Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Hjemmet iscenesættes og italesættes som aldrig før – i livsstilsmagasiner, dameblade, tv-udsendelser om boligkøb og rengøring og meget mere. Men hvad betyder begrebet og fænomenet hjem? Hvor er vi hjemme? Hvordan hænger hjem sammen med hjemlighed? Kan vi ’hjemme den’ andre steder end derhjemme? Og hvad med vores børn – hvordan oplever de hjem udspændt mellem dagtilbud/skoler og hjem?I bogen "Hjemlighed" byder adjunkt og ph.d. Ida Wentzel Winther på en antropologisk feltvandring i hjemmet. Der trækkes på arkitektur- og kulturhistorie, familie- og børnesociologi og socialanalytik. Bogen henvender sig til læsere, der vil gå bag om et af tidens hotte begreber og herigennem få udfoldet selvfølgeligheden ’hjem’. Det være sig arkitekter, designere, pædagoger, lærere, familie- og børneforskere, geografer studerende i moderne kultur, sociologi, antropologi mv.

Denne bog præsenterer den studerende for den indledende lineære algebras problemstillinger og metoder. Ved at gennemarbejde bogens eksempler sikres den studerende både en forståelse af den underliggende teori og en opbygning af forbedret regnefærdighed. På den måde er bogen et værdifuldt værktøj for enhver studerende, der skal til at give sig i kast med den lineære algebras forskellige udfordringer.

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein.Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Mikroorganismer koloniserer vores tarm helt fra barndommen. De påvirker os, og vi påvirker dem. Vi styrer børnenes nysgerrige pilfingre uden om snavs, selvom tarmen trives bedst med en blandet landhandel af mikroorganismer. Vi forsøger at undgå smitte mellem små poder og køber dyre dråber i håb om mirakuløse mikrober, selvom store søskende forærer os gavnlige bakterier allerede inden børnehavealderen. Mavens mikrobiologi er mangfoldig, og det kan være svært at skelne mellem sikker viden og mavefornemmelser. Jo mere forskerne undersøger tarmens bakterier, jo flere sammenhænge finder de. Nye teknologier som big data og DNA-analyser går hånd i hånd med gammeldags laboratoriearbejde, når vi skal afdække tarmbakteriernes betydning for vores sundhed.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var et usædvanligt vidtfavnende menneske, der opnåede en enestående position inden for en mangfoldighed af felter såsom pædagogik, politik, foreningsliv, litteratur, livsfilosofi, kirkeliv og folke- og salmesang. Hans alsidige begavelse og kolossale energi gjorde ham til en katalysator for udviklingen i både samfundet og kirken i et omfang som næppe nogen anden enkeltperson i noget andet land før ham. Afgørende for Grundtvigs liv og indflydelse var tillige den tumultariske tid, han levede i. Danmark mistede hovedparten af sit landområde og gennemgik radikale forandringer: fra enevælde til demokrati, fra helstat til nationalstat, fra religionspligt til religionsfrihed. Ved at give nyt liv til rigets historie bidrog Grundtvig til at skabe en ny national selvforståelse. Biografien beskriver og fortolker Grundtvigs tid, liv og værk på baggrund af et særdeles omfattende kildemateriale og den nyeste forskning. I sidste del af bogen kommer Grundtvig selv til orde i et udvalg af breve, der også løfter sløret for hans kærlighedsliv og hans kamp mod depressioner. Edward Broadbridge (f. 1994) er oversætter og har oversat Grundtvigs værker til engelsk. For det arbejde har han modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris. Hans Raun Iversen (f. 1948) er teolog og har forsket i Grundtvigs værker i over fyrre år.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

Werner Best, Hitlers øverste embedsmand i Danmark under besættelsen, så det som sin opgave at forvalte landet med så få gnidninger og så stort udbytte som muligt. General Hermann von Hanneken og SS-general Günther Pancke var mere konfrontatoriske. De tyske udsendte kom til landet med forskellige ordrer og forudsætninger, og deres forskellige personligheder slog også igennem i indsatsen. De forhold er vigtige at kende til for vores forståelse af besættelsesmagtens politik, der gjorde Danmark til et særtilfælde i krigens Europa.På Førerens ordre indeholder biografiske portrætter af 64 embedsmænd, rigstyskere, politi- og SS-folk samt værnemagtsofficerer, der før og under 2. verdenskrig repræsenterede Det tredje Rige i Danmark. Fra de øverste beslutningstagere i København til politichefer i provinsen, fra den rigsbefuldmægtigede på Dagmarhus til lederen af Frøslevlejren. Biografierne giver ny indsigt i både kendte, mindre kendte og hidtil helt ubeskrevne tyske aktørers politik og adfærd samt i deres ideologisk-sociale baggrund og i deres efterkrigsliv.Bogen er redigeret af John T. Lauridsen, forhenværende forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, og Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum VEST. Sammen med tolv andre forskere i besættelsestidens historie har de skrevet bogens bidrag.

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.

Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov forvandler i Scheherazade sultanens hustru til en soloviolin, der tryllebinder den hævnlystne ægtemand med 1001 nats eventyr. Hans landsmand, Modest Musorgskij, inviterer med fantasifuld musik lytterne til en kunstudstilling i Udstillingsbilleder. Franske Hector Berlioz maler med hele symfoniorkestrets farvepalet, når han i Symphonie fantastique fortæller, hvordan en kunstner bliver ulykkeligt forelsket, tager opium i fortvivlelse og siden med grotesk marchmusik bliver en hallucineret tilskuer til sin egen henrettelse.I Når musikken fortæller guider Leif Balthzersen lytteren og læseren igennem 75 klassiske værker og sørger for en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 år af musikhistorien – fra forårets fuglekvidder i Antonio Vivaldis udødelige violinkoncerter De fire årstider over Bedřich Smetanas strømmende flod i tonedigtet Moldau til George Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har udgivet bøger om Mozarts operaer og Richard Strauss’ orkesterværker. Han er en efterspurgt foredragsholder på Folkeuniversitetet og højskoler samt i oplysningsforbund over hele landet og har arbejdet med musikformidling i over 30 år.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum. Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.

En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.

Bønder og leding i valdemartidens Danmark handler om Valdemar den Stores betydelige lovgivning efter Rygens erobring i 1168. Som følge af nye love blev den overleverede bondeledingsflåde erstattet af en rytterhær med højadelige riddere og lavadelige herremænd. Denne militære omordning havde en dybtgående virkning på samfundet. For fremtiden skulle bønderne betale ledingsskat, og mens betydelige kongelige indtægter blev privatiserede, blev godsejernes mulighed for at nyordne deres jordejendomme uden hensyn til fæsterne lettet betydeligt. Vikingetidens bonde- og høvdingesamfund måtte endegyldigt vige for middelalderen. Bogen slutter sig til den tidligere bog: Vikingernes syn på Militær og Samfund og danner afslutningen på Rikke Malmros' samlede værk om bønder, leding og samfund fra vikingetid til højmiddelalder.

Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.

Som erkendelse har talteori og algebra en interesse i sig selv, og resultaterne er helt fundamentale for moderne kryptografi og datasikkerhed. I Tal og polynomier introduceres centrale talteoretiske og algebraiske begreber, resultater og metoder. De perspektiveres og placeres i såvel historisk som aktuel sammenhæng. Bogen rummer blandt andet en matematisk velfunderet behandling af moderne krypterings- og kodningsmetoder, principperne bag digital signatur og deling af hemmeligheder. Ved studiet af teorien og arbejdet med bogens mange opgaver gøres læseren fortrolig ikke bare med talteori og grundlæggende algebra specifikt, men også med abstrakt matematisk tankegang i det hele taget og med fagets stringente argumentation. Bogen er målrettet undervisningen på første semester i matematik ved universitetet.

Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse. Lars Boje Mortensen, professor og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet, åbner den litterære og historiske bog for os og fortæller, hvordan så formfuldendt et monument kunne blive til så højt mod nord.

Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand. Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse. Bertel Nygaard, lektor i moderne historie ved AarhusUniversitet, skildrer Grundlovens dramatiske fødsel og udvikling.

Dansk slaverihistorie er ikke slut. Selvom det er 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA, spøger slaveriet stadig. Arven fra kolonitiden er både velkendt og ukendt, fortrængt og forklaret, og det stiller krav til os om både viden og engagement.Kampen om de danske slaver diskuterer den rolle, slaverihistorien spiller og bør spille i dag. Bogens forfattere udfordrer vanefortællingerne i den aktuelle, offentlige debat ved at følge sporene efter dansk slaveri i efterkommeres historier, arkiver og ruiner, sorte lakridser, kunst og litteratur. Med vidt forskellige synsvinkler og tolkninger bidrager de til den fortsatte diskussion om slaveriets plads i vores fælles historie, der hverken er sort eller hvid.

Livet udvikler sig; det er en kendsgerning, de færreste kunne drømme om at anfægte. Men det kan være lidt sværere at forstå og acceptere, at livet er et resultat af 4 milliarder års formålsløs udvikling. Derfor har kreationister de sidste par årtier forsøgt at så tvivl om evolutionslærens gyldighed, til trods for at teorien om udvikling gennem naturlig selektion som den eneste teori også i praksis besvarer, hvordan livet i alle sine former er blevet til. Nye metoder og bedre analyser giver tilmed hele tiden mere og mere præcise svar på, hvordan livet gradvist har udviklet sig. I Evalutionsbiologiske milepæle sætter forfatterne fokus på 11 vigtige emner, der belyser livets historie: Fra hvordan de første organismer opstod for milliarder af år siden til, hvordan livet fortsat trives og udvikles på Jorden.

Gud skabte verden omkring 4000 fvt. og formede mennesket i sit billede. Det var bibeleksperter enige om indtil oplysningstiden, hvor fund af fossiler, knogler og redskaber gjorde det stadigt mere vanskeligt at fastholde det kristne verdensbillede. Men det var først i midten af 1800-tallet, at videnskaben satte Gud helt udenfor og gjorde aben til menneskets forfader. I Ideer om menneskets oprindelse diskuterer Ole Høiris, docent emeritus ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, de religiøse og videnskabelige fortællinger, der har givet det at være menneske mening. Siden tidernes morgen har vi spurgt til vores begyndelse og udvikling, og verdens mange religioner har givet forskellige svar, ligesom videnskaberne de seneste ca. 150 år har budt ind med nye sandheder. Men alle svarene spiller til enhver tid tæt sammen med samfundets herskende verdensbillede, og også videnskaben har skabt – og skaber – myter.