Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sætter sit præg på alle samfundets institutioner - også skolen. Det skaber nye pædagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret på forskningsprojektet Tegn på sprog.Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en række empiriske næranalyser af læse- og skrivepraksisser i fem klasserum."Literacy og sproglig diversitet" henvender sig til lærere, studerende og forskere med interesse for læsning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.

Læs, læs, læs! Spring ind i litteraturens verden, og find ud af, hvorfor personer af papir kan pirre os, hvad bøger kan fortælle om klimaet, hvordan begær fungerer på skrift, og om vi bliver bedre mennesker af at læse litteratur.Men tag denne grundbog med - Litteratur. Introduktion til teori og analyse guider læseren gennem det litterære landskab i 37 kapitler, der hver beskriver et nøje udvalgt, overordnet tema - fra troper, karakterer og genrer over moral, stemme og erindring til oversættelse, performance og remediering.Bogen fratager de teoretiske skoler deres traditionelle forrang og stiller skarpt på, hvordan litteratur bedst kan læses på tværs af forskningsfelter og metoder. Den er baseret på de nyeste faglige indsigter og præsenterer litteraturvidenskabens centrale problemer og værktøjer i en konstant vekslen mellem teoretiske udfordringer og analytiske indsigter.

Per Dalgård Intro - Ruslands unge herskerindeJon Kyst Vinduet - En kulturhistorisk omvisning i 1700-tallets Skt. PetersborgRikke Helms Kulturhovedstaden - Musikkens katedralerAndreas Trier Mørch Sporet - Byens arkitektur langs Metrolinje 1Kjeld Bjørnager & Karin Hilmer Pedersen Gastronomi - Det kulinariske Skt. PetersborgChristian Gottlieb Planen - En russisk drøm om EuropaTorben Heuer Blokaden - Ni hundrede dages belejringSvetlana Wolder Forbindelsen - Danske skæbner i Skt. PetersborgTroels Andersen Kunsten - Et besøg på Det Russiske MuseumKjeld Bjørnager Myten - Skt. Petersborg i russisk litteraturTorben Heuer Musikken - Byens jazz- og rockhistorieKarsten Fledelius Kirkerne - Byens religiøse ansigtJan Jakob Floryan Neva-staden - Skt. Petersborg-Leningrad t/r

Genstande. Rum. Kroppe. I årtier har kulturforskningen fokuseret på sproglige konstruktioner og tegnenes spil. Men nu er tingene og det materielle for alvor vendt tilbage. Det kræver analyser af det materielle som dynamiske og betydningsproducerende processer, relationer og praksisser: som materialiseringer.I denne antologi stiller otte forfattere fra forskellige forskningsområder skarpt på genstandenes, rummenes og kroppenes materialiseringer ved at analysere, hvad og hvordan materialitet 'gør' og 'gøres'. Inspireret af nye materialitetsteorier og især af Actor Network Theory indkredser forfatterne, hvordan teorierne kan omsættes til analytiske greb i mødet med empirien. Det metodiske fremstår kommenteret imellem artiklernes empiriske analyser, der spænder fra undersøgelser af historisk erindring i Stalin's World, en østeuropæisk oplevelsespark, kroppenes pinagtige tilstedeværelse på en akademisk konference, flyvemaskinens redefinering af nationale rum i det tidlige 20. århundrede, praktiserende lægers håndtering af tid, fransk rødvins geografi og til 28.000 udstillede pillers overvældende tilstedevær på British Museum. En fyldig introduktion præsenterer forskningsfeltet og placerer antologiens artikler i en overordnet teoretisk sammenhæng.

