Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Det er ikke kun store bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd kombinerer styrke­træning i fitnesscentret med brug af doping. Motionsdoping handler om, hvordan og hvorfor især unge mænd tager anabole steroider for at få større muskelmasse – og den eftertragtede muskuløse krop. Bogen ønsker at forstå den moderne optagethed af den ideelle krop, undersøger koblingen mellem muskler, maskulinitet og identitet og beskriver de typer, der skyder genvej til en muskuløs krop ved at tage præstationsfremmende stoffer. Bogen er skrevet i et direkte og tilgængeligt sprog og bruger mange tekstbidder fra interviews med unge mænd, der bruger doping. Ved også at give plads til deres stemmer får læseren et indblik i fitnesskulturen, i hvad der kræves af livsstil for at opnå resultater, og hvad bagsiden af medaljen også er.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver adgang til fantastiske muligheder, men farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.

Børnefamilier har kalenderen fyldt og hænderne fulde. Og forældre skal holde tungen lige i munden, for selvom en stor del af deres børns opdragelse sker uden for hjemmet, holdes de ansvarlige for afkommets opførsel og trivsel. Børn er blevet en spejling af forældrenes indsats. I Overskudsfamilier undersøger antropologen Dil Bach, hvordan velhavende forældre opdrager deres børn, og hvordan deres idealer smitter af på alle andre. På baggrund af tre års feltarbejde hos 15 familier i Nordsjælland viser hun, at de rige stik imod alle fordomme ikke forsømmer børnene. Tværtimod drosler mødrene ned for karrieren og investerer den så kostbare tid i 'projekt børn'. Ressourcestærke forældre fylder deres børn med kundskaber, kærlighed og sociale kompetencer, og de bidrager aktivt til fællesarrangementer med hjemmebagte kager og andet godt. Med deres engagement former de familiens identitet og status - men medvirker ogstå til en eksklusion af mindre stærke familier. Overskudsfamilier træder ikke kun ind i hjertet af velhavende familer, men tager pulsen på generelle opdragelsestendenser og forestillinger om det gode børne- og familieliv.

Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forstå, hvordan et lille, varmt og tætpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjælper desværre ingen kære Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hænger sammen.

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden.

Hjemmet iscenesættes og italesættes som aldrig før – i livsstilsmagasiner, dameblade, tv-udsendelser om boligkøb og rengøring og meget mere. Men hvad betyder begrebet og fænomenet hjem? Hvor er vi hjemme? Hvordan hænger hjem sammen med hjemlighed? Kan vi ’hjemme den’ andre steder end derhjemme? Og hvad med vores børn – hvordan oplever de hjem udspændt mellem dagtilbud/skoler og hjem?I bogen "Hjemlighed" byder adjunkt og ph.d. Ida Wentzel Winther på en antropologisk feltvandring i hjemmet. Der trækkes på arkitektur- og kulturhistorie, familie- og børnesociologi og socialanalytik. Bogen henvender sig til læsere, der vil gå bag om et af tidens hotte begreber og herigennem få udfoldet selvfølgeligheden ’hjem’. Det være sig arkitekter, designere, pædagoger, lærere, familie- og børneforskere, geografer studerende i moderne kultur, sociologi, antropologi mv.

Stéphanie Surrugue Intro - Forelsket i ParisUlla Gjedde Palmgren Pariserne - Jorden rundt i byernes byDan Tschernia Triumfen - Spreckelsens bueAndreas Rude Templerne - Fransk åndsliv spejlet i Pantheon og Sacre CæurKristian Hvidt Planen - Baron Haussmans ParisBo Tao Michaëlis Storhedstiden - En slentretur i musketerernes ParisVagn Lyhne Bogkatedraler - Om Frankrigs NationalbibliotekAase Nørrung Hvilesteder - Parisiske kirkegårdeNiels Lan Doky Musikken - Jazz-spillesteder i ParisHelle Solvang Mesterarkitekten - Jean Nouvel og Grand Pari(s)Peter Brandes Kunstneren - Enkelmandsmuseer i ParisFrits Andersen Parken - Fornemmelse for natur ved Buttes-ChaumontUffe Østergård 1789 - Revolutionens Paris

