Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.”Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene.”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”Om forfatterenInge Jessen (f. 1944) debuterede som forfatter i 1995 med bogen ”Hver by har sin heks.”I bogen ”Men det var hendes liv” ser forfatteren tilbage på en række skelsættende episoder i et langt og til tider hårdt liv.
Skyggerne, samt en gammel mand som er hundrede år gammel, fortalte mig, at den stukloftede stue engang var en systue, hvor mange arbejdsomme elever snedkererede tøj af høj kvalitet. Noget fortæller mig, at dette er en velmenende løgn. Det pure opspind. Og det får jeg bekræftet, når jeg en sjælden gang går ud i haven for at spørge alferne om de gamle historier. Jeg spørger dem sjældent, dels fordi alfer er uhyggeligt ærlige, og dels fordi det er vanskeligt at vide, hvornår de sidder under klokkeblomsterne og nipper til tunesiske kaffebrød, for det gør de meget tit. Og de tåler ikke at blive forstyrrede i denne stund. De gange jeg har spurgt dem, himler de nervøst med deres perleøjne og proklamerer, at ingen syersker nogensinde har sat sine ben i huset …Om forfatterenEmma Elver Wolff Jespersen (f. 1992) er kunstner, performer og forfatter. Efter kronikker i Weekendavisen og Information, samt et virke som klummeskribent for Politiken, skrev hun novellesamlingen ”Ægte Elverkvinder Har Grimme Huller i Ryggen”.
Odenses værste slagsbroder findes dræbt i en mørk gyde. Han er gennembanket og til sidst kvalt. Ved liget ligger et sjippetov, og i første omgang tror politiet, at det er tilfældigt.Kort efter sker et brutalt drab på en kvinde, og igen findes et sjippetov ved gerningsstedet. Da politiet graver dybere i ofrenes omgangskreds, kommer det frem, at de to kendte hinanden fra skoletiden.Kirsten Dreyer og hendes kollegaer bliver sat på sagen. En skræmmende og brutal fortid åbner sig for Odenses drabsafdeling.Ondskabens yngel er andet bind i serien om Kirsten Dreyer.Om forfatterenMaj-Britt Randklit (f. 1960) har udgivet romanerne Min mors hævn (2017) og Afklædt (2021). Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse, og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense. I sin fritid skriver hun romaner og noveller.
Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn. Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund. Om forfatterenNahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund. Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.
SpejlDamen bag diskengenkender mig straksså da jeg sidder med kaffenog spejler mig i rudenmens jeg betragter verden udenformed alle sinevarevognsvovehalsesammenbidte cykelbudestolprende småbørn i skriggule vestesolhungrende solbrilleansigterog småfrysende skødehundeundres jeg overat blive genkendtnår jeg nuefter tabetaf digslet ikkekan kendemig selvOm forfatterenLouise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II.Kristeligt Dagblad om digtsamlingen Jeg bærer mine døde ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”
”Det var i februar. Rettere sagt den 18. februar 1945. Min bror Johannes, der var med i modstandsbevægelsen og egentligt gået under jorden, var hjemme at sove en enkelt nat i præstegården i Hald, hvor vi boede. Nogen må have angivet ham, for ellers ville Gestapo ikke have vidst, at han var hjemme.De kom tidligt om morgenen.”(Bodil 87 år)Gennem et år har Astrid Helene van der Meijden interviewet 10 kvinder i alderen 30 til 103 år og herefter nedfældet deres livshistorie.Giv mit dit liv er unikke fortællinger om 10 vidt forskellige kvinders liv og deres personlige historie til inspiration og lære for både mænd og kvinder.Om forfatterenAstrid Helene van der Meijden (f. 1971) arbejder som familielæge og har altid læst og skrevet meget. ”At være kreativ med ord er for mig en passion, der giver energi og glæde. Historier er essentielle i mit liv.”Giv mig dit liv er et fascinerende indblik i andre kvinders liv gennem årtier.
