Bøger udgivet af BATZER & CO. Roskilde Bogcafé

»Sproget funkler af skønhed, vid og humor.« Jyllands-Posten 6 stjernerVi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder. Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig. «Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv.I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy.Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?»Bogen er usædvanligt velskrevet, teksten flyder smukt og læseren fortrylles. Karaktererne er godt konstrueret; det er et fængslende portræt af komplekse karakterer, som vinder alles hjerter. Det er let at forsvinde i Astas verden – en virkelig, vanskelig, lykkelig og skrøbelig verden. Alt i alt er det en fremragende bog som griber læseren indtil sidste side, teksten i sig selv er smuk og bevæger sig ubesværet over siderne, fortællestilen er underholdende og levende og plottet er fascinerende.« – RÚV

«Mesterligt» – Weekendavisen«Et seksstjernet mesterværk» – Jyllands-Posten 6 stjerner«Fejende flot og forførende» – Politiken ♥♥♥♥♥Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod.Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet.Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.»Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.« – Sydsvenska Dagbladet

“Fremragende roman.” Jyllands-Posten 5 stjerner“Finske Kjell Westö har skrevet en fængslende og intens roman om store følelser. Om kærlighed, der bliver til venskab, og venskaber, der synker i grus.” Politiken 5 hjerterÅRET ER 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade. Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman."Westö er så suveræn at det næsten virker overmenneskelig." Dagbladet, Norge"Finlandssvensk verdenslitteratur ... elegant og overbevisende komponeret, spændende fortalt." Neue Zürcher ZeitungKjell Westö (f. 1961) er en af de store finlandssvenske forfattere i vores tid. Den svovlgule himmel knytter an til gennembrudsromanen Dragerne over Helsingfors (1996) og den række Helsingforsromaner som bl.a. består af Det ulyksalige ved at være en Skrake (2000) og Der hvor vi gik engang (2006). Romanen Luftspejling 38 (2013) blev nomineret til Augustpriset og Finlandiaprisen og tildelt Nordisk Råds Litteraturpris 2014. Hans bøger udkommer på 25 sprog.

«Det er litteratur i verdensklasse» Weekendavisen Politiken ♥♥♥♥♥♥ Berlingske 6 stjernerSiden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sit tonefald som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker?Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling –mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket der ligger mange år tilbage, til venner, til et hus der endnu kun eksisterede som et omrids. Walter havde tegnet dette hus til ham med ord i luften. Han mener at mindes en omfavnelse, inden afskeden. Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre, elskede, fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.«Den kølige præcision gør én åndeløs.» – Spiegel

"...en glimrende og underfundig roman, fuld af islandsk landskab og vejrlig og tilsat en god portion humor og ironi i persontegningen.” Politiken“Det er en dejlig bog, Audur Ava Ólafsdóttir har skrevet, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder, og muligvis nyttigere end tusind selvhjælpsbøger.” InformationI Svaner bliver ikke skilt møder vi Maria, som har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande som er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, men nytårsaften fortæller han hende at han i virkeligheden er homoseksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker. Det kommer som et chok for hende og det eneste hun kan finde på at sige er: – Hvis det var en kvinde så kunne jeg da slås for ham. Og midt i denne krise dukker hendes biologiske far pludselig op.I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla. Hun er psykolog og parterapeut og arbejder efter sigende som ghostwriter for en berømt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde som minder påfaldende meget om Maria.De udenlandske nmeldere skrev:“Auður Ava Ólafsdóttir orkestrerer det hele med vanlig elegance og forsyner fortællingen med maleriske detaljer, polarsolnedgange, uventede møder (en forelsket ornitolog, en blikkenslager som er digter, en mystisk far), trækfugle og vejrets luner. Hun lader ikke sine personer tumle rundt i kaos, men ledsager dem skridt for skridt, mens deres samtaler og overvejelser stråler af blid ironi. Velviljen er fuldstændig naturlig og munterheden ligger altid i baghold. Heraf kommer den lykkefølelse der opstår ved læsningen af denne roman.” Le Figaro Littéraire, Frankrig“Smukt skrevet, interessant og underholdende.” Fréttablaðið

"Sommerhus, senere er dragende, magisk … Lige så fænomenal som alt det andet, hun har skrevet.” Jyllands-Posten 5 stjernerDet gav genlyd da Judith Hermann i 1998 debuterede med novellesamlingen Sommerhus, senere. »Vi har fået en ny forfatter,« skrev kritikerne, »en fremragende forfatter.« Og det var der mange som fandt ud af. Bogen har alene i Tyskland solgt over 500.000. Bogens ni noveller fortæller nøgternt og smukt om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder og ensomhed. Scenen er nattesværmernes Berlin og hendes helte og heltinder er sarte, melankolske figurer med en lakonisk holdning til livet, deres referencer er PJ Harvey og David Bowie og en masse caféer og klubber og LSD og kokain. Fælles for flere af dem er en vægring mod at beslutte sig for noget. Beslutninger udsættes på ubestemt tid. De vil bestemt gerne have et sommerhus, men ikke lige nu, først senere.Hendes debutbog, Sommerhus, senere, foregår i og omkring Berlin i 1990’erne, hvor øst og vest er smeltet sammen. En ny generation vokser frem, en generation som ikke bekymrer sig om politik eller drømmer om en borgerlig tilværelse, men i stedet drømmer om lykken, eller muligvis øjeblikket lige inden lykken. Fælles for Judith Hermanns personer er en følelse af uvirkelighed og ubeslutsomhed og hendes noveller handler om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder, ensomhed og melankoli.»Den 30-årige tyske debutant har forfattet ni foruroligende, smukke noveller, præget af en helt igennem blå og jazzet stemning … Judith Hermann kan med skriften og med sine fortællinger gøre hvad lyset gør i skumringstimen: Alt får et sært selvlysende skær, ting og betydninger man ikke har set og aldrig har skænket en tanke, står overnaturligt og klart frem, afrundede, skælvende, fuldendte.« – Information»En pragtdebut som giver store forhåbninger.« - DIE ZEIT»Det er litteratur i verdensklasse.« – Weekendavisen

