Bøger udgivet af Finn Nørlev

Irisanalyser er et diagnose værktøj og ikke en behandlingsform. Det kan derfor med fordel bruges som et supplement til alle behandlingsformer. Til forståelse af irisanalysens natur er det nødvendigt at havde et indgående kendskab til menneskets væsensled, og æterlegemet i særdeleshed. Bogens begyndelse indeholder derfor en indføring i disse væsensled i almindelighed, og æterlegemet i særdeleshed. Iris er det populære navn for regnbuehinden eller det farvede område i øjet. Det hvide kaldes sclera. I midten af øjet findes en tilsyneladende sort plet, kaldet pupillen. Denne er dog gennemsigtig og det, der ses som sort, er det mørke, som findes inde i øjet. Irisanalyse er en af mange måder, hvorigennem det er muligt at aflæse det indre menneske via et ydre organ. Med det indre menneske menes, i denne bog, både det oversanselige menneske og det fysiske menneske. Det skal allerede her betones at en sådan aflæsning ikke har nogen værdi, hvis ikke den, der læser, er kvalificeret til at foretage en sådan læsning, og er i besiddelse af de nødvendige kvaliteter til at afhjælpe de ubalancer der evt. måtte aflæses. Som selskabsleg burde det aldrig bruges og som hobby aldrig udøves. At “rode” i et anden menneskes sind er en alvorlig sag, og man bør altid holde sig indenfor hvad man kan håndtere. I tvivlstilfælde bør man altid sende klienten videre til én, der er mere kvalificeret på det pågældende område.

Denne bog blev oprindelig skrevet ud fra et opstået behov for en åndsvidenskabelig forståelse af de menneskelige organer og deres funktioner, i forbindelse med åndsvidenskabelig behandling af syge mennesker. Efterfølgende viste det sig, at der var behov for en større uddybende forståelse af organernes betydning for det menneskelige følelsesliv, det er derfor medtaget i denne udgave.Ud fra åndsvidenskaben anses de fleste såkaldte psykiske lidelser at udgå fra en ubalance i et eller flere organer. På dette område er åndsvidenskab på flere principielle områder enig med naturvidenskaben. På de fleste andre områder vil en naturvidenskabeligt skolet person, finde sig selv i modsætningsforhold til denne bogs indhold. Allerede i bestemmelsen af hvilke organer, der er årsag til lidelsen, starter uenighederne.Som hoved regel siger åndsvidenskaben:De psykiske lidelser har deres oprindelse i organerne.De fysiske lidelser har deres oprindelse i det psykiske.Allerede her opstår der ud fra disse læresætninger et problem. Hvis organlidelserne skyldes det psykiske og de psykiske lidelser skyldes det organiske, hvad kommer så først, og hvor skal behandlingen tage sit udgangspunkt. Det ser

Dr. Edward BachDr. Edward Bach blev født i 1886 og døde som 50 årig i 1936. Set fra et åndeligt synspunkt kan der næppe være tvivl om, at han er en reinkarnation af en af fortidens store indviede. Hans syn på sundhed og sygdom stemmer i alt væsentligt overens med Rosenkreuzer traditionen, og han ligger meget tæt op af samtidens 2 store ånds-personligheder: Danske Martinus og Østrig-ungarske Dr. Rudolf Steiner.Hans vej til sine 12 helbredere og andre blomster remedier gik over vaccine princippet og den klassiske homøopati. Han benyttede det homøopatiske princip ”lige helbreder lige” i sine metoder til at finde helbredende midler.Som det skete med Hahnemanns personlige udvikling, nåede Dr. Bach ligeledes frem til, at i alt væsentligt var det i det sjælelige-personlige, at oprindelsen til sygdomme i virkeligheden skulle findes. Her stemmer hans erkendelser igen helt overens med nutidens Rosenkreuzer strømning.Helt grundlæggende for Dr. Bachs blomsterremedier er, at de har til formål at fjerne en blokering (ufuldkommenhed) mellem sjæl (åndeligt jeg) og personlighed, således at personligheden (astrallegemet og æterlegemet), gennem indtagelse af remedierne, igen kan blive ledet af sjælen, så den mentale forvandling af ufuldkommenheder kan træde i stedet for den fysiske sygdom, og at ufuldkommenheden nu kan fjernes, således at personligheden benytter sine kræfter på erkendelse i stedet for at bekæmpe sygdom. Sygdom bliver således et udtryk for manglende erkendelse og manglende praktisering i livet i overensstemmelse med erkendelsen. I åndsvidenskaben siges det samme, men med den tilføjelse, at sjælen efter døden vil gøre den fornødne erkendelse gennem de åndskræfter, som sjælen har udviklet i kampen mod sygdommen. Erkendelse kan således gøres med bevidstheden eller gennem kampen mod sygdom. Efter dødens indtræden er resultatet det samme. Kun manglende kamp mod sygdommen kan forhindre dette, f.eks. ved blokering af symptomerne.

