Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Michaïl Lermontov
    59,95 kr.

    "Vor tids helt" er den ironiske titel på Michaïl Lermontovs eneste fuldendte roman, hvori læseren gennem andres fortællinger og hovedpersonens egne dagbogsoptegnelser får et billede af den kyniske og livstrætte linjeofficer Petchorin.Denne udgave indeholder desuden novellen "Asjik-Kerib", et eventyr om en fattig georgisk sanger, der må gå en del igennem, før han kan få sin elskede Magul-Megeri; "Shtoss", en lille spøgelseshistorie, der måske er et fragment af en ufuldendt roman, måske en spøg fra forfatterens side, samt endelig "Sasjas barndom", begyndelsen til en aldrig fuldendt roman om hovedpersonen i Lermontovs skuespil "Maskerade".

  • af H. F. Ewald
    59,95 kr.

    Historisk roman om kong Kristian II med hovedvægten på hans felttog mod Sverige, der kulminerede med det stockholmske blodbad i november 1520 - og om den stormfulde kærlighed mellem kongens hofsinde, Gert Jensen Ulfstand og den svensksindede Gjørrild Abrahamsdatter Gyldenstjerne.

  • af Fjodor Dostojevskij
    23,95 kr.

    I et ellers tomt værelse sidder en mand og taler med sig selv. På bordet foran ham ligger liget af hans hustru - Krotkaja - den elskelige, som et par timer før har begået selvmord.I en monolog, der går over selvbebrejdelse, fortvivlelse, retfærdiggørelse og sorg fortæller han om, hvordan han mødte sin hustru, og deres samliv, som han dræber med sin tavshed. Måske elskede hun ham - måske søgte hun bare beskyttelse.Dostojevskij skrev novellen på kun tre uger i 1876, efter at have læst en avisnotits om en fattig syerskes selvmord.

  • af Carl Ewald
    33,95 kr.

    Da en sælsom pest, som gør folk sure, selvretfærdige og overreligiøse, spreder sig blandt stadig flere af en unavngiven stads beboere, bygger en gammel grevinde et landsted, hvor hun tilbringer nætterne sammen med en svindende flok af unge veninder. Denne flok af lystige kvinder fordriver - som i Decameron og Heptameron - tiden med at fortælle hinanden historier - og selv om slutningerne og den lære, der kan uddrages af historierne, som oftest overlades til tilhørerne (og læseren), er der dog ingen tvivl om, at historiernes moral er noget anløben.

  • af Alexandre Dumas
    89,95 kr.

    Historisk roman, der foregår omkring 1676-79, hvor kongen i Frankrig er den svage Henri III. Kongens broder, hertug François af Anjou, stræber efter magten, og det samme gør hertugerne af Lothringen. Sammen danner de Den hellige katolske Liga med det formål at styrke katolicismen mod huguenotterne, som nogle år i forvejen var blevet brutalt slået ned under Bartholomæusnatten - og ved samme lejlighed overtage magten i Frankrig. I den kongelige lejr prøver kongens nar, den alvidende Chicot, som kongen ser op til, at modvirke deres spil.I dette kaotiske spil fanges hertug François' undergivne grev de Bussy, "den tapreste af alle franskmænd", og hans elskede Diana, der ved skæbnens ugunst og intriger er blevet gift med Henri III's hofjægermester Monsoreau, som hun hader.

  • af Nikolaj Gogol
    59,95 kr.

    Da de to ynglinge Andrei og Ostap kommer hjem efter at have endt deres studietid på Akademiet i Kiev, gør deres far, den gamle kosak Taras Bulba, nar ad deres lærdom, og tager dem straks med til den store kosaklejr ved bredden af Dnjepr for at de som ægte kosakker kan lære at blive krigere og mandfolk. Taras får snart gennemført, at kosakkerne skal gå i krig mod polakkerne, der efter hans udsagn - hensigten helliger midlet - har solgt den hellige kirke til papister og jøder - og naturligvis skal både han selv og hans sønner med.Taras Bulba er en episk og romantisk skildring af et folk, for hvem krigen var blevet en livsform, og kulminerer i en lang, åndeløs og næsten filmisk skildring af nedslagtningen af kosakhæren, division for division.