»En ønskedrøm af en bog. Judith Hermann skriver bøger det er umuligt at glemme,bøger som befinder sig på den aller øverste hylde af europæisk samtidslitteratur.«– Aftenposten 6 stjernerDen navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistensenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversættelig og lidt eventyragtig for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.“Magisk roman.” – Information“Hjem er forbilledligt klar og forunderligt lidt kunstlet, så enkel, at man næsten ikke forstår det, og alligevel betagende dunkel og dyb.” – Kristeligt Dagblad 5 stjernerPolitiken 6 hjerter

Spøgelser, overalt består af syv fortællinger om relationer og uafsluttede regnskaber mellem mennesker der er, eller har været, følelsesmæssigt forbundet. Vi møder syv kvinder som ligner hinanden: de er i trediverne, storbymennesker som glider ind og ud af kærlighedsforhold og desperat forsøger at holde fast i noget i en verden hvor intet er sikkert. Kvinderne er næsten alle på rejse, og historierne foregår rundt omkring i Europa: Norge, Italien, Tjekkoslovakiet, Island. Titelnovellen finder sted på et motel i Nevada, USA.Der er masser af spøgelser i Judith Hermanns anden novellesamling, men kun i to af historierne er de virkelige. I resten af historierne er der nærmere tale om spøgelser fra fortiden: elskere, venner, forældre som bliver ved med at hjemsøge fortælleren. Eller måske er det nærmere minder hun hjemsøges af – små øjeblikke fra fortiden hvor hun har været tæt på lykken eller opnået en kortvarig følelse af at noget faldt på plads.

"Tidløse og vidunderlige noveller ... lige til at blive lykkelig af."Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Han skriver så smukt og poetisk og hold kæft, han kan skrive om børn fra deres perspektiv." Thomas KorsgaardDette første udvalg af Tarjei Vesaas’ bedste noveller indledes med “Tusten”, der kan ses som en forløber for romanen Fuglene. Der fortælles også om en ung høstarbejders første møde med kærligheden, og om en anden ung mand der en aften intenst mærker hvordan hans skæbne er knyttet til skoven. Og i et trangt klasselokale sidder en lille dreng sprængfærdig af fortællelyst og iver for at hjælpe sin lærerinde der er til eksamen.Vesaas’ noveller er universelle små glimt af menneskets komplekse sind. Særligt børn og unges verden og følelsesliv beskriver han med en enorm dybde og præcision."At forlaget Batzer & Co nu relancerer fire af de bedste af den betydelige forfatters noveller i en smal, smuk og særdeles indbydende udgivelse, er lige til at blive lykkelig af. Det gør noget virkelig godt for de vidunderlige fortællinger, at de er blevet oversat på ny. (-) Skønt Tarjei Vesaas er født i 1897 – og det er immervæk nogle år siden – er hans sprog, stil og tematikker langtfra gammeldags. Han kaldes ikke for ingenting Norges væsentligste modernist. (-) Hen over det lange spand af tid rammer novellerne stadig rent, og som læser føler man sig genkendt." – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Nye funklende noveller af Norges bygdemodernist Tarjei Vesaas ... Hvad angår forlagets valg, må de siges at være foretaget præcist. Vesaas får i disse fire tekster lov at funkle gennem sans for stilisering, koncentration om én og kun én handlingstråd samt ikke mindst forvandlingen af natur til mytisk-symbolske tegn." – Information"Fuglene, Tarjei Vesaas’ hovedværk, er den bedste nordiske roman nogensinde. Men novellen 'Sidste mand hjem' var det bedste litterære kunstværk for en 16-årig, der ikke vidste, hvad han ville. Den ændrede hans liv." – Thomas Bredsdorff i Politikens "Genlæst"

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå..Neden for bakken holder bilen som familien kom i, afdanket og livløs, og indeni sidder en kvinde som efter sigende hverken kan tale eller gå. Hun ligner en farlig fugl som sidder i et sikkert bur. Men ikke mere sikkert end at hun kan gribe fat i den som kommer for nær. »Kom nærmere, kom herind og stå ikke der i regnen,« siger hun til Hallstein. »Du kan vel se at jeg sidder her som en fange. Han lystrede, åbnede bildøren og krøb ind. Der lugtede fra den slukkede motor. Udslukt og dødt. Den farlige indespærrede fugl krøb sam­men.Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaoset møder begge også den første, spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare.Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed.Bogen er dramatiseret for teater og filmatiseret.“Jeg kender ingen andre forfattere der skriver som Vesaas. Visse passager i hans romaner er beslægtet med litteraturens stream-of-consciousness. Men i modsætning til meget af den traditionelle stream-of-consciousness-skrivekunst er Vesaas’ prosa aldrig tæt eller tung, men hurtig, dynamisk, med sætninger der af og til nærmest knitrer som elektriske gnister. Og Vårnat minder lidt om en Bergmanfilm eller et teaterstykke af Pinter. Det er som om hver eneste del af den er et ildevarslende mysterium, og Vesaas fastholder denne gådefulde stemning helt frem til slutningen.” Adam, Goodreads

Breve fra en barndom giver et brutalt, men også smukt, rørende, humoristisk og eventyrligt indblik i den afdøde colombianske kunstner Emma Reyes’ barndom og opvækst under meget trange kår i Bogotá, Colombia. I bogen gengives dele af en brevudveksling som Reyes havde med sin tætte og betroede ven Germán Arciniegas over en længere årrække (1969-1997). I mange år forblev Reyes’ treogtyve breve til Arciniegas private. Arciniegas besluttede sig dog for på et tidspunkt at vise dem til vennen Gabriel García Márquez. Márquez blev meget begejstret og så en særlig litterær kvalitet i dem, men havde ikke held med at overbevise Reyes om at fortsætte med at skrive. Brevene forblev derfor privateje indtil 2012, hvor de posthumt blev udgivet under titlen Memoria por correspondencia (da. Breve fra en barndom) på det colombianske forlag Laguna Libros i samarbejde med Arciniegas’ familie og Fundación Arte Vivo Otero. I kølvandet på udgivelsen blev bogen hurtigt udråbt til en klassiker i colombiansk og latinamerikansk litteratur.»Forbløffende og skarpt poetisk ... kraftfuld ... bevægende ... og, imod alle odds, endda charmerende ... Hun har en gave der ligner Gabriel García Márquez’ i at kunne fortælle ekstraordinære øjeblikke med pokerfjæs.« – THE NEW YORK TIMES»En fortælling som er Dickens værdig. I 2012 blev den erklæret årets bog i Colombia. Men den her bog er meget mere end det: det er en ny klassiker, en stærk og inderlig bog som er bestemt til at leve længe.« – DARÍO JARAMILLO»Den smukkeste bog jeg har læst i mange år.« – LISANDO DUQUE NARANJO»En triumf af håb og modstand ... De her breve kommer fra hjertet og er tilegnet de læsere som er så heldige at opdage den her juvel af en bog.« – JULIA ALVAREZ

