Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår.Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Dette nummer af Sprogforum om begyndersprog indeholder en række artikler som fra forskellige vinkler illustrerer, belyser og analyserer arbejdet med begyndersprog fra folkeskolens yngste elever til studerende på universitetet. Spørgsmålene, som tages op, er mange: Hvornår skal begyndersprog begynde? I 1., 3. eller 5. klasse? Hvordan skal vi undervise i begyndersprog? Hvilke materialer skal vi bruge, og hvilken rolle spiller læreren, eleven, sproget og konteksten? Bidragene i dette nummer af Sprogforum er meget forskellige, men udspringer alle af en fælles interesse for begyndersprog, pædagogik og sproglæring.Der ser ud til at være momentum for begyndersprog i Danmark ─ ikke mindst foranlediget af den nye skolereform som indebærer at eleverne i folkeskolen fra august skal starte tidligere med både engelsk, tysk og fransk. Det betyder, at man får yngre elever og nye sammenhænge i både social, kognitiv og emotionel forstand. Hermed vil der komme nye udfordringer i læreruddannelserne og i forhold til de kvalifikationer, lærerne skal have.Det drejer sig især om nye sproglige og pædagogiske udfordringer. Og måske også udfordringer af den gode slags, for med yngre børn er man nødt til at tænke kreativt og arbejde ud fra kommunikative principper; grammatik vil som udgangspunkt ikke være en farbar vej for at lære det nye sprog. Lærerne må tage sprogligt afsæt i det børnene interesserer sig for, det de ved noget om, og det de synes er sjovt, så de opretholder glæden ved at lære sprog.Læs engelske abstracts fra Beginner Language her.

Det Konservative Folkeparti kan i år fejre deres 100-års jubilæum som parti. Og umiddelbart lever konservatismen i bedste velgående: Konservative debattører ytrer sig ivrigt i medierne, og konservatismen markerer sig i den politiske offentlighed. Men virkeligheden er en anden. Partiet er splittet og står reelt midt i en tillidskrise, ligesom mange iagttagere mener, at det har mistet politisk fodfæste. Det ser vi fx, når Søren Pape ønsker at give partiet en højredrejning, selvom det reelt kun er få år siden, at den tidligere partiformand vendte sig mod midten. Denne interne splittelse er dog langtfra ny. Allerede i mellemkrigstiden oplevede partiet stærke brydninger, tvivlede på de liberale værdier og var uenige om, hvilken vej de skulle gå. Konservatisme i mellemkrigstiden er historien om mellemkrigstidens splittelse hos de konservative. Om en tid, hvor der var modstridende holdninger til, hvad konservatisme skulle være, og hvor kimen blev lagt til den moderne konservatisme, vi kender i dag.

Nogle elsker New York, andre elsker Jesus eller konen. Vi ved selvfølgelig godt, at følelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men følger vi vores hjerte, har vi stadig følelsen af, at kærligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, Anne Linnet synger, at vores hjerte kan gå i tusind stykker - og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifølge Diana M. Røpcke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet med hjernen på rette sted, er det endda ikke bare et godt refræn, men også ren videnskab: Vi kan rent faktisk dø en grusom hjertedød af hjertesorg. Så lidt sandt taler hjertet. Når man spørger hjernen.

12 forfattere. 13 passioner. Få hjemve med Mia Degner. Mærk byens vibe med Jens Lysdal. Få fodboldfeber med Niels Christian Frederiksen. Syng fadoer med Bjarne Mouridsen. Gå digternes veje med Dan Ringgaard. Oplev revolutionen med Eva Henningsen. Slå følge med H.C. Andersen og Henrik Wivel. Sæt søfarernes sejl med Jørn Ørnstrup. Find din yndlingscafé med Kurt Hollesen. Bliv beruset med Søren Markers. Eksponér dig for Expo med Morten Gliemann. Kig på kakler med Søren Markers. Træd indenfor med Karen Fastrup.

1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.

