Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Forfatterskabet.dk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Birne Dalbjerg
    177,95 kr.

    Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.

  • af Dan Elgaard
    227,95 kr.

    Bogen "Frelse" en spændingsroman, der blander science fiction, fantasy og krimielementer. Bogen tager læseren med på en rutsjebanetur af hårdkogt action, hvor handlingen konstant overrasker, så læseren næppe kan regne slutningen ud. En gruppe mennesker befinder sig pludselig i en anden verden, og lærer snart, at Jorden står overfor udryddelse. Den unge løjtnant, Charlotte, befinder sig i gruppen af usandsynlige antihelte, som også tæller specialtrænede lejemordere med deres egen dagsorden. I kampen for overlevelse møder hun kartografen Dary, og de må finde deres egen personlige frelse, på trods af indre konflikter. En grusom fælles fortid trækker snart blodige spor til deres dystopiske kamp for overlevelse. Tør vores heltinde rive sig fri af sine indre konflikter og opsøge lykken, mens volden og hadet eskalerer for øjnene af hende? Kan Dary samle de mange tråde, mens hans egne ord om, at "hævngerrige folk bare venter på, at de kan få deres hævn", er mere faretruende aktuel end han aner? Undervejs står de overfor alle de store menneskelige følelser, kærlighed og had, længsel og lidenskab, hævntørst og afsavn, afmagt og lykke. For hvad er ondskab egentlig? Og hvad er ægte kærlighed? Der bliver stillet store spørgsmål som frihed og det frie valg, overvågningssamfundet og konspirationsteorier. Advarsel: Bogen "Frelse" indeholder sex, nøgenhed, vold, politisk ukorrekthed, mord, voldtægt, forræderi, polygami, kaos, selvtægt og generelt mennesker, der ikke følger gængse normer. 

  • - Hesten der ikke fandt sig i bullshit
    af Lena Vanessa
    177,95 kr.

    ”Lad mig være, jeg vil være hos min mor. Jeg vil have min mor,” råbte og skreg Fly på sit hestesprog.Men de tobenede lod som om de ikke hørte ham eller … måske kunne de ikke høre eller forstå ham?”Hvad laver I? Hvad vil I have mig til? Moar, hjælp mig!”Sheila var fortvivlet over, at hun ikke kunne hjælpe sin lille søn. ”Du må være tapper, min dreng. Hvis du gør, som de beder dig om, skal det nok gå!”Flying High nedbrydes af oplevelser i sine første leveår og senere i træningsstalden på galopbanen. Hestens store retfærdighedssans gør ham til en fighter, og han nægter at underkaste sig trænernes hårdhændede metoder. I sidste øjeblik reddes han fra slagteriet, men er han for skadet på krop og sjæl? Kan Flying High få et godt hesteliv eller var det bedre, at han fik fred? Bogen er baseret på virkelige hændelser fra forfatterens liv. ”Tak fordi jeg måtte læse din roman. Hvor har den rørt mig. Jeg blev helt fanget af Fly og historien. En moderne Black Beauty … Man kan godt mærke din gode energi og viden i bogen!” Sinéad Quirke Køngerskov Om forfatterenLena Vanessa har mere end 40 års erfaring med heste som træner, underviser og konkurrencerytter. Hendes vision er at udbrede kendskabet til god horsemanship og til hestesproget Equus – vi kan tale med heste.

  • af Anne Brigitta Holde
    167,95 kr.

    Hvad sker der efter et mirakelkursus på en græsk ø? Hvordan kan en pakistansk lufthavnsmedarbejder lære en at bede om hjælp, og kan man tale med sin mad? Forfatteren giver sin beretning om at tackle svære livsvilkår, når kroppen bliver udfordret af en uforudsigelig og katastrofal, kronisk sygdom.En sclerosediagnose gav anledning til at tænke livet anderledes og indføre nye rutiner. Hjertets forvandling – tårernes vækkeur tager dig med på en rejse af små fortællinger ud fra et holistisk livssyn. Indre stemmer i kroppen taler og gør sammen med tårerne opmærksom på, at der er ubalance i kroppen. Livet bliver aldrig det samme igen og med en smule humor krydret med hårdt arbejde, kan meget forandre sig.Bogen giver dig inspiration til, hvordan du som et aktivt, nysgerrigt og engageret menneske kan påvirke din egen livskvalitet. Efter år uden balance og kræfter har forfatteren igen fundet cyklen frem.ForfatterenAnne Brigitta Holde er født i 1961. Hun er uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitetscenter (AUC) i 1987. Hun har arbejdet i forskellige kommunale institutioner med udsatte børn og familier og har i mange år arbejdet som familiekonsulent. Hjertets forvandling – tårernes vækkeur er hendes første bog.

