Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes’ portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over."Den biografiske læsning er klassisk Brandes. Han indlæser samtiden, sætter forfatteren i forbindelse hermed og derpå ser han på teksten." – Jesper Beinov, Berlingske

Dødsdømt udkom første gang i 1829 uden angivelse af forfatter. Først ved genudgivelsen i 1832 vedstod Victor Hugo sig som forfatteren og forsynede bogen med et længere forord, hvor han argumenterede for dødsstraffens afskaffelse. Romanen rejste en voldsom diskussion af dødsstraffen, og om end dødsstraffen ikke umiddelbart blev afskaffet, var den medvirkende til at sætte en stopper for den offentlige skueproces.En dødsdømt, ung mand nedskriver sine tanker og forestillinger i de seks uger, der går fra dommen til henrettelsen. Vi følger svingningerne i hans sindsstemning, hans frygt og hans håb om en sidsteøjebliksbenådning. Vi får beskrevet det simple fængselsrum med graffiti fra tidligere dødsdømte samt hans sjældne glimt af andre fanger, herunder en gruopvækkende iagttagelse af galejslavernes lænkning og afrejse fra det berygtede Bicêtre. Endelig følger vi hans sidste samtale med præsten, turen med kærren gennem Paris' gader og sluttelig opstigningen til skafottet."Noget af det mest realistiske og sandhedstro, han nogensinde har skrevet." – Fjodor M. Dostojevskij, Forordet til Den sagtmodige (Krotkaja)"… selv uden at have gennempløjet samtlige bind af digterens oeuvres complètes tør man roligt fastslå, at Hugo sikkert intetsteds har skrevet noget, der i minutiøs psykologisk indlevelse overgår denne novelle." – Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende"Indholdet er en lille novelle af en digter, der er så stor, at novellen vokser til en kraft og styrke, der ligesom sprænger dette lille bind … Disse optegnelser virker som en Rembrandisk radering, eller som en Blakes tegning, uklare og dog lysende, af en sær uhygge og dog så jævne … Det er magtfuldt og grusomt, mægtigt og djævelsk … Dødsdømt er et storværk." – Jens Kruuse, Jyllands-Posten

Bønderne i Paradis Amt har længe levet under fattige og svære kår. Regeringen har opfordret dem til at dyrke hvidløg, men overproduktion gør det umuligt at komme af med afgrøderne. Magtesløse må bønderne se deres høst rådne på marken under den brændende sol. Deres utilfredshed eksploderer til sidst i et voldsomt oprør, men i den nådesløse bølge af efterfølgende massearrestationer går ingen fri, hverken familier, venner og elskende.Hvidløgsballaderne er en brutal og knusende smuk roman om en gruppe bønders oprør mod det korrupte og diktatoriske kinesiske bureaukrati i 1980'ernes Kina. Med sin særegne stil skaber Mo Yan en verden fuld af overvældende dufte, smage og synsindtryk, hvor de mest grusomme handlinger skildres med samme ligefremhed som de elskendes kærtegn."Mo Yans skildring af menneskelig fornedrelse blandt kinesiske bønder er gribende … Hvidløgsballaderne er knugende læsning, helt uden moralisme og pegen fingre, et stærkt billede af de små på landet og deres plageånder, en i bund og grund kuldslået roman om den armod, fattigdom og vilkårlighed, der kan drive mennesker helt ud over afgrunden." – Jesper Beinov, Berlingske, ******"I kalejdoskopisk komposition og kras naturalistisk prosa kvæder Mo Yan storslået om udsatte kroppe i en verden af politisk uretfærdighed … Hvidløgsballaderne er en prægtig roman. Prægtig i sin råhed, prægtig i sin visuelle kraft, prægtig i sin skildring af udsatte menneskekroppe, prægtig i sin politiske kritik, der aldrig idealiserer ofrene. Prægtig i sin styggepoesi." – Lillian Munk Rösing, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Den kinesiske forfatter Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur. Jeg havde på det tidspunkt aldrig hørt om ham og tænkte som så mange andre, at han var en fjern, lidt eksotisk litterær provins, som nogen havde forelsket sig i. Fordommen har intet på sig. Hvidløgsballaderne er alt andet end fjern, eksotisk eller smal. Romanen om de oprørske hvidløgsbønder, som bliver fældet af et stift og korrumperet kinesisk bureaukrati er livfuld, folkelig, lun og usandsynlig barsk. Det er kinesisk virkelighed, når den er værst og bedst, skildret af en syrligt drømmende socialrealist." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******

