Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Henrik Pontoppidan
    229,95 kr.

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie."… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    119,95 - 248,95 kr.

    Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken

  • af Richard Adams
    138,95 kr.

    I Kaninbjerget fortælles om en lille flok unge, vilde kaniner, der anført af den kloge Hassel bryder op fra deres koloni. Hassels bror, Femmer, fornemmer, at kolonien er truet af tilintetgørelse, og hans sjette sans slår aldrig fejl. Derfor forsøger brødrene at overtale så mange kaniner som muligt til at flygte sammen med dem, men ikke mange vil lytte til dem, for det er forår, og græsset er grønt og saftigt. Det lykkes dem dog at samle en lille flok, og i smug forlader de deres fødekolonis trygge rammer. Således begynder en lang og farefuld rejse ud i en stor, ukendt verden i forsøget på at finde det nye, sikre hjem Kaninbjerget, som Femmer har set i et syn. Romanen er en gribende fortælling om eventyr, mod og kampen for overlevelse."Denne historie … er aldeles betagende. Man læser de fire hundrede sider med åndeløs spænding. Det er en født klassiker … Kaninbjerget … er simpelthen et mesterværk. Og hvor man dog lever med, mens man sluger den! Man knytter hænderne, man griner, man får tårer i øjnene, man holder vejret og til sidst ånder man befriet op." – Poul Borum, Ekstra Bladet

  • af Jonathan Løw
    215,95 kr.

    I GURUBOGEN har 100 af verdens førende iværksættere og ledere ordet. De skriver jordnært og uhøjtideligt om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse.Du kan bl.a. blive klogere på, hvorfor idéer slet ikke er så vigtige, som vi går og tror, og hvorfor vi skal droppe snakken om at være forandringsparate og i stedet blive forandringsskabende. Derudover er der konkrete råd til organisationer i alle faser af deres udvikling, en palet af måder at sikre innovation og innovationskulturen på samt kvalificerede forslag til, hvordan du arbejder med din autenticitet.Glæd dig til at blive inspireret af 100 artikler skrevet af Airbnb-stifter Brian Chesky, Årets Leder i 2014 lakridsmageren Johan Bülow, Nobelprismodtager Daniel Kahneman, kvinden bag Endomondo Mette Lykke, restaurant Nomas direktør Peter Kreiner, ledelsesguruerne Otto Scharmer og Robin Sharma og mange, mange flere.GURUBOGEN rummer ikke sandheden, én klar pointe eller rød tråd. I stedet er håbet, at du finder glæde og inspiration ved at lytte til bogens artikler og finde de tanker og idéer, som giver mening for lige netop dig. Så uanset om du er en enmandsvirksomhed, vækstiværksætter, udviklingskonsulent, leder eller blot interesserer dig for bogens temaer, så er du inviteret med til at innovere, skabe vækst og ændre verden.

  • af Jonathan Løw
    82,95 kr.

    Jonathan Løw (f. 1978) er en succesfuld serie-iværksætter, innovationsekspert og foredragsholder. Han har startet fire virksomheder, heriblandt den prisbelønnede engodsag.dk, der bl.a. modtog e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award. Han er tidligere kåret som en af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin og har været nomineret som Årets Iværksætter. Desuden har han været online marketingchef for Bog & Idé samt rådgiver og investor i Accelerace, der er Nordens største investeringsfond for startups. Han står bag de to bøger om iværksætteri: Listen Louder (2014) og GURUBOGEN (2016). Se mere på www.jonathanloew.dk.Er du træt af ordet disruption? Så kald det i stedet for jordbærtærte, sommerferie eller noget andet, du virkelig holder af. Lad os droppe slagsmålet om det konkrete ord og i stedet lytte højere til potentialet i den udvikling og verden, vi er en del af.Denne lille bog er en konkret og jordnær guide til disruption. Bogen stiller skarpt på, hvad begrebet egentlig vil sige, og den kommer ind på de teknologier, vi kan få glæde af i fremtiden. Derudover kommer Disruptionbogen med bud på, hvordan man gør disruption simpelt i sin organisation samt hvilke forskellige måder, der findes i forhold til at disrupte og innovere virksomheder og forretningsmodeller på.Disruptionbogen er oplagt læsning for ledere, forretningsudviklere, HR-medarbejdere samt for iværksættere og alle andre, der arbejder med fornyelse og forandring.

