Bøger af Sophus Michaelis

Probus lever et liv blandt de fornemste klasser i det lille kongerige Musca. I generationer har hans familie været højt respekterede dommere, og hans far har store forventninger til, at Probus vil blive en stor lovreformator. Sådan går det imidlertid ikke... For Probus opdager tidligt i sit liv, at forbrydelser kun er forbrydelser, hvis de bliver opdaget... Erkendelsen bliver dødsstødet for hans personlige moral og det ildevarslende startskud til en stor straffereform, som han selv står i spidsen for.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Sophus Michaëlis gjorde ikke meget i den korte fortællings kunst, og Træbukken fra 1918 er den eneste samling, han udgav. De fleste af fortællingerne stammer fra årene lige før og under første verdenskrig, og en del af dem - ikke mindst titelfortællingen - bærer præg af krigens rædsler.Indhold: TræbukkenKaptajnen med den stærke troMuspelsønnenJulens engelDen 6. december 1812KindhestenEn danskerTegnetDen grimme pigeNøglen i dørenKampen for overdådighedenUrskovsmuseumVandfaldetMyreperspektiv og stjerneperspektivVulkanenLoraJeg så sejl for sunde farePost -Tegnet er fra 1922 og var ikke med i den tidligere udgave af Træbukken.

Narkissos bliver straks efter sin fødsel moderløs, og vokser op hos faderen som en navnløs yngling, indtil faderens ven, den omvandrende filosof Hermofantos kommer forbi og opfatter drengens indadskuende, drømmende natur og giver ham hans navn. Senere i livet deltager han i kamplegene i Olympia, og ved den lejlighed møder han Nikarete fra Lakedaimon - dvs. Sparta - som ved et natligt møde i Artemis' lund får ham til at sværge på at ægte hende. Det bliver dog ikke umiddelbart til noget, men da Narkissos flere år senere er blevet Hermofantos' adoptivsøn, og dermed spartaner, mødes de igen for en kort stund, inden perserne under storkongen Xerxes invaderer Hellas, og Narkissos som spartaner deltager i kampene ved Thermopylæ under den berømmelige spartanerkonge Leonidas I.En anmelder skrev ved bogens fremkomst bl.a. "… et mærkeligt levende og funklende billede har Sophus Michaëlis i denne bog fremrullet af livet i det antikke Hellas og Persien, et billede, der ikke står tilbage for det tilsvarende af Kartago i Flauberts roman Salammbo, men snarest overgår det."

"Sirener" er Sophus Michaëlis' tredje digtsamling. Her viser han sit lyriske mesterskab i klingende og velformede strofer og bekender sig til en udogmatisk tro på livet og naturen. I digtsamlingen findes også oversættelser af Poes digt Til Helen og tolv digte af Baudelaire.

Romanen "Vanemennesker" fra 1892 handler om digterspiren Titus Bøg, der føler stor afsky for den vanetilværelse, de fleste mennesker har. Han synes, at alting er så fladt og ensartet, og de fleste mennesker går rundt i samme trædemølle hver dag. Sådan vil han ikke leve. Hans venner er kunstnere - malere og musikere - og de går i byen sammen, diskuterer livligt, drikker endnu mere livligt og ser sig om efter unge kvinder. Deres byture står helt levende for læseren, og det er interessant, hvor meget der altid er det samme, selv om de ydre forhold var helt anderledes dengang. Titus bliver forelsket i en ung kvinde, og deres kærlighed i de lyse nætter er skildret smukt og følsomt. Men han vil ikke ind i en vanetilværelse, heller ikke i et ægteskab, så han bryder forholdet og rejser til udlandet. Men da han kommer tilbage, venter nogle breve fra hans kæreste på ham. Og måske vil også han opgive det omflakkende liv og slå sig til ro.

