Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af Alhambra

Filter
Filter
Genre
  • (21)
  • (8)
  • (1)
  • (1)
Type
  • (24)
  • (5)
Format
  • (14)
  • (7)
  • (5)
  • (3)
Sprog
  • (26)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (0)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (5)
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Naomi Alderman
    224,95 - 227,95 kr.

    Hvad, hvis kvinder havde magten? Pludselig – i morgen eller dagen efter – opdager alle verdens teenagepiger, at de har fået ‘kraf­ten’; evnen til at give dødeligt stærke elektriske stød. Bogen følger tre kvinder og en mand gennem 10 år, mens kraften langsomt ændrer på magtbalancen mellem kønnene, og en verdensomspændende revolution tager sin begyndelse. Det begynder i det små. I USA indser en kvindelig borgmester, at den fysisk overlegne kvinde kan komme langt i politik. Datteren af en britisk mafiaboss tager en hævnaktion i egne hænder, og en sydstatspige får endelig mulighed for at flygte fra misbruget i sin plejefamilie. Andre steder er omvæltningen mere dramatisk. I Moldova tager tidligere sexslaver kampen op mod den systematiserede menneskehandel, og i Indien og Saudi-Arabien gør kvinderne oprør mod århundreders undertrykkelse. En ung nigeriansk journalist dokumenterer det hele – også, da mændene svarer igen. Kraften er et portræt af fire liv og et verdenssamfund i radikal forandring. Det er en provo­ker­ende, tankevækkende og overraskende morsom roman, der både beskriver en alternativ virkelighed og afslører vores egen verdens skyggesider. Naomi Alderman skriver romaner og noveller. Hun er vokset op i London og har læst på Oxford University og University of East Anglia. Hun laver bl.a. udsendelser for BBC Radio 4 og skriver for The Guardian. Kraften er hendes fjerde roman og den første oversat til dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger, bl.a. Bailey’s Prize for Women’s Fiction 2017 og Women’s Prize for Fiction 2018, begge for Kraften.

  • af Natasha Pulley
    206,95 kr.

    Urmageren i Filigree Street blander steampunk, magisk realisme med britisk og japansk historie. Resultatet er en usædvanlig og hæsblæsende fortælling fra Victoriatidens London. Den har solgt i mere end 120.000 eksemplarer alene i Storbritannien og er oversat til seks sprog. Telegrafisten Thaniel lever et stille liv, hvor dagens bedste oplevelse er tepausen på aftenvagterne i Inderigsministeriet. Men en dag finder han et mystisk guldur på sin hovedpude. Da uret seks måneder senere redder hans liv i en bombesprængning, indleder Thaniel jagten på den anonyme giver. Det leder ham til den excentriske urmager Keito Mori og hans butik i Filigree Street. Mori er venlig, men ensom, og tilbyder Thaniel sit venskab. Snart sker der dog en række uforklarlige ting, og Thaniel bliver splittet mellem fornuft og følelser. Da Grace Carrow, en fysikstuderende fra Oxford, blander sig i hele affæren, går det for alvor galt. Natasha Pulley maler et dragende, anderledes portræt af 1880’ernes England, befolket med mennesker, der er fremmede i samfundet og for sig selv, og viser os, hvordan de langsomt lærer at række ud efter hinanden – med lidt hjælp fra videnskaben, metafysikken og en mekanisk blæksprutte. Natasha Pulley har studeret engelsk litteratur på Oxford University og har arbejdet som boghandler og redaktionsassistent, før hun selv begyndte at skrive. Hun har boet og studeret i Tokyo i en længere periode og er ved at lære japansk. I dag bor hun i Bath, England. Urmageren i Filigree Street er hendes debut.

  • af Naomi Novik
    151,95 - 157,95 kr.

