Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

-

Børnehaven gør en forskel. Det er nemlig et sted, hvor der lægges spor ud for børns videre færden gennem uddannelsessystemet. Bogen belyser, hvordan der på trods af pædagogernes vilje til at se og høre alle børn lægges forskellige spor ud, der giver børnene ulige muligheder. Disse får helt forskellige erfaringer med at blive inkluderet som fuldgyldige partnere i deres møde med pædagogerne. Nogle børnehavebørn kan ubesværet gennem deres måder at bevæge sig på og tale positionere sig som anerkendte samtalepartnere. De lærer, at med dem udveksles der, og man lytter til dem. Andre har ikke fornemmelse for rytmen i institutionen og for kunsten at samtale. De må kæmpe for at blive anerkendt af pædagogerne som partnere, men er kun lejlighedsvist succesfulde. Bogens analyser bygger på et feltstudie af børns og pædagogers kropslige praktikker, som de udspiller sig i en københavnsk daginstitution, og den retter sig mod både praktikere og til undervisning på seminarier og efter-videreuddannelseskurser.

Redigeret af Birte Poulsen og Ole HøirisMed Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.

I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder ibørnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.

"Fra Vikingetid til Valdemarstid" beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.En række af rigets mest betydningsfulde skikkelser – fra Harald Blåtand til Valdemar den Store – levede og virkede i perioden, hvor en fælles dansk identitet voksede sig stadig stærkere. Bogen fortæller ikke blot om konger og storpolitik, men også om dagliglivet for folk på landet og borgerne i de mange nye byer, der voksede frem.Else Roesdahl er arkæolog og historiker. Hun modtog i 2022 den prestigefyldte Erik Westerby-pris som anerkendelse for sin indsats inden for forskning i og formidling af især vikingetiden og dansk middelalderarkæologi.

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk.Stik med til søs, når historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum besynger den periode, hvor Danmark virkelig udmærkede sig på de syv verdenshave.

DANSK I BRUG viser hvordan almensproget gennem tiden er blevet påvirket af specialiserede genrer som juridisk sprog, bibeloversættelser og salmer samt mere folkelige genrer som folkeviser, højskolesang og ordsprog. Bindet fortæller derudover historien om mediernes sprog – fra den første dansksprogede avis over radio- og tv-kanaler til nyere kommunikationsformer opstået med udbredelsen af internet og mobiltelefoni. Forfatterne gør undervejs rede for hvornår det blev almindeligt at kunne læse og skrive i Danmark, hvordan vi er blevet undervist i dansk, og hvordan den sproglige standardisering opstod. Fremstillingen bygger på kilder som breve, salmer og lovtekster foruden private festsange, telegrammer og radiomontager, sms’er, chats og Facebookopdateringer.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

I maj 1983 valgte den socialistiske præsident Mitterrand en i Frankrig ukendt dansk arkitekt ved navn Johan Otto von Spreckelsen som vinder af konkurrencen om La Défense. Han havde tegnet en gigantisk åben kube, en moderne triumfbue, der skulle ligge for enden af Paris’ historiske vestakse. Franskmændene var begejstret for hans projekt, der passede perfekt til fransk mentalitet. Journalister spurgte, hvad han ellers havde bygget: ”Fire kirker og mit eget hus”, svarede han med et smil. De troede, han lavede sjov. Men det var sandt.Præsident Mitterrand fulgte ivrigt med i udviklingen af Spreckelsens planer. Han skrev senere om sit forhold til danskeren: ”Jeg nærede beundring for ham og følte, vi havde et venskab”. I 1986 mistede Mitterrand sit parlamentariske flertal, og for at genere ham lagde den nye, borgerlige regering hindringer i vejen for Kuben. Det orkede Spreckelsen ikke. I sommeren 1986 forlod han byggeriet. I marts 1987 døde han af kræft. Han fik aldrig set den færdigbyggede bygning, der under navnet ”La Grande Arche” anses for et mesterværk i moderne arkitektur. Alligevel er ”Spreck”, som hans kolleger og studerende kaldte ham, næsten glemt i dag.Dan Tschernia har skrevet den første bog om hans liv og værk. Den er baseret på interviews med nogle af Spreckelsens familiemedlemmer, danske og franske kolleger og fraklip fra DR-udsendelsen Kun for Mennesker, som Tschernia tilrettelagde i 1989, da Kuben blev indviet. Den afslører blandt andet baggrunden for dramaet i Paris og fortæller om, hvordan byggeriets rådgivende ingeniør efter arkitektens død systematisk forsøgte at tage æren for den unikke arkitektoniske form. Formålet er at vække mindet om den dygtige danske arkitekt til live og fortælle om, hvordan hans største triumf endte som en tragedie.