  • - Vaudeville i én akt
    af Johanne Louise Heiberg
    33,95 kr.

    Johanne Louise Heiberg skrev i modsætning til sin mand kun tre vaudeviller, hvoraf den ene og mest kendte var "En søndag på Amager".Den lille historie om den små amagerinde Lisbet, der elsker den fattige fisker Jokum, men begæres af den melankolske Rasmus og den træske nabo Hans er vel ikke stor kunst - men alligevel opføres den stadig i dag, næsten 170 år efter førsteopførelsen, og de fleste kender sikkert også melodierne (som også er komponeret af fru Heiberg) til fx. "På søen, når den skummer vred", "Lisbet, Lisbet, oh hvor er du sød og net" eller "I Kongelunden skal brylluppet stå".

  • af P. Fr. Rist
    18,95 kr.

    P. Fr. Rist var både militærhistoriker og skønlitterær forfatter, og disse to egenskaber går hånd i hånd i disse to små skildringer af en dansk soldats deltagelse i de slesvigske krige i form af uddrag af hans breve til en norsk ven.Brevene starter i de højstemte dage i 1848, da den unge frivillige som så mange andre ikke kunne komme hurtigt nok til fronten i Sønderjylland og slutter efter den nu noget ældre og desillusionerede løjtnants hjemsendelse som såret i 1864.

  • af Jules Verne
    33,95 kr.

    Den flydende by er kæmpeskibet Great Eastern, en verden for sig selv - men også et skib, der notorisk var forfulgt af uheld. Ombord er foruden fortælleren bl.a. også Fabian MacElwin, som er dybt nedbøjet af sorg over, at hans elskede Ellen har måttet gifte sig med en ryggesløs eventyrer, Harry Drake, MacElwins ven, kaptajn Corsican, og den originale dr. Dean Pitferge, der ved alt om alle. Da det viser sig, at Harry Drake også er ombord, prøver fortælleren og kaptajn Corsican med alle midler at undgå et sammenstød.Jules Verne benyttede selv Great Eastern, da han i 1867 sammen med sin broder Paul besøgte New York, og fletter i fortællingen sine egne indtryk og erfaringer fra turen sammen med historien om Fabian MacElwin og Ellen Hodges.

  • af Guy de Maupassant
    33,95 kr.

    Yvette er den 18-årige, smukke datter af den parisiske kurtisane marquise Obardi, på overfladen erfaren og bevidst, men i virkeligheden bundnaiv og uvidende om moderens stilling i samfundet. Da en ung mand en dag i temmelig direkte vendinger fortæller hende, at han elsker hende, men på ingen måde har til hensigt at gifte sig med hende, begynder hun at ane tingenes sammenhæng, og hendes verden bryder sammen.Denne udgave er baseret på den danske førsteudgave fra dagbladet "København" 1891.

  • - - og andre noveller
    af Guy de Maupassant
    59,95 kr.

    Dagbladet Politiken bragte i de første 20 år af sin levetid en mængde romaner og noveller af den franske realismes forfattere, deriblandt Guy de Maupassant - ofte næsten samtidig med de franske føljeton-udgaver.Denne lille samling omfatter novellerneDen lille Louise- Postbuddet i en lille provinsby finder en dag det nøgne lig af en ung pige på sin vejFrøken Perle- Den lille tilbageholdende frøken Perle er en slags inventar og halvvejs familiemedlem hos familien Chantal - men hvor kommer hun egentlig fra?Værtshuset i Schwarenbach- Da den ene af to førere i en bjerghytte forsvinder, driver hans spøgelse den anden til vanvidDen forliste- Mo'r Patin er egentlig meget godt tilfreds med, at hendes voldelige mand er forsvundet på havet - og så en dag køber hun en noget speciel papegøje ...Invaliden- To gamle bekendte møder hinanden i en togkupé. Den ene er invalid, og den anden forsøger at gætte hans historie siden de sidst sås - men den viser sig at være ganske anderledes, end han forestiller sigOliebjerget- Præsten i en lille fiskerby i Provence får en dag besøg fra sin fortidHvem ved?- Patienten på et sindssygehospital fortæller sin mærkelige historie, og hvorfor han har trukket sig tilbage fra verdenNovellerne danner et ganske repræsentativt udvalg af Maupassants novellekunst fra 1885 til hans død. Politiken udgav dem senere samlet og med let reviderede tekster i bogform; denne udgave er baseret på de originale føljetontekster fra avisen.