    Naomi Noviks debutroman fås nu endelig på dansk. Oversat til over 24 sprog og solgt i mere end 1 mio. eksemplarer verden over. Dragen Temeraire og hans kaptajn Will Laurence må sammen kæmpe for England, mens Napoleonskrigene hærger. Laurence har været til søs siden sin tidligste ungdom og er glad og tilfreds med sin kaptajnstilling, sit skib og sit velordnede liv. Men da hans mænd kaprer en fransk fregat og beslaglægger dens dyrebare last, et uudklækket drageæg, river skæbnen Laurence bort fra havet og af sted mod en usikker fremtid – og et uventet nyt venskab med et ganske særligt væsen. Sammen med Temeraire bliver Laurence optaget i det britiske luftkorps, hvor både drage og kaptajn ikke blot skal vænne sig til et helt nyt liv, men også i al hast må lære de mange vanskelige flyvemanøvrer, der kræves for at føre krig højt til vejrs. For Napoleon planlægger at bruge Frankrigs dragestyrker til at invadere England. Det er en hæsblæsende fantasyfortælling for voksne og unge, som du ikke kan undgå at blive revet med af, når Temeraire og Laurence gang på gang må på vingerne for at forsvare konge og fædreland fra Napoleon og de franske dragestyrkers invasion. Naomi Novik er en amerikansk fantasyforfatter og bosat i New York. Hun har blandt andet vundet The John W. Campbell Award for Best New Writer, The Locus Award for Best First Novel og The Nebula Award for Best Novel, og flere af hendes bøger i serien om Temeraire har i længere tid ligget på New York Times’ bestseller-liste. »Første bind i Temeraireserien er Naomi Noviks debutroman – og hvilken debut! Hun har formået at skabe en troværdig genfortælling af Napoleonskrigene med drager, uden at det virker forceret eller dumt. [...] Med tre ord er Temeraire episk, rørende og morsom«. Fyns Stiftstidende

  • af Kirsten Sonne
    225,95 kr.

    Hvem jager hvem? Det er juni på Bornholm. Hele øen forbereder sig på den store årlige invasion af gæster til Folkemødet, da Naturforsøgets rewildingprojekt i Almindingen pludselig tiltrækker sig al opmærksomhed.Ingen kender manden, der findes bestialsk dræbt og hakket i stykker i de vilde bisoners indhegning. Men for den 41-årige efterforsker Stina Funk, der ankommer til sin første sag på fødeøen Bornholm med drømmen om at forene et hyggeligt sommervikariat med genopdagelsen af sin fortrængte bornholmske natur, bliver offerets manglende identitet langtfra den eneste udfordring.Der er akut mangel på mandskab, som i stor stil er blevet omdirigeret til Folkemødet. Der er makkeren Jens Kjøller, ny i efterforskning og noget af en lokal mundfuld at arbejde sammen med. Der er fortidens mange spøgelser, der bliver ved med at fange Stina som fælder i skoven.Der er ikke mindst et drab, hvor rigtig mange mennesker på øen kan have et motiv. Og det bliver ikke den eneste forbrydelse med forbindelse til skovens vilde …Kirsten Sonne debuterede i 2003 med mysterietrilogien Den hemmelige by, der handler om to børns møde med de underjordiske på Nordbornholm. Siden har hun skrevet en lang række kendte børne- og ungdomsbøger.

  • af Flemming Jensen
    188,95 kr.

    Finn Søeborgs milde menneskelige humor møder Hans Scherfigs skarpe sociale satire i Flemming Jensens nye roman.Kongen af Malmø er noget så sjældent som en politisk-satirisk kærlighedsroman. Det hele foregår i et fiktivt dansk kongehus, hvor kongen ligger for døden. Kronprinsen er klar til at tage over, men Prinsen af Danmark har forelsket sig i en ung, afrikansk kvinde – oven i købet af anden trosretning. Han nægter at benytte sig af sine royale privilegier og insisterer på at følge den lovgivning, der gælder for resten af befolkningen. Dermed kan de to unge ikke få familiesammenføring, og konsekvensen kan blive, at det danske kongehus må flytte til Malmø.I denne politiske farce og royale romance optræder både en konge i respirator, en arabisk ambassadør, en uimod­ståelig, ung kvinde fra Nigeria, en ubeslutsom stats­minister, en alkoholiseret prins, en kvindelig væg-til-væg-kabinetssekretær, militærpolitiet fra Hvorup og mange, mange andre. Hele historiens fortæller er en karrierefokuseret spindoktor-spire med hjertet lagt til optøning.