“et lille mesterværk.” 5 hjerter – Politiken»KONGENS FALD II. En virtuos roman om en konges fald. SKAL hypes! Fiktionen lever så fuldkomment, brutalt og ømt i sig selv, og forfatteren, som jeg aldrig havde hørt om, skriver intet mindre end latterligt godt. Sne er på alle måder et værk af høj kunstnerisk kvalitet, og jeg har nu tatoveret ELLEN MATTSON på min indre lystavle. Både i tema og i mørkningsgrader kan jeg ikke lade være at tænke på Johannes V. Jensens Kongens Fald. Køb den, læs den, dyrk den!« – Information Sne foregår over nogle vinterdøgn i 1718 i en lille by på Sveriges vestkyst. Karl den Tolvte, den store krigerkonge, er død og det vækker stærke følelser hos byens indbyggere. Mange frygter hvad der vil ske når soldaterne kommer hjem fra det mislykkede felttog i de norske fjelde, mens andre øjner en chance for økono­misk vinding. Og snart er de der, soldaterne, de kommer i hundredvis, lemlæstede og for­fros­ne, og frygtelige scener udspiller sig.Jakob Törn, romanens hovedperson, er en robust mand som ville have passet bedre i krig end i det apotek han har arvet efter sin far. Da han fortæller sin kone at kongen er faldet, bliver hun rasende og hugger ham i armen med en kniv. Hvad drev hende til dette gådefulde udbrud?Nu er Jakob på flugt fra sit hjem og bliver udkommanderet til at assistere ved balsameringen af kongen i byens rådhus, den konge hvis vilje har været hans rettesnor. Et andet sted i byen maner en gruppe mennesker til kamp mod enevælden.

”Ravatn forstår at holde os naglet til pinebænken ... et knaldgodt gys." Politiken 5 hjerter"... en godt sammenskruet fabel, en spændende og klaustrofobisk velkomponeret roman.” InformationTv-værten Allis Hagtorn forlader mand og job efter en offentlig skandale og begynder som hushjælp for Sigurd Bagge, en mand i fyrrerne. Hun skal servere tre måltider dagligt, holde haven og ellers lade ham være i fred. Allis går fra at være på alles læber til at være helt anonym. Først omfavner Allis den nye situation som en mulighed for at starte på ny. Men der går ikke lang tid før fascinationen af Sigurd Bagge dominerer hendes liv.Efterhånden som de kommer hinanden nærmere, bliver det afgørende spørgsmål: Hvem er Sigurd Bagge, og hvad vil han med Allis? I et afsidesliggende hus ved havet har to mennesker søgt eksil. Begge har en hemmelighed og et ønske om at sone. Den ene bærer på skam, den anden på skyld. Hvad skal der til for at kunne begynde på ny?NRK P2-lytternes romanpris, Ungdommens kritikerpris og Bokbloggerprisen.«Afslutningen slår bogstavelig talt kløerne i dig.» – DAGBLADET«Romanen bliver siddende som en elektrisk ladning under huden.» – DAGSAVISEN

Sofia er treogtyve år. Hun har slået op med sin kæreste. Hun vil være fri. Så møder hun Frank. Han er femten år ældre end hende. En smuk mand, amerikaner, globetrotter, intellektuel. Ham kan jeg have det lidt sjovt med, tænker Sofia og forelsker sig pludseligt og inderligt.Efter et stykke tid flytter Frank ind med alle sine kasser, sine billeder og al sin viden. Og lidt efter lidt ændrer tingene sig, da Frank begynder at kontrollere Sofias liv.I hans arme er en medrivende, reflekteret og sanselig roman om forelskelse og sammenbrud, og om at leve tæt på en andens mørke.“Romanen tager en krimiagtig drejning, det bliver umuligt at lægge bogen fra sig.” – VÅRT LAND“Marit Tusvik skriver utrolig godt. Indsigtsfuldt og medrivende, om kærlighed, afhængighed og vaner. Viser hvordan også kloge, selvstændige, succesfulde kvinder (og mænd) kan havne i situationer de aldrig havde troet de skulle havne i … I hans arme vil kunne ramme mange læsere lige i hjertet.” – DAGSAVISEN“I hans arme (smag på bibelallusionen), er ikke bare en intens og nervepirrende udviklingsroman, som sædvanlig hos Marit Tusvik er den også mættet med litterære og historiske referencer og citater, rammende metaforer – og et kinesisk ordsprog. Det er skønskrift fra loyalitetens selvudslettende og katastrofale livsområde.” – STAVANGER AFTENBLAD

»Hvis du krydser J.M. Coetzee med Gabriel García Márquez så får du José Eduardo Agualusa, den næste portugisisksprogede kandidat til Nobelprisen.« – Alan KaufmanDen aften Angola får sin uafhængighed murer Ludo sig inde i sin lejlighed og bliver der i de næste otteogtyve år. Hun dyrker grøntsager og fanger duer, brænder sine møbler og bøger for at overleve, og tilbringer tiden med at skrive sin historie på væggene i lejligheden. Lige så stille siver verden udenfor ind i Ludos liv gennem brudstykker fra radioen, naboernes stemmer, glimt af en mand som flygter fra sine forfølgere og en besked fastgjort til en dues ben. Beskeden handler om et stævnemøde med en smuk kvinde.ALMEN TEORI OM GLEMSEL er en magisk roman opbygget som et indviklet patchwork­­tæppe af for­skellige stem­mer. My­ste­riet om hvorfor Ludo valgte at mure sig inde i sin ­lejlighed afsløres lidt efter lidt i et handlingsforløb uden kronologi. Resultatet er en fascinerende og ­overraskende beretning – en skildring af menneskets sårbarhed, på ­samme tid komisk og tragisk.José Eduardo Agualusa, f. 1960 i Angola, journalist og forfatter, oversat til femogtyve sprog. Agualusa fik i 2007 Independent Foreign Fiction Prize for romanen Kamæ-leonernes bog. Hans seneste roman, Almen teori om glemsel, var på shortlisten til Man Booker international prize 2016 og fik i 2017 International Dublin Literary Award.Anmelderne skrev:En mesterfortæller.« – Washington Independent Review of Books»Et lille mesterværk.« – NRK»Magisk roman.« – Aftenposten