  • - Nøglen til løsning af (næsten) alle problemer
    af Stefanie Stahl
    188,95 - 220,95 kr.

    Succesforfatteren Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der kan inspirere til arbejdet med det ”indre barn”. Det ”indre barn” er summen af alle de prægninger fra barndommen, som vi har modtaget gennem vores forældre og andre personer, som vi har haft en tilknytning til. Bogen tager udgangspunkt i det sårede ”skyggebarn”, som er præget af de krænkelser og psykiske mén fra barndommen, som har sat sig spor dybt inde i det ubevidste, og som hindrer os i som voksne at udleve vores fulde potentiale. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening. Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Med talrige eksempler og erfaringer både fra sin praksis og fra livet udenfor det terapeutiske rum viser Stefanie Stahl os, hvordan vi kan lære vores indre barn at kende, ikke bare med dets skygger, men også som det positive solbarn, det også er. Teksten ledsages af praktiske øvelser, som skal hjælpe os til at slippe gamle mønstre, som bare konstant har ført os ud i blindgyder og ulykke. Vi lærer, hvordan vi ved at tage et skridt ad gangen kan finde frem til nye, hensigtsmæssige holdninger og adfærdsformer og dermed forbedre vores relationer og vores oplevelse af at lykkes. Bogen er med sin selvterapeutiske metode blevet en bestseller, hvor salget i Tyskland det første år nåede 180.000 eksemplarer og efter tre år ultimo 2018 rundede 500.000 stk.. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har de sidste tre år ligget nummer ét på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte faglige paperbacks. “En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager.” – Psychologie bringt dich weiter

  • af Aldous Huxley
    128,95 kr.

    Fagre nye verden handler om bagsiden af vore drømmes mål: romanen skildrer med bidende ironi fremskridtstankens endestation. Den foregår i London, 632 år efter Ford, og det er et rationelt og tilsyneladende humant samfund, der beskrives. Genmanipulation og mental kontrol sikrer borgerne og samfundet mod overraskelser. Og mod ethvert optræk til vildskab, enhver form for spontanitet og naturlighed. I Fagre nye verden skildrer Huxley, hvorledes mennesket i et totalitært samfund kun har protesten tilbage – protesten mod mennesket selv. Nutidens muligheder for elektronisk overvågning og genmanipulering bekræfter de udviklingstendenser, Huxley forudså i sin dystre fremtidsforestilling, som er mindst lige så aktuel at diskutere i dag, som da den udkom."Nogle få af de bøger, der handler om fremtiden, ender som klassikere. Det er dem, der på en eller anden måde får ret i deres forudsigelser." – Jacob Jonia, fra forordet til Fagre nye verden"Lige så vibrerende frisk og forunderligt chokerende som da jeg læste den første gang." – Margaret Atwood, Guardian

  • af Auður Ava Ólafsdóttir
    158,95 kr.

    VINDER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2018Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet.“Roman om en islænding, der rejser til et krigshærget land for at hænge sig, er islandsk storfavorit til Nordisk Råds litteraturpris.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️“Ar er en dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, den går lige i hjertet, i hvert fald i mit.” – Litteratursiden“Kan man forestille sig en livsbekræftende roman om selvmord? Et værk som behandler tunge temaer, men som samtidig er overraskende let og humoristisk? Auður Ava Ólafsdóttirs finurlige Ar, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er tilnærmelsesvis netop dét. Den er lidt rodet, alvorlig og dybtfølt, men med en mild grundtone, som løfter læseren igennem.” – Information“Auður Ava Ólafsdóttirs nye sørgmodigt opbyggelige roman om at ville døden, men blive holdt fast af livet er med god grund indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. (–) “Ar” er noget så vidunderligt som en sorgfuld roman med en lykkelig slutning.” – Jyllands-Posten“Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón“Ör [Ar] (-) gør ved første øjekast ikke meget væsen af sig, men romanen er fremragende skrevet, og handler om dybe og påtrængende spørgsmål, som de fleste har oplevet. Stilistisk er den legende let, personkonstruktionerne er vellykkede og menneskelige. Auður Ava Ólafsdóttir styrer stoffet med sikker hånd, hun blander humor og eksistentiel refleksion på en måde, som gør romanen til en fryd at læse.” – Norden.org

  • af Jón Kalman Stefánsson
    158,95 kr.

