Bøger udgivet af Editorial Aurora Boreal

Forfatterens familie emigrerede fra Polen til Uruguay før Holocaust. I 1972 blev Rosencof arresteret som medlem af Den Nationale Befrielsesbevægelse og sad fængslet indtil 1985, elleve et halvt år af den tid i isolation. I løbet af sine år i fangenskab trænede han sin hukommelse og rekonstruerede historien om sit liv og sin polsk-jødiske familie gennem sin stemme som barn, ung mand og voksen. En virkelighed, der får fiktionen til at blegne.Den unge Moishe fortæller om en barndom præget af adskillelse, krig, flugt og tab, men også af et ukueligt mod. Det er ligeledes fortællingen om den voksne søns kærlighed til den nu afdøde far, som hele sit liv forgæves har ventet på nyt om slægtninge, der er blevet sendt i koncentrationslejr. Og om Moishes mor, der viser sin søn familiebilleder fra Polen og taler om Ruth, Anna, Irene B mennesker, som ikke længere er.Moishes dybe reflektioner om livet afbrydes af ”brevene, der ikke kom”, som hans bedstemor skrev efter deportationerne til koncentrationslejrene. Bevis på en dyb menneskelighed, der har overlevet døden – breve fulde af musik og makaber humor!Denne fremragende selvbiografiske roman er et af de mange vigtige vidnes- byrd om en forfærdelig periode i menneskets historie, som aldrig må gentage sig.

På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”

Manuskriptforfatteren Dani og Marta, der er fotograf, bor i Barcelona og har ikke boet sammen ret længe, da Marta opdager, at hun er gravid. Nyheden kaster dem ud i en afgrund af tvivl, der får dem til at genoverveje sig selv som individer og som par. Han, der tidligt mistede sin far, må konfrontere det løfte, han for længe siden har givet sig selv om aldrig at svigte sit barn. Og hun, der har en baggrund i den perfekte familie, har intet ønske om at blive mor, men vil tværtimod gerne flytte til Berlin for at få sine kunstneriske drømme opfyldt. Hvad gør man med den smerte, der fødes ud af en følelse, man ikke anede, man havde? Hvordan giver man stemme til et undertrykt ønske? Er professionelle ambitioner lige så vigtige som ønsket om at stifte familie? Det er bare nogle af de spørgsmål, Marta Orriols behandler i denne roman.

Rio de Janeiro, 2014. Med VM i fodbold og De Olympiske Lege lige om hjørnet er hele landet i en tilstand af eufori og håb. Júlia er en lovende ung arkitekt, der har ansvaret for at designe golfbanen i den kommende olympiske by. Den dag hun skal deltage i et vigtigt møde om projektet, tager hun en løbetur til udsigtspunktet Vista Chinesa i Tijuca-parken i byens udkant. Pludselig peger en mand på hende med en pistol og trækker hende ind i skoven, hvor han voldtager hende. Mange år senere beslutter hun sig for at skrive et brev til sine børn for at fortælle dem om denne oplevelse. Læseren følger Júlia på den lange vej, hun må gå for at overvinde oplevelsen: fra smerten og følelsen af skam og skyld gennem politiets efterforskning i et samfund, hvor fattigdom alene giver anledning til mistanke om skyld, til genvindingen af hendes krop og seksualitet. Med følsomhed, mod og sjælden litterær dygtighed giver forfatteren Júlia en stemme, mens hun genvinder sit selvværd. Med overvældende kraft er denne roman – baseret på en sand historie – blevet en af de mest læste og anerkendte i Brasilien i de senere år. “Det er ikke et let emne at skrive om, men Levy har klaret det. Resultatet er en umiddelbar og stærk roman, som bør give hendes talent større anerkendelse.” The Sunday Times