Helga Flatland har begejstret både kritikere og læsere. Med Der findes ingen helhed har hun afsluttet sin trilogi om bygden der mistede tre unge mænd som var udsendt i Afghanistan.Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Om hvordan livet bagefter tager sig ud for forældreparret Karin og Hallvard, eller for Bjørn, som vendte tilbage med livet i behold – men uden heltestatus. Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Hendes fortælling viser også hvordan den der hjælper selv kan blive afhængig af dem som skal hjælpes. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.«Helga Flatland har skrevet en pragtfuld roman, og en imponerende trilogi.» – FÆDRELANDSVENNEN 5 terninger

Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand og var en central skikkelse i kredsen omkring tidsskriftet Profil. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret.I romanen Tyve befinder vi os i Oslo i tresserne. Nils er tyve år og student. Han bliver kæreste med mørkhårede Maria, men på en rygsæktur ned gennem Europa bliver både han og barndomsvennen Zakk tiltrukket af den rapkæftede Jane fra Brooklyn. Nils drømmer om at blive forfatter, og sammen med studiekammeraten Elias vil han starte et litterært tidsskrift. Zakk har en plan om at "detonere en bombe og vende op og ned på litteraturen". Samtidig er det som om Zakk bærer et stort mørke i sig. Men hvad er det der sker med ham? Og hvad er det for et dobbeltspil den karismatiske lederskikkelse og sabotørsøn Åsmund bedriver?Tyve er en roman om drømme, ambitioner og længsler, om venskab, kærlighed og erotik og om at bryde grænser, men det er også en roman om hvad der kan ske hvis man går for langt.I Tyve møder vi flere af personerne fra hans seneste roman på dansk, Drengen på pasbilledet (2006), og begge romaner blander fiktion og selvbiografiske oplevelser.Klip fra de norske anmeldelser:»... en sympatisk og medrivende fortelling om ungdommens fantastiske høyder og grusomme fall. Om dumskap og overmot, fremmedgjøring og avhengighet, dødsdrift og livsglede. En fortelling som ytre sett er enkel og spennende, men dypest sett avansert og symbolladet.«- VG, 5 stjerner»Espen Haavardsholm gjør slentrende oppriktighet til en kunstform. I Tjue tas det logiske skritt videre fra forrige boks oppvekstskildring . Haavardsholm fanger den ungdommelige følelsen av at verden ligger ny og erobringsklar på sjeldent overbevisende vis. Så bruker han da også uhemmet, og utvungent, av det som fremstår som svært nær hans egne erfaringer. Først og fremst er spillet med virkeligheten så finstemt gjort at den ikke går i den åpenbare ´groupie-fellen´, fristelsen til å lene seg tilbake på det faktum at man en gang var i et miljø folk er nysgjerrige på. Haavardsholm er ingen groupie, men fullt ut sin egen herre med total kontroll over denne teksten. Dette er opplevd, gjennomreflektert og gitt en form som virker som den eneste rette, i en uanstrengt tone det er vanskelig å beskrive med et annet ord enn oppriktig . Det kan virke som om Haavardsholm har funnet en nærmest magisk oppskrift: Han kan skrive slentrende og uavsluttet uten at det oppleves som om det gjør så fryktelig mye.«- Dagens Næringsliv»Det er en sjarmerende og humoristisk skildring av forholdet mellom de to guttene. Haavardsholm har skrevet en overbevisende psykologisk roman om usikkerhet og motstridende følelser i et 20-årig guttesinn. Haavardsholm skriver muntlig og godt. Det er en trend blant forfattere å skrive oppvekstromaner. Og når en lykkes å allmenngjøre erfaringene, opplevelsene og følelsene, blir dette god lesning. En slik roman er Tjue.«- Nordlys, 5 stjerner

Året er 1990. Muren falder, den kolde krig er slut, Gorbatjov er den store helt. Jarle Klepp er 17 år og går på gymnasiet i Stavanger. Sammen med sin bedste ven Helge danner han Mathias Rust Band, hører The Cure, R.E.M., Pixies og Nirvana, og jager den hellige treenighed: fisse, rock og revolution. Han har en smuk kæreste, han går med partisantørklæde og har skråsikre meninger om verden. Han er en af dem der ikke vil være som de andre. Så møder han Yngve, en mild og engleagtig dreng som lytter til synth-pop, spiller tennis og drømmer om at blive egyptolog. Med ét er alt forandret.Mig og Yngve er en generationsroman som tegner et billede af tiden, politikken, tøjstilen, musikken, og gør det med en ungdommelig energi og humor. Romanen blev Tore Renbergs gennembrudsroman i Norge, hvor den har solgt 135.000 eksemplarer. Filmen som bygger på bogen modtog en række filmpriser, bl.a. Amandaprisen for bedste norske film i 2008.Tore Renberg er det nye stjerneskud i norsk litteratur. 35 år gammel har han udgivet 16 bøger, heraf 8 romaner. Hans tre bøger om Jarle Klepp har solgt hen ved 300.000 eksemplarer i Norge. Filmen som bygger på Mig og Yngve modtog en række priser og fik strålende anmeldelser, også i Danmark. Onfilm kaldte den ´et mesterværk´ og gav den 6 stjerner, mens Politiken skrev at filmen med sin ´charme, humor og ømhed kan ses som en pendant til Den kroniske uskyld´.I efteråret 2008 modtog Tore Renberg Bokhandlerprisen for Charlotte Isabel Hansen, det tredje bind om Jarle Klepp, i skrap konkurrence med bl.a. Lars Saabye Christensen og Per Petterson.Uddrag af anmeldelser»En roman som vil bjergtage et stort antal læsere ... Årets opvækstroman ... Man morer sig og tænker ‘herregud, var det sådan vi var?’ ... Renberg har vitterlig skrevet en ‘pageturner’ ... mange ubetalelige - og pinlige – scener.”«- Klassekampen»Tore Renberg er en usædvanlig talentfuld forfatter ... en yderst velskrevet roman.«- NRK 5 stjerner»… en altopslugende læseoplevelse ... Renberg har skrevet en præcis, entusiastisk og varm roman.«- Haugesunds Avis»Driver læseren fra side til side. En roman skrevet med stor energi og turbotryk ... Romanen bliver hængende længe i ens litterære knurhår.«- Tønsberg Blad 5 stjerner»En fortryllende roman.«- Dagens Nyheter»Det er en af den slags romaner man ikke kan lægge fra sig, som underholder, overrasker og skaber genkendelse. Som troværdig beskriver en tidsepoke ... en modig og fængslende bog.«- Bergensavisen»... en pageturner.«- Klassekampen»Mesterværk ...«- Gefle Dagblad