    Vi befinder os i Keflavik, som er blevet kaldt Islands mørkeste sted, og som er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde engang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen, fordi han følte, at han var ved at blive kvalt, og han slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage, fordi hans far er ved at dø, og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder."Mesterværk: Jón Kalman Stefánssons nye roman er bristefærdig af underfundige og tindrende bud på såvel det uudgrundelige som det enkle i tilværelsen. Det handler blandt andet om fedme, fiskekvoter og kærlighedens væsen … Der er højde i Jón Kalman Stefánssons fortællinger, og der er lys i hans sprog. Hvis ord forandrer verden, er vi hermed forandrede." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Margret, Oddur, Ari og alle de andre … står frem som mennesker med alt, hvad det indbefatter af drømme, fejltrin og eksistentiel tvivl. De virker simpelthen som mennesker frem for karakterer, og det er måske Stefánssons største bedrift. At hans litteratur, der er farvet af Halldór Laxness og Martin A. Hansen, er i stand til at forvandle sider til klippesider og døde ord til levende liv." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    258,95 kr.

    Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. En utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Der tages afstand fra nihilismen, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet." – Sigmund Freud"De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    104,95 - 215,95 kr.

    Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet.Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet.Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Dostojevskij er den eneste digter, jeg har lært noget af. Han er den vældigste af de russiske giganter." – Knut Hamsun

  • af Per Petterson
    158,95 kr.

    To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men fra barnsben og indtil de var 18 år gamle, var de uadskillelige, som brødre. Det var et venskab, der var lige så naturligt som det at trække vejret. Da de mødes igen, står Jim og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006."Suveræne Petterson skriver ligesom at trække vejret … oprørende og gribende." – Søren Vinterberg, Politiken, ♥♥♥♥♥"… både rørende og suverænt underspillet roman …" – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Per Petterson bekræfter endnu en gang, at han er en af Nordens førende realistiske forfattere. Øm til skindet. Men mørket og melankolien følger altid med ... Og igennem det alt sammen hører vi Per Pettersons egen karakteristiske forfatterstemme, dyb, sårbar, insisterende. Tættere kommer man ikke på et drengesind." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

  • af Jón Kalman Stefánsson
    128,95 kr.

    Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt."Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Sjældent har jeg læst noget så smukt, poetisk og livsbekræftende. Sjældent har mennesker forekommet mig så spændende ..." – Niels Hjort, Bogrummet"Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre." – Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende, ******

  • af Jón Kalman Stefánsson
    138,95 kr.

    Himmerige og helvede er en barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden, hvor grænsen mellem liv og død er knivskarp, når man er fisker og tager ud på havet i en åben båd med seks årer. En poetisk skæbnefortælling om livets store spørgsmål."Ny islandsk roman har både Hamsun og Hemingway i sig. … Det er år og dage siden, jeg har været så lang tid om at læse en bog. Islandske Jón Kalman Stefanssons roman Himmerige og helvede er så lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom, at man går rundt og kærtegner den lille bog. … Stefánssons små malerier af ord er ren nydelse." – Jens Andersen, Berlingske Tidende"Himmerige og helvede er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer." – Henriette Bacher-Lind, Jyllands-Posten"Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." – Iben Tandgaard, Weekendavisen

  • af Ernest Hemingway
    119,95 kr.

    Den gamle mand og havet handler om en gammel fiskers heroiske kamp med at fange en kæmpe sværdfisk og siden forsvare sin fangst mod de griske hajer. En saga om fiskeren og havet, en mytisk beretning om menneskets vilkår. Om mennesket, 'der kan tilintetgøres, men ikke besejres'. Fortællingen fremstilles i en enkel og rolig stil uden et overflødigt ord."Hemingways mest berømte og roste klassiker, som han først modtog Pulitzerprisen for og året efter Nobelprisen ... Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder 'betyder' ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi." – Jens Kruse, Jyllandsposten"Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol." – Tom Kristensen, Politiken

  • af Alexandre Dumas
    238,95 kr.

