Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De kognitive metoder har over de seneste årtier vundet stort indpas i psykologiskog psykiatrisk behandling over hele landet. Metoderne har udviklet og forgrenet sig – og den terapeutiske effekt er dokumenteret videnskabeligt. Kognitiv adfærdsterapi(KAT) er en af de mest udbredte psykologiske behandlingsmetoder – både herhjemme og internationalt – og er anbefalet som førstevalg i de vejledende guidelines for psykoterapi. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER giver grundig viden om kognitiv adfærdsterapi, men også indsigt i hvordan mennesker med psykiske lidelser reagerer, og hvordan man som terapeut griber det praktisk an og overvinder barrierer i den psykologiske behandling. Bogen beskriver centrale aspekter af arbejdet med KAT, herunder: det vigtige ligeværdige samarbejde, modstand i terapien, medicin, særlige psykiske lidelser, organiseringen af kognitive behandlingsmiljøer, sundhedspersonalets tilgang og evidens. Grundbogens første del giver en nuanceret indføring i de kognitive metoder. Med forankring i den kognitive model kortlægges terapiens stadier, miljøterapi, klassiske, transdiagnostiske og nyere metoder, bl.a. skemafokuseret terapi, ACT og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Anden del omhandler de kognitive metoder i praksis – særligt i psykiatrien og andre behandlingsinstitutioner. De fleste psykiske problemer beskrives, herunder personlighed og personlighedsforstyrrelser. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER henvender sig til tværfaglige behandlere, studerende og professionelle, der arbejder med kognitiv metode i teori og praksis. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog med fokus på praksis og indeholder et væld af cases og let anvendelige arbejdsark. Grundbogen indeholder bidrag af følgende specialister: Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri Kapitel 5: Skematerapi Lasse M. Schmidt, speciallæge i psykiatri Kapitel 6: ACT Casper Aaen, psykolog og specialist i voksenpsykoterapi Kapitel 7: Dialektisk adfærdsterapi Kasper Thybo, speciallæge i psykiatri, overlæge & Jannik Bjerrum, speciallæge i psykiatri, overlæge Kapitel 8: Diagnoser og medicin Tine Wøbbe, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi Kapitel 17: De svære psykotiske tilstande. Forord af Judith S. Beck.
Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet er på en og samme tid både en forskningsbaseret og en praksisforankret beskrivelse af et intensivt undervisningstilbud til tre elever med dysleksi. Bogen viser, at det er muligt at vende en negativ udvikling, også selv om eleven er nået til mellem- eller sågar udskolingstrinnet. Bogen er skrevet ud fra en helhedsorienteret tilgang. Teori og praksis går hånd i hånd, elevens læsevanskeligheder ses i sammenhæng med social-emotionelle og kognitive sider af eleven, og tiltagene er teoretisk begrundet, samtidig med at der er mange praktisk funderede og detaljerede eksempler. Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet henvender sig til lærere, sprog- og læsevejledere og kan samtidig inspirere og informere alle interessenter: i hjemmet, i skolen, i de rådgivende organer og i grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere. Dermed kan bogen bidrage til at styrke vores fælles viden om og erfaring med undervisning af elever med svære læse- og skrivevanskeligheder. Statistisk sidder der mindst 1-2 elever i hver klasse, som kan få gavn af denne viden. Hvis modløsheden skal vendes til motivation og kompetence, må der sættes ind med systematiske og udviklingsrelevante tiltag, som løbende giver eleven en oplevelse af at mestre opgaven. Grundlaget for en sådan indsats findes i denne bog.