  • af Christin Marie Guild
    207,95 kr.

    Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret. Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor. Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor? Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest. Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Om forfatterenEva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.

  • af Linda R. Lorentsen
    167,95 kr.

    Dørklokken ringer alt for højt. Det gibber ubehageligt i min krop. Jeg ved, hvem det er, og også, hvad de vil fortælle. Jeg vil ikke høre det, for så bliver min værste frygt til virkelighed …Helene er bare 29 år, da hun oplever en ubærlig sorg. Hun kæmper ihærdigt for at komme tilbage i livet, og en rejse til Italien bliver starten på noget nyt. Rasmus udlever sin drøm som ejer af et fitnesscenter. Han har været igennem en periode med svære svigt, og i et forsøg på at arbejde sig ud af krisen, presser han sig selv for hårdt. Det får alvorlige konsekvenser.Helene og Rasmus møder hinanden tilfældigt flere gange og indleder en hed romance, men kan de overhovedet involvere sig med et andet menneske igen?Om forfatterenLinda R. Lorentsen (f. 1974) bor sammen med sin mand og tre børn på snuden af Jylland. Hun bruger det meste af sin fritid på at nørkle med ord og skrive. ”Springet” er hendes debutroman.

  • af Morten Ellemose
    167,95 kr.

    Var Abelone Petrine Sørensen både husholdningslærerinde og troldkvinde?Hvornår var der penispanik på talerstolen i Folketinget?Hvor tit udkom Ugenyt for botanikere? Hvad brugte Georg Julienne sin selvkørende harpunpistol til?Hvem var redaktør på bladet Skak, Computere, Computerskak og Skakcomputere?Og hvorfor lod Helmuth Trixi som om han var clairvoyant? En del af disse spørgsmål besvares i denne bog, der afdækker glemte kendte. Her er både rariteter, latterkrampe og præmiemeloner. Og rig lejlighed til at føle sig krænket over al den politiske ukorrekthed.Glemte Kendte er det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser. Nu med endnu flere politikere og andre realitystjerner.

  • af Line Sølvhøj Johansson
    167,95 kr.

    "Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!"Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv. Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med “Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.

  • af Laura Mikkelsen
    128,94 kr.

    Kære lille mig,se mig nu.Hvordan endte du her?Blev slået så meget itu?Luftbobler er digtsamling, der skildrer en rejse ind i depressionens mørke og ned i angstens dyb. Det er en fortælling om at leve med angstens konstante ønske om at slå en ihjel og om hver dag at skulle vælge livet til igen og igen. Digtene tager dig med ind, hvor livet gør allermest ondt. Så ondt at alternativet frister. Men de lader dig også blive båret med op til overfladen igen, hvor refleksionen af solens klare stråler får en til at glemme, hvor meget smerte, der gemte sig under spejlbilledet.Om forfatterenLaura Mikkelsen (f. 2000) voksede op på Ærø, indtil hun i sommeren 2016 flyttede hjemmefra for at starte på gymnasium. Efter mange år i angstens jerngreb har hun valgt at udgive sine private digte som en opfordring til at tale om, når livet er svært – og i endnu højere grad som en opfordring til at lytte for bedre at kunne forstå, selv når det gør ondt.www.forfatterskabet.dk

  • - 500 danskere fortæller om lykken gennem livet
    af Mette Odderskov
    227,95 kr.