Det er ikke kun store bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd kombinerer styrke­træning i fitnesscentret med brug af doping. Motionsdoping handler om, hvordan og hvorfor især unge mænd tager anabole steroider for at få større muskelmasse – og den eftertragtede muskuløse krop. Bogen ønsker at forstå den moderne optagethed af den ideelle krop, undersøger koblingen mellem muskler, maskulinitet og identitet og beskriver de typer, der skyder genvej til en muskuløs krop ved at tage præstationsfremmende stoffer. Bogen er skrevet i et direkte og tilgængeligt sprog og bruger mange tekstbidder fra interviews med unge mænd, der bruger doping. Ved også at give plads til deres stemmer får læseren et indblik i fitnesskulturen, i hvad der kræves af livsstil for at opnå resultater, og hvad bagsiden af medaljen også er.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Filosofferne skal til magten, familien afskaffes, og digterne skal ud af staten. Sådan læser mange Platons Staten. Men bogen kan læses helt anderledes: Politisk styre skal være fornuftigt, slægtsforhold og køn har ingen betydning i det politiske liv, og kunst og litteratur er afgørende for opdragelsen.Platon er ikke imponeret af demokratiet, og han er temmelig bekymret for retfærdighed og anstændighed i en verden, hvor penge og individualisme regerer. Samtidig er han bekymret for muligheden for at leve et godt liv, hvis opdragelse og oplysning ikke er statens væsentligste opgave. Et bedre samfund kan nemlig kun realiseres af bedre og klogere mennesker.At forandre verden præsenterer en læsning af Platons indflydelsesrige værk og perspektiverer til senere politisk og pædagogisk filosofi. Inspireret af kritisk teori, Marx og Freud undersøger Anne-Marie Eggert Olsen Staten og dens grundproblem: Hvis samfundet er menneskeværk, men mennesker er produkter af samfundet, hvordan kan forholdene så blive anderledes og bedre?At forandre verden er den første danske filosofiske kommentar til Staten.

Læremidler spiller en afgørende rolle i grundskolen. Alt fra kopiark til bøger og digitale portaler kræver, at lærere træffer didaktiske valg og vurderer, hvad eleverne skal lære og hvorfor. Det gælder også i skolens største fag, dansk, hvor læremidlerne præsenterer højst forskellige bud på god danskundervisning. Det kræver sin lærer at vælge til og fra. I Læremidlernes danskfag undersøger en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, hvilke bøger og portaler, der faktisk optræder i danskfaget, og hvad der kendetegner dem. På den baggrund diskuterer forskerne, hvordan læremidlerne lever op til de krav og udfordringer, som et globaliseret og digitaliseret samfund stiller. Bogen tegner et broget billede af danskfaget, hvor formelle færdigheder og nationale forestillinger dominerer, mens elevernes egne erfaringer og kommunikation med omverdenen sjældent bliver inddraget. Det centrale spørgsmål er, om vi har det danskfag, vi ønsker os.

Tiden og præcise klokkeslæt tager de fleste af os for givet. Men vi skal ikke længere end godt 100 år tilbage, før der var forskel på tiden i den østlige og vestlige del af Danmark. Det var problematisk for tog og busser. Blandt andet derfor blev det lavet om ved indgangen til 1894. I bogen Gudhjemtid trækker Poul Duedahl tråde tilbage og fortæller, hvordan mennesker altid har forsøgt at kontrollere tiden. Og han fortæller, hvordan indførelsen af universaltid fik betydning for transport, industri og protestantisk arbejdsmoral. Bogen er den første i serien "100 danmarkshistorier", hvor Aarhus Universitetsforlag udgiver 100 bøger i løbet af de næste otte år.

