Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone

Året er 1954. Skibet Oronsay stævner ud fra havnen i Ceylon med kurs mod England. For den blot 11-årige dreng Michael bliver den 21 dage lange sørejse over Det Indiske Ocean, gennem Suezkanalen og Middelhavet på alle måder en opdagelsesrejse. I skibets spisesal placeres han ved 'kattens bord', så langt væk fra kaptajnens bord som man kan komme. Her bliver han venner med de jævnaldrende drenge Cassius og Ramadhin og møder et farverigt galleri af medpassagerer, som åbner for hidtil ukendte verdener, hvor venskab, kærlighed og en vågnende seksualitet sidder til bords med halsbrækkende vovemod, heksekunst og mordere."Jeg elsker den her bog: drengene i fuld frihed under den lange sejlads, hvordan en voksenverden som de ikke forstår, åbenbarer sig, tabet af fortiden og begyndelsen på fremtiden, og tilmed en slags thriller midt i det hele! Og sprogets skønhed. Perfektion." - Salman Rushdie"Kattens bord er skrevet med et skønt overskud. Ondaatje har nydt at skrive sig op imod Mark Twain, den klassisk raske drengebog, og både Kipling og Conrad rumsterer i kulissen. Men Kattens bord er meget mere end en pastiche. Som erindringsroman gemmer den på personlige erfaringer. Ud af drengen Michael springer selvportrættet af romanens voksne forfatter som et menneske, der på den hårde måde tidligt lærte at passe på sig selv og holde hjertet på behørig afstand. Så Kattens bord er blandt meget andet også en bog om livet, der glider forbi og forvandles til kunst. En alkymistisk proces, Michael Ondaatje har gode forudsætninger for at udføre." - Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset gennem romanens fortæller, Aleksander Petróvitsj, der er dømt til ti års strafarbejde for mordet på sin hustru. Hans liv i straffelejren bliver særlig hårdt, da han tilhører den lille skare af adelige, der er ugleset af de øvrige fanger fra de lavere klasser, især bondestanden.Bogen skifter elegant mellem forskellige genrer – fiktion, dokumentarisme, filosofiske overvejelser, biografi. Beskrivelsen af de elendige forhold i lejren, brutaliteten i afstraffelserne, den knusende ensomhed og sammenstuvningen af fangerne, er præget af en klinisk objektivitet – helt anderledes end i Dostojevskijs senere romaner med højspændt drama og intriger. Nogle af fangernes historier genfortælles i deres egen stil og med deres egne ord uden forfatterens indblanding (Dostojevskij noterede flittigt i en lille notesbog under fængslingen).Tolstoj betragtede bogen som et af de mest originale værker i russisk litteratur, og Turgenev kaldte badescenen for "simpelthen Dantesk". Romanen blev iscenesat som opera af den tjekkiske komponist Leoš Janáček i 1927."Denne forbløffende bog var en sensation i samtiden og blev kilden til Dostojevskijs modne fiktion … 150 år senere har romanen bevaret sin kvalitet som litterært eksperiment, der er i stand til at chokere og bevæge sine læsere." – Robert Byrd, Fyodor Dostoevsky"Dostojevskijs bemestring af skaz-formen og den lavmælte, lakoniske, apatiske tone i hans fortælling – så modsat den normale nervøse rytme i hans prosa, især i hans monologer – kan næppe beundres nok; det viser, at hvis han havde valgt det, kunne han have været en helt anden type af forfatter." – Joseph Frank, The Stir of Liberation, 1860-1865"… kunstnerisk et af hans ypperste værker, et genialt affattet dokument til medleven i hans oplevelser og erfaringer i tugthuset … en sjæleskildring af en aldrig før eller siden oplevet intimitet." – Ejnar Thomassen

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem."Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende." – Bjørn Bredal, Politiken"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris." – Peter Nielsen, Information

I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed.Marchen har vundet Pen/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen og var desuden finalist til Pulitzerprisen."Med Marchen har E.L. Doctorow skrevet et af de stærkeste litterære portrætter af USA i krig, vi har fået i det nye årtusind ... en overdådig roman, der bringer os gennem magiske, medrivende og mytiske øjeblikke af forbavselse, frustration, desperation og rædsel, tragedier, skuffelser og sejre. I Doctorows visionære optik indeholdt Shermans march det hele – det gør Marchen også." – Tonny Vorm, Information"... nu giver Bechs Forlag os så Doctorows store roman om Den Amerikanske Borgerkrig, Marchen (2005), som vandt både PEN/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen. Jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent." – Nanna Goul, Weekendavisen"Det er ikke så meget krigens gru og meningsløshed som dens kaos og tilfældighed, Doctorow beskriver. Der er liv i figurerne, og den 'historiske' reportage er udmalet med stor overbevisning ..." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥"Marchen er en episk beretning om krigens gru og meningsløshed og om de tilfældigheder, der får så stor indflydelse på de enkelte menneskeskæbner. Nærmest som en reportage opruller Doctorow sin fortælling og tegner samtidigt hvert portræt med stor medfølelse og indlevelse. Intet mindre end en fremragende roman." – Jette S. F. Holst, Litteratursiden