    Dumas udgav Greven af Monte Cristo som føljetonroman (1830'ernes og 40'ernes store dille) fra august 1844 til januar 1846. Den må i dag betragtes som en af de største klassikere, genoptrykt i utallige udgaver og filmatiseret gentagne gange og stadig uhyre populær. Indtalingen er baseret på Einer Hansens fine nyoversættelse i et letforståeligt moderne dansk, der bevarer romanens struktur, uden at beskære den for personer eller scener, i en strammere, mere økonomisk fortælleform."Et episk sus for læsere i alle aldre … i en herlig gendigtning … Et bjergtagende epos om kærlighed, død, straf og hævn, og en rystende beskrivelse af, hvordan en ung og i alle henseender uskyldig mand bliver offer for jalousi, misundelse og politisk rænkespil, og spærres inde på den berygtede fangeø If …" – Jens Andersen, Weekendavisen"Alexandre Dumas’ klassiker holder! Det er en knaldroman, den er kulørt, den er melodramatisk, den er for lang. Men det er og bliver en af verdenslitteraturens allerbedste historier … Over nogle uger har jeg haft Dan Schlossers fortræffelige oplæserstemme i ørerne, når jeg har været på farten og ikke haft mulighed for at læse i en rigtig papirbog. Og det har været en ren fornøjelse." – Kasper Håkansson, K’s bognoter ★★★★★

  • af Tarjei Vesaas
    119,95 kr.

    Romanen Fuglene fra 1957, der regnes for Vesaas’ mesterværk, handler om Mattis, tusten eller tossen, ham der ikke er som de andre, men som oplever verden på en intuitiv måde, hvor alting får karakter af hemmelighedsfulde tegn. Han oplever det som et lille mirakel, når der kommer et sneppetræk over huset. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver små breve til ham med næb og kløer, og Mattis stiller livets store spørgsmål, som ingen kan svare på. I det lille bygdesamfund er Mattis ringeagtet og ensom. Han kan ikke passe et arbejde og bor sammen med sin søster, Hege, som forsørger dem ved at strikke trøjer. Hans største triumf oplever han, da to piger samler ham op på en holm i søen, hvor han har søgt tilflugt, fordi hans plimsoller af en båd har taget vand ind. Da han ror de to ind til købmanden, kan han vise de lokale, at han godt kan være sammen med nogen, som respekterer ham, som den han er. En dag får Hege den idé, at Mattis kan være færgemand og ro folk over søen. Og han ror frem og tilbage, men der er ikke en sjæl at se, før skovhuggeren Jørgen en dag dukker op. Det ender med, at skovhuggeren flytter ind i deres lille hus, og Hege blomstrer op, mens Mattis føler sig mere udenfor end nogensinde. En dag tager han ud på søen, han har en plan og vil udfordre skæbnen.”Tarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde: Fuglene. Den er helt vidunderlig; prosaen er så simpel og så subtil, og fortællingen så rørende, at den ville have været regnet blandt de store klassikere fra det sidste århundrede, hvis den havde været skrevet på et af de store sprog.” – Karl Ove Knausgård, New York Times”Tarjei Vesaas’ mesterværk – oversat fra nynorsk til smukt dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer – har højde, dybde og vingefang, et eviggyldigt eksistentialistisk ensomhedsstudie, der bekræfter det gamle ord om, at én tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

  • af Daniel Defoe
    89,95 kr.