Mytteri på Bounty er baseret på den historiske hændelse i 1789, hvor en del af besætningen på det engelske skib H.M.S. Bounty med understyrmand Christian Fletcher i spidsen begik mytteri mod deres kaptajn William Bligh. I romanen af Nordhoff & Hall følger vi den fiktive jeg-fortæller Roger Byam (baseret på Peter Heywood), der som ung kadet kommer med på Bountys sejlads mod Tahiti, hvor han skal samle informationer om de indfødtes sprog. Gennem Byam hører vi om kaptajn Blighs uretfærdige behandling af sit mandskab, om mytteriet og om hans egen og andre af besætningsmedlemmernes efterfølgende dramatiske skæbner. Mytteri på Bounty har været filmatiseret flere gange, bl.a. i 1962 med Marlon Brandon i rollen som Christian Fletcher.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Mytteri på Bounty består af det stof, som eventyrbøger er gjort af. Dens historiske nøjagtighed gør den ikke mindre spændende. Fortællestilen er bemærkelsesværdig med sin ægte 1700-talsfornemmelse og er samtidig forfriskende charmerende og smuk." – New York Times"Ikke blot en fortælling om havet; en fortælling om livet selv, om de varierende aspekter af godt og ondt i menneskeheden." – Boston Transcript"En helt og aldeles usædvanlig og fuldstændig tilfredsstillende bog." – Saturday Review

Vinternoveller består af de tre noveller Vi kan ikke hjælpe alle, Den rigtige Thomas og Søskende. Ingvild H. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker, og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser, som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver."Det er næsten skamfuldt, at jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med den norske forfatter Ingvild H. Rishøis noveller. For hun er en fuldkommen enestående forfatter … Her er noget så sjældent som en forfatter, der kan minimere sig selv, træde til side for sit eget talent, sin historie, sine personer, sit stof, sine guldvægtsfine virkemidler og dermed få dørløs adgang til de mest hjerteskærende menneskelige væsner." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad"Rishøj er fortsat nordisk mester i med fine, enkle midler og i den realistiske novelles korte format at tegne hele mennesker med store historier. Det er slående, hvordan hun ubesværet og selvfølgeligt både skaber en konkret og detaljeret hverdagsdramatik med børn i centrum og skitserer de voksne hovedpersoners forhistorie, der i alle tre tilfælde rummer en dyb kærlighedssorg. Rishøi rejser hele tiden på kanten af det patetiske, men klarheden og enkelheden holder det mestendels på afstand." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****"Rishøis sprog er på én gang stramt og billeddannende; der økonomiseres med ordene og ikke mindst adjektiverne i sætninger, der står frostklare som den vinter, karaktererne kæmper deres kampe i. Her er, i såvel sprog som atmosfære og tematik, mindelser om norske Per Petterson og danske Jonas T. Bengtsson … Men hvor kulden gør luften blank, og ånden står som 'røg' om mundene på Rishøis karakterer, så er der også medmenneskelighed at spore i den Brageprisbelønnede, meget velfortalte Vinternoveller. Eller nåde, om man vil." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

Mellem fremmede er anden del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som ni-årig må Gorkij selv skaffe sig føden og sendes ud at tjene. Han får i første omgang plads som lærling i en skotøjsbutik, siden hos moderens familie som tjenestedreng. Begge steder udnytter man ham groft og hundser med ham. Omgangstonen er rå. Dog finder han i et rigt nabohus et refugium hos den smukke hustru til en oberst, der forsyner ham med bøger, som han sniger sig til at læse om natten ved et blaffende stearinlys. Siden får han tjeneste på en Volga-floddamper som kokkemedhjælper og opvasker. Også her befinder han sig blandt samfundets randeksistenser og må arbejde hårdt for udkommet. Som han bliver ældre, bliver jobbene bedre. Han får job som lærling på et ikonmalerværksted og som opsynsmand på byggeværksteder. Overalt gør Gorkij iagttagelser af menneskene og omgivelserne, der senere giver næring til hans fortællinger."Ingen anden skikkelse i den russiske historie er 'folk' i en så eminent forstand som Gorkij. 'Barfoden', der steg op, ene og ukendt, fra dybet i det russiske liv. Ingen har trodset dette russiske liv som han, og ingen anden røst har så klart og gribende som Gorkijs formuleret folkets ene fornødne: Lys over landet." – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom"Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde." – Chr. Rimestad