Hvad skal verden med endnu et barn som undrer sig over hvor langt væk månen er og bryder sit skøre hoved med om blomster kan græde og hvem der plukker bladerne ned fra trærne når det bliver efterår?Jarle Klepp er blevet 25 år og litteraturstudent. Han bor i Bergen, og nyder sin akademiske tilværelse. Studenterlivet tilbyder Jarle alt hvad han har drømt om. Han betragtes som en lysende begavelse af den excentriske litteraturprofessor Robert Göteborg, han har et intenst og udelukkende fysisk forhold til den smukke Herdis Snartemo. Han har for alvor opdaget sine analyserende evner, sin effektive charme, sin fremtid.Så får han et brev fra politimesteren om at han har en datter på syv år.Bokhandlerprisen, de norske boghandleres gyldne laurbær 2008.Premiere på filmen som bygger på bogen 2011.

»Det er en fantastisk dejlig og meget original erindringsroman ... livsbekræftende … tonen er meget poetisk, lys og legende … sjov på en uventet måde … Den er bare helt vidunderlig.« AnneLise Marstrand Jørgensen, DR/P2»Endnu engang har forlaget BATZER & CO givet mig en stor læseoplevelse!« Pernille Lisborg, Litteratursiden»En stor læseoplevelse.« Fyens Stiftstidende»Kun det lykkelige kan man skrive så sprudlende, smilende og stemningsfyldt om.« Jyllands-Posten.»Marit Tusviks barndom er lige til at blive glad i låget af.« VivaMarit Tusvik (f. 1951) er norsk forfatter. Hun debute­rede i 1979 og har siden ud­givet mere end tyve bøger: skue­­­spil, digt­­sam­linger, børne­­bøger og ro­maner. Dejlig er jorden er hendes sjette roman. Og den første på dansk.Romanens fortæller tager på en rejse mod vest, tilbage til barndommens landskaber, på sporet af en tabt tid. I huset under det tusind meter høje fjeld hvor hun voksede op møder hun sin afdøde far og genoplever det der var engang. Tid og rum eksisterer ikke, og alt kan ske. I et sanseligt, poetisk og humoristisk sprog tegner Marit Tusvik et farverigt portræt af en familie og en barndom i en lille norsk by i 1950’erne. Kometer farer i rasende fart mod jorden og huse brænder ned i dette mylder af en fortælling der pirrer sanserne og stiller spørgsmålet: Hvad får et barn til at skrive det hele ned, i al hemmelighed, for sig selv i mørket?Dejlig er jorden er en hyldest til livet, til jorden og menneskene, til bær og svampe og grønne vaskemaskiner, til dyr og blomster og fiskene i havet og til alle tings magi, set gennem barnets øjne, ikke oppefra og ned, men nedefra og op.

Marit Tusvik (f.1951), norsk forfatter, debu­te­rede i 1979 og har siden ud­givet mere end tyve bøger: skue­­­spil, digt­­sam­linger, børne­­bøger og ro­ma­ner. I Sigrid Finne er forfatteren opsat på at nedskrive sin mors historie, alt det moren fortalte den sidste sommer de havde sammen. Hun havde siddet i skyggen under morens kirsebærtræ og tegnet, det var juli og usædvanlig varmt, og moren gik frem og tilbage med havesaksen i sit sædvanlige sommerudstyr: badedragt, stråhat og gummihandsker. Da moren dør året efter er forfatteren besat af at skrive historien ned. Men hun kan ikke, ikke derhjemme, ikke under et ophold på Island.Så rejser hun til Sicilien for at passe en vin­presse i håb om at få styr på de mange notater. Den første del af bogen handler om hendes ophold på Sicilien, ved foden af vulkanen Etna. “Etna i sin hvide iskåbe. Med hænderne i siden og rød mund.” Seks uger senere vender hun hjem uden at have skrevet et ord. Det er først da hun ikke anstrenger sig at ordene kommer, og hun kan fortælle historien om dengang moren kom fra Voss til Oslo for at tjene hos den berømte Karl Evang, som præsenterer hende for sine venner som den lille hushjælp med de store tanker og de store bryster. Og om tiden under krigen hvor moren og faren var aktive i modstandsbevægelsen, og senere flugten til Sverige. Resten af livet forbliver opholdet i Sverige og det svenske sprog ret nærværende, som når faren kalder moren “mit smultron” og hun kalder ham “min jordgubbe”. Sigrid Finne er et kærligt portræt af moren. Det er en bog om savn og om døden, men endnu mere er det en hyldest til livet som nu er forbi..ANMELDERNE SKREV“En original, morsom og hudløs ­roman som fortjener en hærskare af læsere.” Bergens Tidende“En roman fuld af overraskelser ... Teksten er så smukt skrevet og sårbarheden så tydelig uden at det bliver sentimentalt.” bok og samfunn “Et smukt og kærligt portræt.” Dagbladet“En spændende bog ... en fortælling med hemmelige dybder. På overfladen stille og fin, men nedenunder ligger tyngden af levet – og overlevet – liv.” nrk “… en pragtfuld roman, medrivende og let læst – men med et sjældent rigt vokabular.” Stavanger Aftenblad