Krigsteater tager os med på en rejse ind i en rekonstruktion af erindringen, et universelt emne, der her bliver til en refleksion over, hvordan store historiske begivenheder kan påvirke anonyme individers tilsyneladende ubetydelige liv. En stærk roman, der beskriver de ødelæggende psykologiske virkninger af krig, politisk vold og misbrug i hjemmet. Historien fortælles af Tamara, der som barn må tilegne sig indviklede overlevelsesstrategier i den verden, hun arver, en verden præget af fattigdom, traumer og fastlåste scenarier. Tamara står over for spøgelserne fra en meget håndgribelig fortid, der omfatter hendes fars krig i det tidligere Jugoslavien, et meget uroligt familieliv, selvmord, tabte landskaber, nedarvede traumer, fraværende søskende og en mor, der på grund af en udefinerbar sygdom har lidt et delvist hukommelsestab og ikke kan genkende sin egen datter. Andrea Jeftanovic nærmer sig erindringens ruiner for at udvinde den kærlighed, der er nødvendig for at opbygge hendes identitet som voksen. En fantastisk, følsom, hjerteskærende og meget rost roman af en af Latinamerikas vigtigste kvindelige romanforfattere. Priser • PEN Translates Award 2020 • Førstepris Juegos literarios Gabriela Mistral • Bedste roman udgivet i Chile Consejo Nacional de la Cultura • Særlig omtale Premio Municipal de Literatura “A memorable novel of devastating poignancy.” Irish Times

Strategens død og en anden historie, Det sidste ansigt, er to noveller som i klassisk Álvaro Mutis-stil udfolder sig i en historisk epoke, den første i Det Byzantinske Rige omkring år 800, den anden i Colombia i 1830. Alligevel er det ikke historiske noveller. Historien er altid nutidig for Mutis fordi vi konstant genoplever den og – med hans hjælp – også kan leve i den gennem personerne i fortællingerne. De handler om fænomener som ikke lader sig binde af tiden: menneskets stræben over for intetheden og på trods af håbløsheden, kærligheden som til sidst giver livet mening uanset alt andet. Álvaro Mutis, født i Colombia i 1923, anses for en af de vigtigste forfattere i Latinamerika. Han har modtaget en række priser, herunder Premio Príncipe de Asturias og Premio Cervantes. Hans righoldige værk omfatter novellesamlinger, romaner og digte. Han har boet i Bruxelles og Bogotá samt i Mexico, hvor Nobelprismodtageren Octavio Paz åbnede dørene til de litterære kredse for ham. Han var nær ven af Gabriel García Márquez, men udviklede selv sent i livet sin gennemgående karakter Maqroll. Denne bog med novellerne Strategens død og Det sidste ansigt er en hyldest fra Aurora Boreal i anledning af 100-året for Álvaro Mutis’ fød

Virkelighed blander sig med fiktion, fortid med nutid, prosa med poesi, når Manuel Vilas med udgangspunkt i dagliglivets banaliteter reflekterer med humor og ironi over menneskets eksistens i en intens, personlig historie om sit liv og behovet for at samle sig selv op og fortsætte, når næsten alle de bånd, han har haft til andre, er forsvundet, og livet alligevel går videre. Vilas mærker alderen trykke, og når han ser sig i spejlet, er det i stedet sin far, han ser. Han føler et behov for at lære sine forældre at kende som mennesker, men de er nu kun til stede som spøgelser. Han ser sig selv som en brik i tiden, placeret mellem de menneskeliv, der har eksisteret i mange led før ham, og dem, der kommer efter ham: hans to sønner og en uudgrundelig fremtid. Det er en historie, vi alle kan genkende os selv i. Behovet for i bund og grund at forstå, hvem vi selv er, finde en forklaring på vores liv. Og ikke mindst er bogen samtidig en fantastisk fortælling om de seneste årtiers Spanien. ”En storslået, modig og hjerteskærende bog.” Javier Cercas ”Det er en bog med dybe analyser – af det vigtige og det hverdagsagtige – men skrevet med et let, fantasifuldt touch ... På trods af den melankoli, der ligger i hjertet af denne bog, er det en lysende bog.” The New York Times Book Review

Hvorfor kom du igen hver sommer er beretningen om det seksuelle misbrug, som Belén López Peiró var udsat for i flere år, mens hun var teenager. Misbrugeren var hendes egen onkel, en magtfuld politikommissær, en bevæbnet machomand i en mindre by i Argentina, hvor hun tilbragte sine somre. Det er beretningen om at komme til en forståelse af det skete og kampen for blive anerkendt som offer for en forbrydelse, som lokalsamfundet og dele af familien foretrak at lukke øjnene for og benægte.De mange brudstykker og stemmer flettes sammen med retslige dokumenter i en bog, som udspringer af forfatterens personlige oplevelser og gennem litteraturen bliver til en politisk handling, der tvinger os til ikke at vende blikket væk fra det, vi helst vil undgå at se.