I Sortefod er Tom nu blevet 16 år. Efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn' kommer han i 1957 hjem til sin mor Lister og dennes elsker Robert. Robert fejrer triumfer som speedwaykører, men Lister er forsvundet ind i sig selv og har ikke ytret et eneste ord, siden hendes tidligere elsker Munken forelskede sig i hushjælpen Helga og rejste til Spitsbergen. Tom har overlevet det, han ser som sine to personlige krige: kostskolen og tabet af drømmekvinden Helga og sin bedste ven og mentor Munken. Vi hører om hans seksuelle debut med ungarske Kocsis og følger hans venskab med Døden og Livet. I skolen omskriver han noveller af Hemingway, afleverer dem som norsk stil og imponerer sin lærer Flågvitet, der ikke aner, hvad han skal stille op med den talentfulde og uslebne diamant."Andet bind af Ola Bauers hæsblæsende romanserie om Tommy indfrier de forventninger, man fik efter det første … Da Tommy til sidst pakker rygsækken, tager passet og pistolen og stikker af fra det hele sammen med Eva, sidder man tilbage med en følelse af at have været oppe i den store rutsjebane. Det skyldes ikke blot alle de trakasserier og indre dramaer, han kommer ud for, og som gør Oslo til en skæbneby på linje med Hamsuns Kristiania. Ola Bauers sproglige kraftværk gavner sagen mindst lige så meget og vækker forventninger om de kommende bind. Bliver Tommy nogen sinde voksen? Jeg håber det ikke. En skandinavisk eksistentialistisk udviklingsroman, hvor tyngdeloven er ophævet, ser vi ikke hver dag." – Lars Bonnevie, Weekendavisen"Ola Bauer går til angreb både på det velbjergede borgerskab og de forlorne attituder. Der er masser af kompromisløs knytnæve i hans prosa, den oprørske energi er til tider ved at blæse læseren omkuld, og Jannie Jensens oversættelse yder den snertende præcision i stilen fuld retfærdighed. Så nu venter vi bare på fortsættelsen af historien om Tommy, der føjer sig flot og vitalt til en vældig norsk tradition for udviklingsskildringer." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Sortefod er andet bind i den mageløse fortælling om Tom. Løjerne og galskaben danser hen over siderne. Man læser med skiftevis et fjoget smil og hyler af grin. Det ene øjeblik er vi på vej ned i bukserne på bager-ekspedienten Eva. Det næste får vi kørt grus op i fjæset på den lokale speedway-bane eller bevidner kostelige scener i klasselokalet. Hit med de sidste to bind!" – Georg Hilton, Ekstra Bladet

Mands Himmerig (1927) er Pontoppidans sidste roman. Romanen giver et tidsbillede af årene op til og under starten af Første Verdenskrig. Den skildrer den kompromisløse og idealistiske redaktør Niels Thorsen, der gennem sine hudflettende artikler forsøger at bekæmpe den udbredte egoisme og materialisme, der hersker såvel i pressen som i det politiske liv. Forgæves opfordrer han til at bryde den magelige danske neutralitet og gå ind i krigen i kamp for idealerne frihed og lighed. Man fornemmer Pontoppidans sympati for den idealistiske og viljestærke Thorsen, men han skildrer også konsekvensen, når arbejde og idealer sættes over alt andet. I en indfølende skildring af forholdet mellem Thorsen og hans unge hustru viser han, hvorledes Thorsen sætter ægteskabet og kærligheden over styr, og hans ubøjelighed får fatale følger for både hans hustru og ham selv, og noget Mands Himmerig kommer der i dette tilfælde ikke ud af Mands Vilje."Henrik Pontoppidan rammer ud efter andre Forhold end Pressens, men hans Pisk har samme Retning, hvad enten det gælder litterære, politiske, selskabelige eller personlige Egenskaber – hans Snert svirrer svidende, æggende, hånende omkring alt, der er vegt, modløst, overfladisk, flæbende, beregnende, umandigt. Det er en ypperlig skrevet, højst underholdende og interessant Bog …" – Axel Broe, København, 1927