Pæne pigers oprør fokuserer på kampen for ligestilling i de kvindedominerede fagforeninger i tiden mellem 1985 og 2010. Her fortælles historien om ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked, om balancen mellem familie og arbejde og til dels historien om feminismen. Det sker med udgangspunkt i, at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, at Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, at mænd tjener ca. 18-21 % mere end kvinder, og at kvinder i gennemsnit tager mere end 90 % af den samlede barsel.

Læs, læs, læs! Spring ind i litteraturens verden, og find ud af, hvorfor personer af papir kan pirre os, hvad bøger kan fortælle om klimaet, hvordan begær fungerer på skrift, og om vi bliver bedre mennesker af at læse litteratur.Men tag denne grundbog med - Litteratur. Introduktion til teori og analyse guider læseren gennem det litterære landskab i 37 kapitler, der hver beskriver et nøje udvalgt, overordnet tema - fra troper, karakterer og genrer over moral, stemme og erindring til oversættelse, performance og remediering.Bogen fratager de teoretiske skoler deres traditionelle forrang og stiller skarpt på, hvordan litteratur bedst kan læses på tværs af forskningsfelter og metoder. Den er baseret på de nyeste faglige indsigter og præsenterer litteraturvidenskabens centrale problemer og værktøjer i en konstant vekslen mellem teoretiske udfordringer og analytiske indsigter.

I denne bog på 18 kapitler giver idehistoriker Lars Morell en samlet oversigt over den aarhusianske kunsthistorie fra guldalderen til i dag. På basis af 11 års forskning har Morell fundet frem til både de væsentligste og de mange glemte kunstnere og kunstnersammenslutninger, som gennem 200 år har udgjort kunstlivet i Aarhus. I 200 års kunst i Aarhus kan han derfor fortælle den ofte dramatiske historie om kunstnernes kamp for at opnå anerkendelse i provinsbyen, som først langsomt blev en kulturby, ligesom han fremlægger det uforkortede forhold om kunstlivet i dialog og konflikt med det københavnske ditto. 200 års kunst i Aarhus omfatter også gallerier og kunsthandlere, litografiske trykkerier, kunstkritikere og kunstforeninger og er forsynet med omfattende litteraturlister og navneregister.

Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.

Pol Pot. Mao. Hitler. Stalin. Mussolini. Osama bin Laden. Mænd, der har myrdet, lemlæstet, tortureret og udryddet millioner af mennesker. Alene navnene giver de fleste af os akut kvalme og frygtelige billeder på nethinden.De "uforsvarlige" kan og skal ikke forsvares. Deres ondskab har rykket dem uden for det menneskelige fællesskab. Men vi kan trænge ind i deres hoveder og se nærmere på deres politiske og moralske tænkning og motivation. For selv om deres handlinger gør dem til monstre, agerer de ud fra større politiske, religiøse og moralske tankeuniverser. Og deres tanker er en del af vores fælles tænkning. De var almindelige mennesker. Hverken genier eller idioter. De kan forstås som politiske aktører, der bruger grusomhed til at gøre politiske idealer til virkelighed.I De uforsvarlige præsenterer 20 forskere de politiske holdninger, som "de uforsvarlige" står for; de idétraditioner og de begreber, som de er del af, og som de forfægter.

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev dømt fredløs og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem. I Fra jubelfest til kulturår panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936. Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubelåret i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens raison d'etre.

