Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette femte samlebind i Blueberry – De samlede eventyr indeholder tre af seriens mest skelsættende album: Chihuahua Pearl500.000 dollars værdBalladen om en ligkisteBlandt dette binds omfattende ekstramateriale på mere end 50 sider kan nævnes:Jean-Michel Charliers detaljerede fortælling om virkelighedens Blueberry – som i Frankrig altid har været en del af albummet ”Balladen om en ligkiste”, men aldrig blev medtaget i danske udgaver. Den kan derfor nu langt om længe læses i sin helhed på dansk for første gang, rigt illustreret med historiske fotografierHistorien om hvordan Charlier fandt vidnesbyrd til fortællingen i arkiver i USA, og hvordan videnskabsmænd og forskere tiggede og bad ham om at afsløre de historiske kilderRigholdig eksempelsamling med gengivelse af sider fra Blueberry, som JeanGiraud genfarvelagde og i et vist omfang omtegnede forud for albumudgaverne af historierneIntroduktionen af den i første omgang manipulerende og egoistiske femme fatale Chihuahua Pearl, hvis psykologiske drivkraft viser sig at være langt mere kompleks end som så, og som Mike Blueberry har svært ved at håndtere sine følelser overfor – samt historien om, hvor hendes funklende tandsæt og cigarilloen på forsiden kom fraHvordan Blueberry-sagaen nu for alvor tager kurs mod helvede … dybere ned i snavs, støv, ubarberethed og syrlig stank af sved i en hidtil uset ramme af skånselsløshed og bedrag – og hensætter læseren i åndeløs spænding og svime over den mageløse grafiske udførelseDescifrering af Jean Girauds kunstneriske praksis, hans besættelse af frontierlandskabets kunst og hans inspirationskilder og åndsfæller inden for tegneserier, billedkunst og film med 54 kommenterede, illustrerede referencerDen verdensberømte westerntegneserie Blueberry, skabt af forfatteren Jean-Michel Charlier og tegneren Jean Giraud i 1963, har været udgivet på dansk i flere forskellige udgaver siden 1969.Fra og med 2019 genudgiver Cobolt hele hovedserien i en enestående, nyrestaureret kollektion bestående af ni store samlebind i forbilledlig kvalitet. De nye samlebind er allerede blevet kaldt for ”den sande og hellige udgave” af den berømte tegneserie.I 50-året for de første danske udgaver kan seriens mange fans glæde sig til: Nyrestaureret trykmateriale, så hver eneste side fremstår præcis, som den gjorde i de allerførste franske udgaverNy dansk oversættelse for første gang i 50 år, der bringer dialogen i overensstemmelse med og giver den samme omfang som den originale tekstTrykt på delikat retroagtigt papir, så farverne fremstår, som det var tiltænkt - Fyldigt, rigt illustreret og helt nyudarbejdet ekstramateriale i hvert bind om seriens tilblivelse med mange aldrig før sete illustrationer og dokumenterStørre format end nogen sinde: 24 x 32 cmNi store samlebind i solid indbinding Samlebindene udkommer med cirka et halvt års mellemrumPressen skrev om Blueberry – De samlede eventyr:”God cowboyramasjang i fornemt udstyr ... Smukke landskaber og dramatiske actionscener.” - Politiken *****”Et aldeles forrygende fortalt westerndrama ... Et af westerngenrens genuint episke værker.” - Information”En dejlig genudgivelse i flot udstyr.” - Litteratursiden.dk”Flot er det. Imponerende flot.” - Serieland.dk *****”En virkelig god og overraskende velfortalt tegneserieoplevelse.” - Kulturkapellet”Nye læsere kan begynde her, og gamle kan glæde sig over et smukt gensyn ... Tak til Cobolt!” - Bogrummet.dk”Kvaliteten i top fra starten ... En sand fornøjelse.” - Mest om bøger ****”Den bedste europæiske tegneserie i realistisk stil ... Klassiker i luksusudgave.” - Nummer9.dk ****
Hvad er det for folk, der lever i universet? Hvordan ser de ud? Hvilke fantastiske dyr kan man finde på fjerne planeter? Disse spørgsmål, som mennesket har stillet sig selv i århundreder, bliver nu langt om længe besvaret med dette epokegørende galaktiske leksikon, hvor alle de skabninger Linda og Valentin har rmødt på deres rejser, præsenteres indgående og overordentlig rigt illustreret. Det uundværlige tillægsbind til Linda og Valentins samlede eventyr.