Læreår er tredje og sidste del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som syttenårig bryder han op fra en udsigtsløs tilværelse som arbejder og begiver sig til Kasan for at studere på universitet. Studierne begrænses dog af mangel på penge, og en stor del af tiden må anvendes på alternative studier af samfundets bærme i form af lastdragere, vagabonder og glædespiger i forbindelse med løse jobs for at skaffe føde. Han tilbringer også en række år med vagabonderen i Central- og Sydrusland og hele Volgaområdet med midlertidige jobs som flådemand, bager, natvægter, frugtsælger og jernbaneassistent. Han får et kammeratskab og et indgående kendskab til havnebyernes, flodfolkets og steppefolkets bærme, som giver uvurderlig næring til hans senere sociale forfatterskab. Begyndelsen til denne forfattervirksomhed afslutter tredje bind af trilogien."Mine universiteter kalder Gorkij denne del [Læreår] af sine erindringer. Ak, – hans 'universiteter' bliver tatarbyens afkroge, de skumle kælderværksteder, knejperne, bordellerne, de øde brandtomter og pramslæbernes vilde slæng." – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom"Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde." – Chr. Rimestad

Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag, hvor Stella er alene hjemme, ringer det på døren: en ung mand, hun ikke kender, vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt "stalker", en intelligent, men psykisk syg ung mand, som bor i et hus længere nede ad vejen."Judith Hermann er en af den yngre tyske litteraturs mest særprægede og fascinerende stemmer. Efter tre fremragende novellesamlinger sprang hun for et par år siden ud som romanforfatter, og Al kærligheds begyndelse, som hendes første roman altså er kommet til at hedde på dansk, er et lille fortættet mesterværk, glimrende oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. På udsøgt raffineret vis forener forfatteren den poetisk-præcise hverdagsrealisme med gyserens snigende underminering af trygheden." – Jørgen Johansen, Berlingske, ******"Judith Hermann regnes af mange for en af de absolut bedste forfattere i den yngre afdeling af tysk litteratur. Hendes første tre bøger er novellesamlinger, men med Al kærligheds begyndelse har hun taget hul på romangenren. Bogen, der udkom for to år siden og nu er oversat til dansk, er på trods af sin ubehagelige historie en elegant, og stedvis poetisk, psykologisk spændingsroman om at være forfulgt, om at være udsat for stalking." – Christian Johannes Idskov, Politiken, ♥♥♥♥♥

Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: "Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme." – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger."Vildanden er det ypperste blandt Ibsens 'moderne' skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer." – Frederik Schyberg"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge, siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet, som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde, han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag, der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år."Den norske beatforfatter Ola Bauers fjerde og sidste roman om Tom, forfatterens alter ego, lever op til de foregående bind med prosa så viltert som en urskov. Det går i høj fart over stok og sten, over fjelde og dale, gennem menneskelige labyrinter og gennem et Oslo, som både er forandret fysisk og mentalt. Som i de øvrige romaner kan læseren nyde et fabulerende og farverigt billedsprog, der cementerer Ola Bauers position som sin generations største fortæller." – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****"Med sit fragmenterede og springende væsen er romanens form i dyb samklang med portrættet af den utilpassede og ensomt søgende strejfer Tom. Det er outsiderens hjemkomst, Bauer skildrer, og dynamikken er uforandret. Der er både ætsende raseri og hudløs desperation i den norske beatdigters afskedsroman, der samtidig sætter et markant punktum for en af den norske litteraturs store udviklingshistorier." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****

En folkefjende er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i en lille norsk kystby, hvor lægen ved det netop opførte kurbad, Dr. Tomas Stockmann, får mistanke om, at badevandet er forurenet. Hans mistanke bliver bekræftet, da analysen af en vandprøve kommer med posten. Badevandet er sygdomsfremkaldende. Dr. Stockmann forventer, på baggrund af sin opdagelse, at blive mødt af hele byens taknemmelighed, men ikke alle er lige begejstrede for lægens afsløring. I det samfundskritiske drama En folkefjende viser Ibsen, hvordan han mestrer balancen mellem det komiske og det tragiske i sin skildring af sammenstødet mellem idealisme og egoisme."Stykket hører til de skarpeste og vittigste, som Ibsen har skrevet, og han har fortræffeligt forstået at holde hovedpersonen ud fra sig selv og meddele den eget liv." Georg Brandes, Henrik Ibsen"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