Feminin business med maskulint drive handler ikke om mænd og kvinder!Ved at bruge både de maskuline og de feminine værdier og egenskaber skaber man en business i balance. Her er dine handlinger i overensstemmelse med dine kerneværdier, så du både rykker på din drøm og samtidig har ro i sjælen.Bogen går bag facaden hos en ganske almindelig kvinde, der blev iværksætter ved et tilfælde, men som nu har været selvstændig i 20 år og gjort sin drøm til sin business.Det feminine siger: Stop op og mærk efter.Det maskuline siger: Sæt handling på og kom afsted!Forfatteren vendte tvivl, økonomisk tab og selvsabotage til succes, professionelt selvværd og 100 % ansvar for sin business ved at kombinere de feminine værdier med de maskuline.Du er ikke alene, når du oplever modgang og udfordringer på vejen vejen fra iværksætter til selvstændig.Jeg er Dorte Lytje, og hvis jeg kan, så kan du også!
Lille Gub - når far og mor skal skilles er en skilsmissebog for børn i alderen 0-6 år.Bogen hjælper barnet med at forstå de følelser, som barnet oplever i forbindelse med skilsmissen, og forklarer på en nænsom måde, hvad skilsmisse er.Bogen giver barnet tryghed i at vide, at det aldrig er barnets skyld, at forældrene bliver skilt, og hjælper med at rumme følelser som savn, sorg og vrede.Bogen efterlader barnet i vished om, at forældrenes kærlighed til barnet aldrig kan gå i stykker. Lille Gub er dit barns bedste ven i skilsmissen, og dit redskab til at skabe dialog med dit barn.Bogen er skrevet af Dorte Lytje og illustreret af Eva Ehler.
Du er god nok, mor handler om, at du som kommende, nybagt eller øvet mor erkender, at du er helt god nok.Vi lever i en tid, hvor der findes en jungle af viden fra både fagpersoner, dine nære relationer og sociale medier.Det er snublende let at miste forbindelsen til sig selv i alle de gode råd. Hvad er egentlig det rette at gøre for mig og mit barn?Denne bog hjælper dig til at navigere i krydsfeltet mellem faglig viden, andres meninger og dig.Du vil få forståelse for, hvorfor det faktisk ikke er så ligetil blot at stole på sig selv i denne livsfase, og du vil få inspiration, i form af redskaber, til netop at styrke dit eget ståsted.Formålet er at styrke din indre morpower, så livet for dig, dit barn og familieliv føles lettere og mere glædesfyldt.Om forfatterenLise-Lotte Rudniak er jordemoder siden 2008 og selv mor til tre piger. Lise-Lotte har med sin jordemoderuddannelse og master i sundhedspædagogik erfaring fra svangre-, føde- og barselsgange samt almen praksis. Hun er censor på jordemoderuddannelserne, og privatpraktiserende jordemoder i sit eget firma Fødsel og Familieliv.
Da Kamilla og Mick rejser til Dar es Salaam i Tanzania, er det med eventyr i blodet og en klar forventning om, at noget nyt og spændende skal til at ske. Men er det altid godt at få, hvad man ønsker sig, eller vil der være en bagside af medaljen, hvad end man vælger?Rammen i Ind eller ud af Afrika er expat-miljøet i Tanzania på godt og ondt. Vi følger Kamilla gennem hverdagslivets besværligheder med varme kølediske i supermarkederne, myremotorveje i køkkenerne og stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder i et land med lav sikkerhed. Hvem er man egentlig, når man pludselig ikke må få et arbejde? Og kan parforholdet klare, at rollerne ændrer sig så drastisk?Undervejs i fortællingen observerer vi skæve kulturmøder, overraskes over barske realiteter og fortrylles af Tanzanias skønne natur.Om forfatterenAnnette Høegh (f. 1957) boede i Dar es Salaam i Tanzania i perioden 2006-2009. Ind eller ud af Afrika er hendes debutroman. Bogen beskriver, hvordan livet former sig for en kvinde, der følger med sin ægtefælle ud i verden, for at leve som udstationeret i et udviklingsland.