Fortælleren sidder i sin afdøde onkel J.s værelse og skriver på et værk som er planlagt til at fylde 11 bind og vil komme rundt om hele hjemstavnen og hans eget liv. Stedet er fjerde bind i serien. Vi befinder os i starten af 1980’erne i Wetterau. Andreas er sytten år, han sidder nøgen på sit skrivebord og venter på solopgangen, han læser Thomas Mann, Rilke og Dostojevskij mens han drikker vin og tænker på Katja og den første nat han tilbragte sammen med hende.»Maier skriver, om man vil, på en nutidig På sporet af den tabte tid, på en moderne Følelsernes opdragelse, på en Verden af i går … når vi læser disse bøger møder vi også os selv, vi ser os selv vokse op ved siden af barnet Andreas, og vi bliver en del af disse historier som vi bladrer i lige som i et familiealbum.« – NÜRNBERGER NACHRICHTEN

Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsætte sig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer.«Jeg står i s-toget på vej til Gentofte bogmesse og er lige blevet færdig med den sidste side i bogen; jeg elsker den. Har allerede lyst til at læse den igen, har lyst til at give den til min mor, min mormor og mine to bedste venner. Det er så stille en fortælling og alligevel så vild, mit hjerte bankede hårdt flere gange mens jeg læste, selv om det der skete var så simpelt; et møde med en ulv, en ceremoni med en medicinmand; så underspillet dramatisk. Historien er så gennemført og godt forløst, temaerne er så simple men alligevel så universelle; at overvinde sin frygt, at finde en ro i sig selv og en tillid til verden, den ydre rejse som afspejler den indre, men det bliver aldrig kliché eller banalt. Det er en meget stærk bog, den vil jeg gerne anbefale.» – Fra en konsulentudtalelse

Ulf Peter Hallberg, svensk oversætter og forfatter med bopæl i Berlin, tager i Flanørens blik pulsen på den europæiske bevidsthed ved årtusindskiftet. I et forsvar for fortællekunsten drager Flanøren ud på en rejse for at nedfælde beretningen om de store forandringer som har fundet sted i Europa i den tidsepoke som indledtes med oprøret i Ungarn i 1956 og endte med murens fald. En epoke som ifølge forfatteren kan måle sig med den franske revolution, opfindelsen af hjulet eller kartoflens indførelse.Den centrale person i bogen, der er en syntese af rejsedagbog, reportage, filosofisk essay og roman, er flanøren, som Walter Benjamin gjorde til model for den moderne intellektuelle. Flanøren er forfatterens alter ego, som i sin jagt på en personlig og europæisk identitet, giver sig tid til at se, samtale og erindre, og skrive det hele sammen. Nogle vil måske betragte mig som en voyeur, skriver forfatteren, men min holdning er at omfatte tilværelsen uden at beherske den. Overalt søger han en tvillingesjæl, der kan forvandle intetheden og ensomheden til et fælles og udholdeligt vilkår. Hans lidenskabelige vilje til indsigt og viden er hans værn mod en fundamental livslede i en verden som i al sin hektiske bevægelse alligevel synes at være gået i stå. De store omvæltninger er sket, historien synes at befinde sig ved et nulpunkt. Men ved at tage udgangspunkt i barndommens dybeste visdom, i erkendelsen af at man må give slip for at komme videre, åbner himlen sig og ballonfærden kan begynde. Flanørens blik starter og slutter i det Berlin, hvor muren faldt "som i en stormvind". Berlin, dette knudepunkt i Europa hvor alle tråde løber sammen og spredes igen, bliver udgangspunkt for en sidste rejse til Europas brændpunkter, Paris, Wien, Budapest, Moskva, og til New York, hvor flanøren fører samtaler med forfattere og filosoffer som Péter Nádas, Peter Esterházy, Yves Bonnefoy, Paul Auster og en række mindre kendte navne. Uddrag af anmeldelser:"Flanørens blik er en gnistrende velskrevet beretning om Europas intellektuelle klima ved årtusindskiftet. (-) Den er nemlig gjort med en uovertruffen originalitet og intelligens, og med en underspillet humor. (-) Det er en intellektualisme, som står ved sit navn, og som formår at overbevise om sin duelighed. Og dens indlejring i en fængslende og gnistrende velskrevet rejseberetning, der levende fremtryller Europas lande og byer for læserens indre øje, gør kun fornøjelsen større." Martin Møller, Information "Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg er draget på lystvandring i den europæiske bevidsthed, og hans beretning i Flanørens blik er rasende interessant. (-) Bogen rummer en vederkvægende vilje til at tænke og forstå og til at gøre det langsomt og grundigt - i flanøren, den begavede fodgængers tempo. Hvem er vi? Hvad tænker vi på? Hvordan opfatter vi os selv? Hvad er det, vi overhovedet kan fatte? Hvad skete der, da Berlin-muren faldt?" Pernille Bramming, Aktuelt "Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg har rejst rundt i det grænseløse Europa for at finde dets sjæl. Det er der kommet en vedkommende rejseroman ud af. (-) UPH har i sin rejseroman søgt mennesket. Ansigtet i den europæiske identitet. Det bliver en dannelsesrejse, som indbefatter den rejsende selv og hans søgen efter mening. Hvad driver ham? Nysgerrighed og forsøg på at knytte bånd hinsides de gennembrudte grænser og ekkoet fra den ideologiske spærreild. Og inderst inde? Drømmen om en kvinde, Anna Blume, hvis tale, han erindrer, hvis blik han husker og hvis krop er forvandlet til det skændede Europa, han nu forsøger at tænke sammen igen til noget smukt." Henrik Wivel, Weekendavisen "Ulf Peter Hallbergs rejseroman er et spændende bekendtskab. Et skatkammer af betragtninger om forholdet mellem øst og vest, fortid og nutid, den enkelte og kollektivet, ja tilværelsens mening." J