Gralsdigtet Parzival på dansk. Til Grund for Oversættelsen er lagt Karl Bartsch's Udgave: Wolfram`s von Eschenbach Parzival und Titurel. Herausgegeben von Karl Bartsch. I-III. 2. Aufl. Leipzig 1875-76. Bearbejdelser og Oversættelser af Parzival på moderne Tysk forefindes af San Marte (1836), Kari Simrock (1842), Gotthold Böttichcr (1885), Ernst Engelmann (1888) og Karl Pannier (1897).Dansk oversættelse: Christian Fedelius Sophus MichaëlisSophus Michaëlis: Æren for have bragt dette værk frem på dansk tilkommer Direktionen for Calsbergfonden, som jeg herved binger min bedste tak. (1917) Nærværende udgave er en tro gengivelse af originale, blot er dobbet a ændret til bolle å.

Denne udgave af Johannes evangeliet er en dansk oversættelse af Lic. Emil Bocks oversættelse af evangeliet ud fra den græske urtekst (vejledt af Rudolf Steiner). Emil Bock blev født 19. maj 1895 og døde 6. december 1959.Emil Bock var tæt knyttet til Antroposofien og Kristensamfundet, som han var medstifter af. Han har skrevet flere bøger, om tiden omkring Kristus, med udgangspunkt i Rudolf Steiners åndsvidenskabelige erkendelser.

Det er dette lille skrifts hensigt at bibringe en mulighed for homøopatisk behandling af en række af de almindeligste sygdomme. Midlerne har dog langt større anvendelsesmuligheder end de her angivne, men det kræver uddannelse at benytte disse muligheder. Det, som er angivet i dette skrift, kan benyttes af alle, når blot man bliver inden for den udstukne ramme. I tvivlstilfælde skal man altid opsøge en erfaren behandler eller en læge. Selvom penicillin behandling bør minimeres til det nødvendigste, skal det understreges, at det KAN være nødvendigt, og søg derfor altid professionel hjælp ved alvorlige sygdomme. Har det været nødvendigt at benytte penicillin, kan den altid efterfølgende renses ud med Robinia comp. Det anbefales at gøre dette efter enhver penicillin behandling. ”Ophobet” penicillin eller anden syntetisk medicin, siger Rudolf Steiner, kan forhærde det fysiske fantom, og dermed umuliggøre en Homøopatisk behandling, indtil den allopatiske medicin er udrenset.

MATTÆUS-EVANGELIET KAP. 13:Da gik disciplene til ham og sagde: Hvorfor taler du til dem i lignelser? Han svarede: I kan med tanken forstå mysteriet om himlens rige. Disse kan ikke. Den som formår det, kan gennem tanken finde fylde. Den som ikke kan, han mister gennem tanken også det han har. Derfor taler jeg til dem i billeder. For de har øjne men ser alligevel ikke, de har øren men hører alligevel ikke, de ejer ikke styrken til at forstå med tanken.Rudolf Steiner:”Billeder er tingenes sande oprindelse, billeder ligger bag alt hvad der omgiver os, det er disse billeder der hentydes til af alle der taler om åndelige oplevelser. ……Disse billeder blev klædt i myter og legender i de gamle sagaer. I moderne bevidsthed afhænger den rette effekt af at udfylde billedsproget med begrebsmæssigt indhold.”Historisk set er der ingen tvivl om, at legenderne var skabt af præsterne, de indviede, religions stifterne og andre religiøse begavelser. Men mere væsentligt er, om disse mennesker var mindre begavede eller uvidende, eller om det var med fuldt overlæg at disse legender blev givet som en billedmæssig og nogle gange kunstnerisk forklaring på en oversanselig virkelighed. Det er klart, at hvis legenderne blot er et udtryk for en mangelfuld virkelighedsopfattelse, giver det ikke anden mening end historisk at udgive en samling af dem med forklaringer til. Så her tages der selvfølgelig udgangspunkt i, at sandheder som ikke kan formidles med tanken, undtagen blandt de få udvalgte, finder deres udtryk i legender og myter. Samtidig tages der udgangspunkt i, at disse legender stammer fra religionsstifterne og mysterierne. Det er deres sammenhæng med mysterierne, der berettiger betegnelsen indvielses legender. Disse legender benyttes af de indviede som middel til at føre et andet menneske til indvielse. Derom kan der ikke herske tvivl, spørgsmålet er blot hvorledes.