Der er vand i alt! I verdensrummet, i menneskets hjerne, i planters celler, i gletschere på Grønland, i videnskabshistorien og i religiøse myter. Vand spiller en afgørende rolle for vejret, for landskabets former, for vores velbefindende og for selve livets opståen. Derfor er vand også et oplagt tema for en bog, der på tværs af fagene beskriver naturvidenskabelige emner.  Bogen er opbygget "efter størrelse", startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med det største af alt - verdens­rummet. På den måde bevæger vi os gennem naturvidenskaberne fra fysik og kemi, biologi og medicin, geologi, geofysik og økologi til astronomi. Et indledende kapitel om beskrivelser af vand gennem historien og et afsluttende om vands centrale rolle i myter og religion sætter emnet i perspektiv.  Bogen lægger stor vægt på tværfaglighed, aktuelle problemstillinger og oplevelsesorienteret levendegørelse af naturvidenskab. Den kan derfor pirre elevernes nysgerrighed og fremme deres interesse for de naturvidenskabelige fag. Viden om vand er direkte møntet på undervisningen i gymnasiet, på hf og htx sammen med den tilhørende hjemmeside http://www.vand.au.dk/. På hjemmesiden findes en lang række udfordrende eksperimenter og forsøg, som kan hjælpe til en bedre forståelse af stoffet i bogen, samt links til relevante arrangementer, udstillinger og hjemmesider om vand.  Bogen er udarbejdet, så den tilfredsstiller kravene til det såkaldte naturvidenskabelige grundforløb, som alle 1. g'ere skal igennem i løbet af det første halve år. Derudover kan bogen naturligvis anvendes på såvel C-niveauerne i de respektive fag som på valgfag, da mange af bogens temaer griber langt ind i fagenes kernestof.   Bogen, der er rigt illustreret med både tegninger, fotos og figurer, er resultatet af et tæt samarbejde mellem gymnasielærere på Risskov Amtsgymnasium og forskere ved Aarhus Universitet.

Siden midten af 1980'erne har den tyske sociolog Ulrich Beck arbejdet på en stor, samlet teori om den tid, vi lever i. Han kalder sin teori for teorien om det andet moderne. En del af denne teori er teorien om risikosamfundet - den teori, som har gjort Ulrich Beck verdensberømt.  Bogen giver en almen tilgængelig introduktion til Becks sociologi. Bogen forklarer, hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked og stater i den aktuelle omstillingsproces fra industri- til risikosamfund.  De enkelte kapitler i bogen er udstyret med oversigtsgivende skemaer, lister med forklaringer af kernebegreber samt forslag til videre læsning. Bogen indeholder også en omfattende bibliografi over Ulrich Becks tyske, engelske og danske bog- og tidsskriftsudgivelser samt en kort biografi.   Trods Becks status som en af de kendteste og vigtigste nulevende sociologer, er denne bog den første større indføring - på noget sprog - til hele hans samtidsdiagnose.

Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.

Gennem lyngen ved Sammelsted By løber et spor, der ligner så mange andre på hederne. Et traktorspor vil de fleste nok tænke. Sandheden er, at der er tale om en sti helt tilbage fra 1800-tallet, som degnen gik ad fra en skole til en anden. Heden er et stykke naturhistorie, men gemmer også på en fortælling om beboelse, opdyrkning og afgræsning – på spor efter kultur.Kulturspor på heden forklarer de spor efter menneskelig aktivitet, heden har bevaret for eftertiden. Vældige plantager, doler, miler, røser, pinseboder, mergelbaner og degnestier. Nogle spor er åbenlyse, andre lette at overse. Alle fortæller de et stykke af hedeegnenes historie, hvis man kan få øje på dem og ved, hvad det er, man ser.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat overmenneskeheden.Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. DANSK SPROGHISTORIE 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet. DANSK I SAMSPIL kortlægger den indflydelse dansk har haft uden for Danmark, og beskriver hvordan andre sprog har påvirket dansk inden for landets grænser. Bindet viser de aftryk dansk har sat på de lokale sprog i de nordiske lande, i Sydslesvig og i de tidligere kolonier, og samtidig beskrives danske udvandreres fortsatte brug af dansk i de nye hjemlande. Kapitlerne redegør også for hvordan andre sprog end dansk har været talt og haft indflydelse i Danmark, fra latin, tysk og jiddish til nutidens nyere indvandrersprog som serbokroatisk, urdu og arabisk, mens russisk og ikke mindst engelsk afsætter spor gennem det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde med andre lande. De enkelte kapitler bringer læseren rundt til lande som Grønland, Indien, Sydamerika og Guldkysten.Kapitlerne i bind 5: Dansk i verden | Andre sprog i Danmark

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde.Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970’erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø. Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.