  • af Selma Lagerlof
    33,95 kr.

    Da den unge student Gunnar Hede opdager, at hans fædrenehjem, en gammel herregård, er ved at gå fallit, opgiver han sit studium og går på landevejen som kræmmer for at tjene til at redde den. Men da en flok geder, han har købt, alle som én dør i en snestorm på vej til det marked, hvor de skal sælges, mister han forstanden og flakker forvildet om. Inden det sker har han dog mødt den anden hovedperson i bogen, gøglerdatteren Ingrid med stjerneøjnene, og de to mødes og skilles flere gange i romanens forløb under eventyrlige omstændigheder.Deres skæbner synes forbundne, og en spirende, men ubevidst kærlighed bliver til sidst redningen for dem begge.

  • af Nikolaj Leskov
    59,95 kr.

    Nikolaj Leskov var en gudbenådet fortæller, der blev beundret af Tjekov, Tolstoj og Gorkij, og har inspireret flere generationer af russiske forfattere. Selv er han næsten glemt uden for Rusland, måske til dels fordi han i rigt omfang benytter folkelige og uoversættelige dialekter i sine fortællinger. Her er fem af hans historier:Lady Macbeth fra Mtsensk: Katerina Lvovna keder sig i sit ægteskab med den dobbelt så gamle købmand Sinovij Ismailov, og lader sig forføre af den kønne Sergej. Hendes kærlighed fører hende ud i mord og fornedrelse.Sminkøren: Grev Kamenski nyder at pine sine livegne, og voldtager godsets kvinder under et teatralsk ritual, hvor de er klædt ud som St. Cecilia. Han driver også et teater på godset, hvor en sminkør sørger for at udstaffere de livegne som skuespillere. Da greven forser sig på sminkørens kæreste, flygter parret.Koblersken: Domna Platovna er ægteskabsmægler og viger i øvrigt ikke tilbage for at snyde alle og enhver i sin nærhed, selv om hun har svært ondt af det, når andre forsøger det samme med hende. Hun fortæller ved flere møder med fortælleren i usentimentale vendinger om alle sine foretagender.En djævleuddrivelse er en fortælling om tro og frygt i Moskva, fortalt i et rivende tempo.Den forseglede engel: En flok "gammeltroende" arbejdere har samlet sig en mængde ikoner, som de skjuler for omverdenen. Da deres største skat, et ikonbillede af en engel, bliver ødelagt og konfiskeret, begynder en desperat kamp for at få den igen.

  • af Ditleff von Zeppelin
    33,95 kr.

    Fortælleren, en vis Villum Bjerre, forelsker sig voldsomt i en purung pige, Ebba Krogh - så voldsomt, at de til sidst beslutter at løbe bort sammen. Undervejs gennemlever Villum alle en forelsket ung mands op- og nedture.Romanen er en slet skjult udgave af forfatterens egne dagbogsnotater fra 1909-10, hvor han var forelsket i den unge tjenestepige Kaja Myhre fra Viborg.

  • af Ditleff von Zeppelin
    33,95 kr.

    Ditleff von Zeppelin tilbragte en del af sin barndom i Frankrig, og vendte også som voksen tilbage. På trods af dette - eller måske netop derfor - satte han ikke voldsomt stor pris på landet og dets indbyggere. I denne satire over fransk ånd og levemåde lader han sin aversion få afløb, dels i generelle vendinger, dels gennem et portræt af forfatterens husfæller i en parisisk udlejningsejendom.