Historien om fru Berg er en samling af fem noveller, der bl.a. handler om at få sin første elskerinde, om at være synsk og se tegn og om at opdage, at man ligner Janis Joplin. Novellerne handler også om skæbnetro, sankthansorme og kortspil. Og om at elske en hamster, som hedder fru Berg."Der er intet buldrende over Ingvild H. Rishøis norske novellekunst. Så meget desto mere forskrækket bliver man undervejs. … Hendes evne til at skrive følelser frem, hvis kompleksitet fanges af barnets skarpe sanser, men uden de voksnes analytiske begrebsapparat, er formidabel." – Lise Garsdal, Politiken, ♥♥♥♥♥"Hun har tidligere skrevet børnebøger, men er heller ikke til at komme udenom som voksenforfatter, fordi kombinationen af psykologisk indsigt og sprogbeherskelse gør hende til en suveræn fortæller. Man får personerne i Historien om fru Berg under huden, selv om stemmeføringen er lavmælt. Eller måske netop derfor." – Birthe Weiss, Weekendavisen"Norske Ingvild H. Rishøi skriver stramt, smukt og vemodigt om de bånd, vi forsøger at knytte til hinanden – eller til en hamster ... Hos Rishøi får både voksne og børn troværdige stemmer, og novellerne er en pryd for novellekunsten ... Det er sjældent, Rishøi overforklarer eller overdramatiserer sit stof. Hun er nemlig en bemærkelsesværdigt god forfatter. På sin egen diskrete facon." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Der er masser af talent og sensitiv sprogholdning hos norske Ingvild H. Rishøi, der i sin nye roman går uden om fortællingens alfarvej ad stier gennem formørkelsens sindstilstande og kvindeligt farvede, intuitive viden om fortabelse." – Torben Brostrøm, Information"Der er et forbavsende forhold mellem nordmanden Ingvild H. Rishøis ringe alder og den både litterære og menneskelige tyngde i hendes noveller. Tag nu nummer to i denne hendes anden samling: Fra side 31 til side 41 afvikler hun med de enkleste virkemidler noget, der snildt kunne have været en stor roman om et langt liv. … Det lyder måske dystert alt sammen, men fordi Rishøis litterære greb om tingene er så enkelt og graciøst, besidder hendes noveller en slags indre lys. De er fulde af glæde, også når det hele går i sort og lort." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden."Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." – Klaus Rifbjerg, Politiken"Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." – Lektørudtalelse"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." – Nelson Mandela

Skuespilleren Hasse er indlagt på hospitalet og venter på at dø. Først i selskab med bl.a. de to døende spøgefugle Harry og Börje og sidenhen alene plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Hasses livshistorie fortælles i glimtvise tilbageblik, men bogens hovedfokus er nuet, for på trods af morfindøs og accelererende kropsligt forfald er Hasses liv op mod døden meget intenst. I stedet for at bekymre sig om sygdommen vælger Hasse at koncentrere sig om at udforske døden ved at kaste sig over den ene bog efter den anden, der omhandler emnet. Hans omgivelser er sikre på, at al den læsning om døden vil forkorte hans liv, men de tager fejl, for Hasse får det i stedet bedre og bedre."Wijkmarks dødskabaret er verdenslitteratur … Hvilken indsigt i sindets vildveje, hvilken overlegen sprogkunst." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Med Natten der kommer har Carl-Henning Wijkmark skrevet en dyb, vemodssmuk roman om livet lige inden døden. … Fortrinligt." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Svenske Carl-Henning Wijkmark har skevet en lille mesterlig roman om livets sidste udbrud af vitalitet op mod den uafvendelige afslutning … Romanen er en lille litterær perle. Skrevet med den sene mesters lethed og suverænitet." – Peter Nielsen, Information"Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller." – Litteratursiden.dk