I den iskolde vinter 1945 drager 24-årige Johannes Nicolaisen af sted på en eventyrlig skifærd for at leve blandt samerne og deres rener. Nic, som han kaldes, er studerende, han har været modstandsmand, og nu vil han forfølge en drengedrøm om at leve som nomaderne. Han vil tilegne sig deres viden om dyr og natur, og han vil opnå deres tillid, så de giver ham indsigt i deres kultur. For Nic vil være forsker og bryde nye veje for antropologien i Danmark. Det kommer han til. Nic bliver den første magister og den første professor i antropologi. Internationalt berømt for dybtgående studier af ’det blå folk’ i Saharas ørken og jægerfolk i Borneos regnskov.I Renernes land er en fængslende beretning om at stå i lære hos samerne og om gæstfrihed, skæbner, tro og overtro. Det er samtidig en skildring af en ung mands livsmod under barske kår, af ustyrlige situationer, stærke kvinder og svedigt arbejde – og af den lykke, Nic føler, når han ligger med forfrosne fødder ved bålet og ser op i stjernehimlen.

I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen. Gudskelov har Linda Greve, Aarhus Universitets ordholdende sprogspiller, ordet i sin magt og kan indvie os i alle ords sande oprindelse: Sprogets mindste betydningsbærende enheder opstår ikke ud af intet, men i et syndigt rod af private tanker, kropslige erfaringer og omgivelsernes påvirkning.

DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.

En tidligere sø ved Alken Enge syd for Skanderborg gemmer på en af de største gåder fra oldtiden. I det nu tilgroede søbassin er der gennem årene fundet i tusindvis af menneskeknogler. Knoglerne har vist sig at stamme fra mænd, som deltog i et stort slag, der fandt sted omkring begyndelsen af vor tidsregning.På baggrund af nye arkæologiske undersøgelser giver denne bog et dybdegående indblik i fundene, stedet, den dramatiske begivenhed og de omfattende konsekvenser, den fik for nærområdet.Abstracts and captions in English.

Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA’s danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød. Rejs med over Atlanten med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, og hør om danskere og danskhed i det forjættede land.

Bier spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. De bestøver frugttræer, blomster og kornafgrøder. Beregninger fra EU-kommissionen viser, at biernes indsats ude i markerne øger høstudbyttet med helt op til tre milliarder kroner årligt alene i Danmark. Det tænker de færreste af os nok over, når talen falder på dette sort-gule fire centimeter lange insekt. Det er snarere honning, der falder os ind. Denne søde, klæbrige og gyldne masse, som bierne danner ud af blomsternes nektar, er da også hovedårsagen til, at bier og mennesker har haft et nært forhold i årtusinder. Og helt frem til at sukker i 1800-tallet blev tilgængeligt for almindelige danskere, var honning et uundværligt sødemiddel i madlavning, ølbrygning og naturligvis honningkager.I Biavlens kulturhistorie i Danmark fortæller museumsinspektør Peter Bavnshøj om danske biavlere fra oldtiden til i dag. Fra de første bistader i hule træstammer til nutidens opmærksomhed på vilde bier, sprøjtemidler og bæredygtighed. Bogen er den første udgivelse om biavlens udvikling i Danmark og portrætterer både professionelle biavlere og fritidsavlere. Honning er stadig det primære produkt, men bivoksen som man engang brugte til vokslys og til bronzestøbernes produktion af kirkeklokker, benyttes i dag også i alt fra kosmetik til overtræk til granater og moderne jagerfly.

