Bøger af Torben Bramming

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Johan Rantzaus liv er den reformatoriske verden i en vanddråbe, og han inkarnerer om nogen de idealer og nybrud, der prægede Europa omkring år 1500. Kontinentet var i opbrud. Konger, hertuger og biskopper kæmpede om magten på tværs af landområder, mens et oprør mod pavedømmet langsomt gryede. Da Martin Luther i 1517 slog sine teser op mod den forhadte afladshandel, satte han en lavine i gang, der skulle komme til at forandre Europa for altid. Også Danmark, hvor omvæltningerne gav Rantzau en central plads i historien. Han var en standsbevidst adelsmand, landsknægt og hærfører. Som ung rejste han rundt i det turbulente Europa fra Henrik 8.s England til Santiago i Spanien. Han blev korsridder i Jerusalem og kyssede pavens fødder i Rom, men ved den store Rigsdag i Worms, hvor Luther stod anklaget for kætteri, blev han optændt af de nye reformatoriske ideer. Da Grevens Fejde brød ud om kongemagten i Danmark, førte Rantzau som taktisk og brutal hærfører Christian 3. til sejr og banede således vej for en gennemgribende kirkelig reformation i Danmark. Ved at følge Rantzau rundt i denne renæssanceverden af intriger, magtspil og krig tegner Torben Bramming et levende portræt af en hellig kriger i en brydningstid. Rantzaus eftermæle har været overskygget af hans brutalitet på slagmarken, men hans person og historie rummer mange facetter, som kaster lys over tiden og åbner for nye perspektiver på Reformationen. TORBEN BRAMMING (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg og forfatter til en række bøger, senest den roste Brorson – sjælens digter (sm. med Bente Bramming).

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

* Pesten er en af otte nye overnaturlige historier fra Ribe. De foregår i nutiden, men begivenheder og skæbner fundet i breve, dokumenter, bøger og beretninger fra Ribes unikke fortid gennem 1000 år har givet inspirationen. Denne gang er hovedpersonen en tilflytter, der opdager Ribe ikke er helt så hyggelig en by, som han troede, da han og konen flytter ind i Nørrelundsparken. Forfatteren Torben Bramming er født og opvokset i Ribe og har gennem 15 år været sognepræst i Domkirken og Seem samt gennem 17 år leder af Taarnborg, Brorsons gamle bispegård. Han har skrevet flere historiske værker med tilknytning til kirkehistorie og teologi.

Gyserne centrerer sig om Ribe og dets historie og foregår på gader, værtshuse, cafeer, kirkegårde, kirker og klostre. De foregår i nutiden, men plottet er hentet fra Ribes tusindårige fortid. Torben Bramming, der har udgivet en lang række bøger om Ribes middelalder, renæssance, 1800-tal og byens hekse bruger denne viden til at skabe otte fortællinger i M. R. James stil. Der er en vampyrhistorie med litterære forbindelser til Europa, heksehistorier fra Ribes uhyggelige fortid og spøgelseshistorier fra krypterne under domkirken. Fortællingerne suppleres med sort-hvid fotos af Folmer Iversen, som giver stemningsfulde bidrag og følger historierne.Torben Bramming er præst ved Ribe domkirke og Seem kirke og leder af kulturcenteret Taarnborg, som er H.A. Brorsons gamle bispegård. Her bor han og hans kone, Bente Møll Bramming i kannikkehuset, hvis ældste dele er fra 1450. Torben Bramming seneste udgivelser er: "Da vikingerne mødte korset" (2018), "Rantzau den hellige kriger" (2016) og med Bente Bramming "Brorson - sjælens digter" (2015).

Ribe hjemsøges atter af dæmoner, hekse, varulve og onde grevinder, der strækker deres arme ind i nutiden fra hinsides graven. Den hyggelige by med dens middelalderlige gader, skæve vinduer og døre er scenen for otte nye gysere, hvor personer og begivenheder fra Ribes tusindårige historie griber ind i nutiden. Det drejer sig om møntskatte belagt med forbandelser. Det handler om mystiske installationer, som giver adgang til andre verdener, idet de bliver blotlagt ved arkæologiske udgravninger. Desuden en historie om en bog fra Katedralskolens gamle bibliotek, som maner Den Onde frem på Sønderportsgade.