Om den franske digter Rimbaud (1854-1891) og om digtekunsten

"Et nyt mesterværk ... Likvidation er et enestående litterært, menneskelig og historisk dokument, som er klarsynet nok til at handle om sin egen udslettelse." Die ZeitHelten i Likvidation er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B, som vi kender fra Kaddish, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen Likvidation, som Keserü har reddet før det blev konfiskeret af politiet.Stykket udspiller sig på det forlag hvor Keserü arbejder, og på en spøgelsesagtig profetisk måde spejler det den situation som er opstået efter B.s død: Forvirring, gensidige beskyldninger, intern splid, krise og kaos.Men mangler der ikke et vigtigt efterladt manuskript? Der må - efter Keserüs bedste overbevisning - være endnu en roman, som dog er sporløst forsvundet. Er den havnet hos Sára, B.s kæreste, eller hos Judit, hans tidligere hustru?Keserü skyr ingen midler for at finde den forsvundne roman, og hans søgen bliver en slags besættelse, og pludselig befinder han sig i en malstrøm af historie og psykologi, af metafysisk hjemløshed og kunstnerisk søgen efter mening.Uddrag af anmeldelser:"Fuldt vidende om at han hermed gentager sig selv, vil denne anmelder hævde, at Kertész har gjort det igen. Altså begået et mesterværk." Lars Bonnevie, Weekendavisen"Siden jeg for to år siden læste Imre Kertész' Kaddish for et ufødt barn, har denne bogs fortæller været min store etiske helt ... Det er meget sjældent, jeg læser bøger, hvor jeg er bange for at gå glip af et eneste ord. Men sådan har jeg det med Kertész' bøger." Lilian Munk Rösing, Information"For mig skete der det der altid sker, når jeg læser en af Imre Kertesz romaner. Nogle laver små notater i bøgernes margen, når de falder over noget særlig vigtigt, som skal huskes, genfortælles. Det gør jeg ikke, jeg laver i stedet et æseløre. Ikke fordi det er kønnere - det er det ikke - men det er bare en vane jeg har. Og efter jeg har læst Likvidation - ja så har stort set hver anden eller tredje side af bogen fået et æseløre. Og det er jo ikke rasende hensigtsmæssigt eller nyttigt. Men i modsætning til så mange andre bøger, hvor automatpiloten klarer det meste af læsningen for mig - så byder Kertesz tynde romaner på indsigt og følelser og sprogligt mesterskab der slukker for automaten og sætter sig på tværs og stiller krav." Steen Bille, Kulturnyt/DR"Man hører Becketts latter i baggrunden, en latter man ikke har stødt på hos Kertész tidligere. Også det hæsblæsende tempo er nyt. Under den tynde fernis med et stænk af kynisme, behandler Likvidation - ofte skitseagtig, til tider vanvittig spændende - en overflod af vigtige temaer ..."Ina Hartwig , Frankfurter Rundschau"Et summarisk handlingsreferat kan på ingen måde beskrive den lille romans komplekse indhold. Kertesz bekræfter endnu en gang sin tro på litteraturen. 'På intet andet end litteraturen. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud'. Det er hans ikke synderligt opbyggelige budskab, der kun mildnes af Kertesz' suveræne omgang med sproget." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende 4 ****LÆS MERE: www.batzer.dk

"En ret fantastisk historie om livet som en rejse gennem helvede. Det er ret forfærdeligt, men samtidig er den morsom, underholdende, skøn og tragisk på samme tid. Den sprudler af sprogligt overskud." Anne Lise Marstrand-Jørgensen, DR P2Wojciech Kuczok er født 1972 og opvokset i Chorzów ved Katowice i det sydvestlige Polen. I sin halvt selvbiografiske roman Skarn lader han en ung mand fortælle om sin mareridtsagtige opvækst i det kommunistiske Polens sidste årtier. Skuepladsen er familiens hus der blev bygget af fortællerens farfar før den anden verdenskrig og ligger midt i kulminearbejdernes rå og beskidte kvarter, som vrimler med uvorne unger, rapkæftede mødre og alkoholiserede, voldelige fædre. I huset bor foruden fortælleren og hans forældre også en halvtosset onkel, en aldrende, ugift tante og nogle lejere der flyttede ind efter krigen, og som familien ikke bryder sig om. Fortællerens far, en mislykket kunstner, lader sin vrede gå ud over moren og sønnen; han tyranniserer dem med sin pisk og sine sarkastiske ordspil og tvinger dem til at lytte til de samme Haydn-symfonier om og om igen.”Jeg flygtede fra huset,” siger fortælleren i romanens sidste drømmeagtige sekvens, ”men overalt hvor jeg kom, trak jeg en skygge fra huset efter mig, og i lang tid var jeg kun en skygge af mig selv.”For Skarn modtog Wojciech Kuzcok i 2004 NIKE, den vigtigste polske litteraturpris. Romanen er filmatiseret og oversat til seksten sprog.»Kuczok er den mest stilsikre, musikalske og lidenskabelige forfatter vor tids polske litteratur kan byde på.« Frankfurter Rundschau»Wojciech Kuczok er en stjerne i den unge polske litteratur … Skarn er en ond, men også en mærkværdigt munter bog, dramatisk, voldsom og sprogligt koncentreret som kun få i samtidens europæiske litteratur … Poetisk og rystende, men også en burlesk skælmeroman.« Der Spiegel