”Han hed Salomón. Han var fem år gammel, da han druknede i søen Amatitlán. Sådan havde jeg fået det fortalt som barn i Guatemala. At min fars storebror, mine bedsteforældres førstefødte, ham, der ville have været min onkel Salomón, var død i en drukneulykke i Amatitlánsøen, da han var på min alder, og at de aldrig havde fundet hans lig. (…) Jeg kendte ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken og turde heller ikke spørge. Ingen i familien talte om Salomón. Ingen så meget som nævnte hans navn.” Eduardo Halfon sætter sig for at opklare de mystiske omstændigheder omkring drengens Salomóns død. Det fører ham tilbage til den sø og bedsteforældrenes tidligere hus, hvor han og hans bror tilbragte deres barndoms somre.Han følger brudstykker af sine minder tilbage til sin mors families jødiske rødder i Polen og krigens koncentrationslejre og sin fars libanesisk-jødiske families historie som indvandrere i et Guatemala, hvor de brutale omstændigheder i 70’erne fik Halfons forældre til at udvandre med deres børn til Florida. Og han opdager, at det er der, i hans egen fortid, at sandheden ligger begravet.I Sorg fremkalder [Halfon] i en utroligt charmerende fortællestil en halvt komisk, halvt tragisk familiemyteverden, hvor sandheder er svære eller umulige at finde. Wolfgang Höbel, Der SpiegelVirtuos ... overdådig ... Skrivestilen, som er enkel og koncis, [er] udstyret med en stor stemningsvækkende kraft ... Ariane Singer, Le Monde des livres Præmier og udmærkelser for Sorg2021 Jan Michalski Prize, finalist2020 Neustadt International Prize for Literature, finalist2019 Edward Lewis Wallant Award, vinder2019 Premio de las Librerías de Navarra, vinder2019 International Latino Book Award, vinder2018 Kirkus Award, finalist2018 Prix du Meilleur Livre Étranger, vinder

Pedro Páramo hovedværk i den modernistiske litteratur. Nyoversættelse til dansk i 2023 af Paul Klitnæs.Juan Preciado tager til Comala, sin mors fødeby, for at opsøge sin far, Pedro Páramo, som han aldrig har mødt. Men han finder ikke det frodige landskab hans mor stillede ham i udsigt før hun døde. Ude på den glohede højslette kommer han i stedet til en slags helvede på jord, befolket af levende døde.Pedro Páramo (hvis navn kunne oversættes til ”Sten Ødemark”) er Comalas hensynsløse jordbesidder, og historien om ham udfoldes i episoder fortalt af forskellige personer, klippet sammen på tværs af tid og sted, i et sprog som er enkelt, smukt og symbolladet på samme tid. Det er samtidig historien om Mexico efter revolutionen og om de strukturer som dominerer det samfund.Da Pedro Páramo udkom første gang i 1955, opnåede romanen øjeblikkelig status som et hovedværk i den modernistiske litteratur på grund af sin stil og nyskabende fortælleteknik.Jorge Luis Borges har kaldt Pedro Páramo “en af den spansksprogede litteraturs, ja en af verdenslitteraturens, bedste romaner”Mexicaneren Rulfo er et hovednavn i den spansksprogede litteratur som havde afgørende indflydelse på udviklingen af litterære strømninger i det tyvende århundrede. Han placerer sig et sted mellem surrealisme og magisk realisme, og må – uden overdrivelse – betegnes som en forudsætning for fx Gabriel García Márquez’ måde at skrive på. Juan Rulfo og hans påfaldende lille, men udsøgte forfatterskab er anerkendt over hele verden og oversat til over 60 sprog.Pedro Páramo er klippet sammen som Tarantinos Pulp Fiction fyrre år forud for sin tid i en struktur som opløser tid og sted og skaber et altomfattende, absolut helvede – samtidig med at handlingen kan både tids- og stedfæstes i Mexicos historie. Bogen er skrevet i et usædvanlig, næsten provokerende enkelt kunstsprog som læner sig op ad talesproget, altid stramt, fortættet og mange steder vidunderlig smukt og rytmisk.