  • - - efterladte arbejder
    af Ditleff von Zeppelin
    33,95 kr.

    Zeppelin døde som 28-årig efter kun to bøger. Samme år som han døde, udkom denne lille samling efterladte skitser - små situationsbilleder, som oftest fanget i naturen i ind- og udland, samt uddrag af hans sidste breve fra sygesengen.

  • - Tre kriminalfortællinger
    af J. D. H. Temme
    59,95 kr.

    Tidligere tiders kriminalromaner handlede i vid udstrækning ikke så meget om opklaringen af forbrydelser, som om selve forbrydelsen og dens konsekvenser. Således også disse tre kriminalfortællinger af juristen, politikeren og forfatteren Jodocus Donatus Hubertus Temme (1798-1881):En bryllupsrejse: Da Caroline Wild rejser fra Danzig til Stuttgart for at blive gift, er hun alene. Undervejs møder hun et pænt ægtepar, baron og baronesse Lange, der skal samme sted hen. Da det ikke er trygt for en ung kvinde at rejse alene, og hun tilmed medfører en del penge, slår hun følge med de to, der imidlertid ikke er, hvad de giver sig ud for.Den gode herre: Blandt de politiske flygtninge i Zürich befinder sig en mand, som på grund af sit godgørende arbejde blandt de fattigere af flygtningene kun er kendt som "den gode herre". Han er imidlertid eftersøgt for mord, og en dag bliver han genkendt af en dusørjæger. Historiens fortæller kan måske ses som et selvportræt af forfatteren, der også tilbragte sine sidste 30 år i eksil, netop i Zürich, da han på grund af sine politiske holdninger faldt i unåde hos magthaverne i Preussen.En trolovelsesfest: En fortælling om, hvordan had og menneskefjendskhed hos en tysk adelsslægt gennem flere generationer fører til et mord og endnu tyve år senere til ødelæggelsen af flere menneskers liv og lykke. Historien er på sin vis en voldsom kritik af det yderligt patriarkalske samfunds magt over kvinder og børn, personificeret ved den sjæleligt forkrøblede og despotiske grev Hartmann Schuler.

  • af Henryk Sienkiewicz
    59,95 kr.

    Omkring 1650 er Europa hærget af talrige krige, og ved Polens østgrænser står tatarer og tyrker klar til at rykke ind, samtidig med at den polske krone er ved at bukke under for et oprør blandt Ukrainas kosakker, der flokkes i hundredtusindvis om deres fører, saporog-høvdingen Bogdan Kmielnitski.Da den polske kommandant Jan Skrzetuski under en diplomatisk mission kommer til godset Roslogi, forelsker han sig i husets smukke datter, Helena - og hun i ham. Helena er imidlertid lovet bort til kosakken Bohun, og da denne kommer under vejr med, hvad der foregår, begynder en kamp mellem Skrzetuski og Bohun om retten til at besidde hende.

  • af Jules Verne
    59,95 kr.

    Da den hamborgske mineralog professor Lidenbrock finder et lønskrift i en gammel islandsk bog, hvori en lærd alkymist fra det 16. århundrede har angivet vejen til Jordens centrum, drager han straks til Island sammen med sin nevø, Axel, for at efterprøve det.Via København - dengang den naturlige rute til Island, der var en del af Danmark - hvor de bl. a. laver svimmelhedsøvelser i Frelser kirketårn, står professor Lidenbrock, Axel og deres islandske fører Hans Bjelke et par måneder senere foran en bundløs skakt i den udslukte vulkan Snefell, i færd med at begynde et af de største eventyr nogensinde.

