Bøger af Susanne V. Knudsen

VILLERUP OG VERDEN bringer korte stemningsbilleder af livet på landet med sære eksistenser og helt almindelige mennesker. De fortæller om den store verden med trussel om verdens undergang og storpolitiske magtspil i 1950’erne. Et billede, en person eller en begivenhed er hentet fra forfatterens barndom. Fortælleren er et følsomt og fantasifuldt barn, der er vanvittig utroværdig.

Denne bog giver en indføring i læseteorier og literacy, der efterhånden er blevet et udbredt begreb. Forfatterne beskriver, hvordan læsning finder sted på forskellige måder, og hvorfor læseundervisningen derfor kræver forskellige tilgange til teksten. Tilgangen må ses i lyset af genre, medie og ikke mindst den kontekst, som læsningen foregår i."Læsning er i de seneste år blevet et stadig stærkere tema for politikere og for ansatte i undervisning. Dette gælder alle nordiske lande, selvom man i Norge er gået så langt, at læsning er skrevet ind i læreplanen som én af fem grundlæggende og gennemløbende færdigheder i alle fag. I Danmark er læsning som både færdighed og kompetence også tillagt stor vægt, fordi læsning også her lægger sig op ad OECD’s udpegning af literacy (egl. læsning og skrivning) som et nøglebegreb for deltagelse i et moderne, vestligt samfund."Fra forfatternes forord til den danske udgave.

"Farmors verden" består af bevægende fortællinger om livet på landet fra 1880’erne til 1940’erne. De følger hovedpersonen Birgitte, som vokser op på en gård og gifter sig med en gårdejer. Det er en travl tilværelse fyldt med pligter. Men hun finder også rum til at trække sig tilbage og ind i sig selv. Hun er en stærk kvinde og alligevel sårbar med uforklarlige stemningssvingninger. Birgitte Sofie Knudsen var forfatterens farmor, som hun aldrig lærte at kende. Hun efterlod sig bemærkelsesværdigt lidt, og der er sjældent talt om hende. Hvordan kan et menneske forsvinde så hurtigt ud af historien? Forfatteren lader fotografier, kageopskrifter og farmorens håndskrift indgå i fortællingerne. Ellers er det meste fiktion, om end fantasien bygger på kildemateriale om tilværelsen på landet dengang. Mellem fortællingerne er der indslag fra nutiden i skriveannekset.