Børnefamilier har kalenderen fyldt og hænderne fulde. Og forældre skal holde tungen lige i munden, for selvom en stor del af deres børns opdragelse sker uden for hjemmet, holdes de ansvarlige for afkommets opførsel og trivsel. Børn er blevet en spejling af forældrenes indsats. I Overskudsfamilier undersøger antropologen Dil Bach, hvordan velhavende forældre opdrager deres børn, og hvordan deres idealer smitter af på alle andre. På baggrund af tre års feltarbejde hos 15 familier i Nordsjælland viser hun, at de rige stik imod alle fordomme ikke forsømmer børnene. Tværtimod drosler mødrene ned for karrieren og investerer den så kostbare tid i 'projekt børn'. Ressourcestærke forældre fylder deres børn med kundskaber, kærlighed og sociale kompetencer, og de bidrager aktivt til fællesarrangementer med hjemmebagte kager og andet godt. Med deres engagement former de familiens identitet og status - men medvirker ogstå til en eksklusion af mindre stærke familier. Overskudsfamilier træder ikke kun ind i hjertet af velhavende familer, men tager pulsen på generelle opdragelsestendenser og forestillinger om det gode børne- og familieliv.

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.

"Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse?""Måske æstetik, teologi og filosofi er tre sider af samme sag?""Den skønne tænkning" er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetisk, religiøs og metafysisk erfaring. "Den skønne tænkning" er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosofisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik."Den skønne tænkning" baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne "Skønhedens metamorfose" og "Historien som værk" forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. "Den skønne tænkning" er hendes teologiske doktorafhandling.

Denne bog udgives i anledning af den nyeste status over Danmarks planter og dyr (2003-2009), kaldet Den danske Rødliste. Danmarks truede arter levendegør den biologiske mangfoldighed i form af dyre- og plantearter og deres levesteder. Bogen er en introduktion til ’rødlistearbejdet’, dvs. arbejdet med at registrere arternes tilbage- og fremgang, og indeholder samtidig en række portrætter af de ekstremt dedikerede mennesker, der vier deres liv til at udforske og værne om bestemte arter. Rødlisten lægger op til, at alle arter er lige meget værd, men i praksis føler vi mere for dyr med pels og fjer, end edderkopper og andet kryb – ligesom nogle levesteder er højere værdsat end andre. Giver det mening? Og hvad kan rødlisten bruges til i den sammenhæng? Bogen forklarer hvad der konstituerer en art og fortæller om uddøde arter i Danmark i nyere tid – men også om nyopståede arter. Desuden rejser den diskussionen, om det er vigtigt at bevare den biologiske mangfoldighed af rationelle eller moralske grunde. Kan naturens værdi opgøres som målbare tjenesteydelser til samfundet? Eller skal der alternative målemetoder til for at værdisætte naturens mangfoldighed?

I 14 kapitler formidler middelaldereksperter den nyeste forskning indenfor fx samfundsforhold, boligforhold, dragter, husdyr og mad, handel og penge, nordboliv på Grønland m.m.

2 bindNørre Vosborg er nok Vestjyllands fornemste og i hvert fald mest kendte herregård. I sin nuværende skikkelse kan den føre sin historie tilbage til 1570’erne, men før det var der andre Vosborge. Meget tyder på, at der allerede i vikingetiden befandt sig et magtcenter på stedet, og i 1299 omtales Vosborg som en kongelig borg. I 1341 var den blevet ’privatiseret’ og dette år byggede Niels Bugge, som er kendt fra flere folkeviser, én af landets største private stenborge dér, hvor Storåen løb ud i Nissum Fjord. I middelalderen var Vosborg et virkeligt storgods, senere blev den splittet i to ved en arvedeling, men det, der så blev til Nørre Vosborg, vedblev for det meste med at være én af Vestjyllands største og førende herregårde.Til at udforske denne lange og spændende historie er det lykkedes at samle et omfattende team af forskere fra en lang række fag og institutioner med geologer, arkæologer og historikere som de vigtigste, men langtfra enerådende deltagere. 26 af deltagerne i forskningsprojektet har i denne bog samlet deres resultater til det største og mest tværfaglige værk om nogen dansk herregård hidtil. At det er blevet så stort skyldes ikke bare mængden af forfattere, men også en ambition om at sætte tingene ind i en større sammenhæng lige fra før den seneste istid til i dag. Værket henvender sig altså ikke bare til vestjyder med sans for lokalhistorie, men til alle, som interesserer sig for, hvad der er foregået i Danmark, siden det blev et område, hvor mennesker kunne skabe historie.

