Bøger af Sten Schaumburg-Müller

Bogen dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer.Bogen foreligger nu i en stærkt revideret 2. udgave, hvor alle kapitler er opdaterede. Dernæst er bogen tilføjet to helt nye kapitler: et om Retskilder i folkeretten og et om Jurisdiktion og immunitet. Bogen er således en solid og aktuel indføring i folkeret ikke blot til studerende på universiteterne, men også til embedsmænd, journalister og andre, der til daglig beskæftiger sig med folkeret.Bogen er skrevet af og med bidrag fra medarbejdere ved hhv. Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Juridisk Institut på Aalborg Universitet og Forsvarsakademiet: orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl, professor (MSO) Birgit Feldtmann, lektor Ulrike Fleth-Barten, ph.d.-stipendiat Niels Lachmann, lektor Jesper Lindholm, professor Sten Schaumburg-Müller samt professor emeritus og tidligere dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien Frederik Harhoff, der også sammen med lektor Bugge Thorbjørn Daniel har redigeret bogen.

Denne bog behandler de væsentligste mediejuridiske emner og spørgsmål. Den tilstræber ikke blot at behandle de konkrete regler, retsafgørelser mv., men også at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag reglerne. En sådan forståelse er i stadig stigende grad nødvendig i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme, og med en stadig mere omfangsrig lovgivning, som kan være svær at finde rundt i, særligt for ikke-jurister.Bogen er baseret på forfatternes omfangsrige værk medieretten, og henvender sig, i modsætning til denne, primært til journalister og kommunikationsfolk. Mediejura for Journalister er særlig møntet på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikations-uddannelser på universiteter og professionshøjskoler. IndholdsoversigtForordKapitel 1. Introduktion til retten og medierettenKapitel 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierettenKapitel 3. Medierne og privatlivets fredKapitel 4. Æresretten. Injurier og beskyldningerKapitel 5. Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm.Kapitel 6. Ansvar for mediers indholdKapitel 7. God presseskik og genmæleKapitel 8. Journalisters rettighederKapitel 9. Medier og persondataKapitel 10. Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm.Kapitel 11. Radio- og tv-regulering samt public serviceKapitel 12. Ophavsret og medierForkortelserLitteraturDatabaserDomsregisterStikordsregister

Dette retsfilosofiske storværk er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi.Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer.I denne anden udgave er der tilføjet fem nye kapitler om hhv. dansk retsfilosofi i det 20. århundrede, forholdet mellem retsfilosofi ogjuridisk metodelære, straf og tvangsfuldbyrdelse, ret og demokrati samt ret og globalisering. Foruden disse nye kapitler er en række kapitler blevet opdateret. De væsentligste ændringer er, at:· de to kapitler om retsrealisme er samlet i et helt nyt kapitel, der er opdateret med de seneste udviklinger inden for retsrealistiskteoridannelse· kapitlet om feministisk retsteori er skrevet om og omhandler nu primært Martha Nussbaum· der er skabt en bedre sammenhæng ved at trække linjer mellem klassisk og kristen naturret og rationalismens og oplysningstidensnaturret (kapitel 2 og 3).Ole Hammerslev er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.Henrik Palmer Olsen er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Denne bog behandler de væsentligste mediejuridiske emner og spørgsmål. Den tilstræber ikke blot at behandle de konkrete regler, retsafgørelser mv., men også at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag reglerne. En sådan forståelse er i stadig stigende grad nødvendig i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme, og med en stadig mere omfangsrig lovgivning, som kan være svær at finde rundt i, særligt for ikke-jurister.Bogen er baseret på forfatternes omfangsrige værk medieretten, og henvender sig, i modsætning til denne, primært til journalister og kommunikationsfolk. Mediejura for Journalister er særlig møntet på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikations-uddannelser på universiteter og professionshøjskoler.

Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker re og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som ”sproget er juristens vigtigste værktøj”? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegneler som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning? Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:Hvad er godt juridisk sprog?Hvordan overbeviser man med sprog?Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning? Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i froholdet mellem ret og sprog. Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE´s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik. IndholdsoversigtForordGenerel introduktion: Den »sproglige vending« i retten – af Cecilie Brito Cederstrøm, Jan Engberg & Anne Lise KjærDEL I: HVAD ER GODT JURIDISK SPROG?Kommunikation og forståelighedKapitel 1. Introduktion til DEL I: Hvad er godt juridisk sprog? Kommunikation og forståelighed – af Lin Adrian & Morten RosenmeierKapitel 2. Kancellisprogets fødsel – af Per AndersenKapitel 3. Forandring, læring og »sprogpolitikresistens« i Danmarks Domstole – af Anne KjærgaardKapitel 4. Retssproget, juridisk magtudøvelse og demokrati – af Jørgen Dalberg-LarsenKapitel 5. Alternative løsninger i juridisk språkdrakt – språklige kjennetegn ved rettsmeklingsavtaler i Norge og Danmark – af Solfrid Mykland & Lin AdrianDEL II: HVORDAN OVERBEVISER MAN MED SPROG?Retsretorik og juridisk argumentationKapitel 6. Introduktion til DEL II: Hvordan overbeviser man med sprog? Retsretorik og juridisk argumentation – fra fordomme til videndeling – af Jonas Gabrielsen & Sten Schaumburg-MüllerKapitel 7. Jura og retorik – et mangfoldigt møde – af Jonas GabrielsenKapitel 8. Jødenes stilling i Tyskland 1933-1938 og juridisk argumentasjon – et dykk i doxa – af Hans Petter GraverKapitel 9. Fortellingens overbevisende kraft – af Eivind KolflaathKapitel 10. Improvisation og fokus – glemte færdigheder i retten – af Janus BeyerKapitel 11. Hvorfor er retorik ikke slået igennem inden for dansk juridisk tradition? – af Sten Schaumburg-MüllerDEL III: HVAD SKER DER MED RETTEN NPR SPROGET ER USYNLIGT FOR JURISTERNE? Sproget som rettens blinde vinkelKapitel 12. Introduktion til DEL III: Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne? Sproget som rettens blinde vinkel – af Anne Lise KjærKapitel 13. Når sprog skaber viden. Skildringen af lovovertræderens person i danske straffesager – af Louise Victoria JohansenKapitel 14. Indenretlig afhøring i straffesager – af Karoline NormannKapitel 15. Tolkes indflydelse på afhøringer i retssager – af Bente JacobsenKapitel 16. Den juridiske identitets sproglige dimension – af Inger Høedt-RasmussenKapitel 17. Juridikstudenters språkliga inskolning – af Ann BlückertDEL IV: HVAD BETYDER SPROGET FOR JURIDISK FORTOLKNING? Betydningsdannelse og regelskabelseKapitel 18. Introduktion til DEL IV: Hvad betyder sproget for juridisk fortolkning? – af Jan Engberg & Anne Lise KjærKapitel 19. Juridisk oversættelse i Europa: en retslingvistisk praksis i spændingsfeltet mellem retlig enhed og flersprogethed – af Anne Lise KjærKapitel 20. Flerspråkighet bortom paralyserande pessimism: utmaningar och möjligheter för EU-domstolen och svenska domstolar – af Mattias DerlénKapitel 21. EU-domstolen och meningsskapandet i den flerspråkiga EU-rätten – af Elina PaunioKapitel 22. Juridisk viden i sproglig form: om sammenhængen mellem vidensrammer og juridisk semantik – af Dietrich BusseForfatterpræsentationer

Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757411158

Meningen med bogen har ikke været at give endegyldige svar på, hvad retspolitik er. Som titlen antyder, har meningen i stedet været den at betragte retspolitikken fra forskellige synsvinkler og at introducere forskellige syn på og holdninger til retspolitik. Bogen kan læses af alle, som har interesse for retspolitik.Emnet retspolitik er et af de mest spændende og interessante, men samtidigt også et af de mest oversete inden for den almindelige retslære. Den moderne retsvidenskab har i dag erkendt, at retspolitikken er et af retsvidenskabens mange arbejdsområder. Denne erkendelse har ikke mindst betydet en større klarhed om, hvad der karakteriserer eller bør karakterisere en videnskabelig retspolitik, herunder om det overhovedet er muligt at trække skarpe grænser mellem retspolitik og retsdogmatik. Nyere retsteori har også ofte peget på det forhold, at retten er pluralistisk, hvilket bl.a. betyder, at der er mange såvel nationale som internationale producenter af ret. Den omstændighed, at der er mange producenter af ret, betyder således, at der er mange former for retspolitik. Det er bl.a. dette forhold, denne bog Om retspolitik behandler.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757407878

