Bag om Jeg synger og bjerget danser
Jeg synger og bjerget danser er en fængslende smuk og poetisk roman, hvori kvinder, mænd, genfærd og vandkvinder, skyer, bjerge, hunde, svampe og rådyr tager ordet og afdækker en magisk verden i nogle bjerge, hvor nutid og fortid går i ét, og virkelighed blandes med legender og overtro.
Irene Solà er en af de tretten modtagere af EU’s Litteraturpris i 2020 for sin roman Canto jo i la muntanya balla. EU-prisen for litteratur anerkender nye fiktionsforfatteres værk.
Tordenskyerne driver ind over Pyrenæerne, og lynet slår ned og dræber bondedigteren Domènec, så Sió selv må opfostre Mia og Hilari. De bliver venner med Jaume, giganternes søn, en historie, som år senere får en tragisk udgang. Imens lærer det lille råkid af sin mor, at det skal løbe, løbe stærkt, hvis det bliver bange, og hunden Lluna fortæller om den dag, hvor børnene kom og kastede rundt med de nyhøstede løg, og om sin trang til at smage på alt. De bjørneklædte mænd til den traditionelle landsbyfest vælter kvinderne omkuld på jorden som et led i en gammel tradition. Alt foregår under en fællesnævner af skønhed, fantasi, et anstrøg af humor og kærlighed til den store og voldsomme natur.
Vis mere