Bedstefar Carl er fantastisk til at fortælle historier.Børnebørnene er altid musestille, når han går i gang med at fortælle om dengang han var lille og boede på Gammel Kirkevej sammen med Camilla.Camilla er en sød pige, der bor sammen med sine forældre og søskende. Hun har dog en plageånd, der gør livet surt for hende. Men Camilla er snu og ved hvordan, hun skal tackle sin drillepind.Der er også de sjove, underlige og uhyggelige historier fra barndommen samt om dengang Camilla og hendes skolekammerater skulle lege blinde for en dag.Om forfatterenIrene Jeppson (f. 1968) kommer fra Qasigiannguit i Grønland. Dette er hendes anden børnebog. Hendes første børnebog, Sara Louisa får en ven, udkom i 2016.Camilla og børnene fra Gammel Kirkevej handler om børnenes relationer og deres oplevelser, på godt og ondt.
Ud af øjenkrogen bemærkede hun den sorte hingst komme op på siden. Monsieur Degas ikke så meget som så i Léontines retning, men red forbi hende. Tanken om, at hun skulle give manden et kys, fik hendes mave til at trække sig sammen. Hun havde mest lyst til at gøre noget, så manden faldt af sin hest, men det var at gå til yderligheder.Paris, 1766. Den unge komtesse, Léontine de Nóil, er under pres for at finde sig en ægtemand og stifte familie.Til trods for adskillige ægteskabstilbud har ingen mand endnu fundet nøglen til hendes hjerte, men så møder Léontine den mystiske Pierre Degas, som vender op og ned på hendes verden.Djævlens Kys er første bind i Nóillión Sagaen om den adelige de Nóil-familie i en verden, hvor overnaturlige væsner begår sig blandt almindelige mennesker. Hvor kærlighed trues af mørke kræfter og fortiden kaster lange skygger.Om forfatterenSusanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet siden hun var ung. Drømmen om at skrive blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede. Djævlens Kys er hendes debut som romanforfatter. Bogen er første bind i Nóillión Sagaen om den adelige de Nóil-familie og deres kamp mod kræfter, der sætter familiens motto – familie, ære, loyalitet - under pres.
Året er 1864. Den 2. slesvigske krig raser for fuld styrke. Danmarks Rige er i fare. Jens Hansen, en ung rekrut fra Silkeborg, befinder sig den 18. april midt under det afgørende slag på Dybbøl Banke pludselig på den forkerte side af frontlinjen med risiko for enten at blive skudt som spion eller desertør af en af parterne. Dette bliver starten på en lang dannelsesrejse ned gennem Jylland og videre ud i den vide verden – en rejse, som også afspejler de forskelligartede livsvilkår i danskerkongens rige.Om forfatterenNiels Erik Hansen (født 1952 i Aarhus) er underviser, forfatter og foredragsholder. Han har blandt andet skrevet artikler om lokalhistoriske emner samt bøgerne- Ro og orden – Danmark i 1940erne - Når der kommer en båd med bananer – Danmark i 1950erne - Gør gode tider bedre – Danmark i 1960erne
Magtens grådighed lever i bedste velgående i London i starten af 1900-tallet. Landets nye premierminister, Lord Parnell, ser sin nye velgører Lord Spencer som en åben pengepung, men hvad er motiverne til at finansiere premierministerens private udskejelser?Den anerkendte journalist Peter Martin, hvis meritter bygger på opdigtede artikler, vil for en gangs skyld lave journalistik bygget på sandheden. Men kan han afsløre den korrupte premierminister, når hans bedste kort på hånden er en enfoldig, dyslektisk bogholder? Peter Martin vil med alle midler finde sandheden om premierministeren og mystiske Lord Spencer med de skjulte motiver.Om forfatterenKåre Donskov Nielsen (f. 1983) er cand.med. og debuterer med Det knuste kompas, der er første del af en historie om magt, grådighed, sandhed og triste skæbner.