Min far kan lide fugle er en lyrisk, fragmenteret og koncentreret fortælling om en skilsmisse og om et barns vanskelige forhold til sine forældre. Gennem 72 små prosastykker fortælles der om en families opløsning, og bogen fremstiller den ensomhed og det savn, der følger i kølvandet på komplicerede og brudte familierelationer. Situationen ses fra en skiftevis voksen og barnlig synsvinkel, og der fortælles med en stemme, som er både distanceret og følsom. Bogen blev nomineret til EU's litteraturpris."Maja Lucas formår virkelig at samle dette komplekse og oprivende stof på en bemærkelsesværdig måde. Hendes stemme er original, hendes billeder præcise – så slående og ubesværede, at man flyver gennem bogen og bliver ved med at interessere sig for den for hver ny gennemlæsning. Forfatteren mestrer kunsten at skrive let om det tungeste." – May Schack, Politiken"Om man skal have lignende erfaringer som Maja Lucas med forældre og skilsmisse for at blive dybt grebet, ved jeg ikke. Denne anmelder havde i hvert fald våde øjne under læsningen, og det sker ikke ofte. Min far kan lide fugle er en stor oplevelse: Læs den!" – Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad"… Sådan bliver man som læser aktiveret af Maja Lucas' fuglebog, der er kompakt som det vaskepulver, lægemoren begynder at bruge lige inden skilsmissen, klar, gennemført og så fuld af drømmelogik og barnlig logik, at det er til at blive helt svimmel og klog af." – Kamilla Löfström, Information

Efter sit ophold i Frankfurt bor Heidi nu igen på alpen sammen med sin elskede bedstefar. Hun holder kontakt med Klara, der næste sommer kommer på besøg sammen med Bedstemamma. Klara nyder de nye omgivelser og den friske gedemælk, der hurtigt gør hende både sundere og stærkere. Men Gede-Peter, der er vant til at have Heidi for sig selv, er så jaloux på Klara, at han laver nogle ulykker, der får uventede følger for ham selv og for beboerne på alpen."Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken"Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring sig på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage?"Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken"Fortællingen om det forældreløse barn, der bliver sendt op for at bo hos sin bedstefar på alpen, hendes ophold i Frankfurt og hendes triumferende hjemkomst er muligvis mere populær hos verdens børn end Harry Potter-serien." – Daily Telegraph"Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

Munterhedens hus handler, som så mange af periodens store romaner, om penge og social status. Handlingen udspiller sig i de øverste samfundslag i New York, hvor den unge smukke Lily Bart dygtigt navigerer rundt i selskabslivet i håbet om at finde sig en rig ægtemand, der kan være den økonomiske redning for hendes luksuriøse levevis. Men mens Lily Bart, efter flere fatale fejltrin, må se sin agtelse dale i takt med, at sladderen om hende tager til, er der andre, der stiger i samfundet. Den unge forretningsmand Rosedale gennemskuer hurtigt det overfladiske iscenesatte miljø og foreslår Lily Bart en handel, hun er nødt til at tage op til overvejelse. For er man ikke en del af sæsonens fastlagte mønster, svæver man sfæreløs rundt i et tomrum af selskabelig ikke-eksistens."Kærligheden gjort til socialt instrument, til personligt værdipapir. Ensomheden ud over giftegrænsen skildret som regulær 'konkurs'. Wharton leverer, fra et uvant miljø, knivskarpe og farverigt underholdende illustrationer af, hvad Marx mente med, at pengene i klassesamfundet umenneskeliggør forholdene mellem mennesker." – Søren Vinterberg, Politiken"Edith Whartons psykologiske sans, hendes detaljerede kendskab til sit miljøs for- og bagsider, hendes fint afbalancerede satiriske indfaldsvinkel og hendes stilistiske mesterskab gør hende til en væsentlig forfatter i det tyvende århundredes litteratur …" – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten"Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

