Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Marx

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Karl Marx & Friedrich Engels
    167,95 kr.

  • - Hvad de virkelig stod for
    af Alan Woods & Ted Grant
    217,95 kr.

    Lenin og Trotskijs ideer er uden tvivl de mest fordrejede og bagvaskede ideer i historien. I mere end 100 år har de været udsat for voldsomme angreb fra kapitalismens forsvarere. Deres ideer – bolsjevismen – er blevet fremstillet som både totalitære og den rene utopi. En hel industri voksede op med det formål at lægge skylden for stalinismens forbrydelser på det arbejderdemokrati, som eksisterede under Lenin og Trotskij. På den anden side har det stalinistiske bureaukrati ikke bare miskrediteret de marxistiske ideer men også systematisk forvansket det egentlige forhold mellem de to ledere af Oktoberrevolutionen, siden dets opfindelse af begrebet ”trotskisme” i 1924. Lenin og Trotskij – hvad de virkelig stod for blev oprindeligt skrevet i 1969 som et svar til Monty Johnstone, en ledende teoretiker i det britiske Kommunistparti. Den afmonterer alle de argumenter, som blev og bliver brugt til at miskreditere Trotskijs ideer samt hans rolle i revolutionen og opbyggelsen af Sovjetunionen. Målet med denne bog er at få folk til at studere både Lenin og Trotskijs ideer. ”Det er en pligt for alle kammerater [...]”, skrev forfatterne, ”at forberede sig teoretiske på de store opgaver, som ligger foran os”. Bogen indeholder også kildemateriale om Lenins kamp mod Stalin, samt appendiks med flere af Lenins sidste breve, som i mange år blev holdt hemmelige af det stalinistiske partiapperat.

  • - En antologi med udvalgte tekster af blandt andre: Lenin, Trotskij
    af Andre, V.I. Lenin, L. Trotskij & mfl.
    167,95 kr.

    Mange steder er alternativer til kapitalismen atter til debat. I denne antologi har vi samlet en række tekster, der opridser de teoretiske forskelle på marxisme og anarkisme såvel som vigtige historiske stridspunkter og aktuelle debatter om revolutionær politik. Bogen indeholder en række tekster, der ikke tidligere er blevet udgivet på dansk. Det drejer sig blandt andet om Lenins tekst Anarkisme og socialisme, der har form af en række teser. Desuden er det værd at nævne Leon Trotskijs Råb og gevalt over Kronstadt, som beskæftiger sig med en begivenhed, der i årtier har været genstand for megen diskussion. Andre klassiske tekster, der ikke tidligere har været udgivet på dansk, er Hvordan er Makhnos tropper organiseret? af Leon Trotskij og Kommunistisk Internationale til IWW af Grigorij Sinovjev. Dertil kommer det uddrag, vi har medtaget fra Rosa Luxemburgs Massestrejke, parti og fagforeninger. Vi har her nyoversat bogens første to kapitler, som er passende i en antologi af netop denne type. Bogen er inddelt i fem kapitler efter emner: Marxisme og anarkisme fokuserer på de teoretiske brudlinjer. Strategi og taktik behandler spørgsmål om revolutionære kampmetoder. Marxisme og syndikalisme tager fat på spørgsmål om organisering. Kronstadt og Makhno ser nærmere på historiske myter og diskussioner. Anarkismens historiske praksis omhandler erfaringer fra Pariserkommunen og den spanske borgerkrig og revolution i 1930’erne.

  • - Da arbejderne tog magten
    af Jonas Foldager & Marie Frederiksen
    217,95 kr.

    I februar 1917 blev zarens diktatur væltet i Rusland. Blot ni måneder senere den 7. november, greb den russiske arbejderklasse under Bolsjevikkernes ledelse magten med det formål at skabe en socialistisk verden. Almindelig, arbejdende mennesker tog deres skæbne i egne hænder. Men den gamle herskende klasse, som var allieret med verdens kapitalistiske stormagter, havde ikke tænkt sig at se passivt til. Den startede en borgerkrig, og 21 udenlandske hære invaderede den unge sovjetstat i et forsøg på at kvæle socialismen i dens vugge. Mod alle odds holdt den nye arbejdermagt ikke bare stand, men den vandt – en fantastisk bedrift! Dog en også en bedrift, som indebar enorme omkostninger – økonomiske, politiske og menneskelige. Denne bog skildrer indgående Den Russiske Revolution i 1917, dens baggrund og de politiske diskussioner i Bolsjevikpartiet både op til og under de intense revolutionsmåneder i 1917. Bogens anden del giver et overblik over den efterfølgende borgerkrig og behandler en række kontroversielle emner. Det gælder for eksempel den lidet kendte finske revolution, politiske terror og Bolsjevikkernes sammenstød med anarkisterne. De enkelte begivenheder sættes ind i deres historiske, politiske og internationale sammenhæng. I bogen forklares ikke kun, hvordan den følgende borgerkrig blev vundet, men også baggrunden for den senere politiske kontrarevolution under Stalin. Lige så vigtigt giver bogen også svar på en lang række af de myter og forvrængninger, der udbredes af mainstream medierne, ved at fremstille begivenhederne, som de var – usminkede og rå – i den sammenhæng de optrådte. Bogen er ikke blot til den historieinteresserede, men til alle, der ønsker at lære af erfaringerne fra verdenshistoriens største begivenhed.