  • af Jack London
    151,95 kr.

    1890’erne. Guldfeberen raser i Klondike. Buck, et velvoksent gadekryds, bliver stjålet fra sine velhavende ejere og sit behagelige liv og fragtet til Alaska for at tjene som slædehund. På turene over de frosne floder, mellem lejrenes snedriver og i de dybe skove stifter han bekendtskab med en brutal verden, hvor kun de stærkeste overlever. Her gælder loven om kølle og tand, og hverdagen i hundespandet er en kamp på liv og død. Men naturen kalder på Buck og vækker hans instinkter, og gennem prøvelser og modgang lærer han at tilpasse sig, overleve – og leve.Når naturen kalder er en barsk, men også smuk roman om heltemod, overlevelse og det vilde, der bor i os. Den udkom i 1903 og er siden da blevet genudgivet og filmatiseret et utal af gange, og i dag har den status som en af verdenslitteraturens mest­ læste og el­skede klassikere.Jack London (1876-1916) blev født i Californien og havde allerede som teenager set mere af verden og dens strabadser, end mange får set på et helt liv. Han har været både østerspirat, sømand, sæljæger, vagabond og guldgraver i Klondike under Guldfeberen 1896-1899. Når naturen kalder udkom i 1903 og blev Londons første bestseller.

  • af Dan Turèll
    190,95 kr.

    ALHAMBRA BLUES består af 175 håndskrevne dagbogsdigte fra en vigtig periode i Dan Turèlls liv, hvor hans hjem lå på Alhambravej; hvor han blev far og ægtemand; og hvor han med sin Parker-fyldepen vendte tilbage til digte i håndskrift.Denne luksusudgave er indbundet, med halvbind og blå bogblok. Dan Turèlls mangeårige ven, digter Asger Schnack, har skrevet et nyt efterskrift til bogen. Her skriver han bl.a.:»Alhambra Blues dokumenterer en periode, hvor Dan Turèll er forelsket, bliver far, arbejder hektisk, turnerer, men hele tiden er tankerne i det nære, som i #70: ’Tre dage i træk / er jeg vågnet i Odense. Hver gang jeg åbnede øjnene / har jeg tænkt på hvordan min kone har det / og derefter på hvordan sollyset er i Istedgade lige nu.’ Den almindelige travlhed gør, at digtene i bogen har præg af noget hurtigt nedskrevet, i modsætning til Storby Trilogiens længere, udfoldede improvisationer og gennemarbejdede takes fra den store musik. Det noteagtige ved digtene får digteren til at kalde bogen en mellembog, hvilket den er, men fordi det er Dan Turèll, er også en mellembog interessant og værdifuld.«Dan Turèll blev født den 19. marts 1946 og døde den 15. oktober 1993. Han var 37 år gammel, da ALHAMBRA BLUES udkom.

  • af Matt Wesolowski
    151,95 kr.

    »Modig, intelligent og virkelig isnende med et forrygende twist, der leverer et eksplosivt sidste stød.« – Sunday Mirror England, 1996. Teenageren Tom Jeffries forsvinder i marskområdet ved Scarclaw Fell, hvor han er på hyttetur med kammeraterne. Først et år senere dukker Toms lig op gemt i marsken. Politiet stempler det som en ulykke, men ikke alle er overbevist. Tyve år senere åbnes sagen igen. Scott King, internet-kultfigur og vært for en populær podcast om uopklarede mysterier, sætter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete med Tom. I sin podcast-serie interviewer han seks forskellige mennesker, der var til stede den skæbnesvangre aften ved Scarclaw Fell. I seks episoder kommer seks personer til orde med seks forskellige syn på Tom og på dagene op til hans død. De fleste af de talende var teenagere dengang, og deres minder om hændelsen sløres af fortidens intriger, rivalisering og jalousi – men for hvert interview afdækkes nye detaljer, og den uhyggelige sandhed tegner sig skarpere. Seks stemmer er et klassisk mordmysterie med en ny, skarp vinkel. Som fortællingen udfolder sig, tvinges du som læser til at gætte med og til at spørge dig selv, hvor meget man egentlig kan stole på sine minder – og på de mennesker man omgiver sig med. Matt Wesolowski begyndte sin forfatterkarriere med at skrive horrornoveller til diverse magasiner og antologier i Storbritannien og USA. Hans første roman, Seks stemmer, blev udgivet på engelsk i 2017 til stor ros fra anmelderne.