Mudder og stilhed er en krønike om en bebudet tragedie, da den colombianske vulkan Nevado del Ruiz gik i udbrud i 1985.Forfatteren mindes her sine bedsteforældre, der boede i byen Armero i det indre Colombia, 84 kilometer fra vulkanen, indtil en mudderstrøm begravede byen og størstedelen af dens indbyggere. Juan David Correa genskaber historien om en familie og et område, der bukkede under for naturens kræfter og dermed kom til at betale prisen for forsømmelserne i en regering, der kunne have forhindret tusindvis af dødsfald.Mudder og stilhed udgør et enestående vidnesbyrd i bestræbelserne på at genvinde den kollektive hukommelse og ære de mere end 25.000 mennesker, der omkom i mudderstrømmen. Men især er den et væsentligt bidrag i forhold til at videregive erfaringer og skabe øget bevidsthed i en tid, hvor klimaforandringer er skyld i et hastigt voksende antal humanitære katastrofer.“Mudder og stilhed er en bog, der besejler den kollektive katastrofes farlige vande uden at falde i nogen af de to modsatrettede, men lige ødelæggende, fælder: ufølsomhed og sentimentalisme.”Juan Gabriel Vásquez

En mor rejser med sin søn i båd op ad den mægtige Atrato-flod i Colombias regnskov. Moren er hvid, sønnen er sort. Omgivet af mangroveskov, frugter og fletninger fortæller moren en kvindelig medpassager om sit liv og sine minder og om, hvordan den lille dreng ved hendes side kom ind i hendes liv en varm morgen. I takt med at båden kommer længere op ad floden, stiger morens ængstelse. Hun ville foretrække, at de aldrig nåede frem, og allerhelst vil hun vende om.Dette er en historie om rødder, frygt og moderskab i en kontekst af vold og farer i den colombianske regnskov. I kraft af de lyriske elementer skaber Lorena Salazar Masso i sin prosa en inciterende atmosfære, og hun tager os med ind i en verden, der nogle gange er drømmeagtig, andre gange hudløst realistisk. Læseren efterlades ikke upåvirket af de fremmanede billeders skønhed og ømhed. ”Et sår fuldt af fisk er en roman om overvældende landskaber, samtidig med at det er en præcis beskrivelse af en mors frygt og af den vold, der altid lurer som et dyr i mørket.” Pilar Quintana, colombiansk forfatter”I denne blændende litterære debut tager Lorena Salazar Masso os med ind i hjertet af den colombianske regnskov. Med sin engagerende og inciterende prosa viser hun os solidariteten mellem kvinder i dens reneste form og de brutale kontraster i menneskets væsen.” Fernanda Melchor, mexicansk forfatter

Familiefaren Abraham bliver sammen med sin ven Saúl bortført af Enrique Medina – alias Den Grumme, alias Kamæleonen – en gammel klassekammerat, der nu er blevet en berygtet bandolero og dukker op på Abrahams ejendom med sin bande. De to bliver tvunget med banden ud i bjergene. Det er dog en ret særegen bortførelse, for den kommer til at byde på ikke blot lange dag- og nattevandringer, overfald, mord og plyndringer, men også obligatoriske kortspil og indtagelse af brændevin i store mængder. Inde i byen fortæller Susana, Abrahams kone, om den vanskelige uvished i de dage bortførelsen varer, og de historier der udgør den anden side af begivenhederne: mere end halvtreds års familieliv i næsten konstant skygge af volden i Colombia. Abraham blandt banditter væver ofres og bødlers liv sammen og viser, hvordan der kan knyttes bånd, når man deler den samme elendighed. “Tomás González har potentialet til at blive en klassiker i latinamerikansk litteratur. Da jeg læste ham, fik jeg fornemmelsen af, at han var en forfatter med en stor renhed.” Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder

Mia Couto skriver på baggrund af virkelige hændelser en mystisk og fangende historie om traditioner og brutalitet. Der er ikke længere langt mellem levende og døde, og vi ser, hvordan alle levende organismer kan give og tage fra hinanden. Kulumani er en isoleret landsby i Mozambique, hvis tro og traditioner er i fare, efter at nogle løver er begyndt at jage i området og har angrebet og dræbt flere af byens kvinder. Mariamar, søster til løvernes seneste offer, ser sit liv vakle, da Arcanjo Baleiro, som er hyret af landsbyens ældste til at dræbe løverne, ankommer til byen. Langsomt kommer Kulumanis brutale traditioner og handlinger op til overfladen. Mariamar bliver låst inde i huset af sin far og genoplever smertefulde minder om tidligere misbrug, og hun beder derfor Arcanjo om at tage hende med væk fra byen. Arcanjo Balerio mærker, hvordan mændene i Kulmani ser sig mere og mere truet af hans tilstedeværelse og den modernitet, der følger med ham som fremmed inde fra byen. De mener, at moderniteten udfordrer landsbyens kultur, og mistænker løverne for at være ånder, som er skabt af deres egne kvinders hekseri. ”Skønlitteraturen bringer os tættere på sandheden, end kolde fakta nogensinde har kunnet.” The Guardian ”Bogens jordlige visdom og glitrende magi giver dig lyst til at gå meget mere på opdagelse i Mia Coutos værker.” Vanity Fair

Mila ankommer i en alder af tre år til Lissabon fra Luanda, hovedstaden i Angola. Hendes far er portugiser, hendes mor angolaner. Alt, hvad hun ved om sin oprindelse, stammer fra hendes bedsteforældre og nogle falmede fotografier. Fra første dag føler hun sig som en fremmed. Det mest tydelige tegn på hendes forskellighed er hendes krøllede hår, som stort set er uregerligt og vil følge hende hele livet. Mila bruger sine minder som en falsk biografi, hvori hun fortæller om familiebegivenheder gennem fire generationer. Hun indleder en søgen efter sin identitet, en søgen, der skal vise sig at blive kompleks og smertefuld, og som krydser tre lande og to kontinenters historie. Gennem hendes utæmmelige krøllede hårs originale linse ser vi hendes forandring og følger hende gennem kvartererne i et Lissabon, der endnu ikke tilhører middelklassen, gennem Luandas gader og blandt billederne i et familiealbum, der giver os et fragmentarisk og vildledende indblik. Ved at blande erindringer og postkolonial roman, virkelighed og fiktion reflekterer Djaimilia Pereira de Almeida over racisme, feminisme, identitet, hukommelsens mekanismer og skriveprocessen og tvinger os til at reflektere over et spørgsmål, der bekymrer flere og flere mennesker i dag: Hvad vil det sige slet ikke at høre til nogen steder og hele tiden leve i spændet mellem forskellige kulturer? ”Mit hår er en aktuel og vigtig bog om familie, som henvender sig til mange nutidige læsere, der kæmper med en blandet identitet, og til enhver, der forsøger at finde meningen med en hårtype, hudfarve og familiebaggrund, der ikke passer ind i det traditionelle mønster.” The New York Times

Tiden ved Stillehavet er en roman skrevet med glæde, som en hyldest til glæden. En stor familie ledsager den gamle 91-årige mor til Colombias Stillehavskyst for at se hvaler. Ignacio, som er læge og fortæller i denne smukke roman, er med på rejsen for at finde meningen med livet. Sammen med ham er hans mor, hans moster Antonia, hans kone, Ester, hans fire søskende, en sygeplejerske og hans nevøer. Nogle er spøgelsesagtige tilstedeværelser i hukommelsen, andre er der for at afsløre den dybere grund til, at de samles på det gådefulde sted, hvor havet, stranden, himlen og regnen går i ét med junglen. Tiden ved Stillehavet er en tumultarisk familieroman, hvori man mærker den store litteraturs mimetiske kraft; den, der gennem sine personer og sit sprog minder os om, at liv og død er to sider af samme sag. Ligesom der ikke kunne være noget hav uden en kyst, kan der heller ikke være nogen begyndelse uden en afslutning. “Tomás González har potentialet til at blive en klassiker i latinamerikansk litteratur. Da jeg læste ham, fik jeg fornemmelsen af, at han var en forfatter med en stor renhed.” Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder

Dødvande - roman. Under en fest bøjer Lina sig ned for at samle sin insulinsprøjte op. Den pludselige bevægelse sætter gang i den blødning inde i hendes øje som hun har fået at vide uvægerligt vil ske engang. Det er på én gang et smukt og skræmmende syn, som kun hun selv kan se.Den tiltagende blindhed sender den chilenske forfatter Lina, som er bosat i New York, til gentagne konsultationer hos den russiske øjenlæge. Samtidig flytter hun med sin kæreste, Ignacio, til en ny lejlighed og tager på rejse til sin fødeby, Santiago de Chile, hvor familien og fortiden venter.Fiktionen og selvbiografien krydser hinanden i Lina Meruanes intense, skarpe roman om forholdet mellem krop og videnskab, sårbarhed og rodløshed, kærlighedens krav og betingelsesløshed, og om at bevæge sig ud i en verden som man ikke længere kan se.

