Bøger af Torben Bech Dyrberg

Udgangspunktet for denne bog er, at kulturel forskellighed kan være berigende, hvis der er politisk vilje til at skabe demokratiske rammer for, hvordan folk med forskellige og konfliktende værdier kan leve sammen. Men i Danmark såvel som i Sverige har multikulturalisme i vidt omfang dannet rammen for det politiske establishment, medierne og venstrefløjens bortforklaring af problemer. Bogen bidrager til et opgør med den berøringsangst, der har præget myndigheder og debattører. Den er en kritik af de måder, multikulturalisme har udviklet sig på i de to lande, hvilket truer den demokratiske kultur og den individuelle frihed. Fokus er rettet mod den politiske korrektheds konformitet og moralisering, der fortrænger politisk uenighed. Bogens 15 forfattere kredser om problemstillinger relateret til kultur. Nogle ser på ytringsfrihed og racisme, der er forbundet med diskussioner om tolerance, censur og selvcensur. Andre handler om mediernes filtrering af fakta. Atter andre ser på de forudindtagne holdninger, man støder på i forskning såvel som i offentlig debat i navn af anti-racisme.

Michel Foucault (1926-1984) analyserer enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'. Michel Foucault diskuteres i reglen altid som filosof, sociolog, historiker, diskursteoretiker, mv. Mærkeligt nok eksisterer der ikke et billede af Foucault som politolog, selv om begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. En væsentlig forklaring er nok den snævre mainstream-politologiske opfattelse af politik som studiet af formelle institutioner. Foucault har altid hævdet, at politisk praksis og politisk autoritet rækker langt videre end til lovens legitime herredømme. I sine sidste leveår fokuserede Foucault stadig mere på betydningen og relevansen af 'det politiske' for strukturering og eksistensen af et samfund. Denne udmøntes i en analyse, der centreres omkring enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.Henrik Bang, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Torben Bech Dyrberg, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter

Michel Foucault (1926-1984) analyserer enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.Michel Foucault diskuteres i reglen altid som filosof, sociolog, historiker, diskursteoretiker, mv. Mærkeligt nok eksisterer der ikke et billede af Foucault som politolog, selv om begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. En væsentlig forklaring er nok den snævre mainstream-politologiske opfattelse af politik som studiet af formelle institutioner. Foucault har altid hævdet, at politisk praksis og politisk autoritet rækker langt videre end til lovens legitime herredømme. I sine sidste leveår fokuserede Foucault stadig mere på betydningen og relevansen af 'det politiske' for strukturering og eksistensen af et samfund. Denne udmøntes i en analyse, der centreres omkring enheden af suverænitet, disciplin og normalisering for at styre 'input-politikken' samt enheden af statsræson, 'governmentality' og praktisering af frihed i 'output-politikken'.

Foucault saw the notion of parrhesia (truth-telling) as the most important factor for how governments could and should communicate with their people and vice versa. This important collection compiles and analyses Foucault's views on parrhesia to shed new light on his ideas on the importance of truth-telling in democracies.

This study conceptualizes power through a philosophical examination of its uses in contemporary social theory. It draws on the insights of Michel Foucault, Ernesto Laclau and Chantal Mouffe. It brings this Continental tradition into a creative dialogue with the Anglo-American tradition.

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.