    Lykken er… utrolig smuk at opleve og endnu smukkere at dele.Vi drages alle mod lykken. Denne helt særlige tilstand, der skænker mod, fylder os med drivkraft og åbner vores øjne for livets lyseste sider. Danskerne er flere gange blevet udnævnt som verdens lykkeligste folk. Men er det en titel til evig eje, eller skal man arbejde for at finde og fastholde lykken? I bogen Lykken er… giver danskere i alle aldre, deres bud på lykke. Bogen samler rørende beskrivelser, smukke billeder, sjove fakta og vidunderlige citater fra flere hundrede danskere om deres lykke.Forfatteren Mette Odderskov (f. 1973) er tvilling, gift og mor til to piger. Hun er uddannet på Diakonissestiftelsen som Værestedsleder og arbejder til daglig som Afdelingsleder.

  • af Morten Ellemose & Søren
    97,95 kr.

    Halløj på Christiansborg afslører aktørerne fra magtens korridorer på Christiansborg og erhvervslivets bonede gulve i et omfattende komplot efter statens salg af DONG til den amerikanske kapitalhaj Gold, Digger & Saxman.Det er en samfundsrevsende og stærkt satirisk bog om politisk grådighed og finanskrisens finurligheder båret af urealisme, humor og slap-stick komedie, hvor kammerateri, politiske rævekager, kønsskifteoperationer og attentatforsøg er hverdag.Bogen udstiller uhæmmet grådighed, magtbegær, politisk dekadence og forretningslivets bagside med intriger, sex og lyssky aftaler, der efterlader den almindelige dansker med regningen.

  • af Tanja Skogset
    174,95 kr.

    Første dreng er landet på månen …. i en luftballon! Iført en rumdragt og dykkerbriller har han allerede taget sine første skridt på det fremmede landskab. Med sig har han bragt et stykke af juleglæden fra nisselandsbyen Grødstrup, idet han har plantet et juletræ på månens støvede overflade.”DET ER JO KARL!” skreg Pelle forbløffet og forvirret, da han så nyheden. ”HVAD I ALVERDEN LAVER HAN PÅ MÅNEN? … OG SÅ MED ET JULETRÆ!”Julius vender tilbage til Grødstrup sammen med Pelle, Karl, Liva og Åge. I et hvirvlende snevejr ankommer de sammen med Alvin, som er 1. nisse i nisselandsbyen. Flaget med risengrød er hejst, og forude venter et magisk juleeventyr, hvor en støvet krystalkugle igen spiller en vigtig rolle.Pelle og Karl tilbage i Grødstrup er et juleeventyr, der egner sig som højtlæsning. Bogen er en fortsættelse af Pelle og Karls magiske rejse.

  • af Morten Kvistgaard
    252,95 kr.

    Da Mads møder den unge armenske cellist Viktorya i København, bliver hans betagelse skæbnesvanger. For at vinde Viktoryas gunst vil Mads indfri hendes største drøm: En ny cello bygget af bosnisk ahorn med en bagside lavet i ét helt stykke, som Stradivarius også benyttede. Mads indleder jagten på det flere hundrede år gamle ahorntræ i Bosniens skove sammen med sin kollega Lidija. Her konfronteres de med krigsforbrydere fra krigen i 1990erne og med de aktuelle politiske spændinger i landet.Som dominobrikker, der falder, efterfølges den ene ulykke af den næste. Til sidst truer begivenhederne med igen at antænde den bosniske krudttønde.Vil Mads finde sit drømmetræ og vinde Viktoryas hjerte? Vil krisen eksplodere, mens det internationale samfund ser til?Romanen er en fortælling om forelskelse og kærlighed, og om viljen til at kæmpe med alle midler for det, man tror på.Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Det er erfaringer og observationer fra arbejdet i Bosnien, Serbien og Montenegro, der har motiveret ham til at skrive romanen.Fortællingen er fiktion, men hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af begivenheder, der har fundet sted i den periode, romanen dækker: 26. juli 2023 til 28. juli 2024.

  • af Lise Hartfelt
    200,95 kr.

