Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Mellemgaard

Bøger udgivet af Mellemgaard

Forlaget mellemgaard udgiver mange nye titler i forskellige genrer hvert år. De elsker bøger og vil derfor ikke låse sig fast på en snæver udgivelsesprofil. Forlaget satser bredt, for den gode historie findes i alle genrer og længder. Derfor finder du alt fra børnebøger, romaner, erindringsromaner, biografier, hobbybøger, sci-fi, fantasy, krimi- og spændingsserier til faglitteratur og lyrik. Forlaget udgiver også bøger på engelsk og oversatte bøger.

Forlaget udgiver bøger af forfattere, der appellerer til et bredt publikum såvel som dem, der har en smallere læserskare. De byder på kvalitetsunderholdning til alle aldersgrupper, og har også næring til både krop og sjæl i form af selvhjælpsbøger. Derudover har deres populære kogebøger også masser af ideer til den sunde livsstil samt fristelser til den søde tand.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kenneth Kirkeby & Kristian F. Bach
    138,95 - 158,95 kr.

    Du kender dem godt – og nu er den fandeme gal igen. Villads, Svenning og Idun skal på lejrskole. Det lyder vel ikke særligt kompliceret, vel? Alligevel ender det med, at verdens sikkerhed står på spil – igen. Kan de tre håndtere en række aggressive mumier, en ny pige i klassen, en stakkels brugsuddeler og en skingrende sindssyg matematiklærer. Vi får se … Uddrag af bogen En enormt høj lyd, der viste sig at være Svennings skrig, rev i trommehinderne, mens de gamle, radbrækkede kroppe langsomt vendte sig mod de tre børn. “Kom med, barn,” sagde Kleopatra blidt, mens Idun, sørgmodigt kiggede mod sine venner i nogle sekunder, inden det var, som om hun blev nødt til at følge med den egyptiske dronning. Som om hendes krop blev tvunget til det. ¨Selma, Svenning og Villads trak sig langsomt tættere sammen, mens mumierne knurrende omringede dem. Kleopatra kiggede ikke på dem, men fortsatte mod udgangen, mens Idun også lod være med at kigge, til de var helt henne ved døren. Så vendte hun sit hoved mod dem og råbte: “LØB!”Om forfatteren Efter succesen med Hvad med Villads? har vestjyderne Kenneth og Kristian haft svært ved at få armene ned. Det er dog lykkedes at få dem langt nok ned til at kunne ramme et tastatur. Og ved du hvad? De har sgu gjort det igen.

  • af Ole Christian Arnbak
    148,95 - 188,95 kr.

    Barndomshjem i Rungsted. Mors forfatterskab og mit bekendtskab med Karen Blixen. Skoletiden på Rungsted Privatskole fra 1959 til 1970.  Tidsånden i Rungsted Kyst, den pædagogiske disciplin og de politiske spændinger i 60’erne.  1966 sælger far firmaet Lars Arnbak & Co. Mine forældre køber i 1970 Kabbel Hovedgård ved Lemvig. Fortællingen om lærerige udfordringer i miljøskiftet og hjælpsomme oplevelser på Lægård Landbrugsskole, der bragte mig indenfor i landbruget og Vestjylland i særdeleshed. Deltagelsen i TV-spillet Stykvis.  Køber Sønderupgård i Nr. Vium 1978. Bygger løsdrift til 80 malkekøer. Landbrugskrisedramaet og min politiske deltagelse. Hvordan jeg kom videre efter tabet af Sønderupgård.  Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og mit virke som distriktssygeplejerske i området omkring Tarm og Skjern. Jeg forholder mig til det nye paradigme i sundhedssektoren og i særdeleshed psykiatrien.  Oplevelserne som amatørspillemand. Musikkens store betydning. Mange dejlige musikkammerater og herlige oplevelser. At spille efter gehør og bygge clawhammerbanjoer. Uddrag af bogen Jeg skulle senere erfare, at tiden som landmand også rummede værdifulde kvaliteter og erfaringer, jeg kunne benytte i min funktion som psykiatrisk distriktssygeplejerske.  Det var en meget sanselig oplevelse at være landmand. Fornemmelserne for årstidernes signaler. Længslerne. Forårsjordens duft. Høstvejret med den høje himmel. Efterår, gåsetræk og følelsen af den første nattefrost under sålerne. Duften af god ensilage, tørt hø, frisk halm og evnen til at udpege den tyregale ko, der skiller sig ud fra flokken. Kælvningerne og lyden af dyrenes trivsel. Aften og nat i stalden eller sommerens svaler under taget og duften af friskt nyslået græs på foderbordet. Duften af nykalket stald. Alle stemningserfaringerne med den iboende spillemandsmusik fik jeg også med mig.Om forfatteren Ole Arnbak er født i 1952. Gift med Elsebeth Raunkjær. Rungsted Privatskole 1959-70. Han er uddannet landmand og sygeplejerske. Ejede Sønderupgård 1978-86. Politisk aktivt deltagende under landbrugskrisen. 1991 til 2014 var han ansat i psykiatrien i Herning. Han tog specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og blev distriktssygeplejerske. Han er farfar, spillemand, foredragsholder, historiefortæller og banjobygger.