Hvorfor investerer vi i mennesker? Hvordan siger man undskyld? Og hvad får folk til at hylde deres leder? Vores hverdagssprog er fuld af tanker, der stammer fra nyere humanistisk forskning. Men hvad betyder begreber som humankapital, sproghandling og karismatisering egentlig, og hvordan hjælper de os med at forstå os selv og verden?I "Verden ifølge humaniora" fortæller 40 humanistiske forskere om lige så mange centrale idéer fra menneskevidenskaberne. Bogen introducerer til de banebrydende tanker, der er gledet ind i vores kollektive bevidsthed og offentlige debat, og som kan fejres på lige fod med naturvidenskabelige opdagelser som penicillin og teknologiske opfindelser som mobiltelefonen. Undervejs præsenterer forskerne Judith Butler, Michel Foucault, Edward Said, Hannah Arendt og en række andre af vor tids største tænkere og sætter deres idéer i relation til vores hverdag. Lige fra ghettoer og krig til nostalgi og byrum."Verden ifølge humaniora" undersøger mennesket som sprogligt, socialt og politisk væsen ved at se på de begreber, som forklarer vores moderne, civiliserede samfund – og er med til at forme det.

"Evolutionens menneske – menneskets evolution" præsenterer videnskabens bud på oprindelsen og udviklingen af mennesket. De seneste 150 år har forskere søgt efter sandheden om det første menneske. Men med syv millioner års forløb og op mod en million medlemmer af homolinjen, kan man kun opstille sandsynlige forløb. Evolutionens menneske – menneskets evolution. Hvordan en abe blev verdens hersker fortæller viden­skabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen. Kortlægningen af menneskets udvikling vanskeliggøres af, at evolutionshistorien ændrer sig, når nye ting dukker op. Når man fx i Marokko finder anatomisk moderne mennesker, rykker man menneskets oprindelse tusindvis af kilometer – og hundredetusinder af år. Bogen er delt op i to hovedsektioner: "Evolutionens menneske" behandler bl.a. menneskets evolution, udvandringen fra Afrika, befolkning af verden, tobenet gang, hjernen og fødekanalens udvikling, tabet af pelsen, bevidsthedens oprindelse og kannibalisme."Menneskets evolution" behandler temaer som socialiteten, sproget, agerbruget og tøjet, beherskelse af ilden og tæmning af hunden.Bogen er skrevet i et alment forståeligt sprog og henvender sig bredt til interesserede i evolutionshistorie.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud.I Bentzon tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser.Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

Er religion en privatsag? Op gennem det 20. århundrede har det været en klar opfattelse, at religion skal dyrkes inden for hjemmets fire vægge eller i kirkens hellige rum. Men faktum er, at vi konstant udstiller vores religiøse overbevisning ude i offentligheden.Religion i det offentlige rum belyser gennem 13 bidrag, hvordan religion i allerhøjeste grad sætter en offentlig og politisk dagsorden i nutidens ellers så sekulariserede samfund.Religiøse ritualer bliver synlige for alle, når den pakistanske organisation Minhaj-ul-Quran holder fredsmarch for flere tusind deltagere med koranoplæsning og fællesbøn på Rådhuspladsen i København. Og når pinsegudstjenester rykker ud i det grønne, som det er blevet en tradition rundt om i landet. Bibelreferencer oplever vi i reklamer, når Philadelphia-smøreost sammenkædes med engle, og lampefirmaer markedsfører produkter under temaet ‘Lad der blive lys’.Religion er også til diskussion, når for eksempel Immigrantmuseet og Københavns Bymuseum laver udstillinger om indvandring, og Folketinget og medierne sætter jævnligt tro til offentlig debat. Alligevel bekræfter vi ofte hinanden i, at religion er en privatsag, men som bogen viser, møder og forholder vi os til religion, hver gang vi bevæger os ud i det offentlige rum.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.