    I Mødregruppen mødes fire kvinder, der alle skal være mor for første gang. Iben, Elisabeth, Camilla og Susi har vidt forskellige baggrunde og livssyn, der bliver afgørende for deres og gruppens udvikling.Mødregruppen er en fortælling om at blive mor, om parforhold og venskab, om arbejdsliv og familieliv og om de fire kvinders forsøg på at få det hele til at gå op i en højere enhed.Det er en fortælling om kærligheden, der både kan mistes, være svær eller vokse helt af sig selv og om moderskabets forvandlende kraft.Romanen er skrevet i et medrivende sprog, hvor læseren føres ind i hovedpersonernes frustrationer, stress, angst og glæde over alle deres forskelligheder og uperfekte liv.Om forfatterenLise Hartfelt (f. 1956) er opvokset i jyske skolemiljøer. Hun er uddannet cand.mag. og var lektor i dansk og idræt i perioden 1983-2001. Lise bor i Kgs. Lyngby, er gift og mor til fem voksne børn. Hun har skrevet flere romaner.

  • - Et essay fra vugge til grav
    af Eli Sander Kristensen
    297,95 kr.

    ”Min mor fortæller mig, at en gårdmand i nabolaget mener, at han har bedre råd end mine forældre til at opfostre en søn. Gårdmanden spørger derfor, om han og hans kone kan adoptere mig. Det kan ikke komme på tale, forsikrer min mor, og så er den sag uddebatteret.”Eli Sander Kristensens livsmosaik spænder fra en ydmyg opvækst på forældrenes husmandssted i Himmerland til en erhvervskarriere som management konsulent.Himmerland er base for grundskole, realeksamen samt en elevtid i den lokale bank. Som nyslået bankassistent bliver Aarhus og København forfatterens udgangspunkt, men snart lokker den fagre nye EDB-alder mere end bankvæsenet.I en ung alder møder forfatteren sit livs kærlighed i Lissi, og ægteskabet bliver lykkeligt med børn og børnebørn, før familieidyllen får en brat ende, da Lissi får diagnosen demens.Bogen udforsker temaer om identitet, kærlighed, eksistens og skæbne, der former os fra vugge til grav. En spændende og rørende fortælling om livets lyse og mørke sider.Himmerlandsdrengen: Et essay fra vugge til grav er en forunderlig rejse gennem livet. Fra de stille marker i Himmerland, med jord under neglene, til storbyens pulserende gader og opgaver på de bonede gulve.

  • af Niels Erik Hansen
    247,95 kr.

    to søstre – to unge mænden ny café i Aarhus - en klassisk gammel bilen efterforsker – en bedstemorjambalaya – flæskeburgerHank Williams – Gina Lollobrigidafægtning på liv eller død– en sprængfarlig cocktail af begær, bedrag og mord, der ikke skal opklares, og en rejse mod det ukendte.Café Fast Føde er en psykologisk hverdagskrimi om livets op- og nedture og tilfældighedernes samspil.Om forfatterenNiels Erik Hansen er født 1952 i Aarhus og er underviser, forfatter og foredragsholder. Foruden artikler om lokalhistoriske emner har han skrevet:Ro og orden – Danmark i 1940erneNår der kommer en båd med bananer – Danmark i 1950erneGør gode tider bedre – Danmark i 1960erneDengang jeg drog afsted

  • af Stine Duus Petersen
    247,95 kr.

    Den 5-årige Marie forsvinder sporløst fra Sønderborg en nat i 1992.30 år senere finder den unge antikvitetshandler Jonas Ebbesen tilsyneladende et gammelt spor i sagen, da han er i gang med at rydde et dødsbo.Jonas får hjælp af sin gode veninde, historikeren Signe Bang, og sammen kaster de sig ud i opklaringen af den gamle sag, skønt politiet ikke bryder sig om indblandingen.Hvem tog egentlig Marie? Er kidnapperen stadig i live, og hvem prøver at forhindre dem i at opklare sagen? Og hvad er forbindelsen til mosaikkerne i byens kirke og kæntringen af et skib i byens havn tilbage i 1968?Pigen i gulvet er første bind om Signe Bang og Jonas Ebbesen.Om forfatterenStine Duus Petersen (f. 1981) er født og opvokset på Als, hvor hun finder inspiration til sine bøger. Med sin interesse for lokalhistorie og flair for kreative fortællinger har Stine en evne til at se historier overalt, hvor hun færdes. Pigen i gulvet er hendes debut og den første bog i en planlagt serie på fem, som tager udgangspunkt i livet på og omkring Als.

