Bøger af Valdemar Nielsen Pold

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle. Derudover har hun demonstreret historiciteten ved ellers hævdvundne idéer som objektivitet og natur. I dette nummer af SLAGMARK undersøges denne udvidede videnskabshistorie, som Daston selv har foreslået at benævne videnshistorie. Udover et interview med Daston om “Videnskabshistoriens fremtid” og en oversættelse af Dastons artikel “Videnskabshistorie og videnshistorie” indeholder nummeret fire artikelbidrag, der alle finder inspiration i Dastons videnshistoriske metode. Fra oversættelsen af levende træer til målbar skovdrift i 1800-tallets Danmark over kolonialhistoriske arkivpraksisser i Danmarks Nationale Herbarium og den historiske kontingens i erkendelsen af dybhavets forunderlige skabninger til H.C. Ørsteds fremmaning af oldtidens ånder i digtsamlingen Luftskibet. Disse forskellige perspektiver understreger bredden i Dastons bidrag til historievidenskaberne. Med SLAGMARK #87 præsenterer vi forskellige bud på, hvordan Lorraine Dastons studier kan inspirere og informere ny forskning. Foruden interview, oversættelse af Dastons artikel og fire artikelbidrag indeholder nummeret endvidere tre anmeldelsesessays. Et oplagt nummer til såvel nye som gamle Daston-kendinge!

Litteraturstudier og studiet af idéernes historie er to tæt forbundne fagligheder, der deler en ambition om at forstå sproglige og kulturelle udtryk. Bogen Litteratur og idéhistorie afsøger forbindelserne mellem de to felter. Formålet er ikke at identificere én korrekt måde at anskue og tilgå krydsfeltet mellem litteratur og idéhistorie, men at vise mangfoldigheden af forbindelseslinjer i igangværende forskning og tænkning på området. Dette udfolder sig over femten kapitler forfattet af både forskere og studerende, der tænker og arbejder med kombinationer af det idéhistoriske og det litterære. Bogen er redigeret af lektor i idéhistorie Casper Andersen, lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg-Nielsen og ph.d.-studerende Valdemar Nielsen Pold. Bogen henvender sig til alle med en interesse for forholdet mellem litteratur og idéhistorie og kommer vidt omkring i værker og tanker. Bogen er fagfællebedømt og indeholder bidrag fra: Søren R. Fauth, Jakob Bek-Thomsen, Lone Kølle Martinsen, Nanna Katrine Lüders Kaalund, Morten Haugaard Jeppesen, Jeppe Barnwell, Jonas Holst, Steen Bille Jørgensen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Mélanie Lindbjerg Machado-Guichon, Hannah Lang, Mikkel Thorup, Line Jacobsen, Veronika Ahrensbøll Schultz, Sebastian Egholm Lund, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold og Simona Zetterberg-Nielsen.

Samfundslivet er i dag fyldt med eksperter og prognoser. Ekspertrollens autoritet gør forhandlingen af hvem, der besidder ekspertise, til et centralt politisk spørgsmål. Samtidig er prognosen, sammen med andre typer forudsigelser, et centralt element for ekspertens samfundsrelevans og indflydelse. I dette nummer af SLAGMARK undersøges den historisk foranderlige og mangfoldige udvikling af ekspertroller og prognosetyper. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt fra mikroskopiekspertisens relation til kolonihandel i 1600-taller til fremtidsforskningens danske gennembrud i efterkrigstiden. Flere artikler sætter herudover fokus på udviklingen af økonomifagets ekspertrolle og modelbaserede prognosetradition.Nummeret skriver sig herved ind i en øget idehistorisk interesse for vidensaktører og ideer, der befinder sig i mellemrummet mellem det videnskabelige og politiske, det kommercielle og kulturelle. Samtidig tilføjer nummeret idéhistoriske analyser af ekspertens og prognosens historiske betydning i Danmark.Med SLAGMARK #84 præsenteres analyser af, hvordan ekspertise og prognoser har skiftet gennem historien, samt hvilken betydning forudsigelser og vidensautoritet har i vores samfund.

Vores samtid er fyldt med idéer om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’.I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler på ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion.Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af.Med SLAGMARK #86 præsenteres analyser af ‘det alternatives’ udfordring af eller supplement til det etablerede i bred forstand, hvad enten disse ‘alternative sandheder’ er blevet mødt af ligegyldighed, åbenhed, latter, foragt eller skarp modstand.