LimfjordsdigterneLimfjordsegnens litteraturhistorie 1820 – 1930af Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen Litteraturhistorien retter opmærksomheden mod limfjordsegnen og dens betydning for den litterære udvikling over et hundrede år. I disse år voksede forfatterskaber frem på denne egn i det nordlige Jylland i et antal og med en pondus, som gav genlyd nationalt og til dels internationalt. Forfatterne skrev om egnens historiske udvikling og livsbetingelser. Limfjorden er omgivet af et varieret landskab med kløfter formet af den sidste istid, oldtidshøje formet af mennesker og pandekageflade arealer med vidt udsyn. Om sommeren står landskabet i mange farver med grønne marker og lysende lyng, mens det om vinteren ligger gråt og brunt, hvis ikke sneen har lagt sig, så den skjuler vegetationen. Egnen har fed muld og fattig hede. Den skaber sociale forskelle mellem rig og fattig. Den er traditionsbunden, når det gælder synet på kvinde- og mandsroller. Den giver religiøse stridigheder mellem grundtvigianerne og de indre missionske. Den skaber brud i tilværelsesforståelsen mellem tradition og fornyelse, som litterært spændes ud mellem poetisk realisme og socialrealisme. Litteraturhistorien over de et hundrede år er opdelt i fire hovedperioder med fokus- og reliefforfattere. Den første periode løber fra 1820’erne til 1860’erne med realistiske skildringer af den nære hverdag på vej væk fra romantikkens idealisering af egnen og dens personer. Periodens litteratur er skrevet af forfattere, som voksede op på egnen og af dem, som kom på gennemrejse. De blev alle grebet af de skæbner, som de mødte og så dem, som formet af landskabet. De videregav deres oplevelser i skønlitteratur og sagprosa, så hidtil ukendte steder blev synlige. Den anden periode markerer det moderne gennembrud i dansk litteratur og dækker 1870’erne og 1880’erne, hvor forfatterne udfoldede, hvad det vil sige at være udspændt mellem provins og hovedstad. De skrev om tidens påtrængende problemer med kvindernes svære valg mellem familie og karriere og om modsætningen mellem religion og naturvidenskab. De viste vilkårene under industrialiseringen og den ny, moderne livsudfoldelse. Fra 1900’erne kom det store gennembrud for limfjordsegnens forfattere. De voksede op på egnen, og den kom i deres forfatterskaber til at stå som omdrejningspunktet for fremstillinger af livet på landet og i lands- og provinsbyer. De skildrede personer, som affinder sig med tilværelsen, men nok så markant står personer, som gør oprør mod sociale forskelle, frem som skikkelser, der får læserens øjne op for ulighed og undertrykkelse. Litteraturen udgik fra folket og henvendte sig til folket. Den fjerde periode er 1920’erne og 1930’erne, som med stor spændvidde tematiserer en generations søgen efter fodfæste. De fiktive personer snubler, falder og rejser sig igen, men aldrig uberørt og altid forandret. De er berørt af at høre hjemme på limfjordsegnen med dens normer og tilværelsesforståelse. Men der bliver også prikket til dem i mødet med storbyen. Det var krise- og krigstid på landet, i byen og i udlandet, som skabte tumultariske omvæltninger. Limfjordsegnens litteraturhistorie præsenterer kendte forfattere, mindre kendte forfattere og glemte forfattere. Fokus er sat på de tekster, som fortæller om egnen, og som man sjældent kan læse om i tidligere litteraturhistorier. Om forfatterneELSE BISGAARD er cand.mag. i religion og dansk og har gennem mange år undervist på VUC. Hun har dels skrevet indlæg, dels været i redaktionen af de lokalhistoriske udgivelser Kirkerne i Thy og Thy – længslernes land. Derudover har hun skrevet en række lokalhistoriske artikler og holdt foredrag om religion og litteratur. Hun har gennem mange år været med i bestyrelsen for J.P. Jacobsen Selskabet. SUSANNE V. KNUDSEN er cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur, dr.philos. på en afhandling om danske kvindeforfattere, professor emerita, forfatter. Hun har blandt andet skrevet Krystallisationer. J. P. Jacobsen, en moderne mandsforfatter, Køn i kulturen. Køn, medier og litteratur, Mellem Lodbjerg og Løgstør. Litterær vejviser til kvinders kunst, bidraget til Nordisk kvindelitteraturhistorie (red. Elisabeth Møller Jensen) og til Dansk Forfatterleksikon (red. John Chr. Jørgensen).

Kirstine og William rejser i 1930’erne i Europa med fire børn. Undervejs får de endnu to børn. De vandrer med barne- og klapvogne langs Rhinen, kører i tog og busser til Paris, Beograd og Kraków og bosætter sig i landsbyer. De møder fattigdom og fascistisk brutalitet, men får også uforglemmelige oplevelser af medmenneskelig varme. I tilbageblik får man indblik i deres stormende forelskelse, svigt og tilgivelse. Da familien vender tilbage til Danmark, bliver tilværelsen en kamp for at beholde børnene – som forøges med endnu fire – få mad på bordet og penge til de mange regninger.William Waagner var en dansk forfatter, som opnåede en vis anerkendelse for sine ekspressive digte. Men fængselsstraffe og alkoholisme førte til, at han blev dømt ude af de litterære kredse og af litteraturhistorien. Romanen har Kirstine Waagner som jeg-fortæller. Hun fortæller om sit turbulente liv med William, som hun bliver ved med at elske, om end hun også viser temperament, når han drikker og søger andre kvinder. Helt galt må det gå, da han banker den ældste søn og får en diagnose som psykopat.Romanen bygger på digte, essays, reportager og rejsebeskrivelser – og ikke mindst på breve mellem Kirstine og William, som de skrev, når han sad fængslet, når de boede hver for sig, og når hun rejste for at samle subskribenter til hans udgivelser.

