Bøger af Svend Erik Sørensen

Manden bag en af de største omvæltninger i Danmarkshistorien, nemlig reformationen, hed Hans Tausen og er med sikkerhed født i Birkende på Fyn. Det står nemlig på hans gravsten i Ribe. Imidlertid var hans far ikke almindelig bondemand, som Ingemann skriver i sit digt. Hans far, som altså hed Tave, Tauge eller Tage, var lavadelig, men var ruineret af den katolske biskop Jens Andersen Beldenak, som inddrog lavadelens godser rundt om på Fyn (bl.a. ejede han hele Tåsinge). Imidlertid lod denne lavadelsmand sin søn Hans blive tilbage på Fyn. I dronning Christines regnskabsbog fremgår det imidlertid, at hun tog sig af ham, hjalp ham som latinskoledreng og senere ind på Antvorskov Kloster. Det var der god grund til, at hun gjorde, for dronning Christine var biskoppens erklærede fjende, fordi Jens Andersen Beldenak havde ladet hendes nære ven og lensmand på Næsbyhoved slå ihjel. Det handler den lille roman Hans Tausen og dronning Christine om, og den skildrer hans opfattelse af, at alle mennesker er lige meget værd. Bogen efterfølges at et lille kirkespil eller skuespil, der fortæller om tre vigtige episoder i Hans Tausens liv nu 500 år efter reformationen. Bogen henvender sig til de 9- til 13-årige. Uddrag af bogen Om aftenen, da Hans lå ved siden af Anders i det lille kammer, spurgte Anders, hvad han havde ment med, at stærke mennesker godt kunne være onde. – Smeden er stærk, og jeg kan godt være gal på ham, men han er ikke ond! sagde Anders. – Det var slet ikke ham, jeg tænkte på, men biskoppen og præsterne, svarede Hans. – Biskoppens mænd og nogle præster kom en dag ridende til Birkegården for at tage gården fra os. Stjæle den, det var, hvad de gjorde. Det kunne de kun, fordi biskoppen inde i Odense og paven nede i Rom har så mange mænd, at de er stærkere end alle andre. Men de er onde, meget onde. Det var dem, jeg tænkte på. Om forfatteren Svend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Han har et stort forfatterskab bag sig og har senest udgivet romanen Kære Jonas og børnebogen Den lille kriger og den store krig.

Bogens fem noveller handler om de biveje, som kærligheden ofte leder os ind på. I ”Opdræt” fortælles om den farlige kærlighed, som alle er underlagt, nemlig morens. Moren i historien får magt over sin lille søn, en magt, han næppe vil kunne frigøre sig fra resten af sit liv.I ”Sov sødt barnlille” får vi en usædvanlig og hårrejsende historie om en dukke, der bliver omdrejningspunktet for liv og død. Hvilke følelser lægges der ikke ind i en dukke som årene går?I ”Venner” gælder det far-søn-forholdet, og i ”Portræt af en mor” får en mor magt og indflydelse hinsides døden. Dog er der også plads til den mirakuløse kærlighed, for i historien ”Englen” udretter et kun to dage gammelt barn, hvad alverdens terapeuter og vejledere aldrig ville kunne.Uddrag af bogen:Idet han bøjede sig ned for at tage kisten, tændte himlen sit lys, og solen sendte et væld af lys ind i den hvide kirke. Det, der lyste allermest, var dog en lille lyserød fjer, der hang i lædermandens ene øre. Han løftede kisten, tog den under armen og begyndte at gå ned mod orglet og udgangen sammen med en halvstor dreng, og bagved kom den lille grå kvinde, som var holdt op med at græde. I hånden holdt hun den lille pige.Det var en familie, den mærkeligste familie, som organisten nogen sinde havde set, og den var på vej ned ad kirkegulvet lige imod ham og orglet med den lille hvide kiste, som var det alt, hvad de mennesker ejede.Om forfatteren:Svend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland, som han har skildret i romanen Forlad os vor skyld. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”.Han har tidligere udgivet: Tigger Karens paradis, H.C. Andersens mor – historien om Anne Marie, Stands den satans krig! og Dødningemessen 1-4.