Stormester Rudolf Steiner:Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Manuskriptet stammer fra 1599, hvor det for første gang dukker op i Prag, i det nuværende Tjekkiet. Det blev publiceret af Nicholas Barnard. Bogen er inddelt i 3 dele med hver 5 billeder og en tilhørende tekst. Farvebiledene i denne bog er fra et tysk manuskript fra 1607I dette skrift påstås det at Alkymisternes hemmeligheder afsløres uden tilsløringer eller vildledninger.Brugen af disse skrifter, er både enkelt og besværlig. Det enkelte bestå i at man læser og lader billeder og tekst fremkalde en følelse som man så hengiver sig til. Efter hengivelsen er det vigtigt at man ikke forfalder til at svælge i den opståede følelse, men derefter læser videre for at lade en ny følelse opstå.Det besværlige består i at man er tilbøjelig til, at fortolke teksten i stedet for at lade den virke ud fra sig selv. Særligt i vores tidsalder er dette vanskeligt, fordi vi i det væsentligste er vant til at lade vores følelser være afhængige af fysiske fremstillinger, og har derfor besvær med at lade noget som er fysisk umuligt danne grundlag for vores følelsesliv.De originale billeder er først i teksten og de senere udgaver af billederne er sidst i teksten.Navnet Lambspring betyder på dansk lammets forår. Det hentyder til lammet Kristus, altså Kristus forår.Lammet er en kristning af vædderen og kan derfor siges at være det oprindelige dyriske i mennesket, renset for det dyriske. På lammet er hornene væk, hvilket betyder at mennesket får sin åndelige indstrømning fra sig selv og jorden og ikke fra himlen som hornene altid danner forbindelse til.

R. Steiner om substantielle lægemidler: ”Der findes i virkeligheden slet ingen allopater , for også det som gives allopatisk som lægemiddel, gennemgår i organismen en homøopatiserings proces og helbreder egentlig alene gennem denne homøopatiserings proces. Således at enhver allopat egentlig finder støtte for sin allopatiske fremgangsmåde gennem den homøopatiserings proces, der finder sted i organismen selv, en organisme som egentlig udfører det som allopaten undlader: Ophævelsen af sammenhængen mellem lægemidlets enkelte dele. Dette medfører at organismen egentlig bliver påført en frygtelig arbejdsbyrde og en forstyrrelse når man belaster det med de kræfter, som giver sig til udtryk når man tilfører lægemiddel i allopatisk tilstand.” (Ved at give lægemidlet i homøopatisk tilstand fritager man kroppen for dette ekstra arbejde og det virker derfor direkte ind på den ønskede måde. Samtidig består sygdomme ikke sjældent i at kroppen netop ikke kan udføre denne homøopatiserings proces, hvorfor allopater så vil være virkningsløse.)