Den danske ingeniør Valdemar Poulsen opfandt i 1902 verdens første radiosender, som kunne udsende tale og musik og ikke blot morsesignaler. Han kaldte den buesenderen, fordi den var baseret på en elektrisk lysbuelampe. Opfindelsen rummede spiren til et stort dansk radioeventyr, men det blev i stedet i USA, at udviklingen tog fart.

Denne bog udspringer af vores erfaringer med Tegn på sprog. I tre år har vi fulgt fem klasser pa fem forskellige skoler fem forskellige steder i landet og de mange børn i disse klasser. Vi har faet lov til at blive en del af disse klasser og både følge og gribe ind i deres liv. Resultatet heraf er en unik databank i form af videooptagelser af klasserumspraksis, interviews og en række andre interaktioner, der danner grundlag for de analyser, vi præsenterer i denne bog.Bogen handler om børn, om skole og om at læse og skrive. Den sætter fokus på sproglig diversitet som et vilkår i globaliserede samfund. Globaliseringen sætter sit præg på alle samfundets institutioner – også skolen. Den skaber nyeudfordringer af såvel uddannelsespolitisk, organisatorisk som pædagogisk og didaktisk karakter. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive.

-

Redigeret af Regner BirkelundDøden er et fænomen, de færreste beskæftiger sig med frivilligt. Men når man rammes af livstruende sygdom, eller man arbejder med mennesker, som er døende, er man nødt til at forholde sig til livets afslutning.Mødet med døden medfører ofte angst og lidelse, men er overraskende nok også ofte forbundet med livsglæde, afklarethed og en ny opmærksomhed på meningsgivende forhold i livet. Muligheden for at erfare positive aspekter af mødet med døden afhænger af det enkelte menneskes situation og ressourcer, men det afhænger i høj grad også af de personer, som tager vare på det døende menneske, samt de rammer, samfundet tilbyder døende og deres pårørende.Det er disse etiske perspektiver i palliativ pleje, omsorg og behandling, der er bogens hovedanliggende. Men også skønhedens, troens og håbets betydning som forløser af livsglæde, livsmod og mening i en tilsyneladende meningsløs situation hører med.Ved livets afslutning henvender sig til sygeplejersker, læger, præster, psykologer og andre faggrupper, der har med palliativ pleje at gøre. Men da døden er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, er bogen skrevet, så den kan læses af alle.

"Stilen er mennesket", sagde den franske naturhistoriker G.L.L. Buffon i 1753, og siden har vores begreber om stil udvidet sig til et vidtforgrenet stofområde.Stilistik har spillet en særlig rolle for litteraturopfattelsen i en fransk kontekst, men efterhånden rækker relevansen af fransk stilistik både ud over snævert nationale og faglige rammer. De seneste tyve års intense litteraturteoretiske debat om stil har relevans for alle, der arbejder med litteratur og tekstanalyse. Med undersøgelser af stilistikkens genstand og selve grundlaget for tekstanalysen udstikker den franske teori nye perspektiver også for kunst og kultur mere generelt.Gérard Genette er toneangivende med sin artikel "Stil og betydning" fra 1991, som nytænker stilistikkens område med et tværfagligt sigte. To andre hovednavne i debatten er Jean Marie Schaeffer og Laurent Jenny, den første med en semiotisk inspireret forståelse af det litterære, den anden med sit fokus rettet imod det enkelte værks singularitet.Sammen med antologiens øvrige bidrag skærpes spændingsforholdet mellem en videnskabeligt generaliserende forståelse af det litterære og et mere antropologisk og individorienteret begreb om stil.

Kong Agamemnon vender efter ti års felttog mod Troja tilbage til Athen, hvor han mødes med drab, intriger og bedrag, men på trods af dette bliver resultatet en ny retsstat, hvor det enkelte menneske har rettigheder og pligter

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Det er undervisningen i dogmatik ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, der har dikteret både udgivelsen og sammensætningen af denne tekstsamling.Den er beregnet til at være netop det, den er: en samling af tekster fra tidligere perioder i kirkens og teologiens historie, der belyser dels dogmedannelse, dels tilgangen til dogmatiske problemstillinger og problemløsninger.