Sophus Michaëlis' digtsamling "Blaaregn" fra 1913 indeholder en række digte fra en rejse til Japan og Kina, der giver et interessant indblik i de traditionelle samfund, der endnu fandtes dengang. Samlingen indeholder desuden en række smukke minde- og hyldestdigte til blandt andre August Strindberg, Drachmann. Herman Bang og Georg Brandes

Sophus Michaëlis' digtsamling "Palmerne" fra 1904 indeholder en del digte fra en rejse til Egypten og Konstantinopel, hvor Michaëlis viser sin åbne holdning til Islam og til arabisk og oldegyptisk kultur. "Palmerne" indeholder også hyldestdigte til blandt andre Bjørnson, Schandorph, Herman Bang og Frederik Salomon. I et digt til det nye tyvende århundrede bekender Michaëlis sig til fremskridtet med ordene: Men du hellige Had - du skal brænde vor Sjæl, / saa vi drives til Daad, saa vi rammer en Pæl / i den Gengangeryngel, som stimer af Jord /, i den trøskede Svamp, som bag Bjælkerne gror. /Vil vi høre til Fremtids-Opbyggerne, / maa vi først se at jordfæste Skyggerne.

Sophus Michaëlis' digtsamling "Romersk forår" indeholder mange smukke og formsikre digte, blandt andet en række digte fra Italien, digte om første verdenskrig, mindedigte og den store digtsuite Atlantis.

Digtsamlingen (Livets Fest) er et ambitiøst forsøg i Gautiers og Huysmans' ånd på at skabe en række poetiske billedlæsninger, hvor digteren skaber en korrespondance mellem billedkunstens udtryksformer og digtets metaforer. Bogen er dediceret til kunsthistorikeren Julius Lange (1838-96), der i en parallelbevægelse til Georg Brandes åbnede den europæiske dannelseshorisont inden for faget kunsthistorie og på Kunstakademiets billedskoler. En række af digtene er viet til lyriske billedbeskrivelser af Michelangelos slaver i Firenze, Verrocchios rytterstatue i Venedig, Athena Lemnias antikke marmorhoved i Bologna, Tizians maleri Den hellige og den profane kærlighed i Villa Borghese i Rom, Mester Stephans Madonna-tavle i Køln og endelig Rembrandts billedsuite Nattevagten, David spiller for Saul, Dr. Deijmanns anatomiforelæsning og portrættet af Hendrikje Stoffels fra henholdsvis Rijksmuseum i Amsterdam, Mauritshuis i Haag og Eremitagen i St. Petersborg.Dansk Litteraturs Historie"LIvets Fest" indeholder desuden blomsterdigte, digte om livets gang og mindedigte.

Sophus Michaëlis' "Synd" fra 1891 er to fortællinger om unge, fattige piger, der bliver lokket i fordærv - af en lumsk og beregnende forfører eller af sine egne drifter. At give sig hen til en mand er en dødelig fare, for hvis pigen bliver gravid, er hendes liv ødelagt. De to fortællinger - Astrid om den ærbare ekspeditrice, der til sidst optræder som tyv, og Nelly om syersken, der så gerne vil more sig, mens hun er ung, giver et levende billede af københavnske skæbner i en tid, der ikke er så fjern, som den måske kan føles. L

Sophus Michaëlis havde oversat Baudelaire og titlen på den bog, der blev hans litterære gennembrud, digtsamlingem "Solblomster" (1893) henviser til Baudelairs "Syndens blomster". Det er vanskeligt at forestille sig noget mere romantisk end denne bog. Den er højstemt - der er perler og diamanter i en stadig strøm - den er besjælet og fuld af vellyd og rosenduft. Den er som selve inkarnationen af den første stormende forelskelse, med dyb ærefrygtig betagelse, vild lidenskab, længsel og sorg over den elskedes utroskab og svigt. Det er en hjertebankende bog, en gave til alle, der er eller har været forelskede.

Sophus Michaëlis bliver ofte betragtet som symbolist, men hans debutdigte, Digte 1883-1888, der udkom 1889. er alt andet end vege og verdensfjerne. Han skriver om kærligheden, både den lykkelige og den ulykkelige, og om naturen. Han skriver om sit opgør med religionen, om at være gudløs og fri. Og han skriver om sin fremskridtstro, om sit had til pengemagten og sin tro på en bedre verden uden udbytning. I nogle af digtene kan han minde om Rudolf Nilsen: "Hver Morgen hejses i Solens Lys

Dødedansen" fra 1900 er en middelalderlig moralitet. Gennem seks beretninger - om pave, kejser, konge, ridder, bonde og kætter - ser vi, hvordan alle på forskellig vis prøvet at narre og undgå Døden, men alle alligevel tvinges til at træde med i Dødedansen. Kun kætteren Giordano Bruno går med åbne øjne på bålet. "Dødedansen" udkom samme år som Johannes V. Jensen udsendte første bind af "Kongens fald", og der er visse lighedstræk mellem de to bøger, også sprogligt.