  • af Francesca Hornak
    198,95 kr.

    »Jeg ELSKEDE den! Varm og menneskekærlig, sjov og sørgelig og med et fantastisk plot fyldt med uventede drejninger. 'Julen varer længe ...' er en gennemført nydelse at læse fra start til slut. Francesca Hornak er et ægte talent. Helt igennem skøn!« – Marian Keyes Det er jul, og for første gang i mange år er familien Birch samlet under ét tag. Selv Emma og Andrews ældste datter, der normalt er ude for at redde verden, er rejst hjem til familiehuset nord for London. Men Olivia er kun kommet, fordi hun var nødt til det. Efter flere måneder i epidemiramte Liberia er hun tvunget til at tilbringe juleugen i karantæne – sammen med sin familie. I de næste syv dage bliver familien Birch afskåret fra omverdenen og tvunget ind i hinandens liv. Mens Olivia kæmper med sit kulturchok, har resten af familien deres at se til. Lillesøster Phoebe er travlt optaget af bryllupsplaner, men opfører hendes forlovede sig ikke lidt mærkeligt? Emma er fast besluttet på at skjule sin kræftdiagnose, og Andrew har netop modtaget en e-mail fra en voksen søn, han ikke anede noget om. Snart begynder hemmelighederne at sive ud, og alle opdager, at de ikke ved helt så meget om deres familie, som de gik og troede. Det bliver en lang juleuge … 'Julen varer længe ...' inviterer dig til jul hos en familie, der måske har endnu flere problemer end din egen. Det er en lun og charmerende, men også bidende roman om at lære sig selv og sine nærmeste bedre at kende, fortalt med humor, indsigt og masser af overraskelser i julesokken.

  • af Susie Haxthausen
    225,95 kr.

  • af Karin Michaëlis
    190,95 kr.

  • af Shirley Jackson
    204,95 kr.

  • - en fortælling om at høre til
    af Naja Hou Alberdi
    190,95 kr.

  • af Cæcilie Lassen
    260,95 kr.

  • af Shirley Jackson
    196,95 - 232,95 kr.

    Hun drejede bilen ind på det sidste stykke af indkørslen og befandt sig pludselig ansigt til ansigt med Hill House, og uden at tænke trampede hun bremsen i bund og stirrede måbende frem for sig.Huset var afskyeligt. Hun skælvede, og i hendes sind opstod uden videre tanken: Hill House er afskyeligt, det er sygt; skynd dig væk herfra med det samme. Fire søgende sjæle flytter ind i det forladte Hill House, der står stolt og uligevægtigt mellem sine bakker. Dag for dag strammer huset sit greb om dem. Det smækker med dørene, hvisker i natten og rækker ud ef­ter dem med sit mørke. Måske bør de alle bryde op, før det er for sent. Men Hill House er ved at samle sine kræfter, og det har ikke i sinde at slippe gæsterne så let. Shirley Jacksons Mørket i Hill House (engelsk: The Hauting of Hill House) er skrevet i 1959 og anses for en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner. Den er forlæg for to film og en populær tv-serie på Netflix. Dette er første gang, romanen udkommer på dansk.

  • - og andre beretninger fra en grønlandsk bygd
    af Flemming Jensen
    140,95 kr.