Hvad er inklusionsopgaven? Inklusionshåndbogen beskæftiger sig med skolens opgaver med undervisningen af de elever, der ikke socialt og fagligt får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Det drejer sig om 15-20 procent af eleverne. Hvorfor er inklusion så svært? Der er tale om en så stor gruppe elever, at inklusionsopgaven kun kan løses som en del af en samlet skoleudvikling. Håndbogen beskriver de krav, der må stilles til skolens praktiske arbejde med inklusion af de mange elever. Hvad kendetegner eleverne? Hvad kræves der af kompetencer og samarbejdsformer? Hvilke faglige ressourcepersoner er nødvendige? Hvad kræves der af skoleledelsen? Hvordan inddrages forældrene? Inklusionshåndbogen gennemgår de mange betingelser, der er for at udvikle en skole, der inkluderer flest mulige. Den handler i særlig grad om skolens opgaver, men stat, kommuner og forældre skal også løse deres opgaver. Der er ingen lette eller hurtige løsninger, og det kræver sejt og langsigtet arbejde for alle implicerede. Målgrupper: Inklusionshåndbogen er en grundbog for alle skolens direkte aktører som lærere, AKT-, inklusions- og læsevejledere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, PPR og den kommunale ledelse. Skolebestyrelser, forældre, politikere samt samarbejdsparter i dagtilbuds-, familie- og på sundhedsområdet vil også få nyttig viden om skolens inklusionsopgave. Inklusionshåndbogen inddrager den nyeste pædagogiske forskning og vil være velegnet til undervisere og studerende på pædagog- og ikke mindst læreruddannelsen. Forfatteren Bjarne Nielsen er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i pædagogisk psykologi. Mangeårig formand for Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, og forfatter til en række artikler og bøger om folkeskolen, specialundervisning og PPR’s virksomhed.
Fido og Fugl skal afsted på en forunderlig rejse og besøge alverdens dyr. De flyver over vand og over land i deres luftballon med blå og røde striber. De møder elefanter, skildpadder, guldsmede, gazeller, krokodiller og en lille hund. Hvert sted stopper de op, ser, lytter og mærker, hvordan verden er lige her og nu. Denne charmerende, illustrerede bog lærer børn i alderen 3-10 år og de voksne omkring dem, hvordan man laver øvelser i børneyoga og mindfulness og bliver mere bevidst om sig selv, sin krop og verden omkring. Børneyoga og mindfulness kan noget helt særligt. Den narrative tilgang gør det sjovt og let for de voksne at lave yogaøvelser med børn. Børn er rigtig glade for at lege, ogsa når de voksne deltager. Det er vigtigt, at børnene kan mærke, at de voksne er nærværende, oprigtige og til stede i den kontakt, der er mellem dem. Børn er vilde med yoga, og de efterspørger det ofte, allerede når de har været med en enkelt gang. Med yogaøvelserne får børnene nogle gode redskaber til at finde ro og fordybelse, til at holde fokus og være nærværende. Bogen er flot illustreret af Pauline Drasbæk.
Hverdagen på mange psykiatriske afdelinger og socialpsykiatriske bosteder er præget af magtesløshed, uro og konflikter. Personalet bruger meget tid på at håndtere konfliktsituationer med patienter og beboere, så alle på afdelingen eller bostedet kan have et velfungerende og værdigt liv – og en tryg og rolig hverdag. Denne praktiske guide viser, hvordan personalet kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i psykiatrien. Bogens 11 grundprincipper giver viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Bogen opfordrer alle faggrupper i psykiatrien til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle arbejde og psykiatribrugernes trivsel og tryghed. Adfærdsproblemer i psykiatrien henvender sig til alle faggrupper i psykiatrien, både hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien,socialpsykiatrien, psykiatriske bosteder og lignende. Dvs. alle, der arbejder med mennesker med psykisk sygdom – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk på området. Pårørende kan også have glæde af at læse med.
Den positive psykologi er kendetegnet ved en høj grad af diversitet. Feltet trækker på stort set hele viften af eksisterende psykologiske metoder, samtidig med at nye metoder udvikles med stor kreativitet. Antologien giver et indblik i en række af de metoder, som feltet benytter sig af. Desuden rummer den artikler, der er forankret i den kritiske psykologi, ligesom den diskuterer, på hvilke måder der er fællesskab mellem positiv psykologi og kritisk psykologi. Antologien er redigeret af Gerd Christensen og Frans Ørsted Andersen og indeholder bidrag fra en lang række danske og udenlandske eksperter inden for området. Henvender sig til konsulenter, forskere, HR-medarbejdere, ledere, undervisere, psykologer, socialrådgivere og studerende.