I denne anden årgang af Fynbogen kommer vi vidt omkring. Der er levende barndomserindringer fra både 1940’ernes Faaborg og 1950’ernes Odense. Vi besøger Ellen Marsvin og Christian 4. på Lundegaard ved Nørre Broby, og i Horne møder vi en vaskeægte helt fra Grevens Fejde. Det bliver også til en skildring af landpostbudenes arbejde gennem 150 år og et møde med en rigtig landsbyoriginal i Hårslev på Nordfyn. Den ældste fynbo, den 10.000-årige Koelbjergkvinde – der måske viser sig at være Koelbjergmanden – får vi også hilst på. I anledning af 500-året for Reformationen kastes der nyt lys over Hans Tausen – ’den danske Luther’ – som viser sig at være adelssøn. På Hagenskov Gods tager Britta Caroc Schall Holberg imod og fortæller om familiens forhold til Fyn. Endelig præsenteres det ældste digt om Fyn af barokdigteren Jens Steen Sehested – et digt, der muntert priser alt fynsk lige fra det gode øl til de smukke landskaber. 12 artikler, der med et rigt billedmateriale fortæller oplysende og underholdende historier om Fyn.

Fyn er fuld af gode historier, som fortjener at blive fortalt. I denne første udgave af årbogen Fynbogen fortæller vi elleve af dem, og vi kommer vidt omkring – både geografisk og tidsmæssigt. Der er den dramatiske fortælling om adelsdamen Anne Holck fra Lohals, der modigt trodser fjenden under Svenskekrigene, men som må lide en barsk død i slottets hundehus. Vi kommer også en tur i fattiggården i Fåborg omkring år 1900, hvor Ellen og hendes familie er endt efter en dramatisk social nedtur. Og så er der portrættet af en af Odense store sønner Jacob Winsløw, der egentlig skulle have været præst som sin far, men endte som tidens største anatom. Endelig rummer bogen smukke erindringsartikler om at vokse op i gaderne omkring Holmehusvej i Odense og om at gå på Sct. Hans Skole i halvtredserne.Ja, Fyn er rig på historier, så sæt dig til rette, og lad fortællingerne folde sig ud.Bogen er rigt illustreret i sort-hvid og farver.

Niels er en fiskerdreng fra Sydfyn midt i en af de mest grusomme krige, der nogen sinde har været kæmpet i Danmark: Svenskekrigene – krige fulde af krudt, kanoner og ikke mindst heste. Mellem fire og fem tusinde heste måtte således svømme over Lillebælt, fordi krigsskibene ikke kom. Havde hestene ikke kunnet klare strømmen, ville hele Danmark i dag have været svensk. Tiden er 1659.Uddrag af bogenNetop som han begyndte at slappe af og hengive sig til den jublende glæde over at være med til at sejle de store, tunge, prustende dyr tværs over Lillebælt, dukkede der svenske soldater op på stranden foran dem. Det var heldigvis et godt stykke fra det sted, hvor de ville lægge til.Svenskerne var til fods og løb med lange musketter i hænderne, parate til at skyde, så det var et spørgsmål om tid, hvem der ville være først fremme.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Blandt hans sidste bøger kan nævnes Historien om en mor – H.C. Andersens egen mor, Historien om Jonas og Forlad os vor skyld.

Kære Jonas er en lille roman om en grønlandsk dreng og den danske familie, der adopterer ham. Historien fortæller om en livslang og smertefuld kamp mellem uforenelige verdener. I modsætning til andre beretninger – f.eks. tv-serier om sporløse og forsvundne bortadopterede – fortælles den ikke fra det bortadopterede barns synsvinkel, men af den danske mand, der tilfældigvis blev hans far. Det viser sig, at vores liv kan indeholde begivenheder og hemmeligheder, som vi slet ikke selv kender til, men som alligevel kommer til at bestemme vores tilværelse og – størst af alt – vores følelser.Uddrag af bogenJeg havde bestemt, at jeg skulle være hans far. Han havde aldrig bedt mig om at være det. Magten og viljen var min. Den tragedie og de begivenheder, der var sket helt oppe i Grønland, fjernt fra mit liv og bevidsthed, havde alligevel været med til at forme mit liv. Kære Jonas, jeg er din, jeg elsker dig, og kærligheden er altid, uanset hvor svær den end kan være, en gave.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Blandt hans sidste bøger kan nævnes Historien om en mor – H.C. Andersens egen mor, Kærlighedens biveje og Forlad os vores skyld.