Forfatteren Leo Tandrup er i sit store trebindsværk Det oprejste menneske gået i alliance med store behjertede kunstnere op gennem historien for at finde frem til, hvorledes de har inspireret deres nutid og fremtid i opgør med magtens og elitens ofte fatale overgreb på borgere og befolkninger. Igennem analyser og fortolkninger af kunstværker fra tidernes morgen til det 21. århundrede beskriver og vurderer Tandrup historiens op- og nedture i kultur og civilisation. Hans konklusion er klar: Kun med hjælp fra en mere aktiv og traditionsbevidst kunst og kulturel fortrop end den historieløse, der præger nutiden, kan vi ifølge forfatteren komme igennem den dybe åndelige krise med en ny gammel medmenneskelighed syngende i blodet.Det oprejste menneske ligger i forlængelse af Leo Tandrups omfattende forfatterskab med historiens aktører og ikke mindst med kunsten som kilde, og han er kendt for sine originale, sprælske og præcise eksistentielle og politisk-sociale analyser af de store værker i verdenskunsten. Værket består af 3 bind.

Sofokles´ Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden , har ikke siden ophørt med at inspirere både ved løsning og opførelser, er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen. Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter. Dues gengivelse af Sofokles´ mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgængernes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivlsomt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.

Gå strækmarch med Dan H. Andersen i Hitlers fodspor. Bliv multikulturel og opdag verden af i morgen med Per Nyholm. Stig på sporvognen med Monica Wenusch. Spis Wienerschnitzel og Apfelstrudel med Kristian Ditlev Jensen. Rejs til dødens rige med Christine Proksch. Slå følge med Jørn Erslev Andersen og Sigmund Freud og find ud af, hvad et wienerjeg er. Smag på pølsebodernes lyksaligheder med Paul Klitnæs. Lyt til musikkens hovedstad med Georg Metz i øresneglen. Lad dig lokke ind i baggårde og genbrugsbutikker af Lise V. Smidth. Tag på rekreation med Paul Klitnæs i himlen over Wien. Tuml rundt i kejserrigets pulterkammer med Bjarne Nørum. Sving fanen i det røde Wien med Morten Just Thomsen. Find hjem til Wien med Knud Romer.Ny UV-lakering af omslaget med henblik på større holdbarhed.

I de sidste ti år af sit liv forvandlede den danske guldaldermaler Johan Thomas Lundbye sig fra at være ungdommelig håbefuld i forhold til livet og lykken til at blive et individ, der grublende søgte at træffe et eksistentielt valg: kvinden, kunsten eller evigheden? Filosoffen Søren Kierkegaard var Lundbyes samtidige, og gennem læsning af hans skrifter erfarede Lundbye, at han ikke stod alene med sine bestræbelser på at afklare tilværelsens mening og hensigt. I løbet af tiåret kæmpede Lundbye med et væld af længsler, som viste sig produktive i forhold til hans rige arbejde som kunstner, men voldte ham store vanskeligheder som menneske. Længsel. Lundbye og Kierkegaard består af to dele. Første del skildrer over tre essays af henholdsvis kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, museumsinspektør Bente Bramming og filosof Ettore Rocca Lundbyes udvikling som såvel kunstner som menneskeog kaster samtidig et nyt lys over Lundbyes møde med Kierkegaards forfatterskab. Gennem analyser af Lundbyes malerier og tegninger undersøges det, om påvirkningen kan spores i Lundbyes kunst, og ikke mindst hvad læsningen af Kierkegaard betød for de skæbnesvangre valg, Lundbye traf mod slutningen af sit liv. Bogens anden del indeholder hidtil aldrig offentliggjorte uddrag af Lundbyes dagbøger og digte samt to små afhandlinger om kunst og skønhed, der giver et unikt blik ind i Lundbyes overvejelser om kunst, liv og længsel.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Hver alder har sin charme, siger man. Det gælder også de ældre år. Mange ældre mennesker er tilfredse med tilværelsen. Men en del får alligevel brug for hjælp fra psykologer, når de bliver gamle. Det er ikke let at blive syg, at følge livets afslutning nært forestående, at have svært ved at opretholde et godt sexliv, at blive glemsom, at være socialt isoleret."Gerontopsykologi" rummer en række artikler, der på forskellig vis kredser om aldringens psykologi. En fjerdedel af alle europæere vil om mindre end 20 år være over 65 år gamle, og behovet for psykologisk specialviden om både normative udviklingsbaner og individuelle forskelle i voksenlivsløbet stiger derfor.Bogen udfylder et stort hul i den danske faglitteratur og indeholder bidrag fra mange af landets førende gerontopsykologer. Den henvender sig især til psykologistuderende og færdiguddannede psykologer, men også til andre faggrupper med interesse for det aldrende menneske.