  • - Duografi over komponisten Axel Borup-Jørgensen og musikeren Elisabet Selin
    af Elisabet Selin
    292,95 kr.

    Samklang er en duografi over komponisten Axel Borup-Jørgensen og hans datter musikeren Elisabet Selin. Axel Borup-Jørgensen var en af Danmarks største komponister i sidste halvdel af 1900-tallet.Bogen beretter om deres forhold og fælles rejse i musikken, med strømninger i tiden, på kunstscenen, og om de musikere og komponister der befolkede denne scene.Samklang er en musisk fortælling om hårdt arbejde, succes, tvivl, kærlige relationer og om skabelsesprocessens op- og nedture. Den rigt illustrerede bog blander prosa, poesi, brevudvekslinger, facts og erindringer i et personligt sprog.Bogen er skabt af Elisabet Selin og er et værk for musik- og kunstelskere samt læsere, der interesserer sig for menneskelige relationer i sidste halvdel af det 20. århundrede.

  • af Nick Allan
    198,94 kr.

    "Samis jakke blafrede, idet han stormede imod jorden i frit fald med et sønderrivende skrig. Et angstskrig. Et skrig, der forhåbentligt kunne vække ham, for Sami var overbevist om, at hvis du dør i en drøm, dør du også i virkeligheden. Men det var ikke nogen drøm." Sami knuger fotografiet i lommen. Som en talisman holder det ham oppe og giver ham håb. Giver ham en tillid til, at alting nok skal gå. At han vil blive genforenet med kvinden på billedet. Hans mor. Desværre går vejen dertil direkte igennem en forræderisk verden. En verden, der tilsyneladende vil ham til livs, men intet sker uden grund. Sami og gudernes gåder er første bind i fantasy-fortællingen Det som var før.Om forfatterenNick Allan (f. 1983) er opvokset kristen religiøst, men har lagt troen bag sig i sit voksne liv. Hans baggrund blandet med studier i filosofi og interesse for mytologi og fortællingernes skabende kraft er smeltediglen for hans debutroman.

  • af Dorthe Juul-Pedersen
    297,95 kr.

    ”Den 19. juni 2020 blev jeg sygemeldt. Det var midt i coronatiden, og jeg var meget syg, men ikke af corona. I stedet var jeg ramt af en arbejdsrelateret overbelastning, stress og lurende depression. I begyndelsen var jeg bange for at miste mit arbejde. Da jeg forstod hvor syg jeg var, var jeg mest bange for at miste mig selv …”En Magisk Rejse - en vej gennem stress er en personlig skildring af Dorthe Juul-Pedersens liv og oplevelser med en stresssygdom og sygemelding og den lange rejse mod at komme på benene igen i en helt ny forståelse af sig selv.Hun gjorde ordene ”Alle vil mig det godt” til et manifest, der blev pejlemærke for hendes vej til helbredelse. Det er en fortælling om, hvordan hun alene kunne blive den hun er nu, ved at have været den hun var.Bogen henvender sig til andre, som har slået sig på livet og har mod på en spirituel tilgang til verden, hvor man går på opdagelse i sig selv, sit sind, sin sjæl og krop. Om forfatterenDorthe Juul-Pedersen (f. 1966) er tidligere socialpædagog og nu uddannet Manuvision kropsterapeut med egen praksis i Gudhjem. Dorthe er gift med Henrik, manden og ørnen i hendes liv på 39. år og mor til tre voksne børn. Hun lever et nærende, roligt og omsorgsfuldt liv, der giver plads til at lytte til både sjæl og hjerte.

  • af Torben Johansen, Krøjgaard & Jensby
    247,95 kr.