Bogen har til formål at hjælpe voksne børn fra familier med alkoholproblemer med at forstå alkoholproblemet, føle sig respekteret og forstået samt finde frem til de ressourcer, man har fået med sig i tilværelsen. Samtidig giver bogen konkrete forslag til, hvordan man overvinder kampen mod bl.a. angst, depression, lavt selvværd, problemer med at skabe relationer til andre og måske endda også alkoholmisbrug som konsekvens af at have levet i en familie med alkoholproblemer.Med udgangspunkt i den cirkulære systemteori beskriver forfatteren forskellige aspekter af den personlige og sociale udviklingsproces, som voksne børn fra familier med alkoholproblemer gennemgår. Bogen er bygget op i to dele, hvor første del handler om perspektiverne ved alkoholproblemet, mens anden del består af en samling casehistorier, der beskriver de forskellige problematikker, voksne børn fra familier med alkoholproblemer har i hverdagen. Læseren vil få forståelse af, hvad alkoholproblemer er, hvordan det påvirker børn og voksne, og hvad man skal være opmærksom på for at undgå at bære nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre med sig videre i tilværelsen.Bogen henvender sig primært til voksne, der er vokset op i familier med alkoholproblemer men også til forældre med aktuelle/tidligere alkoholproblemer, alle som i deres omgangskreds har personer med alkoholproblemer samt behandlere, rådgivere og psykologer.
Bogen handler om de problemstillinger, som læsevejlederen møder i sin hverdag. Læsevejlederen får her det nødvendige faglige grundlag for at vejlede kolleger og forældre samt samarbejde med skoleleder om muligheder for at støtte elevernes læring i læsning og skrivning.Første del handler om de generelle forhold vedrørende læsevejlederens rolle og arbejdsopgaver. Det drejer sig om læsevejlederen som vejleder og innovatør, samarbejdet med skolens ledelse, læsevejlederen som organisator af klasselæsekonferencer og opfølgning på klasselæseprøver og om samarbejdet med forældre. Her gøres også rede for rammerne for arbejdet og det lovgrundlag, som gælder for området.Anden del favner faglige og metodiske temaer i forhold til det forebyggende arbejde, den tidlige indsats og selve undervisningen – i såvel dansk som matematik. Der sættes fokus på sprog- og læseudvikling samt skrive- og staveudvikling. Desuden behandles læsekurser, story-line i læseundervisningen samt læsning i alle skolens fag. Til sidst finder man overvejelser over brug af it for elever med sprog- læse- og skrivevanskeligheder og endelig over vigtige forhold i forbindelse med tosprogede elever i læseundervisningen.
Tankens kraft - kognitiv terapi i klinisk praksis er en omfattende og spændende indføring i kognitive metoder. Den integrerer på en forførende simpel måde de oprindelige kognitive og adfærdsterapeutiske teorier og den nuværende kognitive behandlingsform, der fortsat har en høj videnskabelig validitet. Den kognitive behandlingsform er samtidig den bedst dokumenterede psykoterapeutiske metode samt den mest lovende for fremtiden her ved indgangen til det næste årtusinde. Beskrivelsen af den psykoterapeutiske proces i en kognitiv ramme afspejler også forfatterens solide fundament i mange års klinisk erfaring.Bogen er skrevet til professionelle inden for det psykologiske, psykiatriske og medicinske fagområde, men kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for effektiv behandling af psykiske problemer. Enhver, der er interesseret i kognitiv terapi, vil finde emnet betænksomt og psykologisk fascinerende behandlet. Forfatteren mestrer kunsten at formidle sin omfattende faglige viden på en lettilgængelig måde, og bogen kan give inspiration til at blive klog på livsprocesser og forbedre sin trivsel.
Når mor og far går fra hinanden, er det en helt ny og ukendt livssituation for deres børn. De skal omstille sig til nye hverdage med to hjem, mange skift og nye relationer, alt imens de skal lære at forstå og tackle de mange følelser, som uundgåeligt dukker op, så som savn og skyld, lettelse og bekymring. Bruddet er også et stort skridt for forældre, der gennemlever nogle af de samme følelser af forskellig grad samtidig med, at de skal tage vare på deres børn. Denne antologi er en inspiration og vejledning til både forældre, der skal samarbejde om en så tryg barndom for deres børn som muligt, og til fagfolk, der i sit daglige arbejde møder børn eller voksne, som har oplevet et brud. Bogen vil også være relevant for familie og venner til dem, som går igennem en skilsmisse. Far, mor og skilsmissen rummer bl.a. bidrag fra erfarne fagfolk som professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, leder af BørneTelefonen i Børns Vilkår Bente Boserup, psykolog Renée Toft Simonsen og formand for børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. I personlige interviews fortæller skuespiller Peter Myging og forfatter Katrine Marie Guldager om deres barndomserfaringer med familiebrud.