Mutationerne - Roman. Jorge Comensal. Mutationerne svinger mesterligt mellem komedie og tragedie, og man møder som læser en fantastisk samling personer, som man aldrig ved om man skal more sig over eller føle medlidenhed med. Det umulige - eller i hvert fald usædvanlige - lykkes for Jorge Comensal, nemlig at fortælle en humoristisk historie om en kræftsygdom og hvad den gør ved de berørte. Det er vedkommende og dybfølt, og det er hylende morsomt.

Dødvande - Roman. Margarita García Robayo. Lucía og Pablo er colombianske indvandrere, som har opbygget et liv sammen i USA. Men de har modstridende holdninger til deres hjemland, og i hvilken grad det er bestemmende for deres identitet. Efter en vellykket fertilitetsbehandling føler Pablo sig udelukket fra at deltage i tvillingernes opvækst, og den nye familiesituation lader til at stille spørgsmål ved deres indbyrdes forhold, og hvem de troede, de var.

Livet i bakspejlet - Roman. Marta Orrantia. Marta Orrantia har skrevet en smuk og bevægende roman om livet og alderdommen, hvor fysiske skavanker, glemsomhed og ensomhed gemmer på et uventet univers præget af bedrøvelse og smerte, men også af glæde.

Kvinder med store øjne - Novellesamling. Ángeles Mastretta. Hver fortælling i denne novellecyklus beskriver hvordan en enkelt kvindes erkendelse af hendes undertrykte situation og hendes udfordring af det patriarkalske regime er med til at formulere feminismen i Latinamerika.

Canción et uforligneligt litterært univers. Den guatemalanske forfatter Edaurdo Halfon fordyber sig i sit lands brutale og komplekse nyere historie, hvor det bliver stadig vanskeligere at skelne mellem ofre og bødler.Han skaber et uforligneligt litterært univers på tværs af forskellige tidsmæssige, geografiske, sociale og kulturelle sammenhænge, som tilsammen udgør en brik i hans undersøgelse af en guatemalansk identitet, der har jødiske, syrisk-libanesiske rødder.

Lyserødt snask er en urovækkende roman med en prosa, der er rig på poetiske elementer. Fernanda Trías opbygger et ekstraordinært univers, der blotlægger den enorme skønhed, men også den kolossale smerte, der findes i de skrøbelige menneskelige relationer.I en verden, der minder om Montevideo i Uruguay, hærget af en mystisk pest, forsøger en kvinde at finde ud af, hvorfor hendes verden smuldrer og falder fra hinanden.Det er ikke på grund af truslen om sygdom og død forårsaget af de giftige alger og den mystiske røde vind.Det er heller ikke den kritiske fødevaresituation, hvor befolkningen brødfødes med en massefremstillet lyserød kødmasse.

I et klart og objektivt sprog fortæller denne bog en mærkelig og foruroligende historie. Det er, som om en hemmelig kraft leder hovedpersonerne frem til deres mødested netop denne nat. Alt foregår i en verden præget af vold, angst, smerte og vanvid. Gonçalo M. Tavares kombinerer en opsigtsvækkende fortælling fyldt med overraskende iagttagelser af den menneskelige natur med magtudøvelsens forskellige mekanismer. Ernst Spengler er alene om natten den 29. maj. Han er på nippet til at kaste sig ud ad vinduet. Men så ringer telefonen. Den trediveårige Mylia er hjemme i sin lejlighed og har mange smerter. Hun har en terminal sygdom. Hun forlader lejligheden for at lede efter en kirke, der er åben. Siden krigens slutning har Hinnerk Obst ikke kunnet gå på gaden uden at blive angst. På grund af sit særegne udseende bliver han regnet for at være en morder. Også han vandrer omkring i gaderne denne nat. Theodor Busbeck, læge og Mylias eksmand, forlader sin lejlighed klokken tre om morgenen for at finde en prostitueret. Priser og udmærkelser 2009 Prix Cévennes, France, award for the Best European Novel 2007 Prêmio Portugal Telecom de Literatura em Língua Portuguesa 2005 Prêmio José Saramago 2004 Prêmio LER/Millennium BCP “JERUSALÉM is a great book, and truly deserves a place among the great works of Western literature. Tavares has no right to be writing so well ... One feels like punching him.” José Saramago, nobelpristager