    I et palads i ørkenen fødes en pige, der på trods af sit køn bliver en af de mest succesrige faraoer i oldtidens Egypten; Hatshepsut.I en nær fremtid er Kimberly Grant Demokraternes kvindelige præsidentkandidat i USA, men hun må kæmpe imod samfundets normer, fordomme og stærk maskulin modstand. Verden har dog brug for en ny måde at gøre tingene på. Kloden står overfor massive klimaforandringer, og store dele af verden er ubeboelige. Klimaflygtninge i millionvis strømmer mod de stadig beboelige egne og skaber kaos. Kimberly Grant søger inspiration hos Hatshepsut. Ligesom den egyptiske farao vil hun skabe et samfund, som favner alle. Nogle af dem, der burde stå Kimberly nærmest, ønsker dog, at hun fejler. Men kan hun vende had til harmoni?Om forfatterneTorben Johansen er idémand bag bogen og kalder sig feminist. Han er virksomhedskonsulent og glødende passioneret omkring Hatshepsut.Anne Krøjgaard og Louise Jensby har begge en stor kærlighed til det skrevne ord og en dyb interesse for historie. De har medvirket i og udgivet flere publikationer i forskellige genrer.I bogen Som sendt af Guderne bliver en kvinde i et uventet scenarie inspireret af en anden kvinde i et lige så overraskende scenarie – og tager ved lære af historien.

  • af Lisbet Kronkvist
    197,95 kr.

    Kriminalassistent Leo Krone fra Afdelingen for forsvundne sager af særlig betydning for samfundet (AFFSASBFS) sendes til Langeland for at opklare en sag om store mængder forsvundne skilte. Hurtigt får han mistanke om, at der ligger mere bag. Sammen med lokalbetjent Bimse må han forsøge at optrevle sagen. Det bliver ikke nemmere, da han anholdes som mistænkt, og hans stedfortræder findes myrdet.Tag med til det idylliske Langeland i en hæsblæsende jagt på sandheden. Vil det lykkes Leo Krone og lokalbetjent Bimse at finde den, og er den, hvad de regner med?De forsvundne skilte er en humoristisk spændingsroman om korruption, mord og smugleri. Om forfatterenLisbet Kronkvist (f. 1967) er uddannet Merkonom og senere SOSU. Hun debuterer som forfatter med denne bog, der blev til efter et besøg på idylliske Langeland.

  • - Brødrenes Grumme Eventyr 2
    af Morten Ellemose & Søren
    177,95 kr.

    ”Jeg vil give dig min datters hånd og det halve kongerige, dersom du har held med dit forehavende. Men hvis det ikke lykkes, skal skarpretterens økse skille dit hoved fra kroppen!”Der var engang en konge, som ikke kunne grine. Han så misundeligt på sine gæster, der uden problemer slog en skoggerlatter op. De klaskede sig på lårene og lo, så tårerne trillede. Selv kunne kongen end ikke mønstre blot det mindste smil, og mundvigene pegede stadig mere nedad. Men så en dag kom en nar til hoffet.Under en voldsom storm banker det på døren ved en gammel kro. Uden for står en sølle og krumbøjet skikkelse, der tigger om ly. Som betaling tilbyder den gamle vandringsmand sine historier fra en svunden tid ...Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet 45 bøger. Den ensomme Konge hylder eventyret og indgår i serien Brødrenes Grumme Eventyr.

  • af Lise Hansen
    327,95 kr.