Smuk og indsigtsfuld bog om Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland; i Randerup, Løgumkloster, Tønder og Ribe, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Brorson vil have os til at tage temperaturen på vores sjæl og se, at vi ikke har noget at prale af over for hverken Gud eller mennesker. Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer. ANMELDERNE SKREV"Som læser af Bente og Torben Brammings nye bog inviteres man på et bredt udfoldet tidsbillede, en medrivende beretning om Brorsons liv og indsigtsfulde fortolkninger af hans salmer"- Kristeligt Dagblad"Bente og Torben Bramming har ydet et betragteligt bidrag til Brorsons fortsatte position - ikke i udkanten, men i hjertet af dansk sprog og selvforståelse."- WeekendavisenBente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger. Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie. Sammen driver forfatterne Taarnborg, Brorsons gamle bispegård i Ribe og i dag et moderne kulturcenter, der danner ramme om arrangementer med udgangspunkt i Brorson, Ribe og Sydjyllands historie.

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer.Bente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d. i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger.Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie.

For første gang fortælles hele historien om Massoud-sagen. En afslørende beretning om, hvordan en enestående missionssucces presses ud af folkekirken Det hele begynder ellers så godt den septemberdag 2011 i Odense Domkirke: Eks-muslimen Massoud Fouroozandeh ordineres af Fyens biskop som landets første muslimsk-fødte migrantpræst. Ved gudstjenesten mødes etniske danskere, persere og tidligere muslimer side og side ved samme alterbord. Grundstenen til en ny, åben og livskraftig folkekirkelighed er lagt. Sådan ser det ud. Men i virkeligheden har enmandshæren Massoud uden at vide det lagt sig ud med et magtfuldt lag i folkekirken. De bryder sig ikke hans direkte og klare tale om omvendelse, tro og mission. Det er alt for gammeldags og fundamentalistisk. Og de ser med skinsyge på hans store succes med at omvende muslimer. Snart får han kærligheden at føle. Han overfaldes retorisk af sin kollega, Jesper Hougaard Larsen, der kalder ham ”perker”. Det bliver kun begyndelsen på den lange række benspænd, han udsættes for de følgende år, og som kulminerer efteråret 2014, da han fratages sit levebrød af sin biskop: Den fremgangsrige indslusningsmenighed – rammen for folkekirkens største missionssucces – presses ud af folkekirken Torben Bramming har fulgt hele sagen tæt og giver i ”Den forbudte dåb” en personlig og veldokumenteret skildring af hele forløbet. Alle detaljer afsløres og der bliver sat navn og adresse på dem, der kritiseres. Og det er folkekirkens top, der langes ud efter: Biskopper, der er mere optagede af at beskytte deres kollega end at støtte en dødstruet migrantpræst. Domprovster, der aktivt kæmper for stor moskeer og aktivt modarbejder en kristen migrantuddannelse. Integrationskonsulenter, der bagtaler Massoud bag lukkede døre. Og endelig en biskop, der er ude af stand til at finde midler til en beskeden deltidsstilling til Massoud, men samtidigt hyrer en fuldtidsspindokter til sig selv. Og i øvrigt ser igennem fingre med de racistiske udfald, Massoud udsættes for af sin præstekollega. Bogen rummer barsk, veldokumenteret anklage mod Folkekirkens top og rejser spørgsmålet: Er de herskende kredse i folkekirken overhovedet interesseret i muslimmission – eller ser de det som deres fornemste opgave at sætte en kæp i hjulet på den der sætter livet ind på mission blandt muslimer? Om forfatteren: Torben Bramming er sognepræst og forfatter og har været bisidder for Massoud Fouroozandeh under sagen