De fleste børn udvikler "af sig selv" selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med børn og voksne: hjemme, i børnehaven, i skolen og i fritiden. Nogle børn udvikler ikke denne indsigt og forståelse på grund af udviklingsforstyrrelser som ADHD, mental retardering, autisme og beslægtede tilstande, eller på grund af omsorgssvigt. Daglig træning i selvindsigt og menneskeforståelse kan hjælpe barnet til ikke at komme i situationer, hvor dets adfærd er uhensigtsmæssig, aggressiv eller destruktiv, fordi barnet ikke kan aflæse situationen eller andres følelser. Det er ikke nok kun at anvende terapi og skemalagt social træning. Uden forestillinger om egne og andres følelser kan man ikke afprøve og vælge handlemuligheder på "den indre scene" – og så er man i sine følelsers vold. Det går ofte galt, når følelsen er vrede eller frygt. Bogens mange tegninger illustrerer de situationer, hvor tingene kan gå skævt på grund af barnets manglende indlevelsesevne, og bliver dermed en støtte og et redskab i dialogen mellem voksen og barn i den daglige træning. Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge - hos sig selv og andre. Altså at skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden.
Mentalisering handler om at kunne reflektere over egne og andres tanker, følelser og intentioner. Evnen til mentalisering er en forudsætning for selvindsigt, empati og socialt samspil. Mentaliseringsteori kan bidrage til forståelse af en række forskellige psykiske problemer. Det mest velundersøgte og velbeskrevne område er sammenhængen mellem mentaliseringsbrist og borderline-personlighedsforstyrrelse, men der gøres også overvejelser over mange andre tilstande ud fra et mentaliseringsperspektiv, blandt andet autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og posttraumatisk stresssyndrom.Mentalisering - At lege med virkeligheden giver en lettilgængelig og grundig introduktion til mentaliseringsteori og beskriver udførligt den kliniske praksis i form af mentaliseringbaseret terapi (MBT). Bogen er rigt forsynet med cases og eksempler.Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, læger, sygeplejersker og studerende inden for psykologi og beslægtede fagområder.Göran Rydén er ledelsesansvarlig overlæge og psykoterapeut. Per Wallroth er psykolog og psykoterapeut. I 2005 etablerede de MBT-teamet ved Huddinge psykiatriske kliniks ambulante afdeling, hvor de arbejder med behandling af patienter med borderlinepersonlighedsforstyrrelse.Oversat fra svensk af Andreas Bonnevie.
Bogen gennemgår, hvordan teambaserede organisationsformer giver nye udfordringer til ledelsen, og hvordan teamcoaching kan fungere i praksis. Der gives et teoretisk og metodemæssigt overblik over udfordringerne og mulighederne i teamarbejdsformen. De mange illustrerende cases og øvelser guider læseren til en forståelse af, hvordan team etableres, vedligeholdes og udvikles gennem blandt andet teamudviklingssamtaler og aktiv teamledelse. Teoretisk udspringer bogen af anerkendende systemiske idéer. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter, der i kort form har brug for overblik og metodeanvisninger på et vellykket teamarbejde i organisationer.
Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt...DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder. Forskningen taler ellers sit tydelige sprog:Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en seriøs, humoristisk, håbefuld og nytænkende bog om et arbejdsliv, der er kørt af sporet. Den indeholder øvelser til refleksion, samtale og handlinger – til ledere, medarbejdere, HR-ansatte, tillidsrepræsentanter og til alle dem, der ønsker nybrud frem for nedbrud i arbejdslivet.