    Som ung trodser Robinson Crusoe sin fars råd og står til søs på jagt efter eventyr. Selvom han på sine første rejser får flere forvarsler om, hvad han har i vente, hvis han fortsætter livet på havet, begiver han sig efter nogle år som plantageejer i Brasilien atter til søs. På denne rejse lider han skibbrud, mister alle sine rejsefæller og får sig kun med nød og næppe kæmpet i land på en øde ø, hvor han er tvunget til at blive. Ved hjælp af lidt held, arbejdsomhed, selvdisciplin og foretagsomhed får Robinson Crusoe langsomt skabt sig en tilværelse på øen med både agerbrug og husdyrhold. Som øens enehersker begynder han efterhånden at føle sig både tryg og hjemmevant, indtil han en dag pludselig opdager et menneskeligt fodspor, der ikke stammer fra ham selv."Robinson Crusoe er det modsatte af det primitivt oppiskede nid og nag i Robinson Ekspeditionen: Ømt og generøst fremmanet menneskelighed – og som alle klassikere lige så akut nærværende og vedkommende som helt vildt mærkværdig." – Lars Bukdahl, Weekendavisen"Uanset med hvilke litterære briller man læser romanen, er den en ubestridt klassiker i kraft af sin eventyrlige og fascinerende historie, der gør den til et uopslideligt stykke populærlitteratur." – Jytte Kjær Schou, Litteratursiden"… Daniel Defoes klassiske roman er engelsk litteratur, når det er bedst." – Robert McCrum, The Guardian

  • af Jonathan Løw
    104,95 kr.

    Manden bag Listen Louder er den succesfulde iværksætter og innovationsekspert Jonathan Løw. Jonathan har startet fire virksomheder, bl.a. den prisbelønnede engodsag.dk, og er kåret blandt Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin. Derudover er han modtager af e-handelsprisen, Computerworld’s Edison Award og nomineret som Årets Idealist i 2013. Jonathan har en baggrund som marketingchef hos Bog&Idé og KaosPiloterne og lever i dag af foredrag og rådgivning af små og store virksomheder og kommunale organisationer.Listen Louder samler den nyeste og vigtigste viden om succesfuld innovation og iværksætteri. Bogen er en lille rap sag på 92 sider, der hverken tager sig selv eller emnet for alvorligt. Derimod er den fyldt med konkrete værktøjer og indsigter i, hvordan du, uanset om du er iværksætter eller innovationschef, kan lykkes med dine mål og drømme.Filosofien bag Listen Louder er på et mere abstrakt plan at leve sit liv opmærksomt, nysgerrigt og autentisk. Derudover er Listen Louder en meget konkret og handlingsorienteret tilgang til innovation, iværksætteri og autentisk kommunikation.Baseret på få og nøje udvalgte værktøjer sikrer Listen Louder, at:• individet bliver mere innovativt, entreprenant og autentisk i sit daglige arbejde• teams gøres i stand til at etablere ægte innovationskulturer• organisationer forbedrer deres evne til at lytte højere til omverden"En ung iværksætterguru." – Børsen

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    128,95 - 168,95 kr.

    Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed."Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne." – Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! ... Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det. ... Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning." – Marie Guldager, Litteratursiden"… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad"I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog – en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning – måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer – ikke på det den anden siger – men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    67,95 - 70,95 kr.

    Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse.Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika."En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet." – Geir Kjetsaa"Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier." – Joseph Frank

  • af Vladimir Nabokov
    148,95 kr.

    Lolita, der både er en af de mest berømte og mest kontroversielle romaner i det 20. århundrede, fortæller om den midaldrende intellektuelle europæer Humbert Humberts fatale erotiske besættelse af den 12-årige forførende amerikanske nymfe Dolores. Det er historien om en tragisk og grufuld kærlighed fortalt med et både hjerteskærende og ætsende vid. Et studie i erotisk besættelse.Lolita udkom i 1955 i Paris, da intet amerikansk forlag ville udgive den, og samtidens anmeldelser var negative og fordømmende. Det var også de fleste af de danske anmeldelser, da den i den første udgave på et andet sprog udkom på dansk i 1957. Kun Tom Kristensen havde øje for romanens storhed:"Det mærkelige er imidlertid, at man begriber de to mennesker. Man frastødes af dem, ligesom man frastødes af hele emnet. Man drages af dem og af medlidenhed med dem. De udvikler sig konsekvent ... Men man må ikke læse denne roman alt for naivt. Der er dobbeltbund i den." – Tom Kristensen, PolitikenOg siden fik anmelderne et andet syn på Lolita, og den kom på top 100-listen over det 20. århundredes bedste romaner:"Den eneste overbevisende kærlighedshistorie fra vores århundrede." – Vanity Fair

  • af Viktor E. Frankl
    112,95 kr.