  • af Hanne Hostrup
    119,95 - 131,95 kr.

    Den viden, vi har om at være gammel, stammer ofte fra pårørende eller fra forskellige fagfolk. Det er sjældent, at de gamle selv kommer til orde. I Afvikling gør Hanne Hostrup op med den tendens ved at fortælle, hvordan det er for hende selv at være gammel og at leve livet med de personlige og kulturelle forandringer, der er sket undervejs på godt og ondt. Hun fortæller med lidt vranten humor og uden omsvøb om dilemmaet mellem lysten til at leve og aldringens fremadskridende forfald, og hun konstaterer, at det kræver en mental og fysisk kraftanstrengelse at komme igennem den sidste tid med værdigheden i behold. Uddrag af bogen Vi, der er over 70 år, er gamle. Selvfølgelig ældes vi forskelligt, men vi har det til fælles, at vi har levet længe og er blevet slidt af livet. Et slid der kan mærkes af os selv og af andre. Og medmindre vi er ualmindeligt gode til at lyve for os selv, ved vi også, at vores udløbsdato nærmer sig. Derfor lægger vi ikke de helt vilde langtidsplaner. Ja, faktisk er vi ved at indstille os på at overlade scenen til andre. Samtidig er vi nødt til at leve, som om vi har atter en dag i morgen, i overmorgen, næste uge – måske næste år. Det er en dobbeltbevidsthed, som er svær at håndtere både for os selv og vores pårørende. Om forfatteren Hanne Hostrup er født 1935 og har arbejdet som kunsthåndværker i 17 år (Kunsthåndværkerskolen 1958). Er psykolog (Kbh. Uni. 1978), uddannet som gestaltterapeut (i USA 1982) og arbejder som privatpraktiserende psykolog. Hun har skrevet en række bøger og faglige artikler og deltaget i tv-udsendelser som bl.a. Kærlighed i krise og Den sorte boks.

  • af Christina Ramskov
    148,95 - 218,95 kr.

    Den største og smukkeste gave, man kan give en anden person, er kærlighed, om det er som en, man elsker, som en ven, familie eller den eneste ene, så er kærlighed noget særligt. Men den kan også havde en pris, og er man klar på at betale den, når det kommer til stykket. Marias kærlighedsliv er kommet langt fra en, som gemte sig bag en busk til nu at vente et barn med fyren, som hun har levet flere liv med og er skæbnebestemt til at være samme med. Maria og Dargos liv og fremtid er dog ikke en dans på roser. Men har den nogensinde været det? Maria lærer sammen med sine venner flere hemmelighed fra fortiden, og samtidig er de nødt til at forberede sig på fremtiden, som både byder på at åbne den magiske verden mere for mennesker, en krig, som er på vej, et barn og et løfte, som vil ændre alt for dem og mange andre.Uddrag af bogen Hun kunne høre stemme råbe op udenfor, hvilket gjorde, hun gik hen og prøvede at åbne døren, men desværre var den låst, hun bankede på døren, men ingen kom. Hun overvejede, hvor længe mon hun skulle vente her inden, hvad der mon skete med hendes familie, med David, med de andre Yukionna, imens hun forsatte med at lede. Hun følte, hun var nødt til at gøre et eller andet, før situationen blev værre, og bedst som hun tænkte det, lagde hun mærke til røgen, som kom ind som kom fra under døren. Huset var i brand. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) kommer fra Hjallerup, men bor i øjeblikket i Rødovre. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænser drømmen om at blive forfatter. Kærlighedens pris er den ottende bog i samme serie.