På sommerens varmeste dag i 1935 overværer 13-årige Briony Tallis flere ting på familiegodset i Sydengland, som det bestemt ikke var meningen, hun skulle være vidne til. Briony, en præpubertær, forkælet efternøler med sværmeriske digteraspirationer er plaget af både kedsomhed, jalousi og vrede, og da hun om aftenen står som hovedvidne til en dramatisk begivenhed, løber fantasien af med hende. Hun tager en katastrofal beslutning, der får livslange følger for hende selv, hendes smukke søster Cecilia og husholderskens lovende søn Robbie. Først fem år senere erkender Briony sin utilgivelig synd og bruger derefter resten af sit liv på at forsøge at sone det, der er sket."Ingen kan som han skildre kærlighedens dybe romantiske klange midt i liderlighedens heftighed og hensynsløshed … Soning er en både konstant underholdende og dybt fascinerende fortælling om at skrive og at elske. Ikke altid står de to egenskaber brud i samme kirke. Slet ikke i denne mageløse roman af en af Englands bedste nutidige forfattere." – Bo Tao Michaëlis, Politiken"Hos den engelske romanforfatter Ian McEwan befinder man sig i et storslået litterært landskab mellem Woolf og Waugh … Hvis man nu ikke lige har mulighed for at holde juleferie på en engelsk landejendom og føre belevne konversationer med de andre gæster om litterære og etiske problemer, kan jeg på det varmeste anbefale et ophold i McEwans fine prosa i stedet for." – Lilian Munk Rösing, Information"Ian McEwan er en litterær virtuos, der ved, hvordan en historie skal skrues sammen for at nagle læseren til sofahjørnet, men han har også den dybe menneskekundskab, der gør en god roman til andet og mere end bare en historie. Dertil kommer så en overlegen beherskelse af romanformen og tidens litterære modetendenser, så vi slipper for et gumpetungt lærestykke, men i stedet får en elegant turneret pointe, der falder lige netop dér, hvor liv og kunst mødes … Soning er endnu et pragtfuldt eksempel på, at britisk prosafiktion stortrives i disse år … Simpelthen topkarakter til Ian McEwans Soning." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da sort uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." – Nelson Mandela"Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." – Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød – eller nærmere kulturovergreb – der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." – Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk

De ydmygede og sårede, som Dostojevskij udgav som føljetonroman i 1861 kort efter hjemkomsten fra Sibirien, er tema- og stilmæssigt en forløber for de store romaner. Den fik en blandet modtagelse hos kritikerne, der ikke alle var lige begejstrede. Det var til gengæld læserne, som ventede spændt på næste afsnit og følte med den hjemløse og ydmygede Nelly. Også Nietzsche måtte indrømme, at bogen rørte ham til tårer.Sideløbende med historien om den fattige pige Nelly og nihilisten Fyrst Valkovskijs kyniske udnyttelse og nedværdigende behandling af moderen udspiller der sig en kærlighedshistorie mellem fyrstens søn Aljosja og hans tidligere bestyrers datter Natasja. Det udvikler sig fatalt i et trekantsdrama, da fyrsten forsøger at få Aljosja gift med den tiltalende og formuende Katja. Til sidst løber de to historier sammen i en tragisk slutning."Nellys historie, fortalt af hende selv, er et af de mest rystende menneskelige dokumenter i hele Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Dostojevskij har skrevet romaner større end denne; men den indeholder ting, der er på højde med det bedste i hele verdens forfatterskaber." – Hans Brix

Den 11-årige Tom vokser op i efterkrigstidens Oslo sammen med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere. Krigen kaster fortsat skygger: Toms far er død, myrdet som overløber og stikker for tyskerne af den modstandsgruppe som Munken var med i, og Lister forfølges af tilnavnet Fehmers fisse. For at redde Munken, som befandt sig i Sachsenhausen, havde Lister nemlig under besættelsen et forhold til Siegfried Wolfgang Fehmer, chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Med Tom som betragter føres vi ind i det højspændte spil mellem Lister, storcharmøren Robert og forfatteren Munken. Erotikken blomstrer, da den frodige hushjælp Helga ankommer fra Island, og for Tom fører det til en seksuel opvågnen."Blændende roman. At læse hvert afsnit af den afdøde nordmand Ola Bauers roman er som at åbne en flaske champagne. Det bobler og syder i sætningerne. Over dale og fjelde og gennem menneskelige afgrunde går det i et hæsblæsende tempo." – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****"Romanen Hestehovedtågen af Ola Bauer, glimrende oversat af Jannie Jensen, er ganske enkelt noget af en åbenbaring." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Litterært fortsætter Ola Bauer en norsk vitalisme fra Aksel Sandemose og Agnar Mykle, men den er krydset med amerikanske beatforfattere som Charles Bukowski og Jack Kerouac, og hybriden er hans egen, også i den forrygende sproglige vitalitet." – Hans Hertel, Politiken, ♥♥♥♥♥"... Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed." – Per Petterson

Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland, hvor intet er, som det plejer at være. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning."Det er ikke mindst sproget og det verbale overskud og opgøret med voksenverdenens fokusering på fornuft og meninger, der gør historierne om Alice tidløse." – Christian Monggaard, Information"Vrøvlefortællingen om Alice er et skelsættende aktstykke i barndommens og opdragelsens historie. En på én gang uskyldig og udspekuleret undergravning af Victoriatidens (og vor egen tids) konventionstvang, borgerskabets og hoffets latterligt lunefulde selvretfærdighed, retssystemets rituelle besværgelser og mange andre dårligdomme, der lever i bedste velgående." – Søren Vinterberg, Politiken