”Jeg ved godt, det lyder fuldkommen forrykt, men når ingen andre forklaringer virker, så er der kun virkeligheden tilbage.””Og virkeligheden er, at vi bliver jagtet af døde mennesker? Der ønsker at spise os?””Ja, zombier. Det giver overhovedet ingen mening, men jeg har sgu ikke andre forklaringer.”Thor er en bleg og ranglet gamer.Patricia elsker horrorfilm.Molly hader sin stedfar.Elvira er smuk og alle drenges drøm.Andreas er en møgirriterende lillebror.Victor er på vej til Bornholm som straf for at have tunet sin knallert.Snart kæmper de alle for livet, da solskinsøen invaderes af ligspisende zombier.Og det er bare begyndelsen på enden.Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet 40 bøger. Blodbad på Bornholm er første bind i Blodbadsserien:- Blodbad på Bornholm- Ligpest på Langeland- Ondskab i Odder- Dommedag ved Dybbøl
Varada Raja Naidu Pyndiah – kaldet Boum - blev født i 1952 som barn nummer tretten af en flok på fjorten. Han voksede op på Mauritius i Det Indiske Ocean.Faren, der var simultantolk ved højesteret, døde da Boum var blot to år gammel. Opdragelsesformen var hård, og som lillebror skulle man yde før man kunne nyde.I 1972 blev han inviteret til at bo i Danmark af en dansk familie, hvor faren var udsendt for at hjælpe Mauritius med at etablere en søfartsskole i hovedstaden Port Louis.Med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det Boum at erhverve tre uddannelser, der åbnede dørene for ham med ansættelse ved Nationalmuseet i København, i forskellige afdelinger i Prinsens Palæ og på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.Bogen er skrevet i taknemlighed til den danske familie og det danske samfund, som gav ham muligheden for at blive et integreret medlem af Danmark.Om forfatterenBoum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972. Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby.Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.
For halvandet år siden blev jeg ramt af kræft.Noget af det, der var med til at få mig igennem sygdommen, var at skrive; skrive om forløbet og skrive om mine utallige gåture langs fjorden og i skoven.Jeg har skrevet digte om forløbet; om håb, tvivl og angst, og ikke mindst om glæden ved livet og glæden ved naturen.Digtene beskriver intense øjeblikke i forløbet, hvor læseren får muligheden for at sætte sig ind i, hvordan det var, og hvordan jeg havde det i netop det øjeblik.Selvom jeg indimellem tvivlede og var bange, var jeg inderst inde aldrig i tvivl om, at jeg kom over det, kom ud på den anden side.Det er mit ønske, at jeg med mine digte kan give kræftpatienter og pårørende håb og troen på, at det nok skal gå, selv om det ofte ser sort ud, samt give dem modet og energien til at kæmpe videre.Om forfatterenSvenning Svenningsen er født 1949. Han har udgivet Jul i Volling (2017) og Liv og leg på landet (2018). Digtsamlingen Kræften & Fjorden er blevet til i forbindelse med et cancer-forløb.
Nattens åndedrag rammer mig. Ikke som det forårsfriske pust af liv og klarhed, men som et klæbrigt, livsopgivende støn fra rygerlungernes sidste hiv. Det er en af de nætter, hvor kun mørket lever.De døde danser ikke er historien om den desillusionerede privatdetektiv Johnny Moonrock. I nogle hæsblæsende og skæbnesvangre døgn banker fortiden på døren, mens ondskaben danser til tonerne af tabte drømme og knuste hjerter. Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet 40 bøger. De døde danser ikke er deres hyldest til crime noir.
En kvinde findes dræbt i vandkanten ved Odense Å. Hos Drabsafdelingen ved Odense Politi begynder kriminalassistent Kirsten Dreyer og hendes kollegaer efterforskningen, men kort efter finder man endnu en kvinde dræbt, på samme måde og næsten samme sted.De døde kvinder arbejdede begge på plejehjemmet Trygbo, der tidligere rummede et psykiatrisk hospital. I en kamp med tiden forsøger Kirsten Dreyer at finde sandheden, før flere bliver dræbt.Om forfatterenMaj-Britt Randklit (f. 1960) udgav romanen Min mors hævn i 2017. Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse, og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense. I sin fritid skriver hun romaner og noveller.