Guldkniplinger, zobelfoer og silkestoffer. Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. havde sans for at klæde sig elegant og mode­rigtigt. I Ti konges tøj åbner forfatter og tekstilkonservator Katia Johansen døren til Rosenborg Slots enestående dragtsamling og deres store katalog over kongedragter – fra Christian 4. til og med Frederik 7., fra ca. 1600 til 1863. Bogen giver ikke alene et indblik i kongernes smukke klædekam­re, men også i deres dagligdag, både offentligt og privat. Igennem klædedragterne hører læseren om personen, der bar tøj-et, og får detaljer om hoffets liv – om skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Datidens udenlandske ambassadører supplerer med beretninger om, hvordan det danske hof klædte sig anderledes end ved deres hjemlige hof, ligesom bogen beskriver, hvordan de kongelige klædte sig på deres rejser. Ti konges tøj er en oversigt over klædedragters historie og en historisk beretning om ære, værdighed og selvforståelse i en privilegeret familie gennem århundreder.Med forord af H.M. Dronning Margrethe. Udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

Årsværk er en dagbog over de bøger, som forfatteren læste i 2015, og de steder, hvor han læste dem. Emnerne er mange, men dagbogsformen er konstant. Den er et forsøg på at skrive om litteratur på en anderledes måde.

I "Studier i pædagogisk sociologi" kortlægger forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - den pædagogiske sociologis udvikling og aktualitet. Bogen indeholder kapitler om både national og transnational uddannelsespolitik og om uddannelsesinstitutionernes didaktik og faglighed på forskellige uddannelsestrin. Desuden er der kapitler om intervention, ulighed og mønsterbrydning i uddannelsessystemet og eksempler på særlige metodiske tilgange til den pædagogiske sociologi."Studier i pædagogisk sociologi" kan læses som et bidrag til en forståelse af de komplekse politiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, der danner ramme om pædagogisk praksis på tværs af uddannelsesområder og -institutioner.Bogen er især henvendt til studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på professionsuddannelserne. De 20 kapitler giver os ny viden om, hvordan vi kan forstå og håndtere børns, unges og voksnes læring og socialisering i et samfundsmæssigt perspektiv.

I en mere foranderlig verden er det at etablere og opretholde fællesskaber i højere grad end tidligere blevet afhængigt af evnen til at lære og leve sammen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan man i et demokrati få udvikling af personlig myndighed og demokratisk medborgerskab til at gå op i en højere enhed? Skal demokratisk opdragelse søge at fremelske et demokratisk sindelag? Eller der demokrati kendetegnet ved ikke at fordre et bestemt sindelag, men blot forlange at demokratiets spilleregler overholdes?Artiklerne i denne bog belyser disse og flere problemstillinger ud fra forskellige optikker. Den første drejer sig om medborgerskab og demokrati, den anden om dannelse og identitet og den tredje om demokratisk dannelse.Bogen sætter medborgerskab i fokus og søger på den måde at skabe større klarhed og præcision i diskussionen om forholdet mellem demokrati og dannelse. Den er blevet et samarbejde med forskningsenheden Etisk og demokratisk dannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Mange turister rejser til Rom for at studere de mange levn fra byens antikke storhedstid, men de færreste er klar over, at antikken også har sat sit præg på en række af Roms kirker.I middelalderens kirkebyggeri brugte man antikkens arkitektur som en slags stenbrud med præfabrikerede byggematerialer. Resultatet blev nogle meget brogede og opfindsomt sammenstykkede kirkerum.I bogen fortælles om de romerske genbrugskirkers historie, om principperne for fordelingen af de antikke dele og om betydningerne i at nedbryde og bygge på fortiden.Derudover præsenteres et udvalg på elleve særligt skønne og varierede genbrugskirker.Bogen er forsynet med kort og andre praktiske oplysninger, som gør den velegnet til brug ved jagten på fortiden i nutidens Rom.