    Flemming Jensens underholdende debut Vejledning i sælfangst fås nu i denne flotte luksusudgave. Bogen er solgt i mere end 100.000 eksemplarer.Det er ingen hemmelighed, at forfatter og skuespiller Flemming Jensens hjerte banker for Grønland. Vejledning i sælfangst er hans første bog om Grønland og bygger på hans egne erfaringer som ung dansk lærer i en grønlandsk bygd – helt uden forudsætninger for at forstå det grønlandske samfund: »En mand, der ikke kan køre hundeslæde – ikke kan fange sæler – aldrig har haft et gevær i hånden.« Alt sammen livsnødvendige egenskaber i bygden. Ja, han kan ikke engang landets sprog! Det kommer der megen tankevækkende morskab ud af. Læreren ender med selv at lære noget, da han får … vejledning i sælfangst.Luksusudgaven her er forsynet med et nyt slutkapitel om Flemming Jensens gensyn med Grønland, hvor vi også kommer bag kulisserne under optagelserne af Nissebanden i Grønland.Flemming Jensen (f. 1948) debuterede i 1975 som forfatter og året efter som skuespiller. Han er kendt fra skuespil og julekalendere og som politisk satiriker. Hans forfatterskab har samme spændvidde: fra hyggelig humor til besk satire, der ofte mødes og går op i en højere enhed.

  • af Laila Ingrid Rasmussen
    225,95 kr.

    EN DAG VED HAVET er en flerstemmig fortælling om livet selv.Romanen foregår i løbet af en lang sommerdag ved havet. I anledning af Stjerneregn mødes en flok mennesker i en underskøn have nær en gravhøj. Familie, venner, naboer og børn. De bader, spiser, leger og taler med hver sin stemme om alt det de er optaget af. Hvis man ser et stjerneskud, kan man få et ønske opfyldt - men hvad er det dybest set mennesket ønsker sig af tilværelsen?EN DAG VED HAVET er et værk, der ikke fortier døden, men ikke desto mindre er fyldt til bristepunktet med liv.Laila Ingrid Rasmussenf. 1960, er uddannet fra Forfatter­skolen. Hun debuterede som romanforfatter i 1994 og har siden skrevet flere romaner, bl.a. Betingelser for liv – en titel, der kunne stå som overskrift for hendes forfatterskab – og Stjernen. Senest er kommet En skærsommerdag. I 2007 deltog hun som forfatter i Galathea 3-ekspitionen. Laila Ingrid Rasmussen har bl.a. modtaget LO’s kunstnerlegat og Statens Kunstfond tre-årige arbejdslegat.

  • af Karin Michaëlis & Betty Nansen
    190,95 kr.

    »Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk. Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn. Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.

  • af Shirley Jackson
    148,95 kr.

    Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler i haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merri­cat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset. Vi har altid boet på slottet et af Shirley Jacksons mesterværker. Den udkom første gang i 1962, men det er først nu, at den findes i en dansk oversættelse. Leonora Christina skov har skrevet bogens forord. Shirley Jackson var en foregangskvinde inden for den moderne gotiske litteratur og er blevet kaldt en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Hun har inspireret en lang række forfattere inden for gyser- og gotikgenren, bl.a. Stephen King og Donna Tartt.

  • - optegnelser fra København og omegn
    af Henrik Palle
    176,95 kr.

    »Digte om hverdagen skrevet med en lakonisk humor, som bedst kan betegnes som cool. Dan Turèll står lige rundt om hjørnet, og det er, som det skal være.Nutid og fortid, digt og virkelighed, liv og død indgår i en forunderlig blanding. Anker Jørgensen laver ministerliste. Mette Frederiksen møder coronaen. Jørgen Leth dukker op og giver gode råd om franske biler.I 1970’erne bliver der spillet rock i Saltlageret. Bogen rummer en stor og dybfølt hyldest til C.V. Jørgensen.Folk rafler eller drikker øl i solen. Fra Trianglen til Øster Søgade og videre til Vesterbros Torv. Denne bog er også en stor kærlighedserklæring både til forfatterens far og til byen København.«– Peder BundgaardHenrik Palle er journalist, kritiker og forfatter. Født i 1963 på Amager. Er vokset op på Vesterbro, Nørrebro og i Valby. Siden 1979 bosat på Østerbro. Har i en menneskealder været ansat på Politiken i et antal funktioner, de seneste mange år med tv-kritik som hovedfokus. Han er forfatter til adskillige bøger. Sene digte – optegnelser fra København og omegn er hans første skønlitterære udgivelse.