Den sjælfulde kærlighed, betinget af afstand, tugt og længselsfuld tilbedelse, er essentiel i middelalderromanen Æbelø. Det er det som at se prærafaelitten Janey Morris i Æbeløs skildring af lysfeen Gro, genstanden for den unge junker, Sølver Falks attrå: „Øjnene var uden Pupiller, uden Blik; naar de saa, var det som hvide Skyer gled frem fra en himmelblaa Baggrund. Om det fintbøjede Hoved dannede Haaret en Glorie af bleggyldent Solspind, der sitrede med fine glimtende Traade i den blidt bevægede Luft“. Hele romanen er holdt i middelalderlig folkevisetone, og spinder da også runevisen om „Hr. Tidemand og Jomfru Blidelil“ ind i handlingen, der formes som en lang bølgende arabesk over afstandskærlighedens forjættelser og savn.Romanen beskriver igennem sine forvandlingsfigurer selve følelsernes forædling. Den stiller den rå maskuline darwinisme og gudsfornægtende herskermoral op over for den sværmeriske, guddommeligt forklarede naturtilstand, stedligt og rumligt formet som øen med paradisæblerne midt i en grum verden, omgivet af vand, uberørt som et refugium uden for tiden. Et sted for tilblivelse. Det er her, det første menneskepar Gro og Sølver til slut skal finde hinanden og føre slægten frelst igennem tiderne. Hele romanen danner en optakt til denne fuldbyrdelse, hvor Sølver må opgive sit darwinistiske jagtinstinkt, og Gros far, Sten Basse, sin herskesyge magtbrynde og sine brutalitetsidealer. Sølver vinder Gro for sit hjerte, da han kastes i fængsel af Sten Basse og fra faderborgens nederste kamre sender sjælelige lokketoner til Gro, der ubevidst fornemmer og modtager dem. Sølver lutres i mørket, frigør gradvist sjælen fra kroppens lænker og møder Gro på lige fod – det vil sige i kysk og ærbar fromhed. De to står i telepatisk kontakt med hinanden. Han drømmer hende hos sig, og hans drømmes tryllekraft er så stærk, at hun kommer til ham om natten som søvngængerske, drevet af længsler, der endnu ikke var „stegen fra Sjælens dybe Bund lig en Perle mod Lyset“. Gro bliver Sølvers inderligkære, da begges sjæle i en trinvis forædling er klaret af den store mester ved essen. Efter deres gedulgte møde i natten bærer Gro frugten af deres hengivelse i sit indre. Og da tiden kommer, føder hun barnet på Æbelø og spreder sit serafiske lys over en naturtilstand, hævet over blod, nerver og instinkt.(Dansk litteraturs historie)

Den unge biblioteksassistent Titus Bøg gør sig til af sin foragt for samfundets konvenienser og de "vanemennesker", der omgiver ham. Gennem møder og dialoger med sine venner og deres veninder når han dog efterhånden frem til en erkendelse af, at vane også kan være tryghed og frihed nødvendigvis må høre sammen med pligt og ansvar.

I det lille kongerige Musca findes blandt de fornemste en slægt af dommere. Dens sidste aflægger er Probus, der af sin fader ventes at blive den ultimative pryd for sin stand og en stor lovreformator.Probus opdager imidlertid i en ung alder, at forbrydelser kun er forbrydelser, hvis de bliver opdaget, og denne opdagelse bliver retningsgivende for både hans private moral, og den straffe-reform, han siden hen skaber.Denne udgave er baseret på 2. udgave fra 1928, der indeholder et ekstra, afsluttende kapitel, som Michaëlis skrev til denne.