I Et mægtigt gilde skildrer Steinbeck forholdene i den lille californiske by Monterey. Størstedelen af romanens handling udspiller sig i gaden Cannery Row, som bl.a. huser byens store konservesfabrik, bordelejer Doras 'etablissement' og købmand Lee Chongs butik. Fortællingens hovedperson er den snedige og manipulerende ungkarl Mack, der sammen med sine dagdrivervenner planlægger et gilde for marinebiologen Doc, som de skylder en tjeneste. Snart er alle byens beboere involverede i planlægningen af gildet, der dog ikke går helt som planlagt. Steinbecks personbeskrivelser er både humoristiske og gribende, og herigennem skaber han et charmerende portræt af en række skæbner på samfundets kant."Aldrig har John Steinbeck digtet mere forelsket om den californiske natur. Aldrig har han ladet en elskeligere bande opstå end Mack og hans drenge, der selvfølgelig rykker ind i et tomt hus uden at betale husleje. Aldrig har han skabt en klogere mand end doktoren, som bliver deres nabo og lever af at samle frøer og søpindsvin til laboratorier. Og aldrig er det lykkedes Steinbeck at skildre en harmoni som den, der hersker her mellem videnskab og vagabondering […] Med denne roman har John Steinbeck filosoferet, og det har han gjort på så lyrisk og lattermild en måde, at enhver må overgive sig." - Tom Kristensen, Politiken"Det er en henrykkende historie, et ildhjul af humor, vittighed og hjertelig menneskeforståelse." - Jacob Paludan, Nationaltidende

På rejse med Charley er en rejsebeskrivelse af en rundrejse i USA i 1960, som Steinbeck foretog i en autocamper sammen med sin puddelhund Charley. Steinbeck skrev, at han var drevet af et ønske om at genopdage sit hjemland, eftersom han tjente til livets ophold ved at skrive om det. Han følte sig ude af berøring med det moderne USA efter i tyve år at have boet i New York og rejst rundt i Europa, og han ønskede bl.a. at finde ud af, hvordan den moderne amerikaner var. I sin autocamper Rosinante (opkaldt efter Don Quixotes hest) tilbagelagde den da 58-årige Steinbeck og Charley knap 16,000 km sammen langs USA’s ydre grænser. Bogen er en charmerende beskrivelse af de steder og mennesker, som Steinbeck støder på undervejs samt de refleksioner, de giver anledning til – og som ofte kommer til udtryk som mentale samtaler med Charley."Efter 25 år som berømt forfatter følte John Steinbeck, at han ikke længere kendte sit eget land. Hans beretning om genopdagelsen blev et lille mirakel af en bog med titlen På rejse med Charley … Det er snart 50 år siden, men noget af det forunderlige ved bogen er, at den føles, som var det i går, rejsen fandt sted … Det er en bog, der gør én glad. Vi har en tilbøjelighed til at se USA med Hollywoods øjne, det hysteriske, det skabagtige, det drivende sentimentale, det overtydelige, det primitivt overfladiske. Når vi ser det med Steinbecks, genfødes det i al sin rigdom." – Klaes Kastholm Hansen, Berlingske 2008, *****

Uskyldens år finder sted i de øverste samfundslag i 1870'ernes New York. Her møder vi Newland Archer og May Welland, der er det perfekte par. Han er en rig, ung advokat, og hun er en yndig ung kvinde. De planlægger bryllup, deres omgangskreds er begejstret for giftermålet, og alt tyder på en lykkelig fremtid. Men da Mays kusine Ellen Olenska vender tilbage til New York fra Europa uden sin mand, skaber det røre i de fornemme kredse, der forarges over hendes beslutning om at forlade sin mand. Newland tiltrækkes af den stærke og selvstændige Ellen, der ligeledes tiltrækkes af ham, og han føler sig mere og mere splittet. På den ene side tynger omverdenens forventninger samt hans egne æresbegreber, og på den anden side vokser hans lidenskabelige følelser for Ellen."Edith Whartons bog er en af de smukkeste, der nogen sinde er skrevet om smerten ved at give afkald." – Harald Engberg, Politiken"Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig."Det er i det hele taget næsten naturstridigt, hvor mange lag og lejer, der er i den enkle historie og på de 87 små sider, hvor sætningen slynger sig lige så mygt og organisk som den sti Olav går på – uden punktummernes bump – men altså er fuld af mord, fortvivlelse, skyld. Olavs drømme er, sagt med færre ord, en lille roman med et kolossalt indre rum." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Andet bind i Jon Fosses trilogi er lige så mesterlig som det første. Olavs drømme er en besynderligt ophedet og foruroligende tour de force i rytmisk prosa. Læseren fornemmer først bare en vag sitren, der så gradvist tager til." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