Anne Marie var en pige, som alle andre børn ikke ville lege med, for hun var et uægte barn; en bastard, som ingen rettigheder havde. Hun gik ikke i skole og lærte aldrig nogensinde at læse. Hendes mor kom i fængsel på grund af løsagtighed, og Anne Marie selv fik to børn, hvoraf det ene, Karen, blev luder og gik helt til bunds, imens det andet, Hans Christian, blev en af verdens største digtere. I dag er hun kendt over hele verden som H.C. Andersens mor, for hun blev om nogen ”kvinden i hans liv”, og dukker op utallige steder i hans digtning lige fra Hun duede ikke til Den lille pige med svovlstikkerne. Svend Erik Sørensen har fundet nye kendsgerninger om hendes liv frem og sat dem sammen til Historien om en mor, en roman, som beviser, at virkeligheden så langt overgår fantasien. Uddrag af bogen Så blev det vinter og koldt, og de kunne ikke længere bo på gården, fordi der ikke længere var arbejde til moren. Og selv om det blæste og sneede, måtte de gå og gå.– Du skal nok få varmen, når du kommer hen til moster! blev moren ved at sige. – Nu er der snart ikke ret langt. Og det blev moren ved med at sige, selv om de gik og gik og gik.– Du bliver nødt til selv at gå for at holde varmen – nu er vi der snart!Siden kunne Anne-Marie slet ikke huske, at de var nået frem, men hun vågnede op og var meget syg. De var i et rigtigt hus, og hun lå ved skorstenen i et køkken. Den fremmede kvinde var hendes moster, fik hun at vide. Det var morens storesøster, og ikke så sjældent skældte mosteren Anne-Maries mor ud. Der var også en dreng, som var lidt mindre end hende selv. Han hed Hans Christian og sad ved siden af hende og blev ved at spørge, hvornår hun blev rask, så de kunne lege.Men der var også en far, en rigtig far, det var Hans Christians far, og Anne-Marie fik at vide, at hun skulle kalde ham onkel Carl. Om forfatteren Svend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”.

Anne Marie var en pige, som alle andre børn ikke ville lege med, for hun var et uægte barn; en bastard, som ingen rettigheder havde. Hun gik ikke i skole og lærte aldrig nogensinde at læse. Hendes mor kom i fængsel på grund af løsagtighed, og Anne Marie selv fik to børn, hvoraf det ene, Karen, blev luder og gik helt til bunds, imens det andet, Hans Christian, blev en af verdens største digtere. I dag er hun kendt over hele verden som H.C. Andersens mor, for hun blev om nogen ”kvinden i hans liv”, og dukker op utallige steder i hans digtning lige fra Hun duede ikke til Den lille pige med svovlstikkerne. Svend Erik Sørensen har fundet nye kendsgerninger om hendes liv frem og sat dem sammen til Historien om en mor, en roman, som beviser, at virkeligheden så langt overgår fantasien.Uddrag af bogenSå blev det vinter og koldt, og de kunne ikke længere bo på gården, fordi der ikke længere var arbejde til moren. Og selv om det blæste og sneede, måtte de gå og gå.– Du skal nok få varmen, når du kommer hen til moster! blev moren ved at sige. – Nu er der snart ikke ret langt. Og det blev moren ved med at sige, selv om de gik og gik og gik.– Du bliver nødt til selv at gå for at holde varmen – nu er vi der snart!Siden kunne Anne-Marie slet ikke huske, at de var nået frem, men hun vågnede op og var meget syg. De var i et rigtigt hus, og hun lå ved skorstenen i et køkken. Den fremmede kvinde var hendes moster, fik hun at vide. Det var morens storesøster, og ikke så sjældent skældte mosteren Anne-Maries mor ud. Der var også en dreng, som var lidt mindre end hende selv. Han hed Hans Christian og sad ved siden af hende og blev ved at spørge, hvornår hun blev rask, så de kunne lege.Men der var også en far, en rigtig far, det var Hans Christians far, og Anne-Marie fik at vide, at hun skulle kalde ham onkel Carl.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”.

