Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lejlighedsskrifter: leveregler og breve, bønner og andre tekster og formaninger af Frans, for første gang på dansk.
Thorkild Grosbølls forsøg på at gennemskrive erfaringerne fra 25 års arbejde i Den Danske Folkekirke.
Artikler samlet og udgivet i anledningen af at lektor Geert Hallbäck stopper som lektor på Københavns Universitet
De måske kristne er en bog om folkekirkedanskere og de forandringer, der i lyset af psykologiseringen i disse år viser sig i deres livssyn. Gennem interviews tegnes der i bogen et billede af især to tendenser inden for den folkelige kristendom: Den første er, at kristendommen forsvinder fra tilværelsens forgrund men til gengæld får stadig større betydning som baggrund. Den anden er, at kristendommen bliver tolket i lyset af en fremvoksende gør-det-selv spiritualitetDet er bogens tese, at mennesker i dag ransager sig selv som aldrig nogensinde før for at forklare, hvorfor deres liv er blevet, som det er. Forklaringer henter man ikke længere fra en uransagelig Gud udefra – men fra dybderne i ens egen krop og ens eget sind.
Motivet bag denne bog er hverken at aflive eller bekræfte det, man traditionelt forstår ved mand og kvinde, men derimod netop med udgangspunkt i mand-kvinde dynamikken at kaste nogle perspektiver på Den Danske Folkekirke i dag, snart 65 år efter den historiske ordination i Odense Domkirke af den første kvindelige præst. Diskussionen om kvindelige præsters teologiske legitimitet anser vi for afsluttet. Kvindelige præster er en succeshistorie, også for mændene. Det er dette udgangspunkt, der er inspirationen bag denne bog.
Festskrift. Artikler af bl.a.Nils Gunder Hansen, Hanne Ørstavik, Frederik Stjernfelt, Anna Libak, Kjeld Holm og Søren Krarup.
Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne. Først i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man fra jødisk side at reagere mod den ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Denne udvikling følges og bogens fokus er på, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt, fra middelalderen og til nyere tid.Bogen trækker linjerne op til og med holdninger i folkekirken til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.Fremstillingen sker på baggrund af de undersøgelser, forfatteren har fremlagt i seks tidligere bøger.
Håndbogen fungerer som et leksikon, hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er forsynet med en grundig indledning, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Den reflekterer således en lang række af de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens ud bredelse.
Prædikenerne i denne bog afspejler en interessant teologisk og homiletisk udvikling hos Christian Thodberg.
Den naturlige kærligheds etik, der er inspireret af Luthers og Løgstrups etiske tænkning, sættes i bogen i forhold til blandt andet Kants pligtetik, Stuart Mills nyttetik, Kierkegaards etik og den moderne bioetiske diskussion, der er overvejende nytteetisk orienteret.
Med baggrund i prædikener fra det sidste par år har Johannes Værge her samlet en række tekster under tre hovedoverskrifter: Visionen, Mennesket, Gud.Johannes Værge udgav i efteråret 2008 den anmelderroste "Efter døden - En bog om det evige liv" (netop udkommet i 3. oplag).»Det er alvorslæsning, det her, og Værge betjener sig på ingen måde af hverken humor eller ironi. Men han betjener sig til gengæld af en livsklogskab og en teologisk begavelse, der er en stor berigelse at møde. Og som kun de færreste kan gøre ham efter.« Sørine Godtfredsen, Kristeligt Dagblad
Prædikener der åbner de evangeliske fortællinger – også de vrangvillige og de vanskelige
Artikler om den nytestamentlige forskning i det 20. århundrede, om strukturalisme og dekonstruktion og om, hvad religion er.
En biografi om apostlen Paulus, hans rejser og hans virke.
Hvilke argumenter bruger tilhængerne af intelligent design? Hvad indeholder Darwins teori om arternes udvikling? Er intelligent design videnskab? Skal børn i folkeskolen undervises i intelligent design i biologitimerne som et videnskabeligt alternativ til Darwin?
Med udgangspunkt i Thorkild Grosbøll og via interviews udbredes perspektivet til at dække en række på 12 moderne teologer, hvis teologi præsenteres
Prædikenen skal give os smagsprøver på Guds rige, så vi sanser evangeliet med krop og sind.
Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns systemteori sættes der fokus på både religiøs kommunikation generelt og på den kristne teologiske kommunikation i særdeleshed.
I Guds vismænd og profeter tegner Elie Wiesel endnu en gang en række ’portrætter’ af bibelske kvinder og mænd.
Artikler med et teologisk bidrag til diskussionen af de svar, som politik, kultur og videnskab i dag giver på spørgsmålet om kroppen
Kan et moderne menneske tro på Gud? Og hvis det moderne menneske ikke alene kan, men også gør det, kan det så gå i kirke og få givet sprog til sin tro? Den moderne Gud har den funktion, at han kan hjælpe os med at håndtere paradokser.
Den her foreliggende bog om Jesus’ originalitet er et forsøg på at komme et skridt nærmere den historiske Jesus ved at fokusere på et enkelt af de mange temaer, der bearbejdes i Jesus-forskningen. Med det overordnede formål at bidrage til at tydeliggøre den historiske Jesus’ egenart underkaster Per Bilde spørgsmålet om Jesus’ originalitet – dvs. den eventuelle innovative karakter af hans budskab og projekt – en nærmere undersøgelse: Hvori og hvorved adskilte Jesus sig fra andre skikkelser, først og fremmest i den samtidige jødedom, som han rimeligvis kan sammenlignes med?
I bogen vises det hvorledes teologer i Danmark – som ikke direkte var truet af tyrkerne – også lod sig gribe af tyrkerfrygten.
Samlet fremstilling af en række religionsfilosofiske spørgsmål på basis af et manuskript udarbejdet i forbindelse med Johannes Sløk's (f. 1916) undervisning i 1950'erne
Præsten Poul Joachim Stender udforsker Bibelens forhold til seksuallivet.
En gennemgang af en række kunstneriske og litterære Jesusbilleder fra danmarkshistorien. Hovedvægten er lagt på tiden fra 1800 til i dag
En analyse af modets ontologi som udgangspunkt for en analyse af den menneskelige eksistens overhovedet
I diskussion med tænkere som Nietzsche, Heidegger, Girard og Kierkegaard fremstiller den italienske filosof Vattimo, hvad den kristne arv kan betyde for en nutidig, postmetafysisk filosofi og hvad der ligger til grund for en udbredt fornyet interesse for religion
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.