  • af Jakob Leth
    148,95 - 188,95 kr.

    Uforklarlige dødsfald, rygter om forsvundne personer og en vinter, der synes at fortsætte i det uendelige, er blevet hverdag i Midgård. Ragnarok er på vej, men guderne i Asgård nægter at se sandheden i øjnene, før de har konkrete beviser. Alt imens går Jonas og Omid rastløse rundt. De vil gerne rette op på deres fejl, men de ved ikke hvordan. Da en mulighed endelig byder sig, ender svære valg med at skille dem ad; én må drage til dødsriget Hel og den anden til fangekældrene under Elverhøj. Det bliver en duel med døden, en test af deres venskab og ikke mindst en kamp mod tiden. For indser guderne ikke, hvad der er på spil, bliver de aldrig klar til det endelige slag. Og så er alt fortabt. De dødes skib er andet bind i fantasytrilogien Når runesten revner om Jonas’ og Omids kamp for at undgå jordens undergang. Uddrag af bogen “De dødes skib,” svarede Jonas stivnet af skræk. Foran ham fortsatte masten med at rejse sig under en voldsom knirken. Vandspejlet krakelerede, da skibet brød overfladen, og vand løb ned ad de tusindvis af negle, som liggende ind over hinanden udgjorde skroget. I den skarpe sol så skibet ud, som var det betrukket med gustent slangeskind. Skibets stavn vuggede faretruende frem og tilbage lige ud for Jonas, mens han holdt vejret. Så trådte Hel frem. Ved synet af hende blev Jonas omgående ramt af en kulde, som kriblede og krablede overalt på ham og trængte ind under huden. Med den ene hånd fjernede dødens gudinde sin hætte og afslørede sit halvt levende og halvt livløse ansigt. Hun slog en skinger latter op og rejste sig svævende over skibet. Så pegede hun direkte ned på Jonas.Om forfatterenJakob Leth er forfatter og bogentusiast. Følg med på hans instagram @lethwrites, hvor han deler ud af sin egen skriveproces, annoncerer nye bogprojekter og anmelder bøger. På siden finder du bøger for enhver smag, men fantasygenren har en helt særlig plads.

  • af Aksel V. Carlsen
    148,95 kr.

    Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden.IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet.For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig.Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.

  • af Dorothea Petersen
    148,95 - 198,95 kr.

    To unge homoseksuelle mænd, Mohammad og Hanif, flygter fra Pakistan til Danmark, som de har hørt er et land, hvor homoseksuelle par kan leve uden frygt for forfølgelse eller afstraffelse. Hurtigt går det dog op for dem, at Danmark ikke er det slaraffenland, de drømte om at komme til, da de forlod Pakistan, for også her i landet bliver de udsat for chikanerier og overfald. Få dage efter et groft voldeligt overfald på de to mænd møder Mohammad tilfældigt den midaldrende kvinde Heike. Han er vred og forbitret over parrets situation, røver hendes taske og stikker af. Efter at have talt med kæresten fortryder han røveriet, kontakter Heike, afleverer tasken og giver hende en undskyldning. Heike og Mohammad mødes flere gange, taler sammen. Fjendskab udvikler sig til varmt venskab, og det går op for dem, at de begge har dybe erfaringer med at føle sig fremmede i Danmark. Uddrag af bogen Hvinende cykelbremser. Hun hørte en cyklist bremse hårdt op lige bag sig, blev stående og så sig forskrækket og irriteret tilbage. En yngre mand sprang lynhurtigt af cyklen, greb rygsækken ud af hendes cykelkurv, kastede den over skulderen. Hun nåede at gribe fat i tyvens bagagebærer, da han rejste cyklen, men han slog hårdt ud efter hendes hånd. Hun måtte slippe grebet og så ham spurte af sted i vild fart i retning mod Nørrebrogade. – Stands, din forbandede skurk. Rasende smed hun cyklen på skråningen, løb efter ham, råbte, bandede, og truede med alverdens ulykker. Røveren hørte hende næppe mere, nu var han allerede langt borte. Han var omhyllet af en mørkegrå støvsky, kun et uklart omrids anedes forude. Om forfatteren Dorothea Petersen (f. 1944 i Sydslesvig) er uddannet cand.scient. Tidligere udgivelser: 2001: Medforfatter til Mit barn døde. 2012: Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer, en erindringsroman om opvæksten i efterkrigsårene i Sydslesvig. 2014: Havets rytter, en historisk roman om stormfloden ”Grote Mandränke”, der i 1362 sønderrev vadehavsøen Strand.

