Bøger udgivet af Bechs Forlag

Succesforfatteren Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der kan inspirere til arbejdet med det ”indre barn”. Det ”indre barn” er summen af alle de prægninger fra barndommen, som vi har modtaget gennem vores forældre og andre personer, som vi har haft en tilknytning til. Bogen tager udgangspunkt i det sårede ”skyggebarn”, som er præget af de krænkelser og psykiske mén fra barndommen, som har sat sig spor dybt inde i det ubevidste, og som hindrer os i som voksne at udleve vores fulde potentiale. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening. Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Med talrige eksempler og erfaringer både fra sin praksis og fra livet udenfor det terapeutiske rum viser Stefanie Stahl os, hvordan vi kan lære vores indre barn at kende, ikke bare med dets skygger, men også som det positive solbarn, det også er. Teksten ledsages af praktiske øvelser, som skal hjælpe os til at slippe gamle mønstre, som bare konstant har ført os ud i blindgyder og ulykke. Vi lærer, hvordan vi ved at tage et skridt ad gangen kan finde frem til nye, hensigtsmæssige holdninger og adfærdsformer og dermed forbedre vores relationer og vores oplevelse af at lykkes. Bogen er med sin selvterapeutiske metode blevet en bestseller, hvor salget i Tyskland det første år nåede 180.000 eksemplarer og efter tre år ultimo 2018 rundede 500.000 stk.. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har de sidste tre år ligget nummer ét på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte faglige paperbacks. “En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager.” – Psychologie bringt dich weiter

Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet. "Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke. ... Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens. ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." - Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken "Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad." - Harald Engberg

Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham endnu mere. I den begivenhedsrige fortælling, der herefter følger, udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien. "Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren." - Lars Handesten, Berlingske "Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy." - Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad "Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab." - Anna Quindlen, Modern Library

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." - Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød - eller nærmere kulturovergreb - der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." - Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk"Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske." - Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University"En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang." - Oprah Winfrey"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger."Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." - Elsa Gress"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." - Virginia Woolf"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." - Per Krogh Hansen, Berlingske

Dyregården er en helt ny oversættelse af George Orwells verdensberømte roman Animal Farm - nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse på dansk med titlen Kammerat Napoleon fra 1947.Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre. Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger."… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig." – Hakon Stangerup"Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage." – Jens Kruuse

Goljádkin er en lavt rangeret embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget klassedelte samfund og drømmer urealistisk om øget rang og indflydelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han indbilder sig at møde sit alter ego: Goljádkin den yngre, som evner, hvad han ikke selv formår og uden skrupler maser sig frem og efterhånden fortrænger Goljádkin den ældre, der reduceres til en forsagt tåbe.Dobbeltgængeren er fra Dostojevskijs ungdomsår og er hans anden roman, udgivet i 1846. Romanen er blevet stående som en klassiker med sit psykologiske studie af menneskets komplekse, ofte modsætningsfyldte natur, der under ugunstige omstændigheder kan udvikle sig til sygelig skizofreni."Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer ... som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov." – Joseph Frank, Dostoevsky

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

Charles Bukowski (1920-1994), der ofte betegnes som kultforfatter, var en af efterkrigstidens mest markante amerikanske forfattere. Han beskæftigede sig i både lyrik og prosa hovedsagligt med den hvide underklasse, og hans skrivestil er kendetegnet ved sin forening af rå beskrivelser, en poetisk tone og befriende sort humor. Han er især kendt for sine fem semibiografiske romaner om Henry Chinaski: Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989). ”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

Orson Scott Card (f. 1951) er en amerikansk forfatter, der skriver inden for flere forskellige genrer, men som hovedsageligt er kendt for sine science fiction-romaner. Enders strategi (1985) er hans mest kendte, og både for den og for efterfølgeren Speaker for the Dead (1986) vandt han de to højeste priser inden for science fiction-genren: The Hugo Award og The Nebula Award.Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew ”Ender” Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller."Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok." – Booklist"Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!" – Jens Stürup, Proxima"Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre." – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

Nyoversættelse af Trine Søndergaard og Tine Roesen 2017.Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar ThomassenI Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetikI Julefest og bryllup (1848) berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.Samlingen afsluttes med En dreng til juletræsfest hos Kristus (1876), en sørgelig historie om de fattige og hjemløse i Sankt Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten.I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her."Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen"Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov"Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland

Juan og Alice Chicoy ejer en restaurant med tilhørende autoværksted i et øde vejkryds nær den mexicanske grænse. Mens den koleriske Alice passer restauranten sammen med en romantisk drømmende servitrice, passer den rolige, mandige Juan værksted og buskørsel sammen med lærlingen ’Bumse’, hvis tanker kredser om damer. I et forfærdeligt uvejr kører bussen en dag fast på en øde, mudderfyldt vej i Californien. Og i den usædvanlige situation opstår en række spændinger mellem de otte tilfældigt sammenbragte personer, der får den polerede overflade til at briste og personerne til at afsløre deres sande karakter og nå til nye erkendelser. Et eksistentielt drama.”I virkeligheden har Steinbeck med denne bus og dens passagerer tegnet et rystende billede af det moderne samfund og dets mennesker. Mr. Pritchard er forretningsmanden, den velpressede kedsommelighed i egen høje person. Penge, procenter, profit er hans devise. Konen er forkælet, datteren Mildred supermoderne og frisindet og køn; hun forelsker sig kødeligt i chaufføren Juan, mandfolket, kraften, sundheden. Så er der Ernest Horton, der sælger morsomme artikler fra ’Spøg- og Skæmt-Selskabet’: knuste tæer og tommelfingre, som man kan trække af og på til forlystelse for slægt og venner. Heller ikke skøgen mangler i selskabet, Camilla Oaks hedder hun, og om hendes struttende forfængelighed kredser alle af mandkøn, unge og gamle, fromme og syndige.” – Erik Knudsen”En mægtig præsentation i sin art af en kolossal koncentreret kraftkilde. Et sprængfærdigt atom af en bog.” – Hans Brix”Aldrig har Steinbeck skrevet en så kunstnerisk behersket og fuldendt eller en så meningsfuld dybtloddende bog som denne … om nutidsmenneskets sjælelige nød og forvirring, dets angst og ensomhed, dets rørende drømme og længsler og først og fremmest dets dyriske begær og tarvelige egoisme … [Men romanen får] lys og varme af hans følelse af medansvar, af kærlig medfølelse og især af hans forstående humor.” – Jørgen Claudi”En af Steinbecks bedste bøger.” – Newsweek

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage? "Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken"Fortællingen om det forældreløse barn, der bliver sendt op for at bo hos sin bedstefar på alpen, hendes ophold i Frankfurt og hendes triumferende hjemkomst er muligvis mere populær hos verdens børn end Harry Potter-serien." – Daily Telegraph"Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse. Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue. "En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." - Bent Mohn, Politiken "Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" - Poul Borum, Ekstra Bladet

Mytteri på Bounty er baseret på den historiske hændelse i 1789, hvor en del af besætningen på det engelske skib H.M.S. Bounty med understyrmand Fletcher Christian i spidsen begik mytteri mod deres kaptajn William Bligh. I romanen af Nordhoff & Hall følger vi den fiktive jeg-fortæller Roger Byam (baseret på Peter Heywood), der som ung kadet kommer med på Bountys sejlads mod Tahiti, hvor han skal samle informationer om de indfødtes sprog. Gennem Byam hører vi om kaptajn Blighs uretfærdige behandling af sit mandskab, om mytteriet og om hans egen og andre af besætningsmedlemmernes efterfølgende dramatiske skæbner. Mytteri på Bounty har været filmatiseret flere gange, bl.a. i 1962 med Marlon Brandon i rollen som Fletcher Christian. ”Mytteri på Bounty består af det stof, som eventyrbøger er gjort af. Dens historiske nøjagtighed gør den ikke mindre spændende. Fortællestilen er bemærkelsesværdig med sin ægte 1700-talsfornemmelse og er samtidig forfriskende charmerende og smuk.” – New York Times”En helt og aldeles usædvanlig og fuldstændig tilfredsstillende bog.” – Saturday Review”Ikke blot en fortælling om havet; en fortælling om livet selv, om de varierende aspekter af godt og ondt i menneskeheden.” – Boston Transcript

Munterhedens hus handler, som så mange af periodens store romaner, om penge og social status. Handlingen udspiller sig i de øverste samfundslag i New York, hvor den unge smukke Lily Bart dygtigt navigerer rundt i selskabslivet i håbet om at finde sig en rig ægtemand, der kan være den økonomiske redning for hendes luksuriøse levevis. Men mens Lily Bart, efter flere fatale fejltrin, må se sin agtelse dale i takt med, at sladderen om hende tager til, er der andre, der stiger i samfundet. Den unge forretningsmand Rosedale gennemskuer hurtigt det overfladiske iscenesatte miljø og foreslår Lily Bart en handel, hun er nødt til at tage op til overvejelse. For er man ikke en del af sæsonens fastlagte mønster, svæver man sfæreløs rundt i et tomrum af selskabelig ikke-eksistens. "Kærligheden gjort til socialt instrument, til personligt værdipapir. Ensomheden ud over giftegrænsen skildret som regulær 'konkurs'. Wharton leverer, fra et uvant miljø, knivskarpe og farverigt underholdende illustrationer af, hvad Marx mente med, at pengene i klassesamfundet umenneskeliggør forholdene mellem mennesker." – Søren Vinterberg, Politiken "Edith Whartons psykologiske sans, hendes detaljerede kendskab til sit miljøs for- og bagsider, hendes fint afbalancerede satiriske indfaldsvinkel og hendes stilistiske mesterskab gør hende til en væsentlig forfatter i det tyvende århundredes litteratur …" – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten "Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed."Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne." - Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! ... Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det. ... Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning." - Marie Guldager, Litteratursiden"… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt." - Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad"I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog - en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning - måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer - ikke på det den anden siger - men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller." - Joseph Frank, Dostoevsky - The Miraculous Years, 1865-1871

