Bøger udgivet af Forlaget Fritanken

Af alle videnskaber er nationaløkonomien den, som er af størst praktisk betydning for nutidens civiliserede mennesker. Den er videnskaben om formuens natur og om naturlovene for produktion og fordeling af formue. Den handler om det, som menneskers tanker og anstrengelser drejer sig om, nemlig anskaffelsen af livets nødvendigheder. Finanskrisen har med al ønskelig tydelighed vist, at ingen af de accepterede økonomiske teorier har en acceptabel sandhed; der findes ingen bred, enig og anerkendt autoritet, som man uproblematisk kan godkende. Hvad den ene fraktion godkender som accepteret sandhed modsiges af andre, lige så store fraktioner. Og endnu i 2014 er de lærde økonomer uenige om den rette vej ud af de problemer, som finanskrisen skabte. Mens den, der virkelig har til hensigt at studere nationaløkonomien, ikke har en autoritet at holde sig til, er der dog intet, der forhindrer den pågældende i - ved brug af sin egen fornuft i ærlig søgen efter sandheden - at nå frem til faste og sikre konklusioner.De fleste menneskers største bestræbelser drejer sig om at erhverve og besidde formue. Henry George beskæftiger sig i denne bog, udover hvad meningen med nationaløkonomien er, med formuens natur, med formuens produktion og med formuens fordeling. Et afsluttende kapitel om penge virker ufuldstændigt for en moderne læser.

Retsstaten: Retsmoral som modsætning til velfærds- eller nyttemoral. Kan der findes en grænse for flertallets magt, for statens formynderi og tvangsindgreb? Kan der findes et socialt princip, som kan sikre fredeligt samarbejde og tryg ligevægt? Og således at den enkeltes ret ikke tilsidesættes for flertallets interesser.

Fremskridt og fattigdom: Henry Georges store undersøgelse af årsagerne til fattigdommens vedvaren på trods af de tekniske fremskridt. Henry George finder årsagen og angiver en løsning.

Menneskets rettigheder" er et svar på Edmund Burkes "Reflections on the Revolution in France", (1790) som udkom i dansk oversættelse - "Tanker om den franske revolution" - i 1990 på Tidehvervs Forlag. Hvor Burkes værk er en kritik af den franske revolution, er første del af "Menneskets rettigheder" et forsvar for denne. Burke forsvarer traditionen, monarkiet og de dødes ret til at bestemme over de levende. Anden del af Menneskets rettigheder er et angreb på monarkiet og nedarvede rettigheder og et forsvar for folkets selvbestemmelse. I slutningen af anden del kommer Paine med et økonomisk program så tæt på en velfærdsstat, som man vel kunne forvente for mere end 200 år siden, og han foreslår, at grundlaget for beskatning ændres fra skatter på forbrug til en progressiv skat på jordejendom.

I bogen Social Statics (1850) hævder Herbert Spencer alle menneskers ligeret til livet og til personlig frihed, og som følge heraf ligeret til brugen af jorden. Da Spencer i senere værker ændrer sit syn på jordspørgsmålet uden klart at begrunde denne ændring, påtager Henry George sig (i 1892) at undersøge denne forandring og årsagerne hertil.Herbert Spencers tekster om jordspørgsmålet, som ikke tidligere er oversat til dansk, er medtaget i deres fulde ordlyd.

Udvalgte tekster af 'den store agnostiker'.Ingersoll opfordrer mennesket til selvstændig tænkning; til at gøre op med over-leverede myter. Skal vi leve for den verden, vi befinder os i, eller skal vi leve for en anden verden, som vi ikke ved noget om? (Hvilken vej?) Mennesket har været gjort til nar og til offer for præst og konge, bytte for overtro og kynisk magt. Det menneske, der ikke tænker selv, er en slave og en forræder over for sig selv og sine medmennesker. (Frihed for mand, kvinde og barn)