Vi har talt om forskellige legender som indeholder esoteriske sandheder i de billeder de præsenterer. De blev givet til mennesket i denne form i en tid hvor han ikke var moden nok til at modtage sandhederne direkte. Disse billeder tog fat i mennesket ”kausal” legeme – den del af mennesket som bar kimen til hans fremtidige højere Manas – og gjorde ham således rede til at forstå sandhederne direkte i en fremtidig inkarnation.Nu vil jeg gerne vise jer en sådan legende som kun dateres få århundreder tilbage, og stadig er bevaret i vore dage i mange variationer. Den er som følger.I begyndelsen af det femtende århundrede dukkede en personlighed op i Europa, som var blevet indviet i visse hemmeligheder i Østen. Det var Christian Rosenkreutz. På den tid var denne inkarnation af Christian Rosenkreutz nået sin afslutning, han havde indviet omkring ti andre personer i sådanne emner som han selv havde lært gennem indvielser – i den udstrækning det var muligt blandt europæere på den tid. Dette lille broderskab kaldte sig selv ”Fraternitae Rosae Crucis”, rosenkorsets broderskab. Denne lille gruppe gav en bestemt legende til et større, mere eksoterisk broderskab, gennem hvem den blev almindelig kendt i verden.Christian Rosenkreutz havde selv afsløret visse af mysteriernes dybe hemmeligheder for de mennesker som var tilstrækkelig forberedt til at modtage dem. Men, som jeg sagde, der var ikke mere end ti i denne lille kreds, bestående af indviede Rosenkreutzer. Det Christian Rosenkreutz underviste om kunne ikke videregives til mange mennesker, men det var udformet som en slags myte. Efter den første gang blev givet i det femtende århundrede, er den ofte blevet gentaget og forklaret i de forskellige broderskaber. Den blev fortalt i større broderskaber, men blev kun fortolket i de indviedes kreds.

Disse foredrag af Rudolf Steiner fra 1924, udgør hans sidste anvisninger på fornyelsen af Rosenkreutzer impulsen. Der er ingen direkte anvisninger i disse foredrag, men mange opfordringer. Væsentligst i foredragene står nødvendigheden af fornyelsen af mysterierne, som tidligere kom til udtryk i den 2. esoteriske klasse, den såkaldte ”Rituelle kognitive sektion”. Dette arbejde blev aldrig fuldt afsluttet af Rudolf Steiner inden hans død, men der blev givet en del anvisninger. Foredragen indeholder en gennemgang af hvorledes Rosenkreutzer impulsen, har måtte fornyes gennem tiderne i takt med menneskeheden almen udvikling, og i særdeleshed med indvarslingen af Michaels tidsalderen.Rudolf Josef Lorentz Steiner blev født 27. februar 1861 i Kraljevic i det nuværende Kroatien. I 1861 var området en del af det daværende Østrig-Ungarnske rige. Rudolf J.L Steiner døde den 30. Marts 1925 efter lang tids sygdom. Han holdt over 6.000 foredrag og skrev ca. 75 publikationer.Foredragene i denne bog er fra den esoteriske skole, som fandtes ved siden af den teosofiske/antroposofiske organisation. 2. klasse i denne skole var en rituel afdeling, med rituelle mysterie indvielser.

Men derved kommer vi til et punkt, hvor vi må betone at den kristne påske ikke på nogen som helst måde er en højtid som ifølge sin indre betydning og indre natur falder sammen med den hedenske forårsjævndøgnsfest. Når vi først skal gå tilbage til de gamle hedenske tider, som den kristne påske fest er sammenlignelig med er det de fester som er vokset frem ud fra Mysterierne og som fandt sted ved høsttid. Det allermest forunderlige, hvad berammelsen af påske angår, er jo; at denne højtid efter sit indhold ganske tydeligt hænger sammen med visse gamle mysterier. Det mest forbavsende er at netop påsken viser os hvilke radikale og dybtgående misforståelser der er sket i løbet af menneskehedsudviklingen, hvad angår de allermest betydningsfulde ting i verdensopfattelsen. For der er jo intet mindre sket end; at påsken i de første kristne århundreder er blevet forvekslet med en ganske anden fest, således at den derved fra [at være] en høstfest er blevet gjort til en forårsfest. Dette faktum peger faktisk hen på noget stort i menneskehedsudviklingen. Men lad os først se lidt på indholdet af påskehøjtiden. Hvad er det væsentlige i den ?

En ”Modningens Have” kalder gamle vismænd det sted, som mennesket betræder, når verdens hemmeligheder åbenbares det. I den have findes ingen blomst, som ikke har modnet sin frugt, intet frø, som ikke har udfoldet sit spirende liv. Men mørke og farefulde skildres også de veje, som fører til den trange port, der danner indgangen til denne have. Det forsikres dog tillige, at når en ”Myste” eller indviet med omsorgsfuld hånd udpeger vejen for en, da vil mørket kunne blive klarere end lyset og farerne magtesløse overfor sjælens voksende kræfter. Som barnagtige forestillinger fra en tid, i hvilken man ikke havde anelse om vore dages videnskaber, forkætres sådanne tanker af den ”Oplyste”, som tror sig at kunne skelne mellem den ”famlende Indbildningskrafts” drømmebilleder og en videnskabelig opøvet forstands indsigter. Og den, som alligevel nu for tiden nærer sådanne tanker, kan være sikker på, at han hos mange af sine samtidige vil bemærke, om ikke et hovmodigt så dog i det mindste et medlidende smil.