En roman fra en mindre dansk stationsby, Karise, fra 1920 til 1974. Bogen beskriver bl.a. skiftende opfattelser af homoseksualitet i 1900-tallet.I tiden lige efter første verdenskrig havde en af byens frække piger bestilt kondomer hos barberlærlingen Adolf, som kom fra et meget Indre Missionsk hjem:Næste aften kom hun som aftalt og spurgte, om de ikke skulle slå en handel af. "Hvad mener du?" spurgte han. "Bare kom her!" svarede hun og trak ham hurtigt ind i en mørk smøge. Alt gik så hurtigt, at han slet ikke nåede at sige noget. Uden videre stak hun hånden ned i hans bukser. "Nå, da-da, sikke en fyr!" hviskede hun ham i øret, da alle hans mørkeste og mest syndige drømme skete lige imellem hendes fingre. Han holdt vejret og kunne slet ikke holde noget tilbage. "Du får penge for fire, og jeg beholder de fem!" sagde hun, imens hun tørrede sine fingre af i en klud, hun tog op af sin taske, hvor hun også havde pengene. Han stod med pengene i hånden og så hende forsvinde uden at have nået at svare. - Det, der var sket, var en af de meget store synder, og han kunne høre morens tonefald inde fra mørket, når hun i Fadervor nåede til ordene "forlad os vor skyld!"Uddrag af bogen:Næste aften skulle han levere 5 stykker på et aftalt sted. Da hun skulle til at give ham pengene, spurgte hun, om de ikke skulle slå en handel af."Hvad mener du?" havde han und­rende spurgt."Bare kom her!" svarede hun og trak ham hurtigt ind i en mørk smøge.Alt var gået så hurtigt, at han slet ikke havde nået at sige noget. Uden videre havde hun stukket sin hånd ned i hans bukser."Nå, da, da, du er da vist ikke så lidt af et mandfolk," havde hun hvisket ham i øret, da alle hans mørkeste og mest syndige drømme blev udlevet imellem hendes hænder. Han holdt vejret og kunne slet ikke holde noget tilbage."Du får penge for fire, og jeg beholder de fem, sådan kan vi klare det," sagde hun, imens hun tørrede sine fingre af i en klud, hun tog op af sin taske, hvor hun også havde pengene.Han stod med pengene i hånden og så hende forsvinde, og han havde stadig hverken nået at sige ja eller nej.Han havde begået en synd, endda en af de meget store synder. Det, han havde klaret sig med tidligere, var også synd, men de to ting kunne slet ikke sammenlignes. Han var skyldig, skyldig til døden, og mens han knappede sine bukser, kunne han høre morens stemme inde fra mørket. Hun bad Fadervor og var nået til ordene "forlad os vor skyld!"Om forfatteren:Svend Erik Sørensen, født i Karise 1942, uddannet journalist på Næstved Tidende. Han var ansat på Fyens Stiftstidende i 34 år og kendt for sin ugentlige klumme "Søndag med Sørensen". Han har også en uddannelse som organist og virker nu som organist i Veflinge på Nordfyn. Desuden er han musikanmelder ved Fyns Amtsavis.Har bl.a. udgivet:- Tigger Karens Paradis (roman udgivet på forlaget Klim og i Socialistisk Bogklub)- H. C. Andersens mor - historien om Anne Marie (roman udgivet på forlaget Branner & Korch)Historiske ungdomsbøger, bl.a.:- Dødningemessen (Branner og Korch)- PÅ flugt fra døden (Branner og Korch)- Stands den satans krig (Branner og Korch)- Dødfjender (Tellerups Forlag)- Dødens Hus (Tellerups Forlag)- Søndag med Sørensen (udgivet på Odense Universitetsforlag)- Odense i 1000 år (udgivet på Odense Universitetsforlag)- Skuespillet "Sygen" (opført på Odense Teater)- Skuespillet "Russisk Sommer" (opført af teatertruppen Banden)