“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881.I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥"... af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846-1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij ... Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad"Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ "Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor. (...) Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen." – Louise Trankjær, Skriv for livet "Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid – og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866." – Katrine Lester, Bogblogger.dk"… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957"… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed." – Social-Demokraten, 1957 "Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle." – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957"Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker." – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time "… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov." – Philip Toynbee, Observer"Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden." – Anthony Burgess, Guardian "… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed." – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er sidenhen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.Scarlett O’Hara – ung, karismatisk og egenrådig – lever et privilegeret liv som datter af en rig bomuldsplantageejer i Sydstaternes Amerika. Scarlett er viljestærk, stolt og egoistisk. Hun virker magnetisk tiltrækkende på omegnens unge mænd, hvis opmærksomhed hun sikrer sig med veltilrettelagt manipulation. Men da den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bryder ud og raser, vendes der op og ned på tilværelsen, som Scarlett kender den.Scarlett er ulykkeligt forelsket i den blide, intellektuelle og vege Ashley Wilkes. Hun holder blindt fast i sin kærlighed til Ashley og har ikke blik for den mand, som om nogen forstår hendes hjertes væsen, Rhett Butler. De er to alen af et stykke – egenrådige, viljestærke og passionerede.”Handlingens kærlighedskamp er så spændende, så æggende som noget, man har læst. En forrygende bog og en litterær begivenhed.” – Frederik Schyberg”Borte med blæsten er romantik for stort orkester. I sit historiesyn, i sin menneskeskildring og i sit store greb om læseren. Den genre er ikke lavet bedre før og er ikke siden overgået.” – Malin Lindgren”En dundrende god roman. Den vil blive slugt med begejstring og nydt med salig fryd. Den er underholdende (…). Den er historie og nutid, nem og vanskelig, opmuntrende og forstemmende, tyk og dog koncentreret.” – Hakon Stangerup

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske

Mary O’Hara (1885-1980) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er især kendt for trilogien om livet på en amerikansk heste-ranch: Min ven Flicka, Tordenskyen og De grønne vidders land, som blev internationale bestsellere. I Min ven Flicka følges den 11-årige Ken McLaughlin, der lever på en ranch i Wyoming sammen med sin bryske, energiske og regelrette far, sin milde forstående mor og sin praktiske storebror Howard. Ken er en drømmer og dagdriver, der klarer sig dårligt i skolen og til sin fars store fortrydelse ofte begår kluntede fejl og forsømmelser i arbejdet med hestene på ranchen. Dette til trods for, at det eneste, Ken drømmer om, er at få en plag, han kan kalde sin egen, ligesom Howard har. Faderen tror ikke, han magter ansvaret, men overtales til sidst af moderen. Ken kan selv vælge sin plag, og da han en dag er ude at ride og ser det smukkeste, vilde, rødgule hoppeføl, er han ikke i tvivl om, at det er den, han vil have. Faderen misbilliger valget af en så vild hest, oven i købet med en plettet stamtavle, men Ken holder fast ved Flicka, som han har navngivet hoppeføllet. Det er en historie om det stærke bånd, der kan opstå imellem en dreng og hans hest, om sønnens stræben efter anerkendelse af faderen og om at blive voksen og begynde at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. I historien er indflettet pragtfulde skildringer fra ranchen med den omgivende vilde og storslåede natur, bjergene, de vidtstrakte sletter, som hestene færdes på, og sidst men ikke mindst får man et levende indtryk af livet på ranchen, af Ken og hans familie, hvis sorger og glæder man lever med i. Min ven Flicka er ligesom de øvrige to bøger i serien solgt verden over og er alle blevet filmatiseret ad flere omgange, senest i 2010 og også sendt som TV-serie gentagne gang. Flicka trilogien hører til de klassiske hestebøger, der læses igen og igen af nye generationer af hesteinteresserede. "En smuk bog ... Den vil bevæge sig ind i det grænseområde, hvor nogle af de mest elskede bøger på det engelske sprog lever evigt, på hylden med Skatteøen og Dumas og Dickens og Mytteriet på Bounty" - New York Herald Tribune