Lisbeth ved ikke, hvad hun vil have. Catarina vil have det, hun havde.Bjørn vil helst ikke have noget.Jesper vil have det hele.Mia vil have noget andet.Helle vil have mere.Seks personer på omkring de 40 tvinges hver især til at stoppe op i deres ellers veltilrettelagte middelklassetilværelse. Samtidig møder de hinanden - og deres gamle jeg - til en fest i et sommerhus efter 20 år. Med en joker i kulissen. STATUS handler om venskaber og handlinger fra fortiden, der skaber spor i livet. Om forventninger til sig selv og andre. Om at tage livtag med sig selv og blive presset til at være ærlig. Om at starte på en frisk. Og om at det hele nok skal gå, selvom det ikke nødvendigvis bliver, som man havde forestillet sig.Om forfatterenChristina W. Born (født 1971) er uddannet cand.comm. fra RUC og arbejder med især skriftlig kommunikation.En pause, et skrivekursus og et foto af et fugtigt sommerhus nærede skrivetrangen til også at omfatte skønlitterære udfoldelser. STATUS er hendes første roman. På vej er børnebogen Leander og lyden i skabet samt en opfølger til STATUS.
Hvordan gik det til, at SF’eren Kristen Touborg fik ansat en ministerchauffør i Fjaltring, selvom han aldrig blev minister?Hvad sker der, når man fodrer sine grise med bærmen efter produktion af vin brygget på rosiner?Kan man finde lykken ved at strande på kysten ud for Fjaltring?Er det forsvarligt at køre bil, når forruden er dækket af et tæppe?Kunne Ejvind Larsen holde en tale, der varede til langt over midnat?Var der under besættelsen flere tyskere end danskere i Fjaltring?Alt dette og meget mere får man svar på, når Anders Bune går en runde på Fjaltring Kirkegård, og får en række samtaler med beboerne der.Alle kender fornemmelsen af tavshed, når man går på en fremmed kirkegård og læser de sparsomme oplysninger på gravstenene, men når forfatteren går sin runde, er det ikke tavshed, der råder. Historierne vælder frem som små krøniker, der tilsammen beskriver livet i en lille landsby helt ud til Vesterhavet så langt fra København, som det er muligt at komme indenfor landets grænser.Der trækkes tråde langt tilbage i tiden, men hovedparten af historierne er fra de sidste 50 år. Læsningen skaber et billede af glæder og sorger i et landsbyliv under hastig forandring.Der omtales kun få landskendte personer. Det handler om helt almindelige ualmindelige mennesker i en helt almindelig magisk landsby.Om forfatterenAnders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Han har tidligere udgivet bøgerne Fjaltringhistorier (2014) og Bøvling Klit – en vestjysk fortælling (2019).
Har du nogensinde set en Juling?Det tror jeg faktisk ikke, at du har!Og det er der også en rigtig god forklaring på.Ser du ... Julinge er der kun én af i hver en by i hele verden.Julingen er en helt særlig lille grøn og hemmelig juletrold, der passer alle juletræerne!Og så er de meget frækkere end nisser, det kan jeg love dig! Men de er også supersøde, hvis man ellers opfører sig ordentligt og er gode ved dem.Nu skal jeg fortælle dig om den jul, hvor jeg mødte min bys Juling.Alt kan ske i december! Det oplever tvillingerne Signe og Simon, da julekalenderchokoladen forsvinder på mystiskvis, og glasset med Nutella er væk! Den sjældne, grønne og magiske juletrold, Julingen, er nemlig flyttet ind, så nu starter den store Julinge-jagt, og det kommer ikke til at gå stille af sig! Heldigvis er der ikke langt fra had til kærlighed. Og måske er det slet ikke så dumt at have en Juling, når byens hårde drenge mobber løs og truer med at ødelægge julen.Julingens jul er et moderne julekalendereventyr i 24 kapitler – for alle børn og voksne, der elsker jul, magi, fantasi og action.Bogen er rigt illustreret med skønne tegninger igennem alle kapitler.
Hugo flytter hjemmefra er en fortælling om hundehvalpen Hugo, en ni uger gammel beagle.Han krydser grænsen fra Nordjylland til Østjylland, hvor han får en ny familie. Hundemor og hundefar og børnene Ingrid på 8 år og Sander på 11 år.Nu er Hugo gammel nok til, at han kan komme i hundeskole og lære mange nye ting. Og han skal lære sin nye familie at kende og at opføre sig som en menneske-hund.Bogen fortæller om, hvordan det opleves at få en hundehvalp:• Hvad skal man gøre, når hunden ankommer?• Hvordan skal man tale med hunden?• Hvor meget skal den sove?• Hvordan kan man få hundehvalpen til at føle sig tryg, så den bliver et glad medlem af familien?Bogen er velegnet til højtlæsning for alle og læs-selv fra cirka 8 år.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder og eventyrer. Hun er en af de mest berejste kvinder i Danmark og har rejst i 116 lande og 16 territorier.