Bag den lukkede teenagedør er der et FANTASTISK projekt i gang!Unge er hverken dumme eller dovne, og deres hjerner er ikke ude af drift. De er i gang med et kæmpe udviklingsprojekt, med at bygge deres personlighed og med at folde sig ud fra barn til voksen.Den fantastiske teenagehjerne fortæller om alt det, der sker i ungdommen. Om risikoadfærd og konsekvensberegning, om sex og relationer, om selvskade og digitale krænkelser, om at opleve alting stærkere og mere intenst end på noget andet tidspunkt i livet, om mod og tvivl og om fuldt fokus på de andre unge – på godt og ondt.Bogen shamer hverken de unge eller forældrene. Den er fuld af gode råd til forældre – og bygger på spændende forskning og statistik om unge og ungdomskultur. Statistikkerne om unge er soleklar: De unge har aldrig opført sig bedre, end de gør i dag. De drikker mindre, tager færre stoffer og begår mindre kriminalitet. De tænker globalt, bekymrer sig om miljøet og er mere tolerante end tidligere generationer.Samtidig har de aldrig haft det værre. Deres mentale trivsel er dårligere, de har mere ondt i maven, de føler sig forkerte, angste, deprimerede og mere ensomme end nogensinde før.Ungdommen er på samme tid en kæmpe optur og et mentalt lavpunkt. Tag med en tur i den store udviklingskarrusel!En livsnødvendig og livsbekræftende bog til alle teenageforældre og til dem, der har med unge at gøre i deres arbejde: lærere, pædagoger og andre fagfolk.
At turde sætte grænser kræver en særlig form for mod, god evne til selvbeskyttelse og omsorg for sig selv. Mod til at løbe en nødvendig risiko for at skuffe mennesker, der betyder noget for en. At springe over hvor gærdet er lavest og undlade at sætte grænser kan medføre store og uoverskuelige følelsesmæssige og sociale problemer. Det er vigtigt at vide, når der må være en kant!Denne bog handler om forskellige former for grænser og begrænsninger, som vi alle livet igennem har brug for. Vi har brug for at kunne sætte grænser og håndtere kritiske situationer. Den handler også om trivsel og evnen til at stille op for sig selv og ikke bare finde sig i alting, den handler om at bryde grænser og om at overvinde begrænsninger. Det lyder måske let. Når grænserne trænger til justering, skal du bare sige nej! Hvor svært kan det være? Men for de fleste er det alligevel en kæmpe udfordring i livet.Bogens forfatter, psykolog og ph.d. Irene Oestrich, er forfatter til en lang række bøger om selvtillid, modstandskraft og livskraft mv.
Hvad er neuropædagogik og neuropsykologi – kort fortalt? Hvilken relevans har disse videnskaber i den pædagogiske verden? Hvad bygger de på fagligt og historisk? Og hvordan kan man arbejde med dem i neuropædagogisk praksis?Neuropædagogik og neuropsykologi handler om at anvende og integrere hjerneforskning i den pædagogiske praksis. Målet er at styrke indsigten i de hjernefunktioner, der er involveret, når et barn eller en voksen har funktionsvanskeligheder. Denne kortfattede introduktion til feltet præsenterer relevant baggrundsviden om hjernens anatomi – og den neuropsykologiske viden bliver omsat til neuropædagogisk praksis med metoder og tilgange til arbejdet med dette spændende og komplicerede område. Bogen henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder i en pædagogisk profession, samt til pårørende til et barn, en ung eller en voksen, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af hjerneskade, sygdom eller anden forstyrrelse i de neuropsykologiske funktioner.Om forfatteren:Jørgen Lyhne er neuropsykolog og lektor ved VIA Efter- og Videreuddannelse. Han har i 30 år varetaget videreuddannelse af lærere og pædagoger inden for psykologi, neuropsykologi og specialpædagogik.
Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi? KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad. I bogen finder du viden om, hvad sorg er, hvordan de typiske sorgreaktioner viser sig, og hvordan sorg forløber. Du kan læse om sorgens påvirkning af hjernen og resten af kroppen, og om hvordan man skelner mellem den sorg, vi alle kan opleve i forbindelse med et tab, og den vedvarende sorg, der kræver terapi. Der er også gode råd om, hvad man selv kan gøre for at leve med sorgen, og hvordan man kan tale med andre om sorgen og ad den vej få hjælp og støtte. Pårørende kan også læse med, så de bedre kan hjælpe personen i sorg til at leve med tabet. Om forfatteren: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi, godkendt supervisor og ph.d. Som psykolog har hun arbejdet med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og Sorg og har udgivet flere bøger om sorg.