Himmelskibet" bygger på filmen af samme navn fra 1918, som blev produceret af Nordisk Film med manuskript af Sophus Michaëlis. Der er dog forskel på bl.a. slutningen på film og bog.Hovedpersonen i "Himmelskibet" er den italienske soldat Ercole Sabene. Under 1. verdenskrig er han tæt på at blive dræbt under et angreb, men i stedet vågner han op et fremmed sted, som viser sig at være et ’himmelskib’ (rumskib). Her møder han en række andre soldater fra forskellige lande, som alle er deserteret og nu er på en fantastisk rejse til Mars. Deres drøm er at finde en verden, hvor de kan leve i fred og broderskab, og efter en lang og farefuld rejse lykkes det dem at lande på Mars, som bebos af et æstetisk udviklet folk.(Litteratursiden)

En hæsblæsende skildring af Napoleon og hans katastrofale felttog mod Moskva i 1812, fra han i maj 1812 sætter sig i spidsen for sine tropper og allierede - en hær på omkring 4-500.000 mand, den største, man på den tid havde set i Europa - til han i oktober vender tilbage, med en hær, der er mere end decimeret, slået af russernes "brændte jord"-taktik og den russiske vinter.

Kondottièren Leone de' Salvucci bor sammen med sin skønne datter Giovanna i den lille italienske by San Gimignano i Toscana. Han er en stolt mand, og han vogter over sin datter som en høg, at hun ikke skal komme i for nær forbindelse med de unge mænd, der kaster lange blikke efter hende. Da en af de mere ivrige elskere får held til at trænge ind til den jomfruelige Giovanna, hugger den gamle lejesoldat i kampens hede den ene hånd af ham og pådrager sig der ved den unge mands had - et had, der senere fører til Leones død.Giovannas forkvaklede opvækst har ført til, at hun intet ved om mænd, og intet ønsker at have med dem at gøre, og det bliver hendes tragedie.

Synd var Michaëlis' prosadebut, og består af to korte romaner, Astrid og Nelly.I Astrid bliver den unge Astrid Hansen ansat i Chr. Langgaards Manufaktur- og Modeforretning som ekspeditrice. Langgaard holder af at have sin ekspeditrice ved hånden, og forlanger, at hun skal flytte ind i et værelse i hans hus og får kost og logi som en del af lønnen. Selv om han er gift, hindrer dette ham dog ikke i at se langt efter den kønne ekspeditrice (ikke mindst, når hun er over ham på stigen), men det er dog forretningens noget anløbne kommis, der udgør den virkelige fare.Nelly logerer hos kaffehandler Jacobsens, og er en livsglad pige med hang til en lille cognac eller et glas champagne, og plads til mere end én mand ad gangen i sit hjerte. Det opdager den unge mand, der er fortælleren, dog ikke lige med det samme.

Da junker Sølver Falk en dag tilfældigt kommer til at se naboen, ridder Sten Basses smukke datter Gro nøgen på den lille ø Æbelø, pådrager han sig ridderens had, og må forsvarsløs finde sig i at blive spærret inde i fangekælderen på ridderens borg. Skønt fysisk adskilte og trods Gros fornægtelse af sin spirende kærlighed til junkeren, udvikler forholdet sig mellem de to unge sig og fuldbyrdes i en drømmende nattescene i fangekælderen på ridderborgen."Det er lykkedes Michaëlis at sammensmelte romantik, symbolik og djærv realistisk skildring af middelalderlige sæder og skikkelser til en digterisk helhed, der ejer stærk og varm skønhed. Historien om Junker Sølver og Jomfru Gro tiltaler på én gang med folkevisedigtningens umiddelbarhed og den moderne digters overdådig rige sprogkunst, hvor det ene moment væver sig mærkelig let og sindrigt ind i det andet ..." (Vilhelm Østergaard i Illustreret Dansk Litteraturhistorie)

"Døden har en slet hukommelse. - Dens embede er som at ryste frugttræer dag for dag, så de rådne frugter falder ned. Hvor de falder, lader Døden dem ligge. De levende selv må kende deres døde. Døden kender dem ikke."- Seks billeder af Dødens mange ansigter fra den middelalderlige Dødedans: Paven, Kejseren, Kongen, Ridderen, Bonden og Kætteren.