I Kveldsvævd – tredje bind i Fosses prisvindende trilogi – møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide, hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra."Stor litteratur behøver ikke bestå af mange ord. Det er en gammel sandhed, og den bliver i den grad bekræftet af norske Jon Fosse, der i år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for tre fortællinger om tid, skyld og kærlighed. Kveldsvævd hedder den seneste, og den er på bare 66 sider, og den ligner ikke så meget andet, man lige støder på, men er i sin underligt svævende tidslighed litteratur af en karat, som man kun sjældent finder." – Søren Kassebeer, Berlingske, ******"Hovedparten af værkerne, som dystede om årets nordiske pris, foregår i moderne tid. Det er nutidige personer, som hører technomusik og taler i mobiltelefon, der tænker og handler. Fosse har droppet alt det. Den forunderligt fortalte beretning om, hvordan man bør opføre sig over for sin næste, er skrevet, så den vil kunne læses af mennesker til alle tider." – Jes Stein Pedersen, Politiken

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid, da de mødtes og med det samme forstod, at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer, kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se, at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt, og det regner. I en fortælling, der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere." – Per Theil, Politiken, ♥♥♥♥"Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****"... her har vi en forfatter med så godt greb om sit håndværk, at man med lyst lader sig tale ind i en tidløs sagnverden af kærlighed uden grænser." – Birte Weiss, Weekendavisen

I Onde ånder giver Dostojevskij en dybdeborende analyse af nihilismen og terrorismen med udgangspunkt i en gruppe revolutionære centreret omkring lederen Pjotr Verkhovénskij og den dæmoniske kyniker og nihilist Stavrógin. Dostojevskijs visionære analyse forudsiger nærmest med profetisk klarhed den voldelige russiske revolution, og den er helt aktuel i forhold til den terrorisme, vi oplever i nutiden. Efter terrorangrebet 11. september skrev den franske filosof og frafaldne maoist André Glücksmann en artikel med overskriften 'Dostojevskij på Manhattan', hvor han trækker på beskrivelsen af nihilismens og terrorismens væsen i Onde ånder som et alment, potentielt menneskeligt karaktertræk. Det er Dostojevskijs mest ideologiske roman, en social og politisk satire med en social tragedie. Selve handlingen er i vanlig Dostojevskij-stil krimiagtig, barsk realistisk og medrivende med mange handlingsforløb.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt." – Anna Libak, Weekendavisen"Dostojevskijs mest besættende bog, en roman om en forbrydelse, mere spændende end selv de mest knugende krimier." – Johs. H. Christensen, Jyllandsposten"Den tog sigte mod den politiske terror i zartidens Rusland – men ramte plet i hele terrorismens idé og psykologiske anatomi til alle tider." – Mette Dalsgård, Bogens Verden"Den brillante vildskab i hans vid, den profetiske kraft og indsigt i hans satire, hans uforlignelige evne til at levendegøre og personificere de dybeste og mest komplekse moralsk-filosofiske spørgsmål og sociale ideer i karaktererne – forener sig alt sammen til at gøre dette 'pamflet-epos' til Dostojevskijs måske mest blændende værk … Onde ånder forbliver uovertruffen som et forbløffende forudseende portræt af den moralske sump, og mulighederne for selvbedrag ud fra de højeste principper, som er fortsat med at forfølge det revolutionære ideal (endog mere spektakulært) fra Dostojevskijs tid frem til vores egen." – Joseph Frank, Dostoevsky

Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog de overhovedet af sted? Og hvad med familien og resten af det lille lokalsamfund, som får dem hjem i kister? Hvad bestemmer vores valg i livet? Bliv hvis du kan, rejs hvis du må handler om at vokse op i, være omgivet af og bryde med en tryghed – som ikke længere er tryg. Rammen er lokalsamfundet, som de tre drenge kommer fra. Bogen giver stemme til to af drengene, som tog af sted og til to af dem, som stod dem nær. Det er en eksistentiel roman, følsom og varm, med en stille desperation, med tavshed og knugende krav."Dette er ikke en roman om Slagtebænk Afghanistan. Det er snarere Flugtpunkt Afghanistan og ikke-krigen, som er i centrum i et rørende portræt af ungdomsliv, modningsår, identitetssøgen og de folk, der befolker den lille bygd. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er en poetisk titel, som både rummer en håbefuld anmodning og en resigneret frisættelse. Det er en stærkt talentfuld debut af en ung forfatter med sans for psykologisk portrætkunst." – Klaus Rothstein, Weekendavisen"Gennem tre unge Afghanistan-udsendte soldaters død spejler norske Helga Flatlands fint lavmælte debutroman vores liv med hinanden – herhjemme. Dygtigt fremskrevet og komponeret af Flatland, som siden denne lille, fine debut har føjet to bind mere til. Lad os endelig få dem oversat. Om pårørende til danske udsendte eller ligefrem faldne soldater får ekstra meget ud af romanen, kan jeg ikke bedømme. Men de får under alle omstændigheder rigeligt, ligesom vi andre: en besindelse på, hvordan vi holder hinandens liv og velfærd i vore hænder, både før og efter udstationeringen. Herhjemme, hver dag." – Søren Vinterberg, Politiken, ♥♥♥♥

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning."Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet." – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag"En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var 'en bog, som folk roser, men ikke læser.' Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent." – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome"Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler."Den smukkeste kærlighedshistorie i verden." – Louis Aragon"Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det." – Bris, BT"Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende." – Per Gudmundsen, Aktuelt"… dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte. … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før."… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life"Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed." – Margaret Drabble"Det er uden tvivl hendes mest sexede … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." – Paula Byrne, The Telegraph

Kjell Westö (f. 1961) er en af de bedste finlandssvenske forfattere i sin generation. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange og vandt den i 2014 med Luftspejling 38. I fire romaner har Westö skildret Helsingfors og Finland i 1900-tallet og regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan storpolitik griber ind i menneskets inderste liv.Året er 1952, det skelsættende år i Finlands historie hvor der var OL i Helsingfors, Coca-Colaen kom til landet og den finske skønhedsdronning Armi Kuusela blev Miss Universe. Den idealistiske drømmer Werner Skrake er passioneret lystfisker, hammerkaster og Elvis-fan, men har hele sit liv været forfulgt af uheld, som knytter Skrake-navnet til ulyksalige begivenheder. Fortælleren er Werners søn, Wiktor Jurij Skrake, og bogen handler om hans forsøg på at komme til rette med sin familiehistorie og den skæbne, som hviler over slægtsnavnet Skrake."Kjell Westös store roman om Skrake-slægtens mange ulykker, spejlet i det 20. århundredes finske historie er poetisk, melankolsk og meget, meget morsom – en ny-klassiker." – Weekendavisen"Westös prosa er gjort af en helt særlig blanding af fortællende energi, humor og vemod. Hans projekt kan i denne roman minde om den norske Lars Saabye Christensens i Halvbroderen. Kjell Westös Helsingforsroman er på højde hermed." – Politiken"Det er en fabelagtig fortælling." – Kristelig Dagblad

Kjell Westö (f. 1961) er en af de bedste finlandssvenske forfattere i sin generation. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange og vandt den i 2014 med Luftspejling 38. I fire romaner har Westö skildret Helsingfors og Finland i 1900-tallet og regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan storpolitik griber ind i menneskets inderste liv.I det uformelle diskussionsforum Onsdagsklubben diskuterer advokaten Claes Thune og nogle venner Hitlers ekspansionspolitik, der vækker både vrede og beundring. Vi befinder os i Helsingfors i 1938. Thune er for nylig blevet skilt fra sin kone, der har bedraget ham med en af hans bedste venner og tilmed skrevet en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har fået ham til at gruble over deres samliv og hans formåen som mand. Skilsmissen har også tæret på arbejdsengagementet, men heldigvis har han netop ansat den dygtige kontormedarbejder Matilda Wiik. Fru Wiik føler sig dog ikke særlig dygtig og plages af minder fra borgerkrigen og den interneringslejr, hun som 16-årig sad i. Det er oplevelser, hun lige siden har forsøgt at glemme, men en dag indhentes hun af fortiden, da Onsdagsklubben mødes på advokatkontoret, og hun hører en velkendt stemme."De nominerede romaner i årets felt, de danske ikke mindst, var svagere end længe, men i et hvilket som helst felt, ville Kjell Westös roman fortjene stor hæder. Hans roman, der er blændende oversat af Jesper Klint Kistorp, er faktisk perfekt." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Denne bog er intensere end Westös tidligere romaner, med et sugende suspense og en voldsom overraskelse i slutningen. Westö har med Luftspejling 38 skabt en fremragende psykisk-politisk spændingsroman, som samtidig giver et suverænt tidsbillede af stemningen i Helsingfors et år før det store sammenbrud." – Arne Hardis, Weekendavisen