Med kulsort humor og med tuschpennen dyppet i hudflettende satire spidder André Franquin menneskelig idioti i alle dens former. Han revser blandt andre magtgale militarister, religiøse hyklere, skydegale jægere og alskens profitmagere – samt helt almindelige skvadderhoveders dårskab, begærlighed og dobbeltmoral. Jordens undergang som følge af atomkrig eller en økologisk katastrofe er et andet tilbagevendende emne. Alt formidles på en humoristisk, overraskende og enestående personlig måde. Trods emnevalgene er det meste overordentlig morsomt – omend smilet stivner en smule indimellem, når læseren får sat sin etik på prøve. Selv om det er næsten fyrre år siden, Franquin skabte sine sorte sider, er de desværre stadig lige universelle og aktuelle. De udkom første gang på dansk i 1982 og er kommet i mange oplag siden da. Denne nye udgave i ekstra stort format indeholder en rigt illustreret introduktion om deres tilblivelse og udgivelseshistorie.
Som uddannet elektroingeniør har det været uundgåeligt for Yoko Tsuno at møde adskillige avancerede robotter på sin vej – både hjemme og ude. Hun fik allerede en smagsprøve på robotteknologi i sine første, korte eventyr, der foregik på Jorden – og senere har hun mødt nogle virkelig avancerede eksemplarer ude i rummet. I den forladte rumby Kifa bruger en galning med storhedsvanvid forviste robotter til at hævne sig på vineanerne. Og på rumkirkegården Ultima sprøjtes levende væseners sjæle ind i robotter med henblik på at opnå udødelighed. Er intelligens og følelser udelukkende forbeholdt mennesker? Nogle af de robotter, Yoko møder, viser det modsatte. Temaet for dette sjette samlebind med den japanske elektronikingeniør og hendes venner er robotter – og ikke mindst hvordan menneskeheden kan påvirkes af robotter og omvendt. Et emne, der bestemt ikke er blevet mindre aktuelt, end da Roger Leloup uhyre fremsynet skabte de tre klassiske album, som er med i dette samlebind: Eksplosiv højspænding, Robotterne fra Kifa og Sjælenes port. Tre af Yoko Tsunos klassiske eventyr, som ikke har kunnet fås i mange år. Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse. Pressen skrev om de tidligere samlebind: “Som altid er tegningerne sublime.” ****** – Serieland “Nostalgisk fryd.” ***** – Berlingske “Forrygende flot med et væld af lækkert ekstramateriale.” ***** – Ekstra Bladet “Man overvældes af detaljeringsgraden og det enorme arbejde, der er lagt i hver enkelt tegning.” – nummer9.dk
På planeten Vinea – to millioner lysår fra Jorden – iværksættes en ekspedition, der snart udvikler sig til et mareridt, for i de fjendtlige landskaber truer gigantiske insekter, som er programmeret til at dræbe … På en satellit arbejder unge kvinder med at skaffe energi til en byplanet, der flakker om i rummet, men de er døden nær på grund af stråling … I en by på havets bund opfostres børn til at blive dødbringende teknikere … På Vinea såvel som på Jorden fører voldsomme magtkampe til livsfarlige forhold – og Yoko Tsuno har brug for al sit mod, sin tekniske kunnen og sin stædighed i sine forsøg på at skabe fred mellem universets forskellige racer. Temaet for dette femte samlebind med den japanske elektronikingeniør og hendes venner er – ligesom det første samlebind – Yokos nære venskab med nogle af de blåhudede vineanere, og hvad det kræver at forsøge at skabe fred mellem universets mange forskellige racer. Tre af de klassiske historier med Yoko Tsuno samlet til én lang fortælling prydet med tilføjede helsidesillustrationer: Titanerne, Lyset fra Ixo og Dybets dronning. Tre af Yoko Tsunos klassiske eventyr, som ikke har kunnet fås i mange år. Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse.