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

-

Børnehaven gør en forskel. Det er nemlig et sted, hvor der lægges spor ud for børns videre færden gennem uddannelsessystemet. Bogen belyser, hvordan der på trods af pædagogernes vilje til at se og høre alle børn lægges forskellige spor ud, der giver børnene ulige muligheder. Disse får helt forskellige erfaringer med at blive inkluderet som fuldgyldige partnere i deres møde med pædagogerne. Nogle børnehavebørn kan ubesværet gennem deres måder at bevæge sig på og tale positionere sig som anerkendte samtalepartnere. De lærer, at med dem udveksles der, og man lytter til dem. Andre har ikke fornemmelse for rytmen i institutionen og for kunsten at samtale. De må kæmpe for at blive anerkendt af pædagogerne som partnere, men er kun lejlighedsvist succesfulde. Bogens analyser bygger på et feltstudie af børns og pædagogers kropslige praktikker, som de udspiller sig i en københavnsk daginstitution, og den retter sig mod både praktikere og til undervisning på seminarier og efter-videreuddannelseskurser.

Redigeret af Birte Poulsen og Ole HøirisMed Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk.Stik med til søs, når historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum besynger den periode, hvor Danmark virkelig udmærkede sig på de syv verdenshave.

Negative stories make the news. Drama and conflicts, victims and villains are our modern world. Or are they?This revised second edtion on constructive news challenges the traditional concepts and thinking of the news media. It shows the consequences media negativity has on the audience, public discourse, the press and democracy as a whole.The book also explores ways to change old news habits and provides hands-on guidelines on how to do so. Moreover, the book presents numerous examples from the author's ten-year tenure as executive director of news at the Danish Broadcasting Corporation where he led a successful paradigm shift in news production."Constructive News" is a wake-up call for a media world that struggles for a future, as well as an inspirational handbook on the next megatrend in journalism.

Siden Danmark i 1967 fik sin første moské, er der kommet mange flere til. På lidt mere end 50 år er antallet af moskéer i Danmark steget til over 170, og danske muslimer fra Hjørring til Tønder og fra Esbjerg til Amager har indrettet faste steder at mødes til bøn og undervisning samt socialt og kulturelt samvær. Men til trods for årtiers offentlig debat om moskéernes rolle i det danske samfund fremstår de fortsat som noget fremmedartet for mange danskere. Danmarks moskéer har til formål at give overblik og indblik i den mangfoldighed blandt muslimer og moskéer, som danske muslimer heller ikke altid selv kender til. Bogen relaterer sig til så forskellige emner som etnisk baggrund, lokalsamfund, økonomi, teologi, organisering og tilfældige idiosynkrasier. I et samspil med medier, politikere og lovgivning forsøger de frivillige i moskéforeningerne til stadighed at forhandle og finde deres plads her i ”foreningernes land”. Debatten om, hvorvidt moskéerne også er danske moskéer kommer formodentlig til at fortsætte i lang tid endnu, men uanset den endelige konklusion udgør de i al deres forskellighed summen af Danmarks moskéer.

En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

Hej logik giver en pædagogisk indføring i klassisk logik. Med eksempler og øvelser guider forfatteren læseren igennem centrale temaer i doms- og prædikatslogikken: Hvordan gyldighed hænger sammen med logisk form, hvordan man afdækker logiske strukturer ved at formalisere elementerne i et argument, og hvordan man analyserer logisk form ved at bruge sandhedstabeller og semantiske træer. Bogen kan bruges som lærebog til logikkurser i gymnasiet og på universitetet. Samtidig gør en filosofisk perspektivering af grundtemaerne den også interessant for den mere logikkyndige.Titlen henviser til 'Hej logikmaskinen', der er bogens nye måde at forstå logikkens centrale funktionsbegreb på. Mange finder funktionsbegrebet abstrakt og utilgængeligt, men i Hej logik bliver det forståeligt og intuitivt.

Læreren er den vigtigste brik, når børn skal spille computerspil i timerne. Faktisk er der ikke grænser for, hvordan spil kan bruges i undervisningen, når blot lærere og pædagoger ved, hvad de gør, og hvordan de gør det. Så kan både Minecraft og Game of Thrones blive til meningsfulde spil i skolen.