64-årige Lisbeth Møldrup er så småt ovenpå igen efter halvandet år på Samsø, der har været præget af mord, fortielse og frygt. Nu har idyllen atter spredt sig omkring hende og Samsø.Det er december, og julelysene skinner, men igen spoleres idyllen brat. Denne gang involveres hun dog ikke i mord, men bliver selv den jagede.Samtidig har Benjamin slået sig ned på øen for at komme ud af sit stofmisbrug, men han erfarer snart, at øen er alt andet end fredfyldt.Og den kære landbetjent, Owe, får hurtigt nok, da hele holdet fra Personfarlig kriminalitet igen invaderer Samsø.Mord i Mårup er den sidste bog i trilogien om den midaldrende Lisbeth Møldrups kærestesorg og mange genvordigheder, herligt akkompagneret af mord i baggrunden.Om forfatterenLena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Hun var i flere år udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø.Hun er forfatter til flere børnebøger og har nu færdiggjort Samsø-trilogien, der består af- Mord i Pillemark- Mord i Ballen Brugs- Mord i MårupSerien blander hyggekrimien med Samsøs skønne natur og kulturliv på en humoristisk og underholdende måde.
”Liv, er du der?””Ja, Ilva.””Liv, vil du love mig noget?””Jeg vil love dig alt, søs.””Lov mig, at du finder mig igen. Vil du love mig det?””Ilva, nej, det gør du ikke. Det må du ikke gøre. Du sagde selv, at de ikke måtte fange os!””Lover du det?””Ja, Ilva, jeg lover dig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at finde dig igen!””Så løb! Løb, som du aldrig har løbet før!”Hvert år ved juletid forsvinder børn rundt om Livs landsby. De forsvundne børn har evner, som heksen på Tågebjerget skal bruge. Heksen leder efter magiske sten, der kan give uendelig magt.Liv og tvillingesøsteren Ilva bliver på deres 15-års fødselsdag gjort til vogtere af to af stenene. Samme dag angribes deres hjem, og Ilva bliver fanget af mystiske væsner.Liv kastes ud i en hæsblæsende jagt for at finde de sidste sten og få sin søster tilbage. Her møder hun Jack, som leder efter sin søster. Sammen begiver de sig ud på en fantastisk rejse, der udfordrer venskab, tillid og kærlighed.Om forfatterenPia Naamansen Skriver (f. 1973) skrev i mange til skuffen, præget af angst for at hendes ordblindhed ville stoppe forfatterdrømmen. Nu tager hun springet og debuterer med fantasybogen OKTAVIA, der er første bind i en planlagt trilogi.
Kom med musetvillingerne Sidsel og Søren, Nissen Nanna og alle deres venner på et rigtig juleeventyr!Det bedste musetvillingerne ved er jul, og nu er det endelig blevet 1. december i Lilleborg. Deres største ønske er at opleve deres helt eget juleeventyr, og da de møder Nissen Nanna bliver ønsket til virkelighed. Nanna er nemlig på en mission for at redde julen på slottet Kathrinelund.Mød Musemor og Musefar, den lille husedderkop, Gåsen Gurli, Katten Tut, Morten Mejse og mange andre igennem 24 kapitler fyldt med hygge, spænding og hjertevarme.Følg med, når de tre venner forsøger at løse mysteriet om, hvem der prøver at ødelægge julen.Bogen er tiltænkt aldersgruppen i børnehaven og indskolingen, men barnlige og juleglade sjæle vil også nyde godt af julehyggen!Om forfatterenCecilie Casper (f. 2000) debuterede i 2019 med digtsamlingen Digte eller det der ligner. Nu skifter hun genre med Mysteriet på Kathrinelund, der er en hyggelig og sjov julehistorie for hele familien. Cecilie læser teologi på Aarhus Universitet og drømmer om en hyggelig præstegård i et lille landsbysamfund.