Født til at flyve er en tankevækkende roman om stære. Hovedpersonerne er tvillingerne Hugo og Henriette, som udklækkes i en rede med fem halvsøskende. Som stære er de noget i sig selv, men indgår også i stærenes kollektive møder, hvor de suser rundt på himlen i smukke formationer. Flyveturene går over landskaber ved Limfjorden og ved Lodbjerg Fyr. Som trækfugle besøger de Vejlerne og Vadehavet, Cornwall i Sydengland, København, Berlin og Paris. De samtaler med skandinaviske stære om ligestilling, som man forstår er ret tilbagestående i Danmark. Hjemme i egen have støder tvillingerne mod krav om at formere sig. Tvillingerne foretrækker deres eget køn som kærester, men normen er at finde en mage af modsat køn. Stort oprør bliver der i haven, da de kommer tilbage med beostære, der er flygtet fra et tropisk klima med genkommende hedebølger.Susanne V. Knudsen har skrevet en allegorisk roman om køn, seksualitet, etnicitet og miljø. Den er bidsk i kritikken af dansk køns- og ligestillingspolitik, dog altid med et underfundigt smil i mundvigene. Den er satirisk, når det gælder populistisk flygtningepolitik, og den er bekymret for miljøet, hvor stadig færre stære overlever.

This book provides insight into the young generations relations and experiences with pornography. Generation P? is based on a unique and comprehensive study giving voice to the words and opinions of the young people themselves. Never before have pornography and sexualized material been so readily available and pervasive in young people's everyday life. TV programmes, advertising, and the music industry exploit and play with pornographic codes and scenarios. The sex industry launches and promotes its products via youth channels and websites.How do young people navigate through this pornographic landscape? Does the omnipresence of pornography breed curiosity or resistance? How does pornography challenge the role of parents and teachers? Generation P? provides answers to these questions and presents a unique body of new research on youth, gender and pornography. The study shows that the vast majority of young people in the Nordic countries have seen porn. But young people do not swallow the pornographic messages without resistance, and some are very critical of or actively opposed to them.It is very seldom that the voices of young people are heard in the public debate on pornography. In Generation P? focus is set on the voices, definitions and experiences with pornography of young people themselves. The book contains contributions from leading researchers from different academic fields: sociology, psychology, media research, social work and public health.

VESTERVIG OG VERDEN består af små fortællinger om at være ung på landet i 1960’erne. Den giver indblik i et lille provinssamfund med sociale forskelle, en skole med gode og mindre gode lærere, og den giver udblik til den store verden med markante politiske personligheder i ind- og udland. Jeg-fortælleren Vita er en oprørsk pige, pubertetsagtig og øretæveindbydende, men også sårbar og rastløs. Bogen er en fortsættelse af fortællingerne om Vita som barn på landet i 1950erne i Villerup og verden.

This book provides insight into the young generations relations and experiences with pornography. Generation P? is based on a unique and comprehensive study giving voice to the words and opinions of the young people themselves. Never before have pornography and sexualized material been so readily available and pervasive in young people's everyday life. TV programmes, advertising, and the music industry exploit and play with pornographic codes and scenarios. The sex industry launches and promotes its products via youth channels and websites.How do young people navigate through this pornographic landscape? Does the omnipresence of pornography breed curiosity or resistance? How does pornography challenge the role of parents and teachers? Generation P? provides answers to these questions and presents a unique body of new research on youth, gender and pornography. The study shows that the vast majority of young people in the Nordic countries have seen porn. But young people do not swallow the pornographic messages without resistance, and some are very critical of or actively opposed to them.It is very seldom that the voices of young people are heard in the public debate on pornography. In Generation P? focus is set on the voices, definitions and experiences with pornography of young people themselves. The book contains contributions from leading researchers from different academic fields: sociology, psychology, media research, social work and public health.