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    Helene Grandjean, datter af Ursule Mouret, barnebarn af Adelaide Fouque og søster til Francois Mouret (Erobringen af Plassans) har efter sin mands død bosat sig i pariserforstaden Passy med sin 11-årige, svagelige datter Jeanne. Hun lever tilbagetrukkent, og omgås kun to gamle vennen, præsten fader Jouve og handelsmanden Rambaud. Da Jeanne får et anfald af sin sygdom, møder hun en nabo, den gifte læge Henri Deberle, og de forelsker sig hovedkulds, omend i begyndelsen uudtalt. Jeanne, der har arvet bedstemoderens egocentriske og jaloux temperament, kan imidlertid ikke acceptere, at moderen ikke mere kun er til for hende.Bind 10 i serien Les Rougon-Macquart

  • - - og andre iagttagelser
    af Émile Zola
    23,95 kr.

    Zola gjorde sig mange tanker om sin omverden, som han omsatte i sine værker - nogle af dem er temmelig ætsende iagttagelser, hvoraf vi har udvalgt nogle eksempler i denne lille samling:I Katolske præster giver han fem skildringer af typiske franske præsteskikkelser, fra den gamle landsognspræst Pintoux, hvis naive tro på en straffende Gud sender en lille pige i døden, til forstadspræsten Lambert, hvis moralske forestillinger må lide nederlag overfor en arbejderkvindes mere praktiske indstilling til tilværelsen.Frøen satiriserer over litteraturkritikerne, En rundrejse behandler et lille nygift ægtepars bryllupsrejse, der skaffer dem en uges lykke, før de atter må hjem til dagliglivet og svigermoderen, og Moderne børn er et øjebliksbillede af et par affekterede småtøser i Tuileri-parken.I Hvorledes man dør får man igen i fem billeder døden og dens forskellige skikkelser i forskellige samfundsgrupper: grev de Verteuil, dommerenken Guérard, papirhandlerfruen Adèle Rousseau, Charlot, der er søn af en ludfattig arbejdsløs murer, og landarbejderen Jean-Louis Lacour.

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    Octave Mouret er blevet indehaver af magasinet "Damernes Paradis", som han har fået ved giftermål med den tidligere ejers enke, fru Hédouin.Romanen fortæller under dække af kærlighedshistorien mellem Mouret og den lille ekspeditrice Denise Baudu, hvordan det moderne stormagasin udvikler sig i Paris i den sidste halvdel af det 19. århundrede. "Damernes Paradis" står som et symbol på kapitalismen, der ved sit stadige vokseværk, den kyniske udnyttelse af de ansatte og af forbruget som en form for seksuel tilfredsstillelse æder de gammeldags småhandlende og suger pengene ud af kvinderne, fra den bondske fru Boutarel, der kommer til Paris en gang om året for at bruge sine sammensparede skillinger til grevinde de Boves, der har penge nok, men alligevel forledes til butikstyveri for spændingen.Bind 8 i serien Les Rougon-Macquart

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    Da Octave Mouret, den ældste søn af François Mouret og Marthe Rougon, kommer til Paris, har han som sit erklærede mål "at hæve sig ved hjælp af kvinderne". Han flytter ind i en beboelsesejendom, hvor en ven har skaffet ham et værelse, og starter derfra en odyssé blandt husets kvinder.Storborgerliv er en ædende ond satire over det fattigfine borgerskabs hovmod og indbyrdes kærlighedsløse liv bag en moralsk facade, der dækker over en stadig jagt på penge og prestige og patetiske små kærlighedseventyr til at oplive dagligdagen. Romanen svinger fra komedie til tragedie, og medens den måske mangler den fornemmelse af at befinde sig i en ustoppelig hvirvel mod tilintetgørelsen, som flere af de andre romaner i serien har, er den et vældigt bygningsværk af sammenhængende historier, der til sidst danner et et hele, men hvoraf flere kapitler udmærket kunne stå frit som selvstændige fortællinger.Bind 7 i serien Les Rougon-Macquart

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    En ny præst, fader Faujas, og hans moder kommer til Plassans og indlogerer sig hos François Mouret og dennes hustru Marthe Rougon. I starten er præsten tilbageholdende og sky, men langsomt blander han sig, til den magtesløse Mourets store ærgrelse, ind i sin værtsfamilies dagligdag, og hensætter den før så ligeglade Marthe i en art religiøst vanvid.Plassans sendte ved det sidste valg en delegeret til Paris, som ikke er populær hos regeringen. Den på overfladen upolitiske fader Faujas bruger nu sin stigende indflydelse i byens politiske og kirkelige kredse til at søge sin egen - og som det mere end antydes - regeringens kandidat valgt.Imens forstærkes den stadig hurtigere hvirvel af ødelæggelse og sindssyge hos Mourets, der startede med præstens ankomst, yderligere, da Faujas' søster og hendes fordrukne mand også flytter ind i huset, indtil Mouret endelig tager den ultimative hævn over indtrængerne ...Bind 6 i serien Les Rougon-Macquart

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    Den forældreløse Angelique samles op af ægteparret Hubert, der bor i et lille hus, der er klinet op ad byens store katedral. Familien lever af at brodere udsmykning til kirken og beklædning til præsterne. Angelique finder et eksemplar af en helgenhistorie, og betages først af billederne, dernæst, efterhånden som hun får dem tydet, af de gamle historier. Den uskyldige unge pige forestiller sig, at den rette mand, som er både rig og smuk, vil komme til hende og tage hende med sig, og da den unge Félicien en dag, da hun er ude at lægge vasketøj til tørre, nærmer sig hende, ved hun, at det er ham.Hverken Féliciens fader eller Angeliques plejeforældre vil imidlertid anerkende forholdet.Drømmen er med sin eventyragtige stemning lidt af en outsider i Rougon-Macquart-serien, men også på sin vis en roman om religiøs besættelse.Bind 5 i serien Les Rougon-Macquart

  • af Émile Zola
    67,95 kr.

    Den unge Serge Mouret er sognepræst i et primitivt landsogn i nærheden af byen Plassans. Da han efter et nervøst sammenbrud mister hukommelsen og under sin rekonvalescens plejes af det unge naturbarn Albine på et afsidesliggende gods, falder han som "offer" for dybereliggende menneskelige følelser og parret fatter en dyb og inderlig kærlighed til hinanden.August Strindberg omtalte ved flere lejligheder romanen som "et kolossalt digt af overnaturlig skønhed"."Fader Mourets synd" har ikke tidligere været udgivet på dansk.Bind 9 i serien Les Rougon-Macquart

  • af William Clark Russell
    44,95 kr.

    Førstestyrmand John Holdsworth, nygift med Dolly, står ud med Meteor, der forliser i en storm. Holdsworth får kommandoen over den ene redningsbåd med syv personer, men efter 10 dage på åbent hav uden hverken vådt eller tørt er der kun ham selv tilbage i båden. Han bliver reddet, men lider af hukommelsestab, og skaber sig en tilværelse i Australien, fjernt fra hjemmet. Vil han nogen sinde gense sin Dolly ?

  • - En ufuldendt roman
    af William Makepeace Thackeray
    44,95 kr.

    Den fallerede unge gentleman George Brandon er gået i skjul for sine kreditorer i et billigt pensionat hos den fattig-fine familie Gann i Margate - normalt et velbesøgt badested på Kents nordkyst, men da det er vintersæson, sker det ikke så meget på stedet – hvor han for tidsfordriv morer sig med at prøve at forføre huset døtre. Da de to ældste ikke går på krogen, sætter han sin hu til den små Caroline, fader Ganns datter med dennes tidligere afdøde kone, og følgelig familiens kønne, beskedne og tålsomme Askepot, som også tilbedes af en anden logerende, kunstneren Andrew Fitch. Thackeray oplister et sted i historien stillingen som "Caroline, en uskyldig, ung pige, forelsket i Brandon; – Fitch, en berømt maler, næsten forelsket i Caroline; Brandon, en ung gentleman, forelsket i sig selv" – som så mange af forfatterens senere værker handler det om selvbedrag, snobberi og manglende moral.Historien blev først gang bragt i romanbladet "Fraser's Magazine" over fire måneder i 1840. Thackeray afbrød den imidlertid, da hans kones tiltagende sindssyge gjorde det umuligt for ham skrive. Men da han sytten år senere skulle udgive sine samlede værker, kom historien med, sammen med en efterskrift, hvori han beskriver det videre forløb af personernes liv, og den virker i og for sig ikke synderlig "amputeret". Det er meget nemt at genkende forfatterens satiriske stil, skønt det er et af hans tidligste forsøg (den er skrevet fire år før "Barry Lyndon"), og man skal ikke kende alverdens til hans senere produktion for at kunne mærke, hvor det bærer hen – og han genbruger da også både navne og nogle af personerne i sine senere romaner, fx. "Forfængelighedens marked" fra 1848 og "Philips eventyr" fra 1862.