    Er du altid top-engageret og top-motiveret, når du skal præsentere?Hvis ikke, så ligner du de fleste andre mennesker. 75% af os bryder os ikke om at tale foran andre, enten fordi vi er bange for at virke kedelige, sige noget dumt eller blive nervøse.Gennem teknikker indenfor retorik, storytelling og kropssprog viser kommunikationstræner Lise Hansen dig, hvordan du kan bruge stemme, kropssprog og nærvær til at styrke din gennemslagskraft, når du præsenterer. Bliv mester i at håndtere nerver, i at forberede dig og i at opbygge dit budskab, så det giver dig størst mulig påvirkningskraft. Grib publikums opmærksomhed med spændende indledninger og efterlad et stærkt indtryk med kraftfulde afslutninger.Hver en side i denne bog er spækket med praktiske teknikker og indsigt, som vil styrke din evne til at levere professionelle præsentationer effektivt og overbevisende – hver gang. Uanset hvad emnet er.Med bogen ”Professionelle Præsentationer” i hånden lærer du at blive den taler, du altid har ønsket at være.Om forfatterenLISE HANSEN har en kandidatgrad i Interpersonel Kommunikation. Passionen for kommunikation og interaktion mellem mennesker har altid optaget hende.Hun har en udpræget forståelse for signalværdier i budskaber og deres effekt i både det sagte og det usagte. Hendes store ekspertise i public speaking og kommunikationstræning til erhvervslivet har været et naturligt afsæt for hendes soloselvstændige karriere siden 2012.Kunderne er politikere, ministerier, kommuner og virksomheder som Pfizer, Novo Nordisk, Lantmännen, MSD, Grundfos, Novozymes og Tryg.

  • af Pauline Rehné
    217,95 kr.

    Jeg bryder forseglingen på en brun kuvert. Her sidder jeg med mit manuskript i hænderne, som jeg ikke har set i over tredive år. Der ligger også en endegyldig besked fra den kvinde, hvis liv jeg forsøgte at beskrive, til det ikke var muligt længere. Den udtrykker en bøn, en opfordring, nej, snarere en ordre: ”Liva! Gør min historie færdig for Marias skyld, men også for din egen! Din hengivne E.”Elżbieta Alechinsky havde ingen udlængsel. Hvorfor forlod hun sin elskede hjemby Krakow?Hvad foretog hun sig på en altan i en nordjysk boligblok?Hvor var hun den 9. november 1989?Hvem lokkede hende ud på trekkerstierne under verdens højeste bjergtinder?Hvordan døde hun?Finder journalisten Liva Fjord nogensinde ud af sandheden om den polske kvindes skæbne? Lag for lag skrælles af. Overalt trækker Elżbieta spor af uforløst kærlighed efter sig. Ingen går fri. Alle bliver ramt.Om forfatterenPauline Rehné (f. 1954) er en dansk skuespiller. Skuespilleruddannelsen førte Pauline ad kringlede og ordrige veje. Ikke kun på teaterscenerne, men også som stemme til tegnefilmsfigurer i biografer og på TV eller som oversætter af film for DR. Som synstolker indtalte Pauline sine egne manuskripter. Herved fik blinde og svagtseende mulighed for at følge med i DR´s dramaserier, og det vækkede hendes indre forfatterstemme. I 2023 debuterede hun med romanen ”En verden af fjolser”

  • af Malene Grau Nielsen
    217,95 kr.

    Den aldrende præst Hans styrer fortsat familien med sin magt, selv om han er døende og placeret i en beskyttet bolig i Jylland.Hans ældste søn Johannes er mærket af barndommen, hvor vold, omsorgssvigt og det gamle testamente har ødelagt hans indre. Især hans kone Marianne betaler prisen for hans barndom.Den mellemste søn Daniel har aflært at mærke sine følelser, men får nye erfaringer, da hans søn Mikkel forelsker sig i en ung kvinde med muslimsk baggrund. Kvindens familie opdager relationen, og det får fatale konsekvenser. I den forbindelse møder familien politimanden Ole, som får en vigtig rolle, ikke mindst for Daniel.Præstens arv er en fortælling om tre generationer, forelskelser, kærlighed, løgne, social arv og skæbnetilfældigheder.Om forfatterenMalene Grau Nielsen (f. 1970) er uddannet pædagog og har i 25 år arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på et krisecenter. Præstens arv er hendes debutroman.

  • af Morten Ellemose & Søren
    297,95 kr.