Albummet sender Tintin, Terry og kaptajn Haddock til Klow, hovedstaden i Syldavien, inviteret af professor Tournesol. Han arbejder nemlig på et tophemmeligt projekt: en raket, der skal bringe mennesker til Månen for første gang.De to album om månerejsen, Mission til Månen og De første skridt på Månen, udkom første gang i 1953 og 1954. Hergé skabte altså historierne femten år før Apollo 11-missionen i 1969 og endda før opsendelsen af Sputnik-satellitten i 1957.Retroudgaverne med Tintin er Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.De første skridt på Månen var tidligere oversat med titlen Månen tur-retur, 1. del.
Bind nr. 10 i den kronologiske genudgivelse.Stort bredt format med alle søndagssider i farver
Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det ... Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner! Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Andet bind udkommer efteråret 2021.
Den store Asterix 2 indeholder de to klassiske historier Asterix og goterne og Asterix som gladiator samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. I Asterix og goterne ledsager Asterix og Obelix Miraculix til den årlige druidekonference i Nyskoven. De ænser imidlertid ikke, at en bande barbariske gotere har lagt sig i baghold, parat til at bortføre årets druide – som naturligvis bliver Miraculix, hvem ellers? Men når gallere, gotere og romere pludselig alle sammen er på kant med hinanden, er det svært at kende ven fra fjende - og forvirringen bliver ikke mindre af, at Asterix og Obelix klæder sig ud som både gotere og romere. I Asterix som gladiator tager Romerne Trubadurix til fange og fører ham til Rom som en gave til Julius Cæsar. Asterix og Obelix sætter efter ham om bord på den fønikiske købmand Simonix’ galej. Imens aner Cæsar ikke, hvad han skal stille op med Trubadurix og sender ham til cirkus som løvefoder. For at frelse Trubadurix må Asterix og Obelix optræde som gladiatorer, og snart får de indført en helt ny form for gladiatorkampe, som romerne og Cæsar aldrig har set før. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.
Yoko Tsunos kinesiske eventyr er – ligesom Kina selv – en righoldig blanding af nutid og fortid, fantasi og virkelighed. Vi begynder i 1980’ernes Hongkong, hvor der tilsyneladende er mere end ét havuhyre i vandet, og fortsætter til middelalderens Kina. Yoko fascineres af fortællingen om kejser Tchen Tsungs tredje hustru, Sin Yi – en seksårige pige, der levede i Sungdynastiets tid og døde under mystiske omstændigheder. Ved hjælp af sin veninde Monyas tidsmaskine rejser Yoko til det 11. århundrede i et forsøg på at ændre lille Sin Yis ulykkelige skæbne. Det bliver starten på en række dramatiske begivenheder, som får flere uforudsete konsekvenser. Temaet for dette fjerde samlebind med den japanske elektronikingeniør og hendes venner er de kinesiske eventyr – og dermed naturligvis Yokos møde med pigen Lotusblomst, der kommer til at følge hende. Tre af de klassiske historier med Yoko Tsuno samlet til én lang fortælling prydet med tilføjede helsidesillustrationer: Dragen fra Hongkong, Den himmelske junke og Tågernes pagode. Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse.
I anledning af den belgiske tegneserieskaber Roger Leloups 80-års fødselsdag 17. november 2013 udgiver Cobolt det første samlebind med hans berømte albumserie og den kvindelige, japanske elektronikingeniør Yoko Tsuno.Roger Leloup har lavet tegneserier, siden han var 17 år. Fra midt i 1950’erne og op gennem 1960’erne var Leloup ansat på Hergés tegnestue, hvor han forestod tegninger af enhver form for teknik, blandt andet det berømte fly "Carreidas" i Tintin-historien Rute 714 til Sydney. Han var således ikke hvem som helst, da han i 1970 skabte sin egen tegneserie, Yoko Tsuno, som han nu har beskæftiget sig med i mere end 40 år ud af en samlet karriere på imponerende 63 år. Samlebindene udgiver ikke serien i strengt kronologisk orden, idet de enkelte historier er samlet tematisk med tre album i hvert samlebind. I dette første samlebind er det Vinea-historier, der er i centrum: Nærkontakt i Jordens indre, Vulcans Smedje og Vineas tre sole.Endvidere indeholder samlebindet naturligvis et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale, hvor Roger Leloup fortæller om Yoko Tsunos oprindelse og om sit arbejde med den populære og handlekraftige kvindelige figur, der har fornøjet læsere i fire årtier nu.
