Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Torsten Jansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA
    af Torsten Jansen
    117,95 - 118,95 kr.

    Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa. Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

  • af Cathrine Gyldensted & Torsten Jansen
    94,95 kr.

    Obama City er en bog om Washington DC – et kærligt, kritisk og til tider kynisk portræt af USA´s hovedstad. Det er bogen for alle, som vil forstå, hvordan Washington DC fungerer indefra. Hvordan opererer lobbyister, diplomater, politikere og journalister i forhold til hinanden? Hvordan er magtens spilleregler? Hvordan er livet for byens fattigste? Hvordan foregår byens dekadente og overdådige selskabsliv? Disse og mange andre spørgsmål får vi svar på gennem interviews med en række af byens vigtigste aktører. Lydbogen bringer desuden reportager fra Washingtons mange og forskelligartede kvarterer, den går bag kulisserne og portrætterer hverdagen for den almindelige befolkning i verdens mest magtfulde by. CATHRINE GYLDENSTED er journalist og arbejder blandt andet som korrespondent for DR i Washington. Hun har tidligere været journalist på Tv-Avisen, undersøgende reporter på DR´s Søndagsmagasinet, samt redaktionschef på Nordjyske Medier/København. TORSTEN JANSEN er presse- og kulturattaché på den danske ambassade i Washington DC. Fra 1996-2001 var han korrespondent for Tv-Avisen i USA, hvor han blandt andet dækkede Bill Clintons genvalg og valget af George W. Bush. Desuden har Torsten Jansen i en årrække været chef for DR’s udlandsredaktion, DR’s udlandsmagasin Horisont samt studievært på Tv-Avisen. "Bogen giver et ualmindeligt alsidigt og levende indblik i det historiske, politiske, kulturelle og sociale Washington." - Anny Skov Madsen, lektør.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.