Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget DGS

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jan Larson
    87,95 kr.

    ”…spændende med hurtige sceneskift…” – ”…en thriller, der har internationale armbevægelser” Lektørudtalelse - DBC. BODY PARTS er titlen på Jan Larsons nye spændingsroman, som udspiller sig i Mumbai, Indien. Med indsigt og indlevelse fører Jan Larson læseren ind i hjertet af Dharavi, et af Mumbais trøstesløse slumkvarterer, hvor en million mennesker kæmper en daglig kamp for livets opretholdelse. En rejse ind i en verden fuld af paradokser og selvmodsigelser, hvor den velfungerende paralleløkonomi står i skyggen af misere og lovløshed; hvor den kriminelle underverden har gjort slummen til markedsplads for slaveri, prostitution og illegal handel med menneskelige organer. Vicki Salling - en ung og ambitiøs kvinde med stærke idealer - overtager ledelsen af et dansk hjælpeprojekt, en low-cost-fødeklinik i udkanten af Dharavi. Hun kaster sig over opgaven med vanlig ildhu og entusiasme men indfanges hurtigt i slumkvarterets sindrige spind og skyggesider og må erkende, at man ikke ustraffet udfordrer slummens egne spilleregler og logik. Med hjælp fra sin samlever - franske Luc Legrand, projektets sikkerhedschef - kommer hun på sporet af ulovligheder begået internt, hvis omfang antager uoverskuelige dimensioner. I deres forsøg på at udrede misgerningernes mange tråde, kommer det dansk/franske par på kollisionskurs med et af millionbyens forbrydersyndikater og befinder sig pludselig i en situation, de ikke kan overskue.Jan Larson tegner med denne historie et gruopvækkende og medrivende billede af slummens mørke og dystre sider, hvor frygt og håb går hånd i hånd.

  • af Jan Larson
    42,95 kr.

    En kamp for at overleve - en jagt for at dræbe Den internationale krise raser med eksplosiv styrke og truer verdensøkonomien med nedsmeltning. Erhvervslivet har svære vilkår, som også den schweiziske medicinalgigant ´Wyman Booth Laboratorie`s´ må sande. Virksomheden kæmper desperat for overlevelse og satser derfor alt på færdigudvikling af et revolutionerende medicinpræparat med hidtil uhørt indtjeningspotentiale. Projektet er indledt i Madagascar og udspringer af virksomhedens årelange forskning på stedet, men dets nært forestående gennemførelse trues af et magtspil internt i virksomheden. Ikke langt fra Wyman's laboratorier i Madagascar kæmper danske Vicki Salling en heroisk kamp for bevarelse af regnskoven og dens enestående biodiversitet. Som daglig leder af en NGO er betingelserne ikke lette, når hun konstant skal sikre den vanskelige balancegang mellem hensynet til miljø, lokalsamfund og økonomiske interesser. Men den unge og ambitiøse kvinde må samtidig erkende, at når man har tabt sit hjerte til et land med en underfundig befolkning og en natur, hvis mage ikke findes andre steder på jorden, bliver man båret frem af en usynlig kraft. Fra den højprofilerede medicinalindustri i Schweiz til de tropiske regnskove i Madagascar udspilles et drama mellem magtfulde industrifolk, idealistiske miljøforkæmpere og samvittighedsløse safirgravere. Hvem er ven, og hvem er fjende i dette brutale opgør, som kræver sine ofre dybt inde i den barske og mørke regnskov, hvor den stærkes lov gælder, alt medens en voldsom tropisk storm fejer ind over området og truer med at lægge det i ruiner?

  • af Jan Larson
    87,95 kr.