I 1984 sender Marjanes forældre den 15-årige rebelske pige ud af Iran for at skåne hende for fundamentalismens grusomheder og krigen mod Irak. Langt fra familie og venner indleder hun en ny tilværelse i Wien med alle teenageårenes fristelser og udfordringer, men til sidst må hun give efter for et voldsomt savn efter sit hjemland og rejse tilbage tilbage. Meget har imidlertid forandret sig, og Marjane føler sig fremmed i Iran. Hun forelsker sig og indleder kunststudier på universitetet i Teheran – men selv croquismodellerne skal posere fuldt tildækkede, og den altomfattende undertrykkelse og statsautoriserede chauvinisme får den unge kvinde til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Persepolis: Teheran tur-retur er anden og sidste del af Marjane Satrapis prisvindende graphic novel om opvæksten under den islamiske revolution i Iran.
Andet bind i samlebindsserien Yoko Tsuno af Roger Leloup. Sammen med Monya, det sidste overlevende menneske på Jorden i det 39. århundrede, og hendes tidsrejsemaskine skal Yoko Tsuno forsøge at frelse kloden fra de værste katastrofer: udslettelsen af hele menneskeheden ved hjælp af en kontraktionsbombe i 3872 – eller en rædselsvækkende pestemidemi i 1545, som truer med at bryde ud igen i vore dage. Fortid, nutid og fremtid blandes i en strøm af tid, hvis hvirvler Yoko må forsøge at følge for at reparere på menneskers fejlgreb ... eller for ganske enkelt at udfri en ung, balinesisk danserinde fra en grusom skæbne i 1350.Temaet for dette andet samlebind med den japanske elektronikingeniør og hendes venner er tidsrejser. Tre af de klassiske historier med Yoko Tsuno er samlet til én lang fortælling: ”Tidsspiralen”, ”De flyvende dæmoner” og ”Den sorte død”. Vi kommer således både med til Borneo, Bali og den smukke og historiske belgiske by Brugge i forskellige tidsperioder.Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse. Roger Leloup fortæller blandt andet om tidsrejsernes paradokser, og hvordan man forhindrer, at nogen bliver fortabt i tidens malstrøm. Leloup øser af sin store viden om science fiction-temaet og viser skitser og researchmateriale fra sit arbejde med serierne.
Sjette bind i den kronologiske samleudgave af Bill Wattersons verdensberømte tegneserie om drengen Steen og hans tøjtiger Stoffer. Steen & Stoffers publikum rækker langt ud over de normale tegneserielæsere, og den oprindelige udgave har været udsolgt og efterspurgt så længe, at denne helt nye udgivelsesrække fra starten har fundet mange både gamle og nye læsere.
AD RUMMETS VEJE indeholder syv afsluttede historier på 16 sider. Valentin medvirker i alle historierne, Linda medvirker i Asteroiden Tsirillitis og i De særeste prøver. Serien stammer fra omkring 1970 hvor Pierre Christin og Jean-Claude Mézières skabte de syv korte tegneseriehistorier. Historierne udkom oprindelig i pocketbogsformat, og de indgår ikke i den samlede saga om Linda og Valentin.