    Hvordan slipper din bog ind gennem nåleøjet hos et forlag - og hvor let er det at udgive bogen selv?FORFATTERDRØMME - Sådan udgiver du bogen er til dig, som vil finde den rette måde at udgive dit manuskript på.Bogen ser på det danske bogmarked, hvor traditionelle forlag, medudgivere og selvudgivere markant har forøget dine muligheder for at blive forfatter.Læseren får et unikt indblik i processen, fra den første henvendelse til et forlag og helt frem til den færdige bogs udgivelse. Bogen giver indsigt i arbejdet med formatering, layout og produktion af både trykt bog, e-bog og lydbog. En uundværlig guide til alle forfatterspirer, der drømmer om at blive udgivet.Om forfatterneSøren og Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet 45 bøger. I 2015 etablerede de Forlaget Forfatterskabet.dk samt skriveskolen Forfatterdrømme, der har haft flere end 1.500 elever. Erfaringer fra forlaget og skriveskolen samles i en serie af fire bøger, der tilsammen guider fra den spæde ide til den færdige bog. Serien FORFATTERDRØMME indeholder personlige og hudløst ærlige erfaringer om slid, succes og faldgruber i en verden af ord og bogstaver.

  • - Sådan skaber du en sund og udviklende relation
    af Anette Birk Jørgensen
    177,95 kr.

    “At være bedsteforældre er en stor gave, du skal pakke ud for at skabe en sund og udviklende relation til dit barnebarn.”Børn i dag bliver passet i daginstitutioner samt dagpleje og tilbringer det meste af deres vågne tid væk fra dem, der har størst betydning for det lille barns udvikling, nemlig familien.Hvis bedsteforældre prioriterer tid sammen med deres børnebørn, kan de gøre en vigtig forskel i en hektisk hverdag, hvor børnefamilierne er udfordret på tid og nærvær.TILLYKKE MED BARNEBARNET - sådan skaber du en sund og udviklende relation er til dig, der snart skal have eller lige har fået et barnebarn. Det er en lettilgængelig bog om det, der virker.Den gode relation kommer ikke af sig selv, den skal vi arbejde for.Om forfatterenAnette Birk Jørgensen (f. 1964) er både mormor og farmor og har 35 års erfaring som pædagog, inklusionspædagog og Marte Meo terapeut. I bogen deler hun ud af sine erfaringer med at formidle en udviklingsstøttende relation fra en pædagogisk indfaldsvinkel, så bedsteforældre kan skabe en sund og udviklende relation til deres barnebarn.

  • af Morten Ellemose & Søren
    177,95 kr.

    Geparden brølerTårestriber løber nedJagten begynderHaiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier.Som udgangspunkt består Haiku af 17 stavelser fordelt på tre strofer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser.Haiku opstod i 1600-tallets Japan og beskriver lyde, syn eller følelser med få ord, hvilket gør Haiku både dybe og simple. Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid.Gepardens tårestriber er en samling af Haiku, der hylder årets 12 måneder med hver 12 digte.Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet 45 bøger. Gepardens tårestriber er første bind i serien Digte fra Dybet.

  • af Morten Ellemose & Søren
    177,95 kr.

    Mellem godt og ondtMellem himmel og jordMellem håb og fortabelseMellem sorg og glædeMellem liv og dødStrækker sonetter deres vinger i himmellængselSonetternes Vingestøv hylder sonetten, der er underlagt strenge formkriterier.Det lyriske og rimede digt blev første gang set i Italien omkring år 1230, hvor digteren Giacomo da Lentini regnes for dets opfinder. Sonetter blev ofte anvendt af mænd til at kurtisere kvinder. Den lyriske digtform er kendt blandt læsere af Inger Christensens Sommerfugledalen og flere af William Shakespeares værker.Sonetterne bindes i kranse af 14 sonetter, hvor hver slutlinje er den næste sonets begyndelseslinje, og den fjortende sonets slutlinje er den første sonets begyndelseslinje. Tilsammen udgør alle begyndelseslinjerne det 15. digt, mestersonetten.Digtsamlingen indeholder to akter med hver 14 sonetter samt deres respektive mestersonetter. Den ene halvdel omhandler livet og kærligheden. Den anden halvdel beskriver sorgen og døden. Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet 45 bøger. Sonetternes Vingestøv er bind 2 i digtsamlingen Digte fra dybet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.