Hvordan kan man nedbryde menneskers bevidsthed? Hvordan kan man udøve effektiv sindelagskontrol? Kan man skabe en programmeret dræber med hypnose?Kan man få politiske fanger til at afsløre deres dybeste hemmeligheder med skærpede forhørsmetoder?Efter angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 henvendte CIA og amerikanske politikere sig til flere psykologer og bad dem arbejde for nationens, ja verdens, sikkerhed. Forskningspenge i rigeligt mål tilflød dem, der ville forsøge at finde svarene. Lige siden Koreakrigen (1950-1953), hvor amerikanske soldater var blevet udsat for såkaldt hjernevask, har psykologer arbejdet med udvikling af sensorisk deprivation, hypnose, LSD, elektrochok, hallucinogene stoffer og skærpede forhørsmetoder. Hvor stod den mægtige amerikanske psykologforening (APA) i denne sag? Svaret er ikke særligt flatterende, for APA indgik en ’Faustisk Pagt’ med militæret, der muliggjorde psykologers deltagelse i umenneskelige eksperimenter og forhør af politiske fanger. Som generallæge Kevin Kiley sagde: ”Psykologi er et vigtigt våbensystem”.Baseret på blandt andet frigivne dokumenter fra CIA’s arkiver beskriver professor emeritus Rolf Kuschel, hvordan flere – også anerkendte – psykologer har ladet sig lokke af nemme CIA-forskningspenge til udvikling af grusomme, psykologiske torturmetoder, og hvordan enkelte psykologer tjente millioner af dollars på at rådgive og deltage i mishandling af politiske fanger på CIA’s hemmelige baser.
Det er vigtigt at være gode forældre – også når man er skilt. Men hvordan gør man det? Det er spørgsmålet for rigtig mange forældre, som står midt i deres livs største krise: skilsmissen. Det er en skrøbelig tid, og det kan være rigtig svært at samarbejde og kommunikere ordentligt med eks-partneren. For meget kan gå galt, når smerten, krisen og sorgen raser. Skilsmissens ABC er en guide til forældre, som skal skilles. Bogen hjælper dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og dine børn, med at forstå børnenes reaktioner, følelser og tanker gennem skilsmissen. Bogen giver dig redskaber til at håndtere de forskellige situationer, du kan komme ud for med dine børn. Skilsmissens ABC er til dig, som har brug for et praktisk såvel som følelsesmæssigt overblik over din skilsmisse. Bogen behandler tiden før, under og efter en skilsmisse og livet i den sammenbragte familie, måske med en ny kæreste. Du kan læse bogen fra A-Z eller dykke ned i den fase, du befinder dig i lige nu og få gode råd. Alle råd i bogen peger på de løsningsmuligheder, der er bedst for børnene, så du som forælder får overblik over, hvordan du støtter dit barn bedst muligt. Skilsmissens ABC er skrevet af psykolog Lene Stephensen og skribent Annika Lillelund Fauli. Lene Stephensen har gennem 40 år bistået par i deres skilsmisser og har et skarpt blik rettet mod barnets stemme i skilsmisserne. Annika Lillelund Fauli er skribent og skriver til daglig om familie og livsstil. Hun lever desuden selv i en sammenbragt familie. Annika og Lene er familiært forbundet, da Annika er gift med Lenes eks-svigersøn, Søren Fauli, som til denne bog har skrevet et personligt forord om sin egen skilsmisse.
Anerkendelse er et stærkt virkemiddel - både i den rationelle proces og i den kulturelle kontekst. Måden vi er på, hvad vi siger og gør, former ikke blot det ydre miljø, men også mennesker, der sanser, føler, tænker og handler.Forfatteren giver i bogen bl.a. en række eksempler på, hvad anerkendende pædagogik handler om, hvordan den praktiseres, hvordan den virker - og hvorfor den virker.Bogen belyser også anerkendelsens væsen i forhold til psykologiske fænomener som tilknytning, udvikling, stress og coping, mestring, kognition, narration og flow. Indholdet veksler mellem historier, teorier, jordnær praksis og øvelser.
