Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
DET KUNNE GODT HAVE VÆRET EN KÆRLIGHEDSHISTORIE. MEN DET ER DET IKKE.Løgne forklædt som kærlighed, er første bog i fortællingen om en kvindes insisterende søgen efter lykke og kærlighed, der kaster hende ud i et forhold til en narcissistisk mand. En fortælling om kærlighed, og grænseoverskridende sex, utroskab og løgne. Om hendes egen rejse ud i demoralisering og de mørke sider af sind og personlighed. En fortælling om at blotte sig selv, miste sig selv og blive opslugt af ondskaben i jagten på at finde tilbage til styrken i sig selv. Hvor sårbart og svagt sindet kan være og om lyset på den anden side. Det er samtidig en fortælling om egne dæmoner og for længst glemte minder fra barndommen og deres indflydelse på vores kærlighedsrelationer, der langsomt åbenbarer sig som en underliggende forståelse for, hvordan dette overhovedet kunne ske.”Jeg havde ingen anelse om, at kærlighed kunne være sådan her. Eller skabe en sådan centrifuge af følelser. Jeg fløj fra den højeste tinde, velsignet, lykkelig og forelsket, for så at falde ned i den dybeste kløft, hvor tristheden, forvirringen og afmagten slog mig i gulvet. Indtil han samlede mig op igen. Så startede vi forfra. Igen. Og igen. Og igen.Jeg blev afhængig af de gode tider og prøvede at regne ud, hvad jeg kunne gøre anderledes for at undgå nedturene. Langsomt flyttede mine grænser sig for, hvad der var acceptabelt. Jeg troede på hans ord og løfter. Jeg lavede undskyldninger for ham. Overfor mine børn, min familie og venner.Skammen var den værste. Hvordan kunne jeg lade det ske?”
Aktivér dit potentiale – især for særligt sensitive er en bog, der giver indsigt, inspiration og ikke mindst værktøjer til dig og de cirka 20 % af os, der har karaktertrækket særligt sensitiv. Dit karaktertræk betyder, at du behandler sanseoplevelser stærkere og dybere end andre og nemt fylder hovedet med alt for mange tanker. Det gør det svært at fungere og trives i dagligdagen. Den gode nyhed er, at de mange udebanenederlag, særligt sensitive ofte oplever, faktisk kan vendes til hjemmebanesejre.For særligt sensitive har en række spændende potentialer, der kan aktiveres. De fleste særligt sensitive mennesker er slet ikke klar over det karaktertræk, de har. Her vil bogen være en øjenåbner for en helt ny måde at forholde sig til verden på. Og en opdagelse af, at der faktisk slet ikke er noget galt med dig. Du skal i virkeligheden bare lære at forstå dig selv og være dig selv. Og så ligger der masser af øvelser og succeser og venter på dig. Du kan nemlig en masse, der gør dig meget værdifuld.Potentialer, der kun venter på, at du aktiverer dem. For nu er du ikke længere særligt sensitiv – du er Sansestærk!Bogen er især til dig, der selv er særligt sensitiv. Men også forældre, ægtefæller og behandlere kan have stor glæde af den.
Jeg kalder os sansestærke. For vi er blevet beriget med ekstra stærke indtryk fra det, der er menneskets eneste adgang til verden: Sanserne. Og det er en gave.Samtidig trives rigtig mange sansestærke ikke så godt i arbejdslivet.Det er som om, vi ikke helt passer ind. Og det er synd. Både for os selv, for arbejdsgiveren og for samfundet. For vi har rigtig meget at byde ind med.Derfor har jeg sat mig for at finde ud af, hvad den mistrivsel, vi ofte oplever i arbejdslivet, handler om. Og ikke mindst hvad vi kan gøre ved den. Hvordan vi kan aktivere de potentialer, vi besidder.Bogen er en samtalebog med sansestærke. De får mulighed for at fortælle om netop deres arbejdsliv. Men bogen indeholder også samtaler med erklærede ikke-sansestærke. For det er virkelig interessant og lærerigt også at få indblik i, hvordan mennesker, der på mange måder er helt anderledes indrettet end os sansestærke, fungerer i arbejdslivet.Bogen er en hyldest til forskelligheden blandt os mennesker. Den er lavet, fordi jeg er nysgerrig på mennesker og arbejde. Og den er skrevet til alle jer, der ved, at I har potentialer, I gerne vil aktivere. Om det så er som ansatte, arbejdsgivere, familie, venner eller i en anden sammenhæng: Vi mennesker kan så meget mere, end de fleste af os tror.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.