Simon Spies og Dynelarsen kan få enhver til at spidse øren. Her blev der lavet storytelling, længe før begrebet blev opfundet. En fyrstelig pels eller et par jyske træsko, men ikke skyggen af diskrete nålestribede jakkesæt. Det kastede en uendelig strøm af skandaløse historier af sig, hvis reklameværdi aldrig ville kunne overgås af noget reklamebureau.Disse grundlæggeres dristighed sporer Rigmor Kappel Schmidt i Storytelling tilbage til den altid kampberedte don Quixote og frem til særegne folk som Peter Aalbæk og Lars von Trier. Ditlev Engel rejser sig for at give vindmøllerne luft under vingerne, Christian Stadil sætter hummel-striberne på himmelflugt, mens Stine Bosse går i brechen for et Kongeligt Teater forladt af sin mæcen.Den skjulte formel er: Skad ikke andre, sæt dig selv på spil og kæmp mod vinden selv. Så opstår de tusind historier helt af sig selv.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Historien om Danmarks og danskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse år ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark på fire måneder i 1945. Med fokus på de uledsagede tyske flygtningebørn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion må betegnes som den største danske humanitære katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men danskerne var på det tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke så dem som mennesker i nød, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optræden' at hjælpe dem. I 1945 døde i Danmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år.Denne afhandling beskæftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede børn blandt flygtningene. Behandlingen af disse børn var hård og uden indføling fra den øverste politiske ledelse. Børnene blev totalt isoleret med pigtråd og bevæbnede vagter, og dermed hindredes den empati for børnene, som måske var opstået, hvis 'almindelige' danskere efter 1945 havde fået lejlighed til at se deres usle forhold.

Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren ånd eller som ’nøgne’ tekster løsrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen været litteraturens primære medie gennem et halvt årtusinde. "Boghistorie" er betegnelsen for et nyt tværfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang række human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand."Boghistorien" tilbyder nogle metoder og begreber til at undersøge litterære tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny måde at læse litteratur på, som systematisk medtænker de fysiske og sociale vilkår for tekstproduktion og litterær betydningsdannelse – og som samtidig tager højde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, så de afspejler en række vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gérard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.

Sundhed er en ressource til vækst og udvikling både for den enkelte og samfundet og er derfor et højt prioriteret politisk område. Den politiske opmærksomhed har ført til, at vi i hverdagen ofte møder krav om at tage ansvar og beslutninger i komplekse sundhedsmæssige sager.Sundhedspædagogik er et væsentligt redskab, når målet er at udvikle forskellige gruppers kompetencer, så de kan varetage og fremme egen og andres sundhed. Sundhedspædagogik spiller også en væsentlig rolle i samarbejdet mellem professionelle og forskellige grupper af mennesker som fx børn, unge, ældre, patientgrupper og socialt udsatte.Bogen præsenterer forskningsbaserede og praksisrelevante perspektiver på sundhedspædagogik. Den henvender sig til forskere, studerende og professionelle, der arbejder med uddannelse, udvikling, evaluering og forskning inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