”Bonjour madame Olsen, velkommen til Nice, mit navn er Louis Lambert, major Lambert, og jeg leder efterforskningen af denne frygtelige forbrydelse.””Bonjour, og tak for velkomsten, mit navn er Inge Olsen. Jeg tilhører Københavns Kriminalpoliti, med titel af kriminalkommissær.””Jeg håber, De har haft en behagelig rejse madame Olsen. Vi vil køre Dem til Deres hotel nu, og jeg vil hente Dem der klokken 14, hvorefter vi mødes til en briefing på gerningsstedet. Vil det passe Dem?”Inge Olsen ankommer til Nice Lufthavn, hvor hun bliver mødt af sin franske kollega, major Lambert, fra det lokale gendarmeri. Inge Olsen er udsendt af de danske myndigheder for at bistå fransk politi i opklaringen af en voldsom forbrydelse rettet mod en dansk diplomatfamilie. Det bliver en sag, som forandrer hende for altid.Om forfatterenKlaus Wilmann (f. 1952) har tidligere udgivet debatbogen Brug den sunde fornuft om de vilkår nutidens børn møder. Forfatteren har desuden bidraget til et utal af fagbøger om børn, pædagogik og socialpolitik.I 2020 fik forfatteren sin skønlitterære debut med hospitalskrimien En plet på kitlen. Med bogen Mørke dage i Nice fortsætter forfatteren med politikommissær Inge Olsen i en central rolle.
I Nysgerrige Normbrydere kan du læse om en masse seje og kreative mennesker, som alle har været med til at forandre samfundet, fordi de har stillet spørgsmål og kæmpet for det, som de tror på.På hver deres måde har de kæmpet for at skabe et samfund, hvor alle er frie til at være sig selv og kan leve, som de har lyst til. En kamp som stadig er vigtig at kæmpe."Jeg håber, at bogen vil inspirere dig til at stille spørgsmål og være dig selv, hvor du gør de ting, som DU har lyst til. For verden har brug for, at du er lige præcis dig."Camilla Søndergaard Andersen, forfatterI bogen medvirker- Kristina Nya Glaffey- Anne Eggebrecht- Anna Wandel-Petersen- Naima og Ingrid- Michael – Mizz Privileze- Tomas Lagermand Lundme- Sarah Glerup- Emma Holten- Aleksander og Josias- Sanne Søndergaard- Elias Sadaq- Anders – Betty Bitschlap- Rei Mansa- Cameron McBroom- Julie Rokkjær Birch
Fjendskabet mellem Lys og Mørke opstod i tidernes morgen, men endnu står yitai mellem De Beskyttede og Azeths folk. En nu hemmelig virkelighed, skjult for enari - de, som ikke ser.Hårdtprøvede Findel og Lariel, sidstfødt af en højt anset slægt, kender Skyggekrigen bedre end de fleste. Anik og resten af klanen fra Marathé aner ikke, hvad de går ind til. Det er et umuligt venskab, opstået ved et tilfælde, som snart vil udfordre begge verdener.Men det siges, at Kwenel, Skæbnevæveren, har en skæv sans for humor.Navari - de som ved – er fortællingen om Skyggelandets folk og en rejse mod ukendt mål.Om forfatterenDesmer Kaunitz har skrevet til skuffen i +20 år og trænet en obskur japansk kampkunst næsten lige så længe. Dette er hendes debutroman.Navari er første bind i en fortælling om venskab, vovemod og vanvid.
Anne og Julie rejser på en uges ferie til Bornholm, hvor deres far kommer fra.De cykler lange ture for at opleve øen, og de begejstres over ruinen Hammershus og fiskerihavnen i Tejn.På vandrehjemmet i Gudhjem træffer de to drenge, men midt i det hele oplever de et røveri på øen.Snart må pigerne hjælpe politiet med at opklare forbrydelsen.Om forfatterenLisa Rossavik Rich (f. 1942) er sangskriver og lærebogsforfatter.Hun er oprindeligt læreruddannet fra Aarhus Seminarium og har udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger. Spor i sand kan især læses af børn i alderen 8 til 13 år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.