Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlag Folke

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hanne Marie Houkjær
    200,95 kr.

    Midt i 70'erne møder seksårige Sofie den excentriske godsejer Ingeborg Bang i pels og gummistøvler hos den lokale købmand. Over 30 år senere flytter Sofie tilbage til barndomshjemmet for at passe sin døende far og banker på døren til det nedslidte gods, hvor Ingeborg stadig lever.Hun er forblevet en gåde for folk på egnen. I sin ungdom under besættelsen var hun hofdame og arving til Aakær Gods, men hun brød ud af de fastlagte rammer for at udvikle sig som fotograf og kunstner. Det går op for Sofie, at de to deler tanker, hemmeligheder og længsler, både som kvinder, mødre og døtre. Lysninger er Hanne Marie Houkjærs debutroman og spænder fra en østjysk herregård over Amalienborg og besættelsens modstandskamp i hovedstaden til en præstegård på Mols, den jyske natur og en vindblæst kunstnerkoloni på en øde bjergtop nær Firenze.Lysninger er en varm og medrivende roman om venskab på tværs af alder – om afskeden med en far, hvis liv er ved at slutte, og om de ydre og indre landskaber, som former et menneske.

  • af Bjarte Breiteig
    197,95 kr.

    Tolv stilfærdigt sitrende noveller om sårbarhed, ensomhed og tavshed, om at være barn og forælder, om tab og sorg og skyld, og om afstandene mellem mennesker, der står hinanden nær. Fælles for Bjarte Breiteigs noveller er en konstant søgen efter glimt af mening og håb i hændelser, der ofte er af gådefuld og flertydig natur. Når dagen er omme og andre noveller er et udvalg af norske Bjarte Breiteigs tre anmelderroste novellesamlinger: Fantomsmerter, Surrogater og Folk har begynt å banke på.

  • af Knud Sørensen
    177,95 kr.

    Lokale historier er Knud Sørensens sidste punktum. En stille bog, der tematisk samler hans forfatterskab i miniature. Her fortæller han om naturen og om egnene ved Limfjorden gennem fjorten varme, tankevækkende historier. Om fjordens digtere, om Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Aksel Sandemose. Om at blive gammel og langsom, men stadig bevare sin evne til at undres og opleve verden omkring sig. Om det ottekantede forsamlingshus på Mors. Om plantningsselskabet Legind Bjerge og om at hjælpe naturen med at skabe sig selv. Fælles for Lokale historier er en oprigtig glæde over livet og naturen.

  • af Juliane Preisler
    217,95 kr.

    Juliane Preislers Findelser er en rablende-sprudlende-grublende og indimellem skrigmorsom roman om at finde sig til rette, uden at have en anden at vende omverdenen med. En bog om det store, foranderlige og forunderlige myldr uden om os, som vi kalder omverdenen. Om mennesker og møder og ting og sager og huller, der næsten er forsvundet eller lige er kommet til. Det myldrer så meget og så hastigt alle vegne, at det kan være svært at forholde sig til det hele. Men tør vi hvile i hinandens øjne, bare et øjeblik, er der plads til alle. Og alt kan ske.

  • af Ingvar Ambjørnsen
    177,95 kr.

    I "En anden stjerne" møder vi en mesterlig naturskildrer. Og en stor menneskekender. Ingvar. Ambjørnsen kan med en rørende nøgternhed indfange situationer, stemninger og forskellige sociale virkeligheder, gennem præcise dialoger og portrætter. Fælles for mange af dem er en følelse af uforklarlig uro og pludselig undergang."En anden stjerne" viser hele spektret i Ingvar Ambjørnsens kritikerroste novellekunst. Fra de tætte, intense noveller til de store noveller, der næsten er små romaner.Med "En anden stjerne" foreligger et udvalg af Ingvar Ambjørnsens tre novellesamlinger – "Sorte mor" (1994), "Nat til mørk morgen" (1997) og "Delvis til stede" (2003) – nu for første gang på dansk.Ingvar Ambjørnsen, f. 1956, er en af Norges mest læste samtidsforfattere. Han debuterede i 1981, og rækken af priser er lang. Bl.a. Hedersprisen fra Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, Tabuprisen uddelt af Rådet for psykisk helse, Willy Brandt-prisen og Anders Jahres Kulturpris.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.