Dette sjette samlebind i Blueberry – De samlede eventyr indeholder fire af seriens mest skelsættende album: Lovløs Angel Face Brækket Næse Den lange march Ekstramaterialet fortæller denne gang blandt om, hvordan Jean Giraud på toppen af sin karriere som klassisk westerntegner for alvor slap sit alias, Moebius, løs og var med til at revolutionere tegneserien som udtryksform, hæve ambitionsniveauet til hidtil usete højder og gøre tegneserien voksen for alvor – altimens han som Jean Giraud ubesværet fortsatte med at tegne Blueberry. Læs eller genlæs for eksempel det enestående album ”Angel Face”, kendt som et højdepunkt i Giraud/Moebius’ såkaldte ”store blomstringstid”. Eller albummet ”Brækket Næse”, som Giraud selv anså for at være et af de mest tilfredsstillende album i hele hans karriere, idet han dog også udtalte, at hvis han var fortsat ad sporet med så ciselerede persontegninger og scenerier med lige så stor præcision som her, ville han være endt med at lave kobberstik. Den verdensberømte westerntegneserie Blueberry, skabt af forfatteren Jean-Michel Charlier og tegneren Jean Giraud i 1963, har været udgivet på dansk i flere forskellige udgaver siden 1969. Fra og med 2019 genudgiver Cobolt hele hovedserien i en enestående, nyrestaureret kollektion bestående af ni store samlebind i forbilledlig kvalitet. De nye samlebind er allerede blevet kaldt for ”den sande og hellige udgave” af den berømte tegneserie. I 50-året for de første danske udgaver kan seriens mange fans glæde sig til: Nyrestaureret trykmateriale, så hver eneste side fremstår præcis, som den gjorde i de allerførste franske udgaver Ny dansk oversættelse for første gang i 50 år, der bringer dialogen i overensstemmelse med og giver den samme omfang som den originale tekst Trykt på delikat retroagtigt papir, så farverne fremstår, som det var tiltænkt Fyldigt, rigt illustreret og helt nyudarbejdet ekstramateriale i hvert bind om seriens tilblivelse med mange aldrig før sete illustrationer og dokumenter Større format end nogen sinde: 24 x 32 cm Ni store samlebind i solid indbinding Samlebindene udkommer med cirka et halvt års mellemrum Pressen skrev om Blueberry – De samlede eventyr: ”God cowboyramasjang i fornemt udstyr ... Smukke landskaber og dramatiske actionscener.” - Politiken ***** ”Et aldeles forrygende fortalt westerndrama ... Et af westerngenrens genuint episke værker.” - Information ”En dejlig genudgivelse i flot udstyr.” - Litteratursiden.dk ”Flot er det. Imponerende flot.” - Serieland.dk ***** ”En virkelig god og overraskende velfortalt tegneserieoplevelse.” - Kulturkapellet ”Nye læsere kan begynde her, og gamle kan glæde sig over et smukt gensyn ... Tak til Cobolt!” - Bogrummet.dk ”Kvaliteten i top fra starten ... En sand fornøjelse.” - Mest om bøger **** ”Den bedste europæiske tegneserie i realistisk stil ... Klassiker i luksusudgave.” - Nummer9.dk ****
Dronning Caroline Mathilde sygner mere og mere hen efter at have opfyldt sin pligt som kongelig fødemaskine. Kong Christian 7. kæmper fortsat med sit skrøbelige sind og gør livet svært for dem, der kun har magten for øje. Derfor får Johann Friedrich Struensee til opgave at få styr på den uregerlige konge, men livlægen bringer mere med til det lille kongerige end bare sin viden om medicin. Måske bliver i morgen virkelig bedre?Pressen skriver om I morgen bliver bedre 1: Kongen"En ny stjerne er født"- Jyllands-Posten: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Suveræn tegneseriedebut"- Fyens Stiftstidende: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Elegant og fornemt udført"- Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ "Et brusende flot værk"- Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★ "Bragende flot debut... smuk og stemningsskabende"- Ekstrabladet: ★ ★ ★ ★ ★ "En imponerende debut"- Information "Årets bedste tegneseriedebut; en kongelig affære ligefrem"- Atlas Magasin