De fleste af disse esoteriske lektioner bærer tydeligt præg af, ikke at være komplette stenografier af de lektioner, der blev givet. Oprindeligt var det ikke tilladt at tage notater under lektionerne, og de er derfor, formentlig, nedskrevet efter mødet ud fra hukommelsen. Flere at lektionerne fremstår derfor meget koncentrerede og flere steder, i referaterne, af løsrevne”statements”, som ikke er sammenkædede.Det var sædvane ved møderne i den 1. klasse af den esoteriske skoles 3 klasser, at indlede med dagens mantra.Dagens mantra fremsiges dagen før for den efterfølgende dag. Esoterisk begynder ugen med Lørdag, altså Saturns dag, den første planetariske inkarnation af vores nuværende jord, og i den sjette time på dagen - altså kl. 6.00 om morgenen. Inden kl. 6.00 om morgen kan verset for dagen altså gennemføres, i stedet for aftenen før. Ved gendannelsen af den esoteriske skole efter 1. verdenskrig blev denne tradition afløst af fremsigelsen af ”O Menneske” versets 1. del. D.v.s. fra 1918.Alle uge mantraer er opdelt i 2 dele: et selvstændigt mantra, og et afsluttende mantra, der er ens for alle ugedagene. I de vers som omhandler fortiden afsluttes med DU VAR, og i de som omhandler fremtiden sluttes med DU ER.Den overvejende del af de esoteriske timer i 1. klasse i perioden 1904 til 1914, blev afsluttet med meditationen ”I ånden dvæler mit legemes kim.” Den er i nærværende skrift kun gengivet i et af referaterne.Disse foredrag er holdt i Teosofisk selskab, og betegnelsen Teosofi kan her ses som synonym med Antroposofi. Så længe Rudolf Steiner arbejdede i Teosofisk sammenhæng, benyttede han betegnelsen Teosofi for det, som efter løsrivelsen fra Det teosofiske selskab, blev fremført under betegnelsen Antroposofi.Legenden om de 4 rabbinere indtager en særlig stilling i de esoteriske lektioner, som blev afholdt i Skandinavien. I ingen andre nationer er der lagt så megen vægt på denne legende som i Skandinavien. Legendens indhold varierer lidt fra lektion til lektion, formentlig efter deltagernes behov. Hvorledes det skal opfattes overlades til læseren.

Den Mest Hellig Trinosophia er et indvielsesskrift, hvis billeder skaber personlig åndelig indsigt.Den første skriftlige dokumentation om Crata Repoa-ritens eksistens dateres tilbage til 1770, hvor der fremkommer et manuskript i Tyskland (på tysk). Der er her hverken angivet forfatternavn, udgiver eller dato. På den måde følger manuskriptet Rosenkreuzernes tradition, idet det samme forhold gør sig gældende omkring de første manuskripter til Fama Fraternitatis og Christian Rosenkreuz’ Kymiske Bryllup .Der er kun ringe tvivl om, at riten er langt ældre end det tidspunkt, hvor Riten dukker op på skrift. Riten har højst sandsynligt hvilet på en mundtlig overlevering på samme måde som de manglende belæringer.Den første oversættelse var fransk og foretaget af Anton Bailleul.Den anden oversættelse var engelsk og blev foretaget af Dr. John Yarker, som Rudolf Steiner omtaler som en ”Udsædvanlig Frimurer”. Dr. Yarker var også dybt involveret i både Misraim-riten og Frimurer-riten Memphis, hvor han besad de højeste grader. Dette var på den tid, hvor disse riter stadig var bærere af en esoterisk impuls.Crata Repoa-riten omtales bl.a. af H. P. Blavatsky i ”Den utilslørede Isis”. Hun giver detaljer om dens indhold og udviser således et indgående kendskab til den. Hun angiver også en kort beskrivelse af ritens syv grader. Disse syv grader kan ses som menneskets og sol-systemets æteriske udvikling gennem de syv gamle planeter: Måne, Merkur, Venus, Sol, Mars, Jupiter og Saturn