Kinesisk filosofi er en fremstilling og undersøgelse af den mest skabende epoke i kinesisk tænkning. PÅ baggrund af de mange skrifter, de efterlod sig, gennemgås filosoffer og temaer indenfor kongfuzianismen, daoismen, moismen, legalismen og andre tankeretninger. At gå på opdagelse i kinesisk filosofi om mennesket, samfundet og naturen.Det er stadig i idéhistoriske værker en påfaldende mangel, at de ser bort fra vigtige filosofiske bidrag fra Indien og Kina. I de senere år har der dog - ikke mindst i USA - været en større international anerkendelse af kinesisk filosofi, og bl.a. deres relevans for både nyere og ældre filosofi.

Veje til Rom er en antologi af romersk litteratur: Plautus, Catul, Vergil, Horats, Tibul, Properts, Ovid, Seneca, Petronius, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal har alle været i filologen Ole Thomsens kyndige hænder, og de latinske tekster foreligger nu i reviderede oversættelser. Hovedsagen er romernes spruttende, fængende og påtrængende ord.De romerske forfattere er nøgterne, de har menneskekundskab, livsklogskab, erotisk indsigt og blik for politik, de beundrer mod, foragter sleskeri - og har en udpræget sans for de slående, klarøjede, ikke sjældent kyniske formuleringer, som så senere er blevet klassiske.

Aggersborg er den største af de monumentale ringborge, som kong Harald Blåtand lod opføre i anden halvdel af 900-årene. Borgen lå med vid udsigt over Limfjorden, på et strategisk vigtigt sted. Sammen med andre danske ringborge som Trelleborg og Fyrkat spillede Aggersborg en central rolle i vikingetiden.Hvor borgen blev anlagt, havde der før ligget en stor vikingetidsbebyggelse. De usædvanligt velbevarede rester af bygninger og de mange genstandsfund giver vigtige oplysninger om bebyggelsens fysiske og sociale struktur, udvikling og boligkultur samt om den materielle kultur.Bogen gør rede for Nationalmuseets store udgravninger af både borgen og den ældre bebyggelse. Med udgangspunkt i resultaterne gives et nyt indblik i Danmarks historie i denne brydningstid og i de politiske og kulturelle forbindelser med Europa.

Romantikken er en sammensat kulturhistorisk og åndshistorisk strømning, som brød frem i slutningen af 1700-tallet og kulminerede i den første tredjedel af 1800-tallet, men havde udløbere helt ind i det 20. århundrede. Ud over at formulere et særligt verdenssyn, der åbnede for en dyrkelse af folkelig fortid, for melankolsk livsførelse, dybe trængsler, anelser, splittelse og higen efter helhed og harmoni og meget andet, var den karakteriseret ved en kritisk reaktion mod to af den tids stærke strømninger: Den oplysningstid, som i den romantiske kritik ofte blev fremstillet som en kold, reduktionistisk, materialistisk rationalisme, og den endnu koldere materialistiske og rationalistiske modernitet. En ubehagelig fremtid, som romantikerne så trænge sig på med den fremvoksende industrialisering.Givet er det, at romantikkens kosmologi og filosofi blev formuleret blandt tyske intellektuelle i sidste halvdel af 1700-tallet, og at strømningen i forskellig rytme og med varierende styrke spredte sig ud over Europa. Gennemslaget inden for faglige, videnskabelige og kunstneriske områder varierede dog meget, og påvirkningen af åndslivet var højst forskellig fra land til land. Denne bogs mere end 40 artikler - alle skrevet af forskere på det nye, store Aarhus Universitet - spreder sig derfor over hele perioden mellem sidste kvartal af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og omhandler alt fra forskning i Frankenstein og ædle vilde over nationalisme og gymnastik til Florence Nightingale og onde hekse.