  • af Leon Trotskij
    237,95 kr.

    Revolutionen forrådt er den ultimative og mest dybdegående analyse af årsagerne til Sovjetunionens degenerering og senere fald. Skrevet af Leon Trotskij, der sammen med Lenin stod i spidsen for oktoberrevolutionen i 1917, besidder den en klarhed og dybde, som kun kan komme fra en forfatter, der har det mestindgående kendskab til stoffet, og som er en af de allerbedste marxistiske teoretikere fra det 20. århundrede.Forfatterens autoritet underbygges af, at han ikke bare kommenterede på afstand i bagklogskabens lys. Trotskij var derimod en af de første, der tog kampen op indefra Sovjetunionen imod det opstigende bureaukrati for at forsvare de virkelige traditioner fra oktoberrevolutionen. Det gjorde han allerede, mens han endnu var en del af sovjetregeringen i midten af 1920’erne. Det blev en kamp, der kostede ham landsforvisning, næsten hele sin families og i sidste ende også sit eget liv, som endte med et snigmord begået af en af Stalins GPU-agenter i Mexico i 1940.I dag – over 100 år efter den russiske revolution – har vi fordelen af kunne vurdere Revolutionen forrådt i lyset af den virkelige udvikling, som Sovjetunionen gennemlevede. En vanskelig prøve, som Revolutionen forrådt består med glans.Den russiske revolution var verdens største eksperiment med arbejdermagt; et eksperiment, som ændrede verdenshistorien. Derfor er en grundig forståelse af årsagerne til dens degenerering og senere fald af afgørende betydning for socialister. Det leverer Revolutionen forrådt til fulde. Et must read for alle socialister.

  • af V.I. Lenin & Alan Woods
    142,95 kr.

  • - hvorfor klassekamp er kvindekamp
    af Marie Frederiksen
    187,95 kr.

  • af Marie Frederiksen
    287,95 kr.

  • af L. Trotskij, K. Marx, F. Engels & mfl.
    287,95 kr.

  • - Øjenvidneberetning og analyse
    af Andreas Bülow
    147,95 kr.

    I “Den venezuelanske revolution”, som er den første udgivelse om emnet på dansk, tager forfatteren os med ud på en rejse i et land ramt af social ulighed. Et land hvor fattige mennesker forsøger at ændre samfundet igennem græsrodsorganisering i slumkvartererne, arbejderstyre på fabrikkerne og jordløse bønders landbesættelser.De sociale bevægelser fandt en stemme i den karismatiske oberstløjtnant og siden præsident Hugo Chávez, som er emnet for en detaljeret om end kritisk biografi i et af bogens ti kapitler. Hele den historiske baggrund for Chávez’ vej til magten, samt et oprids af den bolivariske revolutions første ti år, iinklusiv et mislykket forsøg på statskup og en omfattende økonomisk sabotage, bliver behandlet i dybden. Landets økonomiske afhængighed af olien, det sorte guld, er også emnet for en indgående analyse. Det bringer os frem til år 2010, hvor den verdensomspændende finanskrise rejser nye udfordringer for den venezuelanske revolution, og hvor en omfattende debat om socialisme og arbejderkontrol tegner dagsordenen

  • - Fra basale begreber til moderne kriser
    af Rob Sewell
    157,95 kr.

    Den makroøkonomiske teori er ”i bedste fald fantastisk ubrugelig og i værste fald, direkte skadelig.” Sådan sagde den nobelprisvindende økonom Paul Krugman efter krisen i 2008. Barry Eichengreen, en prominent amerikansk økonomihistoriker, udtalte, at krisen har ”sået tvivl om meget af det, vi troede, vi vidste om økonomi”. Det økonomiske krak i 2008 betød, med andre ord, et sammenbrud i den gængse økonomiske tænkning. Marxistisk økonomisk tænkning har på sin side i årtier været gemt af vejen og forjaget fra den akademiske og uddannelsesmæssige verden. Introduktion til marxistisk økonomi – fra basale begreber til moderne kriser hiver Marx’ politiske økonomiske teori frem igen. Bogens indhold dækker fra de helt basale marxistiske begreber til analysen af den økonomiske krise efter 2008, ud fra den demokratiske ide at alle kan forstå marxistisk økonomi. Bogen er ikke skrevet for universitetsprofessorer, men er rettet til alle, der ønsker at forstå krisen og kapitalismen. Marxisme er ikke en akademisk øvelse, men har med Marx’ ord det formål at ”forandre verden”. Om forfatteren: Rob Sewell er født i 1951 og veteran i den britiske marxistiske bevægelse. Han er redaktør på avisen ’Socialist Appeal’ i Storbritannien og sidder i redaktionen på magasinet ’In Defence of Marxism’. Han er også forfatter til ’In the Cause of Labour: History of British Trade Unionism’ og ’Germany: from revolution to counter-revolution’.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.