    "Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv spørges."Dette er en af de konklusioner, Viktor E. Frankl drager i logoterapien, som han udviklede på baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange. Det var viljen til at få sine teorier udbredt, der gav ham den mening med livet, der ifølge ham selv gjorde, at han overlevede under de umenneskelige vilkår. Logoterapien fremhæver viljen til mening som menneskets væsentligste drivkraft i modsætning til Freuds viljen til lyst og Adlers viljen til magt. Den bygger på den moderne eksistentialisme, der tager udgangspunkt i menneskets frie valg og ansvar frem for at opfatte det maskinelt, som determineret af arv og miljø.Logoterapien, som i dag udøves på talrige klinikker verden over, beskrives klart og enkelt i bogens 2. halvdel, mens 1. del beskriver Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange; en rystende beskrivelse ikke mindst på grund af den nøgterne og analyserende form i fremstillingen.Psykologi og eksistens (Ttrotzdem Ja zum Leben sagen) er en af de få bøger, der konstant har været på markedet siden udgivelsen i 1947, genoptrykt i utallige oplag, og på bibliotekerne står lånerne fortsat i kø for at låne den. Den er solgt verden over i millionoplag og er listet som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i USA."En på én gang skrækindjagende og yderst væsentlig bog." – Johannes Sløk"En fængslende syntese af psykiatri og almindelig menneskekundskab, etik og livsfilosofi ... særdeles velskreven." – K. Grue Sørensen, Berlingske Tidende

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    77,95 kr.

    Den sagtmodige (Krotkaja) er en forvildet mands enetale natten efter hans unge kones selvmord. Den er blevet kaldt en af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogensinde er skrevet.Et latterligt menneskes drøm fortæller om en nihilist, der har besluttet at begå selvmord, fordi alt er ham ligegyldigt, men med pistolen i hånden falder han i søvn og finder i en drøm en mening i menneskets ansvar for at hjælpe og elske sit medmenneske.De to fortællinger Den sagtmodige (Krotkaja), 1876, og Et latterligt menneskes drøm, 1877, begge med undertitlen En fatastisk historie, blev offentliggjort i Dostojevskijs enmands-tidsskrift: En forfatters dagbog, hvor hvert nummer blev ventet med spænding i samtidens Rusland.Om Den sagtmodige (Krotkaja):"En ganske lille bog, men den er stor for os alle, uopnåelig stor." – Knut Hamsun"En af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogensinde er skrevet ... Hun dør, fordi han dræber hendes kærlighed, og da kærligheden endelig bryder frem i ham, er det for sent." – Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv

  • af George Orwell
    119,95 kr.