Jeg synger og bjerget danser er en fængslende smuk og poetisk roman, hvori kvinder, mænd, genfærd og vandkvinder, skyer, bjerge, hunde, svampe og rådyr tager ordet og afdækker en magisk verden i nogle bjerge, hvor nutid og fortid går i ét, og virkelighed blandes med legender og overtro. Irene Solà er en af de tretten modtagere af EU’s Litteraturpris i 2020 for sin roman Canto jo i la muntanya balla. EU-prisen for litteratur anerkender nye fiktionsforfatteres værk. Tordenskyerne driver ind over Pyrenæerne, og lynet slår ned og dræber bondedigteren Domènec, så Sió selv må opfostre Mia og Hilari. De bliver venner med Jaume, giganternes søn, en historie, som år senere får en tragisk udgang. Imens lærer det lille råkid af sin mor, at det skal løbe, løbe stærkt, hvis det bliver bange, og hunden Lluna fortæller om den dag, hvor børnene kom og kastede rundt med de nyhøstede løg, og om sin trang til at smage på alt. De bjørneklædte mænd til den traditionelle landsbyfest vælter kvinderne omkuld på jorden som et led i en gammel tradition. Alt foregår under en fællesnævner af skønhed, fantasi, et anstrøg af humor og kærlighed til den store og voldsomme natur.

Lære at tale med planterne er en gribende roman om stærke følelser og om, hvad der sker, når der bliver vendt op og ned på livet fra den ene dag til den anden. Paula Cid er en toogfyrreårig læge på afdelingen for præmature børn. Hun har et velordnet liv, elsker sit arbejde og lever i et fast parforhold, som dog er blevet lidt rutinepræget. Få timer efter at hun en dag har spist frokost med sin samlever, Mauro, og uventet fået at vide, at han har mødt en anden, at han efter femten år går fra hende, omkommer Mauro i en trafikulykke. Foruden at skulle bearbejde sorgen over dette alt for tidlige dødsfald kæmper Paula med en følelse af svigt og bitterhed, som hun ikke synes, hun kan dele med nogen. Hendes egen familiebaggrund forstærker disse følelser. Før eller senere må Paula opsøge den nye kvinde i Mauros liv som et led i sin søgen efter en måde at komme videre på.

Med denne tankevækkende roman, hvis kapitler bindes sammen af venskab, landskabets intense tilstedeværelse og den forestående død, viser Atxaga sig igen som en mester i at skabe uforglemmelige territorier og personer.

Troyahuset - Den unge Gerardo bliver af sin far sendt til det fjerntliggende Santiago de Compostela for at færdiggøre sine jurastudier langt fra det søde liv i hovedstaden, som truer med at sluge hele den unge mands mødrene arv. Gerardo er desperat over at blive forvist til det regnfulde og for ham så håbløst bondske Galicien. Men så flytter han ind i Troyahuset hos Doña Generosa, hvor hans bofæller viser sig at være en flok spøgefulde og musikalske studerende, der lærer ham ægte venskab, at værdsætte stedet og indse, at der også er et liv uden for Madrid. Og mest af alt møder han Carmen de Castro Retén.

TERRA ALTA - En uhyggelig forbrydelse ryster det ellers så fredelige Terra Alta: Ejerne af områdets største virksomhed, Adell Grafik, findes myrdet i deres hjem efter at være blevet tortureret på det grusomste. Den unge betjent og ivrige romanlæser Melchor Marín bliver sat på sagen. Han er ankommet fire år forinden fra Barcelona med en mørk fortid og med en handling i bagagen, som har gjort ham til en legende inden for politikorpset.TERRA ALTA vandt pris Premio Planeta 2019

Diego Valverde Villenas digtning suger næring fra forskellige traditioner, er i dialog med klassikerne fra forskellige sprog og genopliver dem i nutidige sammenhænge i en naturlig symbiose med liv og litteratur.