Noatun er en socialrealistisk kollektivroman, der skildrer en flok fattige bønder og fiskeres forsøg på at skabe sig en ny og selvstændig tilværelse ved at slå sig ned i den øde Dødemandsdal. Dalen er et lille stykke goldt, stenet klippekyst ved det barske Atlanterhav, og nybyggerne må kæmpe mod stærke naturkræfter i form af havets vælde og vinterens strenghed. Gruppen møder dog ikke blot modstand fra den voldsomme færøske natur, men også fra bl.a. kongsbonden Sigvard, religiøse sekter og den spanske syge. Gennem deres ukuelige slid og slæb lykkes det dem dog at forvandle Dødemandsdalen til en levedygtig bygd, der får navnet Noatun, og et nyt fyrtårn bliver symbolet på deres kamp og sejr."Denne færing gør den danske litteratur ære … Det er en af den slags bøger, som man år efter læsningen vil mindes med uformindsket styrke, en bog, der har ætset sig så godt ind, som havde man oplevet det alt sammen selv." – Christian Rimestad, Politiken"En meget intelligent iagttager har tegnet disse personer, men de er først og fremmest oplevet med en digters indfølingsevne. Ja, der er endogså mere i denne menneskeskildring end en psykologs skarpblik og en digters fantasi i opfattelsen, der er først og sidst et medmenneskes varme!" – Otto Gelsted, Arbejderbladet"Hans menneskesjæle er ægte og ligeså nøgne, som den natur, der omgiver dem. Og hans sprog er blankt for alle forlorne guirlander." – Sv. E., Socialdemokraten

Oliver Twist er Dickens’ klassiske fortælling om den fattige og forældreløse dreng Oliver, der vokser op under den barske britiske fattigdomsforsorg på et børnehjem, hvor han sammen med de andre børn sulter og bliver udsat for en brutal behandling. Til sidst beslutter Oliver sig for at stikke af og ender i London, hvor han falder i kløerne på en kriminel bande, der ledes af skurken Fagin. I Londons snavs og fattigdom lever Oliver under Fagins beskyttelse og som medlem af hans bande omgivet af tyveknægte og prostituerede. På trods af de hårde omgivelser, bliver Oliver Twist dog aldrig en hårdkogt kriminel. Han bevarer sin varme og godhed, og gennem diverse intriger og forviklinger begynder hans skæbne at forme sig i en noget uforudset retning."Alle Dickens' karakterer er mine personlige venner. Jeg går altid og sammenligner dem med folk, jeg kender. Hans personer er hele menneskehedens venner: de er et bindeled mellem en mand i Amerika og en mand i Sankt Petersborg." – Lev Tolstoj"Dickens er en af de største skribenter, der nogensinde har levet: en forbløffende mand i betragtning af den barbariske uvidenhed, der prægede den tid, han levede i." – Bernard Shaw

Den sorte gryde er en kollektivroman kendetegnet ved Heinesens særegne stil, hvor han kombinerer socialrealisme med en mytisk fortællestil. Handlingen udspiller sig under den engelske besættelse i 2. Verdenskrig i en lille færøsk by, der danner kulisse for et myldrende liv og en række tragikomiske begivenheder. Byen vrimler med sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendtlige sekteriske bevægelser, modige sømænd og griske pengespekulanter, og gennem disse forskellige karakterer udstilles den menneskelige naturs mange facetter og livets grundlæggende modsætninger. På trods af det særprægede udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige."William Heinesens roman er central, fordi hans boblende gryde er et spejlbillede på det moderne europæiske samfund … Den sorte gryde betyder det afgørende gennembrud for William Heinesen. Romanen er så værdifuld, at den vil blive stående i litteraturen." – Niels Kaas Johansen, Information"Heinesen har skrevet en stor, glimrende roman … Jeg bliver mere end forbløffet, hvis ikke dette efterårs litterære pokal går til denne fænomenale roman fra Færøerne." – Hakon Stangerup, Jydske Tidende"Nu har denne talentfulde mand udsendt en ny stor roman, hvormed han simpelthen rykker ind i den europæiske mesterrække." – Hans Kirk, Land og folk"Stærke sømænd, fantastiske drukkenbolte, frække værtshuspiger røres rundt i forfatterens sorte gryde, så den ryger af blod og syder af liv." – Harald Engberg