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, og de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, streaming-tjenester, sociale medier mv. Siden førsteudgaven af fremstillingen fra 2013 er retskildematerialet vokset betragteligt. I denne 2. udgave har vi derfor valgt at opdele publikationen i to dele. Denne bog, del 1, indeholder følgende emner:Indledning om medier og medieretMedierettens kilderDen Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierneMedierne og privatlivets fredÆrekrænkelserDen offentlige fred (offentlig billigelse af forbrydelse, forhånelser mv)Medieansvar, både inden for og uden for medieansvarslovenGod presseskik og genmæleJournalisters rettighederOffentlighed.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.Søren Sandfeld Jakobsen, ph.d., er professor på CBS, Copenhagen Business School, og advokat hos Gorrissen Federspiel.Sten Schaumburg-Müller, dr.jur., ph.d., er professor på Syddansk Universitet.

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Denne opdaterede udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd. 1-2 tilbyder et komplet overblik og en dybdegående indsigt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt de afgørelser, der knytter sig til den. Forfatternes kommentarer hjælper læseren i forståelsen af den omfattende konvention.Siden 1. og 2. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udkom i henholdsvis 2003 og 2004 har der været en rivende udvikling inden for området. For at ajourføre bogen, er store dele af denne 3. udgave gennemskrevet fra bunden. Desuden er det denne gang besluttet at udgive de to bind samtidig og af hensyn til brugervenlighed indsætte fælles indholdsfortegnelser og stikordsregistre i begge bind. Kommentarens sigte har ligesom i de tidligere udgaver været at skabe en praktisk betonet håndbog - ikke en videnskabelig afhandling. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.IndholdsoversigtForordForkortelserIntroduktion1. EMRK-Traktatkomplekset2. Klagesystemet efter EMRK3. Almindelige begreber4. Fortolkning5. EMD s prøvelse6. National implementering7. Forholdet til internationale organisationer - navnlig EU8. InformationssøgningPræambelArtikel 1Artikel 2Artikel 3Artikel 4Artikel 5 Artikel 6Artikel 7Artikel 8Artikel 9DomsregisterStikordregister

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét - meget omfattende - bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende:Medier og persondataRadio- og tv-lovgivningRegulering af filmOphavsret og medierMediepluralisme og mediestøtte.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.Søren Sandfeld Jakobsen, ph.d., er professor på CBS, Copenhagen Business School, og advokat hos Gorrissen Federspiel. Sten Schaumburg-Müller, dr.jur., ph.d., er professor på Syddansk Universitet.

”Medieretten” udgør den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. I overensstemmelse med medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, web-tv, sociale medier mv.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom.

Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden.Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk.I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond

Retten handler i høj grad om regulering af forholdet mellem det enkelte individ og det relevante fællesskab. Dette gælder åbenlyst for menneskerettigheder, men også så forskelligartede retlige områder som forfatningsret, strafferet, skatteret, foreningsret, selskabsret, forvaltningsret m.fl.Inden for retsfilosofien er spørgsmålet helt klassisk med skoler, der hævder, at individet eksisterer forud for enhver samfundsdannelse, og at det derefter sammen med andre kan vælge at danne et fællesskab. Andre skoler, derimod, understreger det kollektive element og samfundets og rettens overordnede betydning i forhold til det enkelte individ. På lignende vis vil nogle skoler opfatterettens primære opgave som en beskyttelse af individet imod fællesskabet, mens andre omvendt vil forstå retten som fællesskabets suveræne regulering, herunder af individets retsstilling.Bogen Ret, individ og kollektiv er resultatet af et samarbejde mellem forskellige forskere samt nuværende og tidligere medarbejdere omkring Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Bogens 10 artikler uddyber med hvert sit udgangspunkt de forskellige syn på individ versus kollektiv i et retsligt perspektiv