    ”En rendyrket thriller” – ”Jan Larsons bedste bog” (Danske Bibliotekers lektørudtalelse). MENNESKESMUGLING er temaet i Jan Larsons nye spændingsroman, Casamance-passagen.Bestialsk – umenneskelig – rovgrisk. Sådan fremstiller forfatteren Jan Larson de karteller, der på bedste mafia-facon har gjort menneskelig ulykke og lidelser, drømme og håb, til en pengemaskine af hidtil usete dimensioner. En global forretning, der i værdi overgår både narko- og våbensmugling.Danske Dan Borre nyder sit otium i det naturskønne Sydfrankrig, da han af de franske myndigheder bliver bedt om at påtage sig en lavprofileret mission i Vestafrika: afdækning af det net af ruter, der effektivt fører illegale migranter til Paris i søgen efter en bedre og meningsfyldt tilværelse. I udførelsen af sin mission kommer Dan Borre tæt på den kriminelle underverden i Vestafrika – det nye internationale epicenter for narko- og menneskesmugling – der med Guinea-Bissau og Senegal som affyringsrampe uhæmmet sender menneskemasser og tonsvis af narko til det store, åbne europæiske marked. Sideløbende med Dan Borres mission følger vi to migranter fra det fattige Mali − en del af den tidligere koloni Fransk Sudan − der med livet som indsats havner i Casamance-passagen og bliver genstand for menneskesmuglernes ubarmhjertige behandling.

  • af Jan Larson
    262,95 kr.

    "Jan Larson slår i den dramatiske og effektfulde indledning stemningen an" - " En spændingsroman, oplagt til modne mandlige læsere " - "Bogen...har...vægtig...livsvisdom"Lektørudtalelse - DBC.I Jan Larsons nye internationale spændingsroman kastes læseren hovedkulds ud i en gidselaffære, som involverer hovedpersonen, pensionerede Dan Borre, og dennes tre børnebørn, alle teenagedrenge. Kulissen er Amazonas-regnskoven i Fransk Guyana, et skatkammer af biodiversitet og mangfoldighed. Store dele af regnskoven trues af økologisk katastrofe som følge af de mange illegale brasilianske guldgravere, som i det vidtforgrenede flodnet og i mangrovesumpene driver rovdrift på naturen. I kølvandet på de mafiadrevne guldgraveres kriminelle aktiviteter florerer narkohandel, bandeopgør og prostitution, et forhold som forpester livet i det franske amt med de Wild West lignende tilstande. Dan Borre udfører en kortvarig mission på stedet, da han intetanende hvirvles ind i en bedragerisag, som har tråde tilbage til Dans tidligere virksomhed i det sydfranske. Det hele ender i en dramatisk gidselaffære, der midt i regnskovsområdet sender Dan og drengene på en følelsesmæssig rutsjetur med stress, skyldkompleks og en udmarvende og altfortærende uvished. Styret af Dans fortid og berejsthed tager romanens bærende spændingsmoment afsæt i Dans rejse med sine børnebørn. Forfatteren har gennem sin mangeårige erhvervskarriere, blandt andet i Afrika, på egen krop mærket, hvordan det er at blive taget gidsel dybt inde i junglen.

  • af Jan Larson
    52,95 kr.

    Forfatteren Jan Larson har skrevet noget så sjældent som en erhvervsthriller om en dansk-fransk virksomhed og en konflikt under udvikling. Udledt heraf udspiller et drama sig på den danskejede virksomhed i Det sydlige Frankrig. I kølvandet på den internationale finanskrise står virksomheden over for en gennemgribende rationalisering, som uundgåeligt vil føre til massive afskedigelser. Fronterne trækkes hårdt op mellem ledelse og tillidsfolk og kulminerer med en medarbejders uforklarlige død på arbejdspladsen. Danske Dan Borre må som direktør for virksomheden erkende, at han er oppe mod stærke kræfter i et system, som er drevet af ambitioner og økonomiske interesser. Alt mens politiets efterforskning søger at kaste lys over det gådefulde dødsfald, træder andre aktører på banen, godt hjulpet af en personlig vendetta. Jan Larson fører med indlevelse og indsigt læseren ind bag kulisserne til det franske erhvervsliv, som han kender indgående efter femten år som erhvervsleder dér. En følelsesfuld spændingshistorie udvikler sig i modspillet mellem dansk og fransk erhvervskultur

  • af Jan Larson
    47,95 kr.