Alle børn med ADHD (attention decifit hyperactivity disorder) ønsker at håndtere deres symptomer, så de kan komme bedre ud af det med andre, få mere selvtillid og være gode i skolen. Men de fleste af dem har ikke de færdigheder, der skal til for at kontrollere deres impulsive adfærd. Aktivitetsbog for børn med ADHD præsenterer enkle måder at hjælpe børn med ADHD til at lære disse vigtige færdigheder på – ved at bruge blot ti minutter om dagen.Denne aktivitetsbog rummer mere en fyrre aktiviteter for børn, udarbejdet af børnepsykolog Lawrence Shapiro. Han kan hjælpe børn med ADHD til at klare hverdagens pligter, få venner og opbygge selvtillid, mens han eller hun lærer at overvinde de mest udfordrende sider af lidelsen. Dit barn skal – alene eller med din hjælp – fuldføre en ti-minutters aktivitet hver dag for at lære, hvordan man tager gode beslutninger og opdager nye teknikker til at bevare fokus i situationer, hvor man skal være koncentreret. Lawrence E. Shapiro, ph.d., er en internationalt kendt børnepsykolog og ekspert i børneopdragelse fra Norwalk, Connecticut. Han har skrevet over 50 bøger for forældre, børn og sundhedseksperter.
Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler rigtigt? - det er det etiske hovedspørgsmål. Denne bog er tænkt som en samtalepartner, der med sine gode spørgsmål kan hjælpe læseren frem til klarhed om ansvar, valg og handling.Etik - dilemma og valg præsenterer i tre dele- det teoretiske grundlag for etik- en etisk reflektionsmodel, som kan anvendes i hverdagens etiske dilemmaer- en demonstration af og træning i brug af modellen.Etik - dilemma og valg diskuterer betingelserne for moralsk handling og understreger den rolle, som den enkeltes forståelse samt åbenlyse og skjulte værdier har i forhold til, hvordan man vælger at handle i et etisk dilemma, og hvor værdier står i skarp modsætning til hinanden, er det i sidste instans den enkelte, som alene må tage ansvaret for sine afgørelser.Bogen er skrevet i en lettilgængelig stil og krydret med mange praktiske eksempler og opgaver. Den henvender sig til alle med interesse for etiske problemstillinger.For personer, der har deres daglige arbejde som hjælpere i forhold til andre mennesker, kan bogen både give et solidt teoretisk grundland for et betydningsfuldt problemfelt og være den håndbog, man griber til, når man står i situationen og spørger: Hvad gør jeg nu? Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg handler etisk forsvarligt?
I denne bog møder du Sara og Rune. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner og legekammerater. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil lege med. Det kender du måske selv? Måske har du prøvet, at legen går i stykker? Eller at de andre hele tiden vil bestemme?I denne bog er der otte historier om Sara og Rune. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.
På mellemtrinnet handler læseundervisning ikke længere kun om at lære at læse, men at læse for at lære - i alle fag. For at eleverne kan tilegne sig fagstof, er det afgørende, at de forstå det, de læser. Gode læsestrategier for mellemtrinnet giver en indføring i, hvad læsestrategier er, hvilke strategier som passer til mellemtrinnet, og hvordan man kan undervise i dem. Målet er, at eleverne skal kunne vælge hensigtsmæssige læsestrategier i mødet med forskellige tekster og forskellige situationer. For at nå dertil er man som lærer nødt til at se arbejdet med læsestrategier, aktivering af elevernes forforståelse og stimulering af læsemotivation i en tæt sammenhæng. Bogen indeholder en skematisk oversigt over disse tre området, som er nyttig for lærerne i planlægning af undervisningen.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læsning og læring i praksis og på seminarierne.
Med udgangspunkt i Mihaly Czikszentmihalyis flowteori giver forfatterne en indføring i flow og forklarer, hvordan vi bruger flow som et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag. Flow er en retning inden for positiv psykologi som tager udgangspunkt i det, som gør, at vi fungerer godt og kan udvikle vores potentiale. Flow kan opleves på forskellige måder og beskrives gerne som magiske øjeblikke. Det kan opstå i mødet med andre mennesker, på idrætsbanen, i jobsammenhæng eller gennem kulturelle oplevelser. I Flow i hverdagen møder vi mennesker som fortæller om deres forhold til flow. Forfatterne har bl.a. interviewet en fodboldtræner, en forfatter og en multikunstner, der fortæller hvordan de bruger flow bevidst i hverdagen. Indeholder også interviews med Mihaly Czikszentmihalyi, Antonella Delle Fave og Martin Seligman om deres flowforskning.
KORT & GODT OM ADD er til dig, der selv har ADD, eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADD og gerne vil vide mere.I bogen finder du klar viden om opmærksomhedsforstyrrelsen ADD, om hvad symptomerne, årsagerne og behandlingen er, og om hvordan ADD adskiller sig fra ADHD-diagnosen, som ADDhører under. Der er gode råd til, hvordan man opbygger strategier og rutiner, der letter hverdagen og får det hele til at fungere bedre – derhjemme, i skolen, på uddannelsen og på jobbet.Bogen beskriver også de psykiske og fysiske udfordringer, der ofte optræder sammen med ADD – og nogle gange bliver forvekslet med ADD-symptomer.Bogen er også til lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADD, og som ønsker at forstå, hvad det er, og hvordan det viser sig.
Vejledning er et samspil mellem to mennesker og udgør en etisk handling. Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske. En vejleder er ikke vejleder for sin egen skyld, men for den andens skyld.2. udgave af Til den andens bedste er udbygget med to nye kapitler, som ser på hhv. eksistentiel sårbarhed i et vejledningsperspektiv og samrefleksion som en vej til bedre samtaler.Med udgangspunkt i filosofferne Løgstrup, Buber og Levinas behandler bogen temaerne:- Den gode vejledning- Vejledningssamtalens egenart- Menneskearbejde og ekspertarbejde- Lytning og identitet- Engagement og varsomhed- Følelsernes betydning i vejledning- Frihed og identitet- Eksistentiel sårbarhed- Vejledning mellem menneske og system- Samrefleksion.Til den andens bedste henvender sig til studerende og professionelle inden for bl.a. pædagogik, sundhed, pleje, ergo-/fysioterapi, socialrådgivning, uddannelsesvejledning samt til øvrige hjælpeprofessioner, der benytter sig af vejledning, supervision, øvelsespraktik, klinisk praktik og lignende.
Mentalisering er evnen til at forstå sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande som tanker, følelser og behov. Mentalisering er et relationelt fænomen – det foregår i vores relationer. Vi mentaliserer, når vi er sammen med andre mennesker og prøver at forstå deres bevæggrunde, og vi gør det ofte uden at tænke over det. KORT & GODT OM MENTALISERING handler om, hvad mentalisering er, hvordan det udvikles, og hvad der sker, når vores mentalisering svigter. Du kan også læse om, hvordan du kan styrke din mentalisering – enten ved egen hjælp eller gennem mentaliseringsbaseret terapi. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i at vide mere om mentalisering, herunder fagfolk, personer, der kæmper med hyppige mentaliseringssvigt, og deres pårørende. Om forfatterne Sophie Merrild Juul er psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Sebastian Simonsen er aut. psykolog og ph.d. Han har en i årrække arbejdet som forsker og kliniker med speciale i personlighedsforstyrrelser, mentalisering og psykoterapiforskning, Sigmund Karterud er professor i psykiatri og leder af Institut for Mentalisering i Norge. Hans speciale er personlighed og personlighedsproblemer. Han har ledet et omfattende behandlingsnetværk i Norge og har publiceret en lang række artikler og bøger.
Hvad er angst? Hvorfor får børn angst, og hvilke typer angstlidelser findes der? Hvordan behandler man bedst angst, og hvad kan man som forældre gøre for at mindske eller afhjælpe barnets angst i hverdagen? KORT & GODT OM BØRN & ANGST henvender sig til dig, der har et barn, som er ængsteligt eller har angst, og som gerne vil vide mere om, hvad en angstlidelse indebærer, og hvad I selv kan gøre i familien for at hjælpe barnet. I bogen finder du viden om de forskellige former for angst, hvordan de viser sig, og hvorfor de opstår. Du får også viden om, hvordan din egen adfærd som forælder kan være med til at øge eller afhjælpe barnets angst, og hvilke behandlingstilbud der passer til det enkelte barns angst. Bogen indeholder også vigtig viden om børn og angst til lærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre, der arbejder med børn. Om forfatterne: Barbara Hoff Esbjørn er professor mso i klinisk børnepsykologi, specialist og supervisor i psykoterapi og leder af Center for Angst, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Sonja Breinholst er ph.d., autoriseret psykolog, specialist i kognitiv adfærdsterapi og adjunkt ved Center for Angst, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.