Det er okay med mig er en barsk og handlingsmættet historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne. Vi følger hovedpersonen og jeg-fortælleren Audun Sletten, fra han starter i en ny skole 13 år gammel, og til han som 18-årig dropper ud af gymnasiet og tager arbejde på et trykkeri. Audun spiller rå og hård for at skjule de sår, han bærer på, efter at han og moren er flygtet fra den alkoholiske og voldelige far, som konstant spøger i kulissen. I skolen bliver Audun ven med Arvid, og i en tid, hvor Vietnam-krigen sætter sine spor, og folk engagerer sig politisk, finder drengene sammen i et litteraturens fællesskab, hvor heltene hedder Maxim Gorkij, Jan Myrdal og Jack London. "Et enestående indblik i maskulinitetens veje og vildveje." May Schack – Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Der kan være nok så meget kaos og brutalitet i den konkrete handling, men den efterklang, romanen efterlader, er hvid og stille som nyfalden sne, fordi Petterson er en stor stilist og skildrer sine personer med en usentimental ømhed og forståelse, der kan gøre hvad som helst smukt." – Christa Leve Poulsen, Børsen"En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers." – Liselotte Wiemer, Weekendavisen"… et stykke fornem skrivekunst fra en forfatter, der ved, hvad han vil, og som docerer sine virkemidler med en præcision, der virker velgørende." – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

Igennem ni år har det amerikanske ægtepar John og Florence tilbragt deres somre på et mondænt kursted i den tyske by Nauheim. Det samme er tilfældet for det engelske par Edward og Leonora. Et venskab er spiret frem mellem ægteparrene i en verden styret af etikette og pli. Ren idyl, tilsyneladende, men krusninger begynder snart at vise sig på den ellers så verdslige overflade. Utroskab, løgn og forment lidenskab truer med at blotlægge en forfaldshistorie af dimensioner, der løber på tværs af de to ægtepar, og som er præget af alt andet end takt og tone.Den gode soldat er Ford Madox Fords psykologiske melodrama fra 1915, en subtil og satirisk afdækning af sindets skjulte mekanikker og kødets længsler. Den har opnået klassikerstatus og figurerer på flere anerkendte lister over verdens bedste bøger."Den gode soldat er en mageløst fortalt historie, som klart med sin sprælske og episke elan hele tiden forvirrer og forbløffer … Romanen er en bedrøvelig, men også storartet moderne klassiker, som bør stå i den litterære læsers reol ikke så langt fra James Joyces Ulysses og Virginia Woolfs Mrs. Dalloway." – Bo Tao Michaëlis, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

Per Petterson tager os i I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum – i kølvandet på en katastrofe, som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder, der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriksarbejderen og sportsmanden, der ikke rørte en cigaret i hele sit liv."Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." – Christa Leve Poulsen, Børsen"Per Petterson er en brillant stilist. Han er konkret og nøgtern, men der er luft og fantasi i sprækkerne mellem ord og sætninger. Der er et nærvær og en intensitet i skildringerne, som løfter realismen og giver den luft under vingerne. På en eller anden måde lykkes det ham at servere denne – lidt ordinære – historie om en mand i midtvejskrise, så den bliver vedkommende og sprællevende." – Jacob Kreutzfeldt, Kulturnyt/DR

En kvinde ser tilbage på sin barndom i 1930'erne og 1940'erne i en lille havneby i Nordjylland. Faren oplever en social deroute, og hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte salmer. En gang om måneden spænder bedstefaren hesten for vognen for at køre til byen og drikke sig fra sans og samling. En dag står tyskerne i byen, og fra radioen lyder Staunings opfordring til at udvise ro og orden. Centralt i historien står forholdet mellem fortælleren og hendes storebror Jesper, der går ind i modstandsbevægelsen. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet; Jesper drømmer om Marokko, hun om Sibirien. Da hun senere rejser til København, Stockholm og Oslo, er han stadig det vigtigste menneske i hendes liv."Til Sibirien blev i 1996 – fortjent – indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Bogen er oversat til hovedsprogene, og det kan undre, at denne skildring af drømmere i den nordjyske provins ikke for længst foreligger på dansk. Annelise Ebbes fine oversættelse har været værd at vente på." – Søren Schou, Weekendavisen "Den er så smukt skrevet, at det er til at græde over. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse." – Winni Thorup, Lektørudtalelse"Det er godt! Godt skrevet og godt fortalt, gennemtænkt og velkomponeret." – Jacob Kreutzfeldt, DR/Kulturnyt

