Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Tyge Krogh

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En historie om 1700-tallets kriminelle underverden
    af Tyge Krogh
    118,95 - 132,95 kr.

    Året er 1734. En lokal bonde bliver fundet myrdet. Nogen har brækket halsen på ham, og mistanken falder på de lokale natmænd, der lever et forhutlet liv på samfundets bund.Forvalteren Niels Lind har påtaget sig den juridiske rolle og fører sagen. Men forhørene handler ikke kun om drabet. Lind har sin egen dagsorden, og i et særegent samspil mellem den lille købstads spidser kommer processen til at omhandle natmændenes generelle tyverier og usædelighed og løfter fligen af en hel kriminel underverden, der har tråde ud over hele Sjælland.Med udgangspunkt i fyldige forhørsreferater og en omfattende brevveksling mellem de implicerede myndigheder kommer Tyge Krogh helt tæt på disse menneskeskæbner fra første halvdel af 1700-tallet. Med sjælden indlevelse og dramaturgisk sans afdækker han en næsten 300 år gammel kriminalsag og fortæller en nervepirrende og forfærdende historie fra bunden af Holbergs Danmark.”Tyge Krogh opruller en historisk begivenhed så spændende som nogen krimi.”– Jyllands-Posten

  • - Tortur i Danmark – og dens ofre
    af Tyge Krogh
    237,95 - 273,95 kr.

    Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

  • - A Tale of the 18th Century's Dishonourable Underworld
    af Tyge Krogh
    473,95 - 1.770,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.