    Forræderiske våben tager ligesom Jan Larsons første bog Diamanthandleren afsæt i afrikanske forhold. Gummiplantagen ´Southern Estates´ ligger idyllisk i det centrale Liberia midt i den storslåede, tropiske natur, hvor den danner rammen om familien Borres hverdag. Et sammenfald af uheldige og skæbnesvangre begivenheder sætter imidlertid en brat stopper for denne idyl. Pludselig bliver den dansk-belgiske plantageejer Dan Borre intetanende og imod sin vilje hvirvlet ind i en storpolitisk krise. Et attentat mod diktatoren udløser kaoslignende tilstande i landet. Et politisk regnskab skal gøres op, syndebukke findes - og hævn og lynchstemning kommer for alvor på dagsordenen. Meget står på spil for Dan Borre - forretningsmæssigt og økonomisk, og mest af alt er hans egen sikkerhed truet.

  • af Jan Larson
    42,95 kr.

    Det, der skulle have været en oplevelse for livet, udvikler sig pludselig til en menneskejagt gennem den afrikanske jungle - hvor odds er ulige fordelt, og hvor kun den stærkes lov gælder. Dan Borre er tilbage i et højeksplosivt eventyr i hjertet af det mørke kontinentDybt inde i den centralafrikanske regnskov har tour operator Dan Borre sat sig for at opfylde en håndfuld danske øko-turisters inderligste ønske: Et møde med den store lavlandsgorilla. Så det er en flok forventningsfulde danskere, der begiver sig af sted på deres drømmerejse til et af kontinentets mest uspolerede naturområder. Hver med sin baggrund og historie - hver med sine egne, små hemmeligheder. Men det, der skulle have været en oplevelse for livet, udvikler sig snart til et sandt helvede.Et sammenfald af uheldige omstændigheder gør, at de danske turister kommer på tværs af lokale magthavere, der er ligeglade med international lov og er villige til at gøre alt for at bevare deres beskidte og afsindige forehavende i en hemmelig mine.Dan Borre, som ejer og driver ´Congo Adventure & Eco Tours´, ser i øjnene, at han må tage sagen i egen hånd og optager jagten på de rå og skrupelløse mafia-bosser. Men det er pengestærke og hensynsløse folk, for hvem et menneskeliv betyder mindre end udsigten til en klækkelig fortjeneste. En ulige kamp, hvor Dan samtidig kæmper mod uret. Indtil en hjælpende hånd viser sig fra en uventet kant ...I sin tredje roman med den danske erhvervsmand Dan Borre i hovedrollen tager Jan Larson i et hæsblæsende tempo læseren med rundt i det Centralafrika, han kender så godt fra sine mange år som forretningsmand og dansk generalkonsul i området.

  • af Jan Larson
    44,95 kr.

    En eventyrlig spændingsroman fra diamantområdet i Afrika. Zaïre befinder sig en højspændt situation i begyndelsen af 1970´erne. Den unge og eventyrlystne danske forretningsmand Dan Borre får som nyansat chef for et engelsk diamantfirma i den nordøstlige del af landet til hovedopgave at standse det tiltagende smugleri af smykkediamanter fra området. Jobbet er farefuldt i et uropræget område af Afrika, hvor den politiske situation er lige så eksplosiv som de kraftfulde vulkaner i det barske trekantområde mellem Zaïre, Uganda og Rwanda. Korruption, etniske spændinger og de stærkes lov sætter dagsordenen, men menneskelige værdier, følelser og kærlighedseventyr er med til at give dagligdagen mening og giver udfordringerne et ekstra perspektiv. Fortællingen om Diamanthandleren indeholder masser af ægte spænding og eventyr.Forfatteren Jan Larson tager læseren med rundt i det centrale Afrika, som han selv kender ganske godt fra sin tid som direktør for ØK i området. Derfor er bogen også en synsvinkel på vilkår, skæbne og udfordring for det afrikanske kontinent.´Flyet blev støt ved med at vinde højde, og der manglede ikke mange meter, før de ville være fri af bjergskråningen. Men Grég vidste, at de havde haft al for lav hastighed, da de var inde i slugten. ´Fandens!´, råbte han, og pludselig gik alt så stærkt.´´Chokket var øjeblikkeligt, og det havde nær slået mig omkuld. Men i stedet blev jeg stående som forstenet. Da jeg så hende, var det som et termisk udbrud, der på uforklarlig vis brusede gennem min krop. Hun var en bedårende skønhed, den ypperste skabning, man kunne forestille sig.´

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.