Én mand, to campingvogne og en række opgør med fortiden. Det er scenen for denne lille, stille roman om kampen for at få naturen til at leve i maleriet. Den er i slægt med Henry David Thoreaus Walden og Edward Abbeys Desert Solitaire og bærer blandt andet mottoet 'Alle kender det gavnliges nytte, men ingen forstår det formålsløses nytte'."Gyrdir Eliasson besidder nogle af de samme egenskaber, som jeg-fortælleren i Ved Sandåen. Han kan få næsten alt ud af ingenting. Hans sprog er enkelt, men med disse pludselige skred i sig – af betydning, uhygge og indsigt, hvor lag i personligheden afdækkes, og læseren kikker ind lige dér, hvor det gør ondt." – Henrik Wivel, Weekendavisen"En af de mest tankefulde og tankevækkende bøger, jeg længe har læst ... For mit vedkommende er bogens litterære intensitet og selvbevidsthed fuldkommen uimodståelig." – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad"Det er morsomt. Det er også dybsindigt ... som veltempereret sproglig musik." – Torben Brostrøm, Information

Pip er en forældreløs dreng, der vokser op på landet under beskedne kår hos sin diktatoriske ældre søster og dennes godmodige mand Joe. Joe og Pip har et nært forhold, og det er meningen, at Pip skal følge i Joes fodspor som grovsmed. Langsomt begynder Pip dog at komme i kontakt med overklassen, drømme om et bedre liv og tage afstand fra Joes enkle værdier. Da han pludselig arver en stor sum penge fra en mystisk velgører, bliver drømmene til forventninger, og Pip flytter til London for at blive gentleman og klatre op af den sociale rangstige. Her bliver Pip rodet ind i forskellige eventyr og uforudsete hændelser, der modner ham og får ham til at søge og opdage sandheden om sig selv og sin fortid."Dickens' mest helstøbte roman." – Rigmor Bækholm, Information"Store forventinger fra 1860-61, en af Dickens' sene romaner, er måske den bedste af dem alle. Den er stramt fortalt og mere velkomponeret end mange af de øvrige. Og så skæmmes den ikke af den sukkersøde sentimentalitet, han ellers havde en svaghed for." – Mette Winge, Politiken"Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning i samfundet til at blive en fin herre, er og bliver en god historie. Og så er Dickens’ sprog og ironiske persontegninger intet mindre end en frydefuld fornøjelse (...) Det er en nydelse at læse – eller lytte til – Dickens’ omhyggelige og præcise sætninger, som ikke sjældent er ladet med en finurlig ironi og originale metaforer." – Kasper Håkonsson, K's bognoter

Mus og mænd er den tragiske historie om de to venner George og Lennie, der vandrer fra ranch til ranch i Californien i håb om at finde arbejde under Den Store Depression i 1930'erne. George er lille, men intelligent, og Lennie er stor og stærk, men mere eller mindre retarderet. De håber en dag at kunne realisere deres fælles drøm om at slå sig ned og arbejde på deres eget stykke jord. Men pengene er små og arbejdet svært at fastholde – ikke mindst pga. Lennies forkærlighed for at ae mus og andre bløde ting, der gang på gang leder ham i uføre og til sidst får fatale konsekvenser."Rørende og mandig, rå og forhåbningsfuld." – Tom Kristensen"John Steinbecks Mus og mænd er en novelle af de allerbedste. Ikke et ord for meget, ikke et ord for lidt. En lille og tung og smuk bog." – Hans Brix

I ungdomsromanen Skriv i sandet følger man gennem ti kapitler fem piger og fem drenge i alderen 16-20 år og deres oplevelser over en weekend i Færøernes hovedstad Tórshavn. De ti unge kender ikke alle hinanden på forhånd, men deres veje krydses i løbet af weekenden, og de ti fortællinger – om forelskelse, jalousi, venskaber, familie, spiseforstyrrelser, mobning, misbrug, sex, homoseksualitet og religion – væves ind i hinanden. Romanen tegner et facetteret billede af færøske unge i 2010'erne og deres tanker og længsler, problemer og konflikter, glæder og sorger."Marjun Syderbø Kjelnæs fanger tonen af lavmælt desperation. Hun er især god til alt det usagte ... Der er alvor og klarhed i disse historier fra udkanten af det danske rige. Det er både velkendt og anderledes." – Steffen Larsen, Politiken, ♥♥♥♥♥"Der er intet belærende over denne prisbelønnede færøske ungdomsroman ... På en fin måde formår forfatteren på én gang at bringe sine 10 hovedpersoners meget forskellige perspektiver på weekendens begivenheder i spil og at bibeholde sit 'forfatterblik' på den samlede fortælling ... Meget færøsk. Meget fint." – Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten, *****

