Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Berlingske Media Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Alt hvad du gerne vil vide om Big Bang, universet, galakser, rumrejser og rumvæsner
    af Lars Henrik Aagaard
    198,95 kr.

    NedtællingSpænd dig godt fast i rumskibet. For nu er der lift off til en forrygende opdagelsesrejse mellem stjerner, planeter, galakser og hele vejen ud til verdens ende. Eller i hvert fald så tæt på, vi kan komme. Undervejs får du klare svar på de største spørgsmål, du overhovedet kan stille om universet: Hvordan begyndte det hele? Er der andre universer end vores? Hvor stort er universet? Hvad er et sort hul? Hvor mange stjerner, planeter og galakser er der? Findes der andre kloge væsner end os? Går Jorden under? Forsvinder universet til sidst? Illustrereret med masser af farvefotos. Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist og quizmaster på avisen Berlingske. Han er desuden forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, ikke mindst bestsellerne Hvor langt er der til verdens ende? og Hvad er månen lavet af?

  • - En guide til din digitale ledelsesudfordring
    af Tune Hein & Thomas Honoré
    200,95 kr.

    ”Disruption” er et af de mest hypede begreber i erhvervslivet. Hurtige skift i markedet kan være livstruende for din virksomhed, hvis ikke du reagerer og er handlekraftig. I dag kommer ændringerne i markedet ofte fra Silicon Valley, der konstant skaber nye digitale trends, som gør livet lettere for brugerne og sværere for mange virksomheder. Men disruption sker ikke kun via IT: gratis-aviser, delebiler og lavpris-teleabonnementer er alle trends, der påvirker markedet og kan gøre klimaet hårdt for din virksomhed. Disruption er her for at blive. Men det behøver bestemt ikke at være dårligt… I Disruption guider Tune Hein og Thomas Honoré dig til en virksomhedsledelse, der tager udfordringen op og gør disruption til din fordel frem for din død. Hein og Honoré giver dig en gennemgang af hvordan digitalisering, deleøkonomi og globalisering skaber grobunden for den perfekte storm i markedet, og hvordan netop du kan udnytte de skiftende markedsforhold. Tag kampen op, digitaliser, sig farvel til gamle rutiner, og aktiver al din handlekraft! Disruption er en guide i fem dele, som byder på ledelsesstrategier og cases, der skridt for skridt gør dig klar til at møde udfordringerne i et hastigt skiftende marked.

  • - 50 store spørgsmål til professoren
    af Lars Henrik Aagaard
    91,95 - 147,95 kr.

    Her er de ærlige svar på 50 af de største og vigtigste spørgsmål i livet. Om alt fra verdens, dyrenes og menneskets skabelse til svarene på, hvordan du bliver rig og berømt. Er spøgelser virkelige?Hvorfor er der jordskælv og vulkanudbrud?Er universet uendeligt?Hvad er den største opfindelse?Hvorfor er der krig?Hvad sker der, når man dør? Velkommen til en verdensomrejse, som endelig kan tilfredsstille din nysgerrighed.

  • - 50 nye spørgsmål til professoren
    af Lars Henrik Aagaard
    160,95 kr.

    Velkommen til den største opdagelsesrejse, du kan forestille dig!Her er de ærlige svar på 50 af de største og vigtigste spørgsmål i livet. Om alt fra rummets, Jordens og hjernens dybder til svarene på, hvordan en atombombe og en flyvemaskine virker. Findes der kannibaler?Hvad var der før, universet blev skabt?Hvad er verdens klogeste dyr?Hvordan ser der ud nede i Jorden?Hvem er verdens mest berømte menneske?Kan vi komme til at leve evigt?Har jeg en sjæl? Dette og mange andre spørgsmål får du svar på, når Professoren giver sit bud i form af små, underholdende og spændende tekster om videnskab og historie. Forfatteren Lars Henrik Aagaard er professoren fra Kid’s News og videnskabsjournalist på Berlingske, og i Hvad er månen lavet af? guider han dig rundt i nogle af de tankevækkende og interessante perspektiver, som livets store spørgsmål åbner op for. Af forfatteren til bestselleren Hvor langt er der til verdens ende?

  • - Korrespondance mellem to generationer
    af Maise Njor & Asta-Maja Njor Boisen
    200,95 kr.

    Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om at tale med sin hund (det må man ikke), om italienske mænd, om at være bange for hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Ubagt snobrød er både en sjov og alvorlig coming-of-age-korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor. Asta-Maja Njor Boisen (f. 1996) er student fra Gl. Hellerup Gymnasium, har været aktiv i ungdomspolitik, er netop vendt hjem fra Rom og går for tiden på Højskole i Holbæk. Maise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Michael Laudrups Tænder" og opfølgeren "Charlie. Hotel. Oskar. Kilo." Denne bog er skrevet med den lille, førstefødte datter, som nævnes i de bøger ...

  • - Alt hvad du gerne vil vide om livet, mennesker, klima, vulkaner, og jordens indre
    af Lars Henrik Aagaard
    200,95 kr.

    Hvorfor er der bjerge og have?Kommer vi virkelig fra aberne? Hvordan var Jorden på dinosaurernes tid?Hvorfor er der jordskælv og vulkanudbrud?Hvad bliver Jordens og menneskets skæbne? Pak rygsækken og husk bjergstøvler og dykkerdragt, for nu skal du på opdagelsesrejse på din utrolige planet. Du rejser helt tilbage til Jordens vilde fødsel og videre ned i ur-havet, hvor livet blev tændt. Du vil opleve, hvordan dinosaurerne dør, og mennesker opstår, og du kommer til at klatre op på de højeste bjerge, ned i glødende vulkaner og helt ind til Jordens hede kerne. Undervejs får du svar på alle dine spørgsmål om kloden lige under dine fødder - den tredje planet fra Solen. Bogen er fyldt med flotte billeder.Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, blandt andet de roste bestsellere "Hvor langt er der til verdens ende?", "Hvad er Månen lavet af?" og "Rejsen til rummet". Udgives i samarbejde med Berlingske Media

  • - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
    af Ahmed Akkari & Martin Kjær Jensen
    236,95 kr.

    Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

  • af Bent Blüdnikow
    221,95 kr.

    Historien om nogle af de mest dramatiske dage i Danmarks historie.Den 7. oktober 1943 gik Bent Blüdnikows far, Benjamin, sammen med ni andre jøder om bord i en robåd, der skulle fragte dem fra det besatte Danmark til sikkerhed i Sverige. Båden kæntrede, og alle ombordværende, inklusive et lille barn, endte i Øresunds kolde vand. Syv blev reddet; tre druknede.Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943. Men vi begynder længere tilbage i tiden, hvor fattige jødiske immigranter i begyndelsen af det 20. århundrede kom fra Østeuropa til Danmark. Nazisternes hensigter i Danmark er endnu en gåde. Hvilken rolle spillede tyske og danske nazister, det jødiske samfunds ledelse og danske politikere?Bent Blüdnikows gribende beretning bygger på samtaler med hans forældre, deres dagbøger, interviews med overlevende fra robåden og andre danske jøder. Det er historien om en tid, hvor mennesker blev jaget som dyr, og danske hjælpere udviste heltemod.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.