Emanuel Swedenborg (1688-1772) var naturforsker, filosof, opfinder og mystiker. Efter sin uddannelse i Uppsala, opholdt Swedenborg sig flere år i udlandet, Amsterdam, Paris, Rom og London, hvor han beskæftigede sig med at studere geologi, matematik, mekanik og astronomi.Efter en langvarig religiøs krise, hvor Swedenborg havde flere "syner", udarbejdede han sin korrespondancelære, en teori om vekselvirkningen mellem det jordiske og det hinsidige, hvor verdensaltet blev opfattet som en stadig udstrømning af det guddommelige og det materielle som en afglans af det åndelige.Alle Swedenborgs værker, naturvidenskabelige som teologiske, er skrevet på latin med undtagelse af den drømmedagbog han førte i 1744, hvor han nedtegner det endeløse optog af drømmesyner som hjemsøger ham, nærmest som en jæger der vogter over sit bytte. Drømmebogen(dansk udgave 1999), der først udkom på svensk i 1859, blev indledningen til et forfatterskab som ikke står tilbage for en Dante eller andre "fantastiske" fortællere.I sin levetid var Swedenborg kun kendt af en begrænset kreds, 50 i denne verden og 50 i den anden, som han selv skrev. Men efter hans død førte hans lære til dannelsen af et kirkesamfund som eksisterer den dag i dag, og han fik stor betydning for andre forfattere og filosoffer, bl.a. William Blake, Emerson, Goethe, Dostojevskij, Yeats, Balzac og Borges, og med Drømmebogen foregreb han Freud og Jung.Olof Lagercrantz' indfaldsvinkel til Swedenborg er at betragte ham ikke som teosof, men som digter. For Lagercrantz er Swedenborgs mystiske verden et storslået digterværk, en vældig "fantasiballet". Med udgangspunkt i Drømmebogen begiver Lagercrantz sig ud i Swedenborgs åndeverden og følger ham på hans eventyrlige rejser til Himmel og Helvede. "Dagbogen skildrer et opbrud, en sjæl som bryder op under smerte. Det som sker nu, er at han løftes ud af sin videnskab og bliver digter. Drømmene er digte, endnu uregerlige og vildfarende, endnu placeret i et hvirvlende kaos men et kosmos er på vej." Og som den store formidler Lagercrantz er, formår han at indkredse Swedenborgs kosmos, hans utopi, så den bliver forståelig for gud og hvermand. Uddrag af anmeldelser: "Trompetisten og orkesterlederen Miles Davis skal have erklæret, at alle jazzmusikere en gang om dagen burde falde på knæ for Duke Ellington. For litteraturkritikere gælder det samme med hensyn til Olof Lagercrantz. For den nu 90-årige svenske mester har udviklet sin helt egen, skel- og normsættende genre, der på samme tid er velskrevet pædagogisk præsentation, dybtborende analyse og personligt essay. Flere af hans små, lige så tætte som tillokkende bøger er udkommet på dansk, og i denne bog fra 1996 synes han at være vendt tilbage til den forfatter, det hele på mange måder begynder med: den svenske 1700-tals mystiker Emanuel Swedenborg (1688-1772). Hvad der gør Lagercrantz så vidunderlig og umiddelbar at læse er, at han på samme tid skriver litteraturanalyse og lystlæsning. Han kan gå dybt ned i detaljerne, uden at man som læser på nogen måde taber overblikket, selv i tilfældet Swedenborg - men samtidig også med jævne mellemrum føre sin helt egen person, sine egne forestillinger og oplevelser ind som det naturligste af verden, og endda være både vittig og forbilledligt pointeret undervejs. Det gør tillige Lagercrantz' litteraturkritik til litteratur, som selv når den handler om noget så særpræget og svært tilgængeligt som Swedenborg breder sig ud til ikke blot at handle om adskillige andre forfattere, men også om litteraturens og læsningens væsener generelt. Og når man er færdig med knæfaldet, har man mest af alt lyst til at læse hele bogen højt." Jakob Levinsen, Berlingske Tidende "Tilbage omkring 1970, da det flippede ungdomsoprør endnu ikke var faldet til ro hos den arvesyndige Vanekrist, men stadig hvileløst r

"Norsk fortællekunst i mesterklassen. Vi har med et af de sjældne værker at gøre, hvor man allerede fra første side er klar over, at her er tale om noget ganske særligt." Kristeligt Dagblad»... fremragende ... Holder man af en rigtig god roman, der er lige til at gå ombord i uden at være klichétynget og gammeldags, ja, så vil jeg foreslå, at man går i bogladen efter ikke bare en, men to seje Oslo-romaner fra lige nu: Foruden Saabye Christensens Modellen også Espen Haavardsholms fiktive gravsten over den bror, han faktisk mistede, inden han virkelig blev født. Femstjernede begge to.«- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten (5 stjerner)Vinteren 1959. Krustjov har sendt hunden Laika i en bane om jorden, Elvis Presley aftjener sin værnepligt på en militærbase i Tyskland, og Fidel Castro stiger ned fra bjergene og indtager Havanna.Nils Hå er 14 år og flytter fra sin mor i København til sin far i Oslo. Sammen med sin bedste ven Zakk udspionerer han skolelærerens smukke kone når hun glemmer at trække gardinet for på badeværelset eller hun besøger de to sorte amerikanske officerer og jazzmusikere i lejligheden ovenover og udlever sin hæse sangstemme. På skøjtebanen løber Zakk og Nils efter pigerne, kusinen Elin og Gun med hestehalen og de grønne jungleøjne, og konkurrerer i hurtigløb på hvor han bliver kaldt Lille-Kurt Stille - efter det danske skøjteikon på den tids skøjter.I mormors gule palæ i Homansbyen tjener Nils lidt penge som ´vicevært´ eller som ´tjener´ når mormor og doktor Eden holder deres store fester hvor datidens kulturradikale intellektuelle, forfattere og skuespillere deltager.Mormors hus er et hus fuldt af liv og hemmeligheder. Doktor Eden, Nils´ stedmorfar, er elev af Wilhelm Reich, og mange af tidens kendte ansigter kommer for at gå i lattergasterapi hos ham. Men hvorfor blev Nils´ mor sendt til København? Og hvem er egentlig Nils´ far? Kan det være mormorens berømte digterven s. - som i en roman har skildret hans mor Karin så smukt og præcist?Efteråret 2003 sidder forfatteren og tænker tilbage på denne vinter som forandrede hans liv og hans syn på verden.Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.Uddrag af anmeldelser:»En storslået, læseværdig roman.«- MetroXpress (5 stjerner)"En sart og særegen roman ... En roman om barndommens Kainsmærker. Om rå overlevelse. Og så selvfølgelig om kærlighed." Weekendavisen»... en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.«- Torben Brostrøm, Information»Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre ... Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.«- VG (6 stjerner)Aschehoug-prisen 2006