  • af Karl August Tavaststjerna
    33,95 kr.

    Seks fortællinger, hvor forfatteren, uden at historierne er egentlig selvbiografiske, ser tilbage på drenge- og ungdomstidens fantasifulde og følelsesfulde liv med den mere modne mands både nøgterne, drømmende og af og til satiriske blik.Indhold:Vinden vågnerEn impressionistEt atelierbesøgHjemadPå sygelejetEt vendt bladKarl August Tavaststjerna var en finsk forfatter, som blev født i 1860 på familiegodset Annila i S:t Michel i landskabet Södra Savolaks (og ikke i Bjørneborg, som bl.a. den danske Wikpedia påstår). I 1878 begyndte han at studere arkitektur i Helsinki og Paris, men han havde allerede fra sin tidlige barndom interesseret sig for poesi og skrevet digte og skuespil. Han debuterede i 1883 med "För morgonbris", en samling ungdomsdigte, og fortsatte senere med flere digtsamlinger, skuespil, romaner og noveller. Tavaststjerna havde tætte forbindelser til folkene omkring "det moderne gennembrud" over hele Skandinavien, og indførte realismen i finsk litteratur. Han døde af en lungebetændelse i 1898 i Björneborg, hvor han året før var tiltrådt en stilling som redaktør af det lokale svensksprogede dagblad, Björneborgs Tidning.

  • af Gabriele D'Annunzio
    44,95 kr.

    "Leda uden svanen" er historien om en ung kvinde - hendes navn får læseren aldrig at vide – hvis tilværelse trods hendes skønhed og mange elskere er uden kærlighed, og hvis liv er domineret af en mystisk mand, som afpresser og underkuer; en på flere måder dunkel historie, som fortælles med en nærmest hypnotisk fremdrift af forfatterens alter-ego, Desiderio Moriar (navnet kan oversættes som "Jeg vil dø af begær").Titelfortællingen blev første gang udgivet som føljeton i Corriere della Sera i 1913. Ved bogudgivelsen i 1916 tilføjedes "En Licents", som i en slags fiktionaliseret dagbogsform beretter om forfatterens oplevelser som soldat og flyver i Frankrig og Italien under de første år af 1. verdenskrig.Gabriele D'Annunzio (1863–1938), var en italiensk forfatter, dramatiker, journalist, aristokrat og officer. Han indtog en fremtrædende plads i italiensk litteratur fra omkring 1890, og senere som politiker fra 1914.D'Annunzio kombinerede i sin litterære produktion elementer fra naturalismen og symbolismen med et erotisk billedsprog, og var en af de fremmeste fortolkere af den europæiske dekadence i Italien.Hans mange kærlighedsaffærer, ikke mindst det stormfulde forhold til den berømte skuespillerinde Eleanora Duse, hans forskellige heroiske eventyr under Første Verdenskrig og den næsten operetteagtige besættelse af bystaten Fiume (i dag Rijeka i Kroatien) i 1919-20 gjorde ham til en levende legende. I sine senere år ophørte han stort set med forfattervirksomheden og beskæftigede sig i stedet med politik som fortaler for en slags Nietsche-inspireret ultranationalisme, der var nært beslægtet med fascismen. I en periode optrådte han ligefrem som Mussolinis politiske rival, men blev pacificeret ved at blive "udnævnt" til Italiens nationalskjald.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.