Asterix og Obelix, de to helte skabt af René Goscinny og Albert Uderzo, er tilbage i et nyt eventyr, som sædvanlig udtænkt af den berømte tandem Jean-Yves Ferri og Didier Conrad. Fås også i hardcoverudgave. Eskorteret af to arvernerhøvdinge søger en mystisk teenagepige tilflugt i den ukuelige gallerlandsby højt mod nord. Som bekendt er byen ikke som nogen andre galliske byer … men noget lignende kan man sige om Adrenaline: Hun er ikke som nogen som helst andre unge galliske piger! Romerske legionærer er lige i hælene på hende. Cæsar har besluttet, at hun skal omskoles til romersk livsstil for at påvirke andre galliske unge til at gøre det samme. Hun er nemlig datter af ingen ringere end selveste den store gallerhøvding Vercingetorix, som romerne ganske vist har besejret i slaget om Alésia. Men hvad kan ungmøen dog ikke finde på med sådan et fædrene ophav, hvis ikke hun bliver afrettet eftertrykkeligt? Ganske meget, viser det sig! Ikke blot sætter hun byen på den anden ende, efter at Majestix beder Asterix og Obelix om at holde et voksent øje med den rebelske og viltre tøs. Hun vil nemlig meget hellere bare have det sjovt sammen med landsbyens andre unge, der snart hjælper hende med at snige sig ud af byen – hvorefter hun tager kommandoen over piraten Rødskægs skib. Nu har Adrenaline ikke blot romerne i hælene, men også Asterix og Obelix …
Emilia og Bonnie opsøger kirken i Cornstone i nærheden af Edinburgh for at lægge blomster på tante Glorias gravsted. Pastor Macduff fortæller dem en tragisk historie om to forældreløse børn, der engang blev dræbt i en jernbaneoverskæring. De hviler i »Englegården« – et forsømt hjørne af kirkegården, hvor en statue af en engel vogter over dem. Besynderligt nok er den dateret 1934, et år før den fatale ulykke fandt sted. Dybt berørt af tragedien beslutter Emilia at bede sin tipoldefar, som endnu var i live i 1935, om at redde de to børns liv – og det kan hun kun gøre på én måde: ved hjælp af den tidsmaskine, der stadig står i annekset til hendes hus. Bonnie efterlades rådvild i nutiden, men alarmerer Yoko, som følger i Emilies fodspor og vil forsøge at afværge togkatastrofen. Men falke blander sig med engle, da Yoko samtidig får til opgave at transportere en mystisk mumie af en faraonisk prinsesse til Ægypten. Snart befinder Yoko, Vic, Pol, Emilie, Bonnie og den hemmelighedsfulde pige Dinah sig på en halsbrækkende mission ...
Frank Laursen arbejder i udlændingestyrelsen. I en arbejdskultur præget af kage, fredagsøl og jovial kontorhygge, håndterer han både asylsager og familiesammenføringer. Frank træffer en række dårlige valg, og alt, alt for langsomt opdager han omfanget af sin deroute. STYRELSEN er en graphic novel om manipulation, korruption og om en blød, dansk mands umærkelige fortabelse.
Thorgal er Europas største fantasytegneserie, skabt af forfatteren Jean van Hamme og tegneren Grzegorz Rosinski. I Thorgal-krøniken genudgives fremover den store, klassiske saga. Thorgalkrønikens tredje bind indeholder syv afsluttede historier med beretninger fra både Thorgals og Aaricias opvækst, samt mareridtseventyret Længslens magt. I Metallet som ikke eksisterede møder vi for første gang dværgen Thjazi, som i tusind år leder efter noget, der ikke findes, for at redde sit folk fra undergang. I Amuletten får vi mere at vide om, hvad der skete før Thorgals ankomst til Jorden. I Thjazis tårer er det udelukkende Aaricas snarrådighed og mod, der kan hjælpe den unge gud Vigrid med at finde tilbage til Valhal. Og så får vi fortællingen om den mystiske og hensynsløse Alinoe, drengen med det grønne hår – en historie, der for alvor beseglede Thorgals status som en stor succes og en tegneserie noget ud over det sædvanlige. Med spændende ekstramateriale om seriens tilblivelse og en stor guide til hele Thorgals univers.