  • - De nye eventyr
    af Helen North
    148,95 kr.

    Der er gået et år siden Helens store opvågnen, men eventyrene er ikke forbi endnu – langtfra! Denne gang slår hun dørene vidt op til sit noget kaotiske sind og deler sine tanker såvel som sine nye, spændende oplevelser med sine læsere. Hun tager os med på en rejse til nye steder – både i sit sind og rundtom i verden. Vi hører mere om hendes vilde eskapader, og hun bliver klogere på, hvad der får hendes krop til at vågne. Det er varmt. Det er sjovt, og du vil blive overrasket. Uddrag af bogen JEG ER TILBAGE! Alle 172 cm og 54 kg cougarceller. Slankere (det siger sig selv efter al min nylige ”træning”!), mere sexet (hvis jeg selv skal sige det), mere erfaren (ja, MINSANDTEN!), mere selvsikker (hvem ville ikke være det efter at have fået så mange henvendelser fra alle de lækre, unge skabninger?) og mere klar end nogensinde til at bruge alle mine nyopdagede cougarevner. Tja, jeg har jo ikke været væk som sådan. Jeg har bare haft lidt (og med lidt mener jeg: MEGET!) travlt. Mellem at arbejde og ”træne” har jeg ikke haft særlig meget tid til at skrive, hvis I forstår, hvad jeg mener? Efter min STORE åbenbaring sidste år har mit liv ikke ligefrem været det samme! Ikke at jeg brokker mig – tværtimod! Det har været det absolut bedste år i mit liv! Aldrig nogensinde havde jeg forestillet mig, at (mit!) liv kunne være så spændende. Jeg kan stadig ikke helt fatte det. Hvem skulle have troet, at det ville være så berigende at fylde 50? I hvert fald ikke mig! Om forfatteren Helen North er født i Kristiansand, Norge. Hun har en bachelor i kommunikation, psykologi og pædagogik fra Universitetet i Agder (UiA) og har også studeret sexologi, skrivekunst og sprog. Hun bor for tiden i Barcelona, hvor hun lærer spansk og samler inspiration til flere bøger.

  • af Lady Colin Campbell
    139,95 - 210,95 kr.