    “En af Orwells allerbedste bøger og måske den bedste bog, der findes om den spanske borgerkrig.” – The New YorkerI slutningen af 1936 drog George Orwell til Spanien for at deltage i den spanske borgerkrig og kæmpe på oprørssiden mod de nationalistiske og fascistiske kræfter ledet af general Franco. Fire måneder senere vendte han såret og desillusioneret hjem efter at have set kommunisternes brutale udryddelse af andre oprørsgrupper og skrev herefter en af de mest berømte beretninger om den spanske borgerkrig, reportageromanen Hyldest til Catalonien.Hyldest til Catalonien er baseret på Orwells egne oplevelser fra den spanske borgerkrig. Med eminent blik for detaljerne beskriver han livet i skyttegravene, kampens frustrationer og ineffektivitet. Orwell selv blev alvorligt såret ved fronten af et skud i halsen, og på orlov i Barcelona måtte han gå under jorden og flygte for livet, da kommunisterne vendte sig mod de andre oprørsgrupper.Orwells oplevelser under borgerkrigen blev skelsættende for ham og præger hele hans efterfølgende forfatterskab. Det udtrykkes bedst med et citat af Orwell selv: "Hver eneste linje, jeg har skrevet siden 1936, er blevet skrevet direkte eller indirekte mod totalitarisme og for demokratisk socialisme, som jeg forstår det."Da Hyldest til Catalonien udkom i 1938 gik den stort set ubemærket hen. Det billede, Orwell tegnede af kommunisternes rolle i krigen, ønskede mange ikke at tro på, og det blev fornægtet af særligt vestens venstreintellektuelle. Først i 1952 blev den udgivet i USA og begyndte at opnå udbredelse. Siden har den indtaget pladsen som en af Orwells væsentligste bøger og som en af de vigtigste beskrivelser af den spanske borgerkrig.• Nr. 3 på listen The 100 Best Non-Fiction Books of the Century, National Review, 1999• Nr. 42 på listen 100 Best Nonfiction, Modern Library• Nr. 67 på listen All-TIME 100 Nonfiction Books, TIME Magazine, 2011"Hans oplevelser i den spanske borgerkrig kom til at præge hans senere forfatterskab og hans afsløring af ideologiernes kyniske magtkamp." – Tage Taaning, Berlingske Tidende"Gribende og nødvendig for enhver der vil vide noget om Den spanske Borgerkrig. Giver et førstehåndsindtryk af kommunisternes forræderi imod anarkisterne i Barcelona." – Henrik Stangerup“Det var Orwells første beskrivelse af totalitarismen i aktion og dermed forløberen for den store roman 1984, som han skrev ti år senere. Men den er først og fremmest en af de bedste krigsreportager, der nogensinde er skrevet, fordi Orwell formår at tænke sig om og derved forudsige de næste 50 års konflikt mellem frihed og diktatur i Europa.” – Peter Wivel, Berlingske Tidende“En af Orwells allerbedste bøger og måske den bedste bog, der findes om den spanske borgerkrig.” – The New Yorker“En indsigtsfuld bog – en bog, som når den er læst, aldrig vil blive glemt.” – Chicago Sunday Tribune“Hyldest til Catalonien forbliver et af verdens mest klarsynede og reflekterende reportager ... Hans politiske indsigt virker lige så relevant nu, som den var for mere end et halvt århundrede siden.” – Ishaan Tharoor, TIME Magazine“En bevægende øjenvidneberetning … [en] fantastisk bog.” – Noam Chomsky“Jeg ville have vidst ganske lidt eller intet om de komplekse forhold mellem venner og fjender under den spanske borgerkrig, hvis ikke George Orwell i Hyldest til Catalonien havde berettet om kommunisternes brug af terror – kommissærer, der bag kamplinjerne gjorde det af med utallige anarkister og socialister.” – Günter Grass, prismodtagertale, Princess of Asturias Award, 1999George Orwell, pseudonym for Eric Arthur Blair (1903-1950), var en engelsk romanforfatter og essayist, født i Indien. Efter endt skolegang på Eton College, arbejdede han fra 1922-27 i det koloniale politi i Burma. Han vendte herefter tilbage til Europa, hvor han oplevede forholdene på samfundets bund som opvasker i Paris og som hjemløs i London. Senere deltog han som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937. Efter hjemkomsten ernærede Orwell sig som journalist samtidig med, at han skrev sine romaner og politiske og kulturelle essays. Det gjorde ham til en af sin tids mest fremtrædende forfattere. Orwell var socialist, men betegnede sig som demokratisk socialist. Han var imod enhver form for totalitært styre, som han spiddede i sine to verdensberømte, satiriske romaner Dyregården og 1984.

  • af Dorthe Emilie Røssell
    97,95 kr.

    Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familiens sommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen, hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham.Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig lanceret af DR. Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.”(…) bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser (…) En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske *****”Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt … udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt DagbladAnmeldelse af dramadokumentarserien Min fars krig:”Helt afgørende for serien er det, at Dorthe Røssell er sympatisk og troværdig og siger replikker, der er begavede og fører handlingen videre. Hendes samtaler med historikere og en præst om ondskab og modstand er væsentlige og udvider perspektivet fra en ren besættelsestidshistorie til et nutidigt plan på en relevant måde. Man slipper denne serie, som på det kraftigste kan anbefales, med dyb bevægelse og en forståelse af, hvordan besættelsestiden stadig kan sætte rammerne for nutidige menneskers liv.” – Bent Blüdnikov, Berlingske *****

  • af Auður Ava Ólafsdóttir
    158,95 kr.