Om Fremtidens araber 1: En barndom i Mellemøsten (1978-1984)Fremtidens araber er den sande historie om Riad Sattoufs barndom. Lille Riad vokser op som barn af en syrisk far og en fransk mor i Libyen og Syrien i 1980'erne. Faren er tilhænger af panarabismen, besat af tanken om, at araberne skal uddannes og en stor beundrer af de store arabiske diktatorer, Muammar Gaddafi, Saddam Hussein og Hafiz al-Assad. Derfor bliver et jobtilbud fra et universitet i Libyen starten på Riads barndom i Mellemøsten. Men kontrasten mellem de storslåede drømme og virkelighedens ufrihed, fordomme og grumheder kunne ikke være større.En selvbiografisk tegneserieDet arabiske forår, revolutionen i Libyen og borgerkrigen i Syrien. Som reaktion på de seneste års dramatiske hændelser i Mellemøsten begyndte den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf at fortælle om sin barndom i den arabiske verden. Sattouf lader sit barne-jeg fortælle historien, så det er gennem barnets øjne vi får formidlet et bevægende og tankevækkende indblik i mødet mellem kulturer, mennesker og livsanskuelser.Fremtidens araber er en politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie, der sammenlignes med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.Serien om Sattoufs barndom har solgt over en million eksemplarer i Frankrig alene og første del vandt i 2015 prisen for Årets bedste tegneserie ved tegneseriefestivalen i Angoulême. Serien er på seks bind.The New York Times: "Fængslende." Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★: "Stor humor og indlevelse." Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤: "En tegneserie til tiden." Weekendavisen: "Mesterlig fransk tegneserie - humoristisk, grum og vedkommende." Information: "Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en ny-klassiker."
Bruxelles, efteråret 1940 Tiderne er hårde, og den præst, Splint har lejet et værelse af, truer med at smide ham ud, hvis han ikke betaler huslejen. Som ved et mirakel kommer Splint imidlertid på en strålende idé: Sammen med Kvik vil han etablere et dukketeater for at sprede en smule glæde blandt Belgiens børn, der ellers ikke har meget andet at gå op i end krigens udfordringer og rædsler. Det tysk-jødiske kunstnerpar Felix og Felka, som er emigreret til Bruxelles, hjælper dem med at skabe kulisser og dukker, og den kreative Kvik skriver teaterstykker fulde af ramasjang og spektakel. Forestillingerne tiltaler en mæcen, og snart er Splint og Kvik på farten overalt i Belgien med deres omrejsende dukketeater. Men midt i det hele forelsker Kvik sig, og hans adfærdsmønster og hemmeligheder skaber alvorlige problemer for Splint – hvis egen forsvundne kæreste, Kassandra, muligvis befinder sig i Tyskland eller Polen … HÅBETS TID bliver i alt på omkring 330 sider fordelt på fire bind, der udgives 2018-2020, og er dybest set en roman, der blander action, humor, følelser, historiske sandheder og filosofiske refleksioner. Albummet Portræt af helten som troskyldig ung mand kan læses som en ouverture til HÅBETS TID, der kommer til at omfatte følgende fire bind : Første del: En dårlig begyndelse (2018) Anden del: Rædslerne tager til (2019) Tredje del: Ouverture til finalen (under forberedelse) Fjerde del: En afslutning og en ny begyndelse (under forberedelse) PRESSEN SKREV OM FØRSTE BIND AF HÅBETS TID : “Imponerende.” ****** – Nordjyske ”Velfortalt, meget interessant og ikke mindst ustyrlig flot udgivelse.” – Kulturkapellet ”En genistreg.” ***** – Serieland ”Mødet med en flygtet tysk jøde, der maler ’entartet’ kunst, fatter ethvert større dansk barn, der husker flygtningen Herbert fra ’Matador’ ... Émile Bravo holder sin sobre streg og sideopbygning i dæmpede ’krigs’-farvetoner.” **** – Politiken ”Émile Bravos projekt er imponerende.” **** – Nummer9
»Ved at tro på sine drømme kan mennesket virkeliggøre dem.«– Hergé Hergés to Tintin-album om månerejsen, Mission til Månen og De første skridt på Månen, udkom første gang i 1953 og 1954. Altså femten år før Apollo 11-missionen i 1969 og endda før opsendelsen af Sputnik-satellitten i 1957. Her er de samlet i en jubilæumsudgave i anledning af 50-året for menneskets første skridt på Månen den 20. juli 1969.
»Kan man på én gang være både her og andetsteds, nu og i morgen, ung og gammel i rumtidens kontinuum? Mit svar er ja. Eller nej. Det afhænger af hvem der stiller spørgsmålet.« I dette opfølgende bind til »Erindringer fra fremtiden« foretager Mézières og Christin atter sammen med deres yndlingsfigurer en række punktnedslag i nogle af de mytiske episoder fra deres verdensberømte science fiction-saga. Nye fortolkninger blandet med nostalgi, humor og overraskelser præsenteres af fremtidens – eller rettere sagt de forskellige mulige fremtiders – aktører, som selv lægger stemme til. Jean-Claude Mézières og Pierre Christin (begge født 1938) har skabt et helt nyt – og formentlig det allersidste – album med Linda og Valentin, som de lancerede i 1967.