  • af Shirley Jackson
    229,95 kr.

    Elizabeth Richmond er stille og ordentlig. Hun nærer ingen stærke følelser, hverken for sit kedelige job eller den aparte tante Morgen, hun bor hos. Men pludselig begynder hendes ensformige liv at brydes af sære optrin, anonyme trusselsbreve og spildte timer, hun ikke kan gøre rede for. Ved psykiateren doktor Wrights tvivlsomme mellemkomst begynder det langsomt at stå klart, at der er mere end én personlighed på spil i Elizabeths krop, og snart bliver både tante og doktor vidne til den bizarre magtkamp, der udspiller sig mellem den unge kvindes stridende personaer. Fuglereden giver et indfølende og humoristisk portræt af en spaltet personlighed og kaster lys over den galskab, som sitrer lige under overfladen hos os alle.Shirley Jackson (1916-1965) var med sin sorte humor, sine sære karakterer og sin foruroligende indsigt i menneskesindets skyggesider en af det tyvende århundredes mest banebrydende forfatterstemmer.

  • af Nadia Dalbuono
    188,95 - 196,95 kr.

    Leone Scamarcio er søn af en mafiaboss. Nu har han vendt familieforetagendet ryggen og arbejder som kriminalkommissær ved Roms politi. En dag får han overdraget nogle kompromitterende fotos af en højtstående politiker med besked om at ‘tage sig af det’. Han ved, at det betyder problemer. Samtidig bliver en ung mand fundet myrdet i Rom, og på en strand på Elba forsvinder en amerikansk pige. Som efterforskningen skrider frem, bliver det klart, at sagerne hænger sammen. Hver eneste forbrydelse er en tråd i et net af mørke hemmeligheder, der involverer nogle af landets mest magtfulde mænd. Scamarcio kommer ud på en hæsblæsende jagt, og han må ty til uortodokse metoder, hvis han skal have håb om at løse gåden i tide. Mens uret tikker, og hans egen fortid haler ind på ham, må Scamarcio følge de mørkeste understrømme i det italienske samfund – blot for at finde ud af, at prisen for sandheden måske er højere, end han er villig til at betale. Fordærv er en krimi om Italiens skyggesider, om mafiaen og om et samfund på randen af kaos. Det er sydlandsk noir, når det er bedst. Nadia Dalbuono bor skiftevis i Norditalien og England. Før hun begyndte at skrive krimier, lavede hun i mange år dokumentarfilm for blandt andre BBC og National Geographic. I forbindelse med sit arbejde har hun rejst verden over og været bosat i Rom, hvor hendes indblik i det italienske samfunds skyggesider inspirerede hende til at skrive Fordærv.

  • af Catherine Simpson
    138,95 kr.

