Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det danske arbejdsmarked og særlig kombinationen af fleksible ansættelsesforhold og udstrakt social sikkerhed (flexicurity) har gennem tiden påkaldt sig stor opmærksomhed fra udlandet. Fra dansk side har man solet sig i historien om den danske model som en særlig dynamisk, effektiv og samtidig socialt ansvarlig måde at indrette arbejdsmarkedet på, der vækker misundelse i udlandet.Spørgsmålet er imidlertid, om flexicurity stadig er en dækkende betegnelse for det danske arbejdsmarked. I hvert fald er de senere års reformkurs med bl.a. dagpengeforringelser udtryk for en bevægelse væk fra social sikkerhed, og et modsvar i form af pres for øget sikkerhed i ansættelsesforhold kan ikke udelukkes.Denne bog kulegraver den danske arbejdsmarkedsmodel og stiller skarpt på, hvad flexicurity i bund og grund indebærer, hvordan modellen er opstået i Danmark, og hvad udviklingen de seneste år har betydet for en model, der ofte har været kilde til national stolthed.Dansk flexicurity er redigeret af Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen (AAU) med bidrag fra en række førende arbejdsmarkedsforskere på tværs af de danske universiteter.
Kvalitative undersøgelser i praksis handler om metoder til at skabe viden om mennesker og samfund. Bogen giver en introduktion til etablerede kvalitative metoder som dokument- og interviewmetoder, observationsmetode samt aktions- og praksisforskning. Den introducerer desuden til, hvordan man anvender kvalitative metoder i studiet af dynamiske internetbaserede kilder, da en stor del af vores økonomiske, politiske og sociale liv udspilles på, og i forbindelse med, internettet og ikke mindst sociale medier.Hvordan en undersøgelse bedst tilrettelægges afhænger af, hvilke spørgsmål den skal svare på. Bogen præsenterer derfor metodernes forskellige styrker og svagheder. Den kobler desuden de metodiske overvejelser op på et videnskabs- og erkendelsesteoretisk fundament, da fortolkningen af den viden, der kommer ud af en undersøgelse, afhænger af det videnskabsteoretiske grundlag metoderne bygger på.Kvalitative undersøgelser i praksis er især målrettet studerende på videregående uddannelser som universiteter og professionshøjskoler, men kan også anvendes af alle andre, der ønsker at anvende kvalitative metoder i deres undersøgelsespraksis.Forfatterne vandt en særpris ved Lærebogsprisen for forslaget til bogens første udgave. De modtog prisen for deres evne til på utrolig klar, forståelig og anvendelig vis at sætte fokus på, hvordan metoderne kan anvendes i praksis. I denne 2. udgave af bogen har forfatterne fastholdt ambitionen om at skrive forståeligt, anvendeligt og tæt på anvendelsen i praksis. Netop ønsket om nærhed til praksis indebærer, at denne udgave er udvidet og opdateret, herunder særligt i relation til digitale medier og nye digitale praksisser.
Langt de fleste danskere oplever tryghed i deres arbejdsliv, men der er også grupper, som føler sig utrygge.Denne bog præsenterer resultaterne af en omfattende tryghedsundersøgelse på det danske arbejdsmarked. Den bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder og undersøger oplevelsen af tryghed og forskellige former for tryghed.Undersøgelsen skelner mellem tryghed i arbejdet og på jobbet, tryghed i ansættelsen, tryghed i at kunne finde andet arbejde og tryghed i indkomsten. Trygheden – eller mangel på samme – i arbejdslivet har konsekvenser for vores trivsel. Generelt set har trygge i arbejdslivet højere arbejdsglæde og mindre risiko for stress.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle med interesse for udviklingen på arbejdsmarkedet.Undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden, er den første af en række undersøgelser af tryghed i arbejdslivet og skal efter planen gentages hvert andet år. Bag undersøgelserne står professor Thomas Bredgaard (f. 1972), lektor Laust Høgedahl (f. 1983), lektor Mads Peter Klindt (f. 1976) og lektor Stine Rasmussen (f. 1981) fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.
Dansk arbejdsmarkedspolitik er i fokus både nationalt og internationalt. I EU har den danske arbejdsmarkedsmodel tjent til inspiration for udviklingen af en europæisk beskæftigelsesstrategi. Herhjemme berører arbejdsmarkedspolitikken mange menneskers dagligdag. Under den økonomiske krise har arbejdsmarkedsindsatsen fået endnu større betydning. Derfor trækker arbejdsmarkedspolitikken overskrifter i medierne og står højt på den politiske dagsorden.I denne bog gives et overblik over den nyeste forskningsmæssige viden om arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder relevante teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og kommende års udfordringer.Bogens 4 forfattere er fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet - et tværfagligt forskningsmiljø med deltagelse af økonomer, sociologer og politologer. I over 25 år har CARMA søgt at udvikle en bred forståelse af arbejdsmarkedets og arbejdsmarkedspolitikkens funktion.
Dansk arbejdsmarkedspolitik er i fokus både nationalt og internationalt. I EU har den danske arbejdsmarkedsmodel tjent til inspiration for udviklingen af en europæisk beskæftigelsesstrategi. Herhjemme berører arbejdsmarkedspolitikken mange menneskers dagligdag.I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der er særlig fokus på de store arbejdsmarkedspolitiske reformer, som er gennemført fra starten af 2010’erne.Dansk arbejdsmarkedspolitik henvender sig til alle med faglig interesse for dansk arbejdsmarkedspolitik. Bogen er desuden målrettet undervisningen på samfundsvidenskabelige uddannelser.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Dansk arbejdsmarkedspolitikKapitel 2. Arbejdsmarkedspolitikkens mål og midlerKapitel 3. Implementeringen af arbejdsmarkedspolitikkenKapitel 4. Evaluering af arbejdsmarkedspolitikKapitel 5. Flexicurity og det danske arbejdsmarkedKapitel 6. EU’s arbejdsmarkedspolitikIndeks
Aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik har gennem snart tre årtier været højt profileret i Danmark. Gennembruddet kom med Poul Nyrup Rasmussen-regeringens store reform i 1994. Og umiddelbart var den aktive arbejdsmarkedspolitik en succes, både socialt og økonomisk.Alligevel forbliver arbejdsmarkedsområdet politisk omstridt, og siden årtusindskiftet er politikkens fokus ændret fra at bekæmpe arbejdsløshed til at øge arbejdsudbuddet og få mennesker væk fra offentlig forsørgelse. Implementeringsansvaret er lagt ud til kommunerne, der til gengæld styres via refusioner, puljer og benchmarking.Det har altså ikke skortet på reformer, men hvordan virker de, og peger de fremad? Det giver denne antologi nye svar på. Danske og internationale arbejdsmarkedsforskere analyserer i bogen arbejdsmarkedspolitikkens skiftende indretning og funktionsmåde samt krav til fornyelse i 2020’erne.De viser blandt andet, at der er behov for en anderledes makroorienteret og koordineret udgave af aktiv arbejdsmarkedspolitik, og for en bredere forskningspraksis end den aktuelt dominerende mikroog individorienterede tilgang. Bogen er redigeret af lektor Mads Peter Klindt, lektor Stine Rasmussen og professor Henning Jørgensen. Alle tre er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Bogen startede ud som et gange almindeligt kæringsmål, men medarbjederne syntes der skulle ske mere og de ville gerne vise andre interesserede hvad de havde lavet. Så derfor har de valgt at bogen skal udgives.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.