Bag om Storborgerliv
Da Octave Mouret, den ældste søn af François Mouret og Marthe Rougon, kommer til Paris, har han som sit erklærede mål "at hæve sig ved hjælp af kvinderne". Han flytter ind i en beboelsesejendom, hvor en ven har skaffet ham et værelse, og starter derfra en odyssé blandt husets kvinder.
Storborgerliv er en ædende ond satire over det fattigfine borgerskabs hovmod og indbyrdes kærlighedsløse liv bag en moralsk facade, der dækker over en stadig jagt på penge og prestige og patetiske små kærlighedseventyr til at oplive dagligdagen. Romanen svinger fra komedie til tragedie, og medens den måske mangler den fornemmelse af at befinde sig i en ustoppelig hvirvel mod tilintetgørelsen, som flere af de andre romaner i serien har, er den et vældigt bygningsværk af sammenhængende historier, der til sidst danner et et hele, men hvoraf flere kapitler udmærket kunne stå frit som selvstændige fortællinger.
Bind 7 i serien Les Rougon-Macquart
Vis mere