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst."... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, *****"... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet"I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden."Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra. ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." - Klaus Rifbjerg, Politiken"Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus. ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." - Lektørudtalelse"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare."Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. "Northanger Abbey er en satire over dårlige romaner og deres læsere, men den er samtidig en eviggyldig autentisk fortælling om, hvordan en naiv og fantasifuld ung pige på 17 opdager verden og bliver klogere." - Poul Borum, Ekstrabladet "Jane Austens gotiske parodiroman, Northanger Abbey, er stadig en fornøjelse at læse. ... tonen er i særklasse munter, og løbende parodierer Austen datidens svar på krimien: den gotiske roman." - Leonora Christina Skov, Weekendavisen "Romanen giver en utroligt underholdende beskrivelse af datidens overfladiske liv i den velbeslåede middelklasse med dens nøgterne sammenkobling af ægteskab og økonomi. Også Austens satire over den gotiske roman, der gør det svært for hovedpersonen at skelne mellem fiktion og virkelighed, er frydefuld læsning. ... Efter 200 år er romanen stadig en stor læseoplevelse. Ikke mindst fordi den ikke kun er en velskrevet samtidssatire, men også en evigtgyldig udviklingshistorie." - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er sidenhen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.Scarlett O’Hara – ung, karismatisk og egenrådig – lever et privilegeret liv som datter af en rig bomuldsplantageejer i Sydstaternes Amerika. Scarlett er viljestærk, stolt og egoistisk. Hun virker magnetisk tiltrækkende på omegnens unge mænd, hvis opmærksomhed hun sikrer sig med veltilrettelagt manipulation. Men da den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bryder ud og raser, vendes der op og ned på tilværelsen, som Scarlett kender den.Scarlett er ulykkeligt forelsket i den blide, intellektuelle og vege Ashley Wilkes. Hun holder blindt fast i sin kærlighed til Ashley og har ikke blik for den mand, som om nogen forstår hendes hjertes væsen, Rhett Butler. De er to alen af et stykke – egenrådige, viljestærke og passionerede.”Handlingens kærlighedskamp er så spændende, så æggende som noget, man har læst. En forrygende bog og en litterær begivenhed.” – Frederik Schyberg”Borte med blæsten er romantik for stort orkester. I sit historiesyn, i sin menneskeskildring og i sit store greb om læseren. Den genre er ikke lavet bedre før og er ikke siden overgået.” – Malin Lindgren”En dundrende god roman. Den vil blive slugt med begejstring og nydt med salig fryd. Den er underholdende (…). Den er historie og nutid, nem og vanskelig, opmuntrende og forstemmende, tyk og dog koncentreret.” – Hakon Stangerup

Anden verdenskrig synger på sidste vers, da Lena Brücker møder soldaten Hermann Bremer i Hamburgs sønderbombede gader. De indleder et kær­lighedsforhold og forskanser sig i hendes lejlighed. Bremer beslutter sig for at desertere, i kærlighedens navn og for at undgå den visse død ved fronten. Da krigen når sit endeligt skilles de, og Brücker forsøger at navigere i efterkrigs­tidens virvar af ruiner, sortbørs og besættelsesmagter.Det er den historie, den aldrende Brücker fortæller til romanens jeg-fortæller fyrre år senere på et plejehjem lidt uden for Hamburg. Egentlig skulle det have handlet om currywursten, som Brücker efter sigende har opfundet, men vejen til dén historie går gennem nazitiden og efterkrigstiden.Bogen indfanger og skildrer stemningen af krigstidens paranoia, angst og usikkerhed og efterkrigstidens forhåbninger, desperation og pionerånd. Ro­manen er et stykke erindringskunst og en blotlæggelse af en traumatisk og spændende periode i tysk historie, hvor verdensomspændende hændelser er spejlet i det små, i menneskets hverdagsliv med alle dets bekymringer, håb og ønsker. Uwe Timms velanmeldte og mest kendte roman handler ikke nær så meget om currywursten, som den handler om krigen og dens eftervirkninger.“Et lille, perfekt festmåltid: fuld af liv, hjerte, ånd og latter, alt sammen krydret med sorg og håb.” – Kirkus Reviews“Uwe Timms novelle er en vellykket, krydret og et med stor omhu fortalt stykke prosa, der handler om menneskets lykke og lidel­se og opdagelsen af currywursten.” – Neuen Zürcher Zeitung“[…] en genial historie om god gammeldags husmandskost!” – Berliner Zeitung “Raffineret fortalt” – Die ZeitUwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er en af de mest betydningsful­de og mest læste nulevende tyske forfatte­re. Flere af hans romaner er blevet filmati­seret, og Timm har modtaget nogle af lan­dets mest fornemme priser og udmærkelser.Opfindelsen af currywursten, der udkom i 1993, er Uwe Timms mest kendte roman. Den er trykt i mere end tyve oplag og blev filmatiseret i 2008.