Kommentar til Markusevangeliet er en komplettering og en ajourføring af første udgave af bogen fra 1990.Markusevangeliet er efter al sandsynlighed det ældste og i hvert fald det mindste af de fire evangelier, der indgår i Det Nye Testamente, og det fik den skæbne gennem århundreder at stå i skyggen af de tre andre og større evangelieskrifter. Da man i sidste del af det 19. årh. opdagede, at Markusevangeliet nok var alderspræsidenten i den evangeliske kvartet, ændredes forholdene for dette umiddelbart så prunkløse lille skrift, og lige siden har det inspireret forskere til produktion af en uoverskuelig strøm af kommentarer, afhandlinger og artikler. Den inspiration har forfatteren til denne kommentar også fornemmet, og det har resulteret i en livslang beskæftigelse med Markusevangeliet i et forsøg på at afkode i hvert fald nogle af dets hemmeligheder. Aage Pilgaard kender den bibelske tekst, hvis græske grundform han lader skinne igennem i sin oversættelse, og han har - igen og igen - reflekteret selvstændigt over den.

Æblesorternes historie vokser sammen med historien om de mennesker, som har dyrket, høstet og navngivet æblerne. Sådan har det været i abildgårde ved klostrene, i plantager med spiseæbler til supermarkedet og i parcelhushaver, som gemmer på æbletræer, ingen længere kan huske, hvad hedder. Æblernes fortælling er vores egen fortælling. Om æblebønder i oprør og national stolthed over egne sorter. I takt med samfundets udvikling spirer nye sorter frem, mens andre forgår.Bjarne Larsen dykker ned i både havebrugslitteratur og æblernes dna for at komme ind til kernen i sorternes historie. Hvor stammer de fra, og hvem er de i familie med? Har de rod i Danmark, eller er de rejst hertil fra fjerne lande? Nogle slægtskaber overrasker, mens andre holder vand. Kært barn har ofte mange navne, og sommetider blæser den rette identitet i vinden.Æbler i Danmark byder på et nyt overblik over landets æblesorter samt et omfattende æbleregister, så der er noget at komme efter for enhver smag.

"Rejsen til nordlysets land" er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.De to år i Arktis forandrede ikke blot en ung mands liv totalt, hans arkæologiske resultater ændrede også fundamentalt forståelsen af inuits oprindelse og kulturhistorie.Dagbøgerne er udgivet og kommenteret af Dorte Rørbeck Mathiassen, der er ph.d. i geologi og barnebarn af Therkel Mathiassen.

Mange uddannelsesinstitutioner oplever, at studerende i stigende grad har behov for studiestøtte. Når studerende henvender sig, er de ofte overbelastede, har svært ved at koncentrere sig, føler sig isolerede eller mangler motivation. Studielivet kan være hårdt, og særligt unge med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser kan slå sig på det. De har derfor en lovgivningsbestemt ret til studiestøtte i forbindelse med deres uddannelsesforløb."Studiestøtte. En grundbog" giver vejledere, undervisere, mentorer og støttepersoner viden om studiemæssige vanskeligheder og studiestøttende tilgange og metoder. På baggrund af forløb med tusindvis af studerende har Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet opbygget en omfattende viden og erfaring, der kan kvalificere arbejdet med at støtte studerende med funktionsnedsættelser i at håndtere deres studieliv.Bogen henvender sig også til professionelle på ungdoms- og videregående uddannelser, der i deres daglige arbejde møder elever og studerende, som kæmper med vanskeligheder i relation til deres uddannelsesforløb, uden nødvendigvis at have en diagnosticeret funktionsnedsættelse."Studiestøtte. En grundbog" er den første danske præsentation af, hvordan man kan forstå og arbejde med studiestøtte, der er en væsentlig og voksende samfundsopgave.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.Tag til skandinavisk parterapi med den norske historiker Ruth Hemstad fra Nasjonalbiblioteket og Universitetet i Oslo.