    Året er 1963. Hekla er en ung kvinde, opkaldt efter den berømte vulkan. Hun vokser op i Dalir, et lille bonde- og fiskersamfund vestpå. En dag bryder hun op, pakker sine få ejendele og en Remington-skrivemaskine og tager af sted mod Reykjavik med en drøm om at blive forfatter. Hun flytter ind hos sin homoseksuelle barndomsven Jon John og får job som serveringspige på Hotel Borg, så hun kan skrive om natten i al hemmelighed. For vi befinder os i en tid, hvor forfattere er mænd, og en smuk kvinde får at vide, at hun hellere skulle stille op i konkurrencen om at blive Miss Island.”Auður Ava Ólafsdóttir har gjort det igen, igen, igen: Skrevet en overdådig roman, som man elsker fra første til sidste sætning.” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️”Det er et tidsbillede med kant, humor og ømhed.” – Weekendavisen” (…) en krans af fortryllende ord, poetisk og følsomt. (…) En magnetisk roman.” – L’ExpressAuður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen Upphækkuð jörð i 1998 og har siden udgivet adskillige anmelderroste romaner, som er oversat til mere end 25 sprog. I 2018 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Ar, og i 2019 vandt hun med Miss Island den prestigefyldte franske Prix Médicis for årets bedste udenlandske roman.

  • af Jon Fosse
    158,95 kr.

    I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.“Læs den!” – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎“Det er overlegen skrivekunst” – Weekendavisen“Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden.” – Berlingske ★★★★★“(…) man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret.” – Nordjyske ★★★★★Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

  • af Per Petterson
    188,95 kr.

    For Arvid Jansen er livet blevet et spørgsmål om faste holdepunkter. Han opsøger gamle slagmarker rundt omkring i byen, drikker sig fuld, møder damer og tager med dem hjem, eller kører rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et umuligt sted.Det er et år siden Turid tog deres tre piger med sig og forlod ham. En tidlig morgen ringer hun fra den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen. Arvid henter hende og kører hende hjem til Skjetten. Men for en gangs skyld nægter han at give hende det hun beder om. For i det rækkehus hun er flyttet ind i, finder han ingen spor af deres fælles liv, han er fuldstændig udraderet, han eksisterer ikke længere.Vigdis, den ældste datter, ser hvilken slags mand han egentlig er, tror Arvid, og derfor må hun tage afstand fra ham. Men samtidig er hun måske den der har mest brug for ham.Mænd i min situation er en øm og skånselsløs skildring af et liv i opløsning.“Der er et dragende sug nedad mod mørke, skibskatastrofer og pludselig død i Per Pettersons nyeste og fabelagtige roman Mænd i min situation. Den norske forfatter kan som ingen andre skrive om afbrændte eksistenser og forsagte længsler, så det giver stød langt ind i sjælen ... Per Pettersons sprog er som altid krystalklart, på én gang stramt realistisk og blidt poetisk. Mænd i min situation er stor kunst.” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"... et mesterværk af en samtidsroman om skilsmissernes og de opløste familiers tidsalder og med et portræt af den enlige, ensomme og usikre mand, der står med en sjælden skarphed.” – Berlingske⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Fuld af humor og kirurgisk skarpe registreringer." – Børsen ⭐️⭐️⭐️⭐️"...en klog og skarpsindig skilsmisseroman om tab og længsel." – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️"Alt er fortalt i Per Pettersons velkendte, naturligt strømmende sprog, præcist i samtidsbeskrivelsen, poetisk i naturskildringer."– Weekendavisen"Per Pettersons sprog er noget helt for sig." – Litteratursiden.dkPer Petterson (f. 1952 i Oslo) fik sit store internationale gennembrud med Ud og stjæle heste, der er oversat til 45 sprog og i 2007 indbragte forfatteren IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog. I 2009 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Jeg forbander tidens flod.

  • af Jón Kalman Stefánsson
    158,95 kr.

    I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv. I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy. Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?”I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.” – Birte Weiss, Weekendavisen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.