Yarden handler om forfatteren Kristian Lundbergs sociale deroute fra et liv som feteret forfatter og kritiker til et liv som timeansat løsarbejder på havnen i Malmø. Pludselig er han tilbage, der hvor han begyndte: på bunden af samfundet, underbetalt og altid i fare for at blive fyret på stedet. Bogen er hans beretning om de tretten måneder, han var ansat på Yarden, hvor han under streng overvågning arbejdede med at flytte importbiler rundt på havneområdet og trådte ind i en skyggeverden befolket af gældsofre, papirløse indvandrere og tidligere misbrugere, som arbejdede for en ussel løn og behandledes, som om de intet var værd. Yarden er også en rejse tilbage til forfatterens barndom og ungdom i nogle af Malmøs fattigste kvarterer, hvor han sammen med en psykisk syg mor og fire søskende konstant var på flugt fra kreditorer og myndigheder."Kristian Lundberg, hvis sprog er en nydelse (tak til oversætterne), tager arbejderlitteraturen et nyt sted hen. At være arbejder er en følelse, i dette tilfælde en modigt gennemlyst klassefølelse. At være søn af en syg mor og selv være syg gør kun oplevelsen af fattigdom dybere. I denne arbejderlitteratur version 2.0 er det kollektive dybt indlejret i det helt personlige. Hos Lundberg i form af den kuldslåede, men alligevel magtfulde traumefortælling, som styrer flot uden om både selvmedlidenhed og banal inderliggørelse af kapitalismen. I 'En hjemby' også med plads til den kærlighed, til og fra kvinden K., som tænder lidt lys i mørket." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"På omslaget står der, at det er en 'Fortælling'. Det ligner nu mest en selvbiografi med brug af romangreb. Stor litteratur er det under alle omstændigheder; denne skrift der fortæller om det private, det individuelt oplevede, men samtidig ligner en kritik af det system, vi alle er med til at opretholde, og hvis slagsider de fleste af os vender blikket væk fra." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, * * * * *

I Hestehovedtågen vokser den 11-årige Tom op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, og i Sortefod vender den 16-årige Tom hjem efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn'. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er kahytsjomfru og nyder livet på skibet, men Tom bliver aldrig en rigtig sømand, og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op, og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på det bordel på Boulevard de Magenta, hvor de sammen har boet, og hvor hans gamle norsklærer Flågvitet pludselig en dag dukker op."Magenta er et overbevisende bidrag til en norsk tradition for udviklingsromaner, en fantastisk parisercollage og et sprogligt mesterværk, der syder og bobler af lugte, lyde og synsindtryk, og som blander de filmiske sekvenser med en perlerække af skarpe portrætskitser. Romanerne om 'stormeren' Tom er rene, rå og træfsikre pletskud og placerer Ola Bauer, 1943-1999, helt fremme ikke alene i den nyere norske litteraturs, men også verdenslitteraturens første række." - Jørgen Johansen, Berlingske, ******"Kultforfatteren Ola Bauer (1943-1999) rummer ekkoer fra forfatterskaber af landsmændene Aksel Sandemose og Agnar Mykle samt amerikanerne Jack Kerouac og Charles Bukowski. Han skriver om de menneskelige dæmoner, så englene synger. Magenta er en rasende frontberetning fra det lastefulde, benzinosende, horndyttende, klaustrofobiske, flirtende og virile Paris samt en sanselig krønike om en ung mands voldsomme seksualitet." - Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, ******