Thorgal er Europas største fantasytegneserie, skabt af forfatteren Jean van Hamme og tegneren Grzegorz Rosinski. I Thorgalkrøniken genudgives fremover den store, klassiske saga. Thorgalkrønikens fjerde bind er ekstra udvidet og indeholder samtlige fem sammenhængende album med sagaen om Landet Qa: Bueskytterne Landet Qa Tanatloks øjne Den fortabte guds by Mellem mørket og lyset I Sagaen om landet Qa møder Thorgal for første gang den smukke, ondskabsfulde og begærlige Kriss af Valnor, der kommer til at få vældig indflydelse på resten af hans liv. Da Kriss af Valnor bortfører Thorgals søn, Jolan, kastes Thorgal og hans hustru, Aaricia, ud i et farligt eventyr til fremmede verdener og ender langt mod syd, hvor Jolans særlige evner nyder stor opmærksomhed i landet Qa. Med spændende ekstramateriale om seriens tilblivelse og en stor guide til hele Thorgals univers. THORGALKRØNIKEN er samlebindsudgaven af den klassiske tegneserie THORGAL Bind 1 og 2 findes endnu ikke på dansk, idet de i 2011 udgivne to samlebind med titlen THORGAL MAGNUM udgør en slags erstatning for dem indtil videre. Forhåbentlig bliver det muligt på et senere tidspunkt at genudgive disse to første samlebind, som tilsammen indeholder de første seks album i seriens originalrækkefølge, i samme format og udførelse som nærværende og kommende bind af THORGALKRØNIKEN. I Metallet som ikke eksisterede møder vi for første gang dværgen Thjazi, som i tusind år leder efter noget, der ikke findes, for at redde sit folk fra undergang. I Amuletten får vi mere at vide om, hvad der skete før Thorgals ankomst til Jorden. I Thjazis tårer er det udelukkende Aaricas snarrådighed og mod, der kan hjælpe den unge gud Vigrid med at finde tilbage til Valhal. Og så får vi fortællingen om den mystiske og hensynsløse Alinoe, drengen med det grønne hår – en historie, der for alvor beseglede Thorgals status som en stor succes og en tegneserie noget ud over det sædvanlige. Med spændende ekstramateriale om seriens tilblivelse og en stor guide til hele Thorgals univers.
Prinsesse Pauline er en forkælet møgunge.Hun driver hoffets ansatte til vanvid med spilopper, næsvisheder og uartige påfund. Men en dag tager kongen konsekvensen og vil ansætte en huslærer til hende. Den elskelige dværg Gammelpot er villig til at påtage sig opgaven, og han drager ud på en rejse sammen med Pauline, så hun kan lære noget om livet. Det bliver ikke helt ufarligt, for den lumske Ludo Mundsmurt har skumle planer. Og Gammelpot medbringer intet andet end sin vadsæk ... Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.
I Rackham den Rødes skat fortsætter historien fra Enhjørningen's hemmelighed. Med skattekort, dykkerudstyr og graveredskaber sejler Tintin, Terry og kaptajn Haddock mod Det Caribiske Hav for at lede efter det sunkne 'Enhjørningen' og sørøveren Rackham den Rødes forsvundne skat.Retroudgaverne er Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.
Tintin er på ferie i Schweiz, da han drømmer, at hans ven fra Kina er i store problemer i et sneklædt miljø. På samme tid kan han læse i aviserne, at der har været et dramatisk flystyrt i Nepal - og det viser sig til Tintins sorg, at netop vennen var ombord på det forulykkede fly.Tintin er overbevist om, at hans ven stadig er i live på trods af meldinger om, at ingen har overlevet. Sammen med kaptajn Haddock sætter han alt ind på at finde ham i Himalayas ufremkommelige bjerge, men snart frygter de, at de ikke er de eneste, der leder efter den kinesiske dreng.Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.