    »Sam tegnede Backwoods-gården ind på sit Kort Over Verden. Gårdspladsen, laden, værkstedet og Jungleverdenen for Enden af Frugthaven. Fra gårdspladsen tegnede han en vej, der bugtede sig mellem Den Store Bakke og Urskoven og forbi Huset Ved Vejen med rækken af små gravsten. Da vejen nåede ud til kanten af papiret, tegnede han et dødningehoved og skrev med røde bogstaver: FARE: HELVEDESPASSET«. Kort over verden er bevægende og humoristisk roman om at være mor til et barn med autisme. Sam elsker kort. Men i sit 12-årige liv har han aldrig været uden for gården, han er vokset op på. Sams mor Alice må tage ind til landsbyen en gang om ugen, men bliver hun væk længere end to timer, får Sam en nedsmeltning. Både Sam og Alice drømmer om at forlade gården og opleve verden. Men Sam har autisme og tør ikke. Alice kan ikke, for hun skal jo passe på sin søn. Og guderne skal vide, at hans far Duncan ikke gør meget for at hjælpe til. Men en dag tager Duncan den omvandrende strejfer Larry med hjem til gården. Han vækker nye følelser i både Sam og Alice, og drømmen om at opleve en ny og større verden begynder at presse sig på ... Catherine Simpson er journalist og forfatter og har skrevet flere noveller. Kort over verden er hendes debut som romanforfatter. Hun er desuden mor til en datter med autisme. »Sproget er flydende, figurer og omgivelser er spillevende og realistiske, så læseren er med inde under huden på både Alice og Sam [...] det her er ikke bare en ligegyldig og underholdende roman, det er en roman, der sætter spor og afkræver moralsk stillingtagen af læseren«. 5 hjerter på Bognørden.dk »Jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg har læst andet der mindede bare lidt om 'Kort over verden'. Som mor til et barn med særlige behov er jeg vist lige i målgruppen for bogen – i hvert fald synes jeg virkelig godt om den«. Bechsbooks.dk

  • af Matt Wesolowski
    148,95 kr.

    En novembernat i 2014 tæver 21-årige Arla Macleod sin mor, stedfar og lillesøster til døde med en hammer – øjensynlig uden grund. Drabene bliver kendt som ’Macleod-massakren’, og Arla indlægges på en sikret psykiatrisk institution og nægter i årevis at udtale sig til pressen. Hun står først frem med sin historie, da hun bliver kontaktet af journalisten Scott King, der er vært for kult-podcasten Seks stemmer. Igennem sine interviews med Arla og de få, der er villige til at udtale sig om hende, sporer King sig langsomt ind på sagen, og han begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der bærer skylden for de blodige drab. I takt med at puslespillet falder på plads, trækkes han ind i en slangerede af hemmeligheder, internettrusler og uhyggelige ’lege’, hvis deltagere leder efter en anden verden. Som en sort tråd igennem det hele løber historierne om mystiske, sortøjede børn, som dukker op så mange steder, at de dårligt bare kan være en forstyrret morders fantasi … Hydra er en isnende thriller i en anderledes form, der belyser steder, du måske ville ønske, at du aldrig havde set. Romanen er en uafhængig forløber til Seks stemmer.

  • af Nadia Dalbuono
    198,95 kr.

    Det ligner selvmord, da kriminalkommissær Leone Scamarcio kaldes ud til Ponte Sant’Angelo, kun et stenkast fra Vatikanet: Den døde er tilsyneladende bare endnu en forret­nings­mand, der ikke kunne klare den økonomiske krise. Men Scamarcio er bekymret over lighederne med et mere end 30 år gammelt mord på Roberto Calvi, også kaldet ’Guds bank­mand’ på grund af sit arbejde for Vatikanbanken. Et par dage efter findes liget af en kardinal med forbindelser til selvsamme bank, og Scama­rcio aner, at han er på sporet af noget stort. Men før han kan nå længere i sin efterforskning, bryder den amerikanske efterretningstjeneste pludselig ind og beordrer ham til at opgive sagen.Snart afsløres foruroligende forbindelser til 9/11, koldkrigstiden, USA’s skjulte krigsførelse, Vatikanets korruptionsskandaler og den italienske mafia samt de politiske intriger, der siver ud af skabet. Leone Scamarcio må sande, at han står helt alene i sin jagt på sandheden, da både kirke og stat konspirerer imod hans efterforskning. Han har dog ikke i sinde at lade sig true. Med både kirke og stat imod sig må han hente hjælp fra sin dystre fortid blandt mafiaen, før han selv ender som et lig i floden. Amerikaneren er en selvstændig efterfølger til Fordærv (Alhambra, 2018). Serien om Leone Scamarcio består pt. af fire bøger. Hver af seriens bøger kan læses selvstændigt, men de er alle en socialkritik af det moderne Italien, der er gennemsyret af løgne, korruption, nepotisme og mafiaen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.