Bøger af Thomas Wiben Jensen

To modsatrettede paradigmer er for tiden toneangivende på humaniora. Det første – kognitivisme – tager udgangspunkt i mennesket som et biologisk væsen, mens det andet – konstruktivisme – ser mennesket som først og fremmest socialt og historisk konstrueret. Disse to tilgange mødes og brydes i dagens humaniora, og resultatet er en videreudvikling af både det humanistiske område og de to paradigmer. Bogen beskriver baggrunden for denne udvikling og viser, hvordan diskussionen aktualiseres inden for fagområderne sprog, litteratur, kunst og æstetik samt film og medier.Bogen er oplagt til brug i undervisning i videnskabsteori, samtidig med at dens tværfaglige spændvidde gør den anvendelig til kurser i analyse og metode på mange forskellige humanistiske fag – og endelig henvender den sig til alle med nysgerrighed efter at få et indblik i de nyeste tendenser på humaniora og sammenhængen mellem denne udvikling og den offentlige debat.

En grundig indføring i de to dominerende videnskabsteoretiske paradigmer på humaniora: kognitivisme og konstruktivisme.

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.