Herman Bang (1857-1912) er en af dansk litteraturs store forfattere og også banebrydende som journalist og kritiker. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil, som har haft stor indflydelse på dansk litteratur. Fra det omfattende forfatterskab kan især fremhæves Stille eksistenser, der bl.a. indeholder fortællingen Ved vejen, og romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide hus.På herregården Ludvigsbakke mødtes Karl von Eichbaum og Ida Brandt som børn. Karl er søn af gårdens ejer, og Ida er datter af godsforvalteren. Som voksne mødes de igen på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske og Karl som kontorist. Karls familie er i økonomiske problemer og har måttet sælge Ludvigsbakke, mens Ida er blevet formuende efter at have arvet fra sin mor. Deres fælles fortid knytter dem sammen, og Idas lykkelige barndomsminder udmunder sig i forelskelse. Karl ser en økonomisk redning i Ida, men de gamle sociale skel er svære at overskride, og Idas arv viser sig at være en belastning for hende snarere end en befrielse.Ludvigsbakke er af såvel Mogens Brøndsted og Sven Møller Kristensen i Danmarks litteratur som af Vilhelm Andersen i Illustreret dansk Litteraturhistorie blevet betegnet som 'Bangs bedste roman'."Denne historie er fortalt med Bangs fineste illuderende kunst og med en mageløs diskretion i virkemidlerne. Vi ser og hører alt, får intet forevist eller forklaret … En bedre bog skrev han ikke siden – måske heller ikke før." – Hakon Stangerup, Dansk Litteratur Historie

Efter en flyulykke strander en flok engelske skoledrenge på en øde koralø. Her forsøger de at skabe et civiliseret demokratisk samfund, hvilket dog mislykkes, da primitive drifter og magtkampe bryder gennem den civiliserede fernis og barbariet tager over og afslører menneskets iboende ondskab. William Golding modtog Nobelprisen i 1983, og Fluernes herre er solgt i millioner af eksemplarer verden over og foreligger i utallige oversættelser. »Den sætter kræfter op mod hinanden, det formende og det opløsende, ånd og kaos, håbets afmagt og hadets styrke – alt afspejlet i et bundt drengesind, der kun ejer den nøgne eksistens. Bogen er dybt original.« - Niels Barfoed »Det er en rå og stærk fabel, besnærende enkel, uhyre allegorisk og dertil gedigent spændende. Det er en robinsonade … Det er en roman som er skrevet med arketypers styrke, intet mindre.« - Bo Green Jensen, Weekendavisen

Salka Valka ankommer som 11-årig med sin ubemidlede mor til en lille islandsk flække, hvor de hutler sig igennem i fattige kår. Men Salka Valka er en oprører og kæmper sig frem til en position på lige fod med mændene. Vi følger hendes udvikling i den islandske bygd fra hendes barndomsår, hvor Frelsens Hær og fiskeriet dominerer, og hele samfundet styres af den rige købmand, og frem til hendes voksne år, hvor Salka Valka forsøger at finde sin plads i Islands barske natur mellem gammeldags fiskerikultur, religiøs sekterisme, den herskende kapitalisme og den frembrydende socialisme."Den islandske forfatter og nobelpristager Halldór Laxness brænder stadig igennem med uformindsket kraft. Hans roman Salka Valka er verdensklasse. Det er på samme tid indsigtsfuldt og nøgternt berettet, både glødende idealistisk og komplet resigneret. Det er en stor roman om kvinder og mænd, om klasseskel og revolutionsdrømme, om kærlighed og tab." – Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende, ******"Halldór Laxness' 1930'er-gennembrudsroman om furien Salka Valka står så vild, sexet og politisk skarp som nogensinde. Og Salka Valkas dannelseshistorie er på én gang illusionsløs og grænseoverskridende forankret i den udørk, der bliver hendes skæbne, og rollemodel til alle tider og for begge køn." – Jacob Levinsen, Jyllandsposten"Den islandske forfatter og nobelpristager Laxness skriver som en naturkraft. Udsat for Halldór Laxness' sorte humor og vågne øje for sjælens afkroge går ingen ram forbi: Hverken Gud eller Marx eller deres stedfortrædere her på jord ... Laxness' litterære status på Island er på højde med sagaerne. Og man forstår den status, når man læser Salka Valka." – Tina Maria Winther, Politiken"Den islandske forfatter Halldór Laxness' gennembrudsroman ejer stadig den dybeste fascinationskraft ... Store scenerier, store følelser. Kønslig og social indignation, erotik og natur, Frelsens Hær og klassekamp går op i en højluftet enhed. Salka Valka er et stort og enkelt brydetag med livet." – Liselotte Wiemer, Weekendavisen

"Onkel" er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordassov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne 23-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger.Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner.For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" – Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." – Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." – Kathrine Lilleør, Berlingske