    Kongehuseksperten Lady Colin Campbell var i sin tid den første, der forudså, at hertugen og hertuginden af Wales ville ende med at blive skilt. Hun fulgte parret på tætteste hold gennem alle årene, og efter Dianas tragiske død har hun gravet en mængde nyt stof frem – bl.a. forbavsende afsløringer om Diana og nye teorier om hendes død. Den sande Diana er baseret på 35 interview med prinsesse Diana, som Lady Colin Campbell foretog. For første gang nogensinde sætter hun også navn på sine royale kilder. “Løfter sløret for endnu flere chokerende ”hemmeligheder”, herunder en række affærer … skandaløst.” – Daily Mail ”Eksplosiv … den mest sensationelle bog i år.” – Mail on Sunday ”En bog, der afslører alt og afmystificerer Hjerternes Dronning.” – Stern Uddrag af bogen En hemmelighed, som Diana bestemt holdt fra Paul Burrell og de fleste af hendes venner, var, at hun i 1994 blev gravid. Meget få mennesker kendte til det. Bortset fra en jarls datter, der fortalte mig det dengang, og Joseph Sanders og hans kone, Anita, var dette en hemmelighed, som Diana ikke delte med de mange mennesker, hun ringede til dagligt for råd og vejledning. Ifølge jarlens datter, som hun betroede sig til, da Diana fandt ud af, ”Hun blev helt ekstatisk. Fuldstændig. Hun ville have babyen. ’Tænk nu, hvis det er en pige?’ sagde hun foruroliget over det, hun nok godt vidste, hun skulle gøre.’’ Hvad Diana ”måtte gøre”, var at foretage en abort. ”Hvordan kunne hun få en baby?” forklarede jarlens datter. ”Hun var ikke skilt. Hvad kunne hun gøre? Hun kunne ikke få en uægte baby. Selve ideen om, at en meget gravid prinsesse af Wales skulle gifte sig med faren til sit tredje barn, var nok til at få hende til at se det meningsløse. Hun kunne ikke gøre det mod William og Harry. Skandalen ville have været for stor.” Om forfatteren Lady Colin Campbell (f. 1949) har skrevet en lang række bøger om det engelske kongehus, bl.a. den internationale bestseller Meghan og Harry – den sande historie.

  • af Lenny Kravitz med David Ritz
    188,95 kr.

    ”Jeg betragter min livshistorie som en række sange, der står i magisk forbindelse med hinanden. Jeg forstod ikke den forbindelse, før jeg satte mig ned for at skrive. Så begyndte magien at flyde.” I Lad kærligheden herske ser Lenny Kravitz uhildet tilbage på sit liv og beskriver det med dyb selvindsigt og humor. ”Mit liv er udgjort af modsætninger,” skriver han. ””Sort og hvid. Jøde og kristen. The Jackson 5 og Led Zeppelin. Jeg accepterede min tvillingesjæl. Jeg tog den til mig. Jeg elskede den. Yin og yang forenede sig i forskellige dele af mit hjerte og sind, hvilket skabte en balance og øgede min nysgerrighed og gav trøst.”Det er historien om et vildt kreativt barn, der på trods af hårde kampe i skolen og voldsomme spændinger derhjemme finder sin frelse i musikken. Vi oplever, hvordan han vokser som musiker og udvikler sig til mester som sangskriver, producer og performer. Vi hører også om hans åndelige udvikling, og hvordan den finder vej til hans musik. Menneskene omkring ham er også usædvanlige: faren Sy, der er magtfuld nyhedsproducer, moren, Roxie Roker, der er tv-stjerne, og den unge skuespiller Lisa Bonet, der bliver hans muse.Hovedpersonen er naturligvis Lenny, der på trods af sit tårnhøje ambitionsniveau afviser den ene pladekontrakt efter den anden, indtil han finder sin egen sande stemme. Det er skabelsen af denne stemme, der senere erklærer, at vi skal lade kærligheden herske, der er kernen i denne historie.Uddrag af bogenMit hjerte begyndte at hamre. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men jeg var nødt til at sige noget. Jeg vidste, det her tilfældige møde var min eneste mulighed. Jeg måtte ikke lade den gå til spilde. ”Jeg kan godt lide dit hår,” sagde jeg til hende. Det var en lam sætning, en af de værste sætninger i historien for dårlige sætninger. Men jeg sagde det.”Jeg kan også godt lide dit hår,” sagde Lisa med et smil. Et smil!Lisa Bonet smilte til mig!Et lille stykke tid senere, imens alle fræsede omkring omklædningsrummet, ventende på at New Edition skulle dukke op, gik jeg hen til hende. Jeg introducerede mig selv som Romeo Blue. Vi kom godt ud af det med hinanden med det samme. Tiden stod stille. Uden at der blev sagt en masse var der magnetisme. Jeg havde aldrig haft et første møde som det før. Vi var fra den samme stamme. Før jeg tog hjem, fik jeg hendes nummer.Om forfatterenLenny Kravitz har solgt over 50 millioner plader gennem sin karriere, der strækker sig over tre årtier. David Ritz har samarbejdet med alle fra Ray Charles til Aretha Franklin.

  • af Annette Søby
    188,95 - 198,95 kr.

    “Hej, mor, jeg glæder mig til at komme at spise i aften. Husk nu, at jeg kun spiser vegansk, så intet kød, mælk eller æg.” Du står nu helt febrilsk i supermarkedet og forsøger at google dig frem til, hvor længe grønne asparges skal koge, før de smager af kød, og hvilket del af Asien Tofu ligger i. Kender du situationen? — så tag det helt roligt. Hjælp! Min søn er blevet veganer er til dig. Bogen indeholder nemme og lækre veganske hverdagsopskrifter og er tænkt som hjælp og inspiration for dem, som er nye i det veganske køkken. Der er forslag til hovedretter, frokostretter, salater, tilbehør, kage og desserter, som kan matches og kombineres, også med ikke-veganske retter. Kunsten er, at det ikke skal være et enten-eller, men at alle vores retter kan kombineres med det, den øvrige familie spiser. Man behøver ikke være veganer for at spise vegansk – lækre retter kan friste alle! Om forfatterenAnnette Søby har udgivet flere kogebøger gennem årene. De færreste bøger har Annette udgivet alene – da det oftest er i samarbejdet med andre, at energien opstår. Så de fleste bøger har været familieprojekter. Denne bog er ingen undtagelse, da den er lavet sammen med hendes datter Ida-Marie og sønnen Magnus. Magnus, som er årsag til bogen, har lavet grafikken. Derudover har Annettes søster Benedicte og niece Hannah bedraget med mange opskrifter.

  • - Hemmelighedernes ophav
    af Henriette Ditlevsen
    173,95 kr.

    Mra er gift med Borgherren, men deres ægteskab er præget af Borgherrens jalousi og vrangforestillinger. Mra bliver nødt til at flygte. Hun flygter ud i de store skove og møder her elverfolket og magiske væsener, hun kun har hørt om i eventyr og fortællinger. Borgherren, som anser Mra som sin ejendom, erklærer de magiske folk krig. Men han indser snart, at han er oppe imod en fjende, der bruger anderledes våben, end han kunne forestille sig. Drager, elvere, vætter, kæmper og nisser, alle skovens beboere forener deres kræfter for at beskytte skoven og Mra. Mórad Rún – Hemmelighedernes ophav er en fortælling om kvinden Mras rejse mod sin sande identitet. Mórad Rún er inspireret af den oldgamle keltiske verdensforståelse, med magi og en levende natur, samt Østens forståelse af energi. Krydret med elverfolk, drager og med en fejde mellem det kultiverede og det magiske udfolder fortællingen sig yderst overraskende …Uddrag af bogenBorgherren gjorde tegn til, at der skulle tændes flere lys og lægges på ildstedet. Da salen blev lyst op, blev det klart for alle, at det kun var de færreste, der var upåvirkede af de mystiske angreb. Én blinkede med hovedet på skrå som en hane, men det var kun benene, der var ramt. De var store, gule og skællede og sluttede i grønblå fjerpragt ved taljen. En anden havde en finne, der hvor armen skulle have været, og sad og plirrede med store runde øjne. Det var mildest talt en broget flok i salen den aften. “Så vætterne vinder slagene?” Borgherrens stemme rystede af indestængt vrede. En anden soldat trådte frem. Han havde et stort lyserødt mælkespændt koyver hængende på vommen.“Det viser sig, at disse forandringer forsvinder i løbet af et par døgn. Mændene må tvinges i Sorteskov, og de flygter ved den mindste lyd. Slaget er tabt på forhånd. Medmindre ...”Borgherren rettede sig op. “Medmindre spidsdragerne kan bekæmpe vætterne! Allerede i morgen tager Snuhr dragerne til Sorteskov, så får vætterne deres sag for!”Om forfatterenHenriette Ditlevsen (f. 1969) er uddannet i mindfulness, chakrahealing og krystalhealing. Hun har stået i spidsen for foredragsforeninger og holdt foredrag om naturengle og træernes energi. Hun har guidet naturmeditationer på helligsteder og mødt det æteriske folk på stederne. Det var hendes møde med elverfolket i Ry, som blev til fortællingen om Mórad Rún.

  • - Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid
    af Gitte Tandrup
    173,95 kr.

    I elleve afsnit mødes gammel og moderne kunst. Temaer er blandt andre: begyndelse, dannelse, heltemyter, omsorg. Rafael er hovedperson, og en række moderne kunstnere er i sidesporet: Olafur Eliasson, Michael Kvium, Kathrine Ærtebjerg, Joseph Beuys, Marina Abramović, Marc Quinn, Bill Viola, Mona Hatoum, Katharina Fritsch, Hans-Peter Feldmann, Paula Rego, Jeff Wall, Patricia Piccinini, Cindy Sherman og andre. Bogen vil give mod og lyst til at undersøge billeder og finde veje ind til et kunstværks udsagn. Man kan se kunst på mange måder. Drivkraften her har været at spore kunstværkets fortælling. Hvad sker der i det enkelte billede? Hvordan er samspillet mellem form og indhold? Hvad siges der om omsorg, kærlighed og svigt i det store og i det små? Hvilke værdier er på spil? Er der noget, der kan være med til at rykke i éns eget liv? Uddrag af bogen I Rafaels Galathea fra 1511 ser man ”mænd over for aktive kvinder. Det bliver en fortælling om en kvindes situation i livet mellem at blive begæret og selv at have begær. Galathea træffer sit valg imellem disse positioner, bliver sig selv. Rafael bruger fortællingen til at genfortrylle den antikke eroskraft. Den råbte op imod den neoplatonisme, der ellers var rådende i samtiden, som gjorde, at man pænt måtte sige nej tak til kødets længsler og nøjes med at lade blikket indhylle i smukke kropslinjer. I Rafaels billede er der vild, utæmmet natur. Og Galathea kan herske i dette univers.” ”Det kommer til at handle om kvinders selvstændighed. De fleste kvinder kunne ikke sige fra over for den sociale struktur, de var indfældet i. Rafael har skabt et billede, der har virket som en modvirkelighed”. Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i Kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021.

  • - Jens bliver fredløs
    af Leif Søndergaard
    165,95 kr.

    Jens er nu blevet fredløs og gemmer sig i skoven, inden han flytter ind i Daugbjerg kalkgrube, hvor han gemmer sig i en hule inderst inde. Han lever af jagt og fiskeri, og på en af sine ture møder han den kæmpestore Lille Hans ved Karup Å. Efter en kamp, hvor de begge falder i åen, bliver de venner, og Lille Hans flytter ind i hulen. Den nye herremand på Rosborg udpiner bønderne, og Bonde-Ole slår sig sammen med Jens og Lille-Hans, da hans kone og børn dør af svindsot. Kongens skatteopkræver kræver penge til kongens krigsførelse, men Jens og hans venner lægger en fælde, så de kan få fat i pengekisten og give pengene tilbage. Da Jens’ mor dør og skal begraves, bliver Jens fanget og smidt i fangehullet. Han bliver dømt til døden, men det lykkes hans venner at befri ham. Ved en fest i landsbyen møder Jens præstens unge kone, Claudine, som han bliver forelsket i. Da krigen kommer til Jylland, bliver Claudine bortført, og hun dør, idet Jens og hans venner forsøger at befri hende. Efter mange dramatiske begivenheder slutter Jens’ liv, da han kaster kniven for sidste gang.Uddrag af bogenJens er blevet fanget og dømt til døden. Han bliver ført uden for Viborg for at blive hængt i galgen: Øverst på galgebakken var der rejst en galge, som Jens skulle hænges i. Den bestod af to kraftige bjælker, der stod ret op i vejret, og oven på dem var der lagt en tværbjælke, som rebet hang i. (…) Da vognen nåede hen til galgebakken, blev Jens skubbet ned fra vognen og puffet hen mod galgen. (…) Foruden bødlen var præsten også kommet. Han bad Jens om at knæle ned på sine knæ, men det ville Jens ikke. (…) ”Nå, så kan jeg ikke gøre mere,” sagde præsten og skulle til at gå ned fra forhøjningen, da der blev uro blandt de mange, der stod nedenfor. Der skete et eller andet (…)Om forfatterenLeif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

  • af Elsebeth Gundersen Jensen
    148,95 - 195,95 kr.

    Den førtidspensionerede historielærer Solveig Sollenberg er i færd med at skrive en artikel om den gamle ruin Sankt Michaels Sanatorium, da hun forsvinder sporløst ved en drukneulykke på den vestjyske ø Fejrø. Hendes niece, Katrine, tager kort tid efter Solveigs død ophold i hendes hjem på øen. Mystiske ting begynder at ske i det afsidesliggende sommerhus, og Katrine får snart mistanke om, at Solveigs død ikke var en ulykke, men at der under den idylliske overflade befinder sig mange hemmeligheder blandt lokalbefolkningen på den lille ø. Før Katrine ved af det, befinder hun sig i en slipstrøm af sorg og blodhævn, som kan spores tilbage til natten, hvor den karismatiske patient mystikeren Emanuel Kruse, sammen med sine disciple, udslettede Sankt Michaels Sanatorium. Uddrag af bogen ”Hvem i alverden er det?” hviskede Katrine angst mod manden, som stod i lyskeglen og så vredt på bilen. William løste sin sele, mens han brummede lavmælt: ”Du bliver bare herinde og lader mig klare dette her. Godaften, Tom,” udbrød han og åbnede døren. ”Undskyld opbremsningen, jeg så dig slet ikke. Du bør sgu have en refleks på her på denne tid af aftenen.” Manden sænkede geværet og traskede tungt og mistroisk hen til William og så ind ad vinduet. Han fik øje på Katrine. Han skulede men sagde ikke noget. William fortsatte upåvirket: ”Det er Katrine. Solveigs niece.” Tom kneb øjnene fjendtligt sammen, fortsat uden at sige noget. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet Naamahs Sønner og Visdommens Børn. ”Umulig at lægge fra sig” og ”Som et svælg, der åbner sig for ens fødder” er nogle af de mærkater, anmeldere har givet forfatteren. I denne psykologiske thriller fængsler hun os igen med sine satyriske hverdagsskildringer fra sindets uhyggelige grænseland.

  • - Bind 1: Jens vokser op
    af Leif Søndergaard
    198,95 kr.

    Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

  • - en forebyggelses- og overlevelsesguide
    af Betina Krohn Wellendorph
    225,95 kr.

    Da Betina fik konstateret brystkræft og pludselig skulle tage hurtige beslutninger på spørgsmål, der kunne have fatale konsekvenser, afhængig af valgene, startede hendes dybdeborende research af årsagerne til og forebyggelsen af brystkræft, idet hun bl.a. i sit behandlingsforløb havde oplevet mangelfuld information, vægelsindethed og siden alvorlige senfølger. Hun savnede videnskabeligt velfunderet litteratur på det danske bogmarked og besluttede sig for at give al sin indsamlede viden om international og dansk forskning om brystkræft videre til danske kvinder, da viden forpligter. Hun har således skabt en kyndig guide og kortlægning af værdifulde studier af det onkologiske såvel som det alternative vidensområde, så enhver kvinde, der vil overleve eller forebygge brystkræft, hermed kan træffe sine egne valg og eventuelle fravalg på et solidt, oplyst grundlag, når det drejer sig om kemo-, stråle- og antihormonel behandling. Man vil af samme grund finde et særdeles veldokumenteret kilderegister, når der opstår tvivl om valg.Betina indkredser de 6 faktorer, der hver især har en afgørende betydning for udvikling af brystkræft, så man pludselig forstår, hvordan fx kosten, hormoner, stress eller særlige mangeltilstande kan være meget udslagsgivende for brystkræft. Betina tager læseren ved hånden og guider grundigt til vejene gennem de valide og ugiftige tiltag, der virker kræfthæmmende og forebygger risiko for kræftudvikling, så man undgår at forblive en del af den uhyrlige statistik. Du vil således bl.a. få et ordentligt overblik over vigtig antiinflammatorisk kost, udrensning, kosttilskud, behandlinger og hormonel balance, udover diverse protokoller med mulighed for at skabe en individuel handleplan til genopbygningen af en krop i alvorlig ubalance – med eller uden kræftbehandling.

  • af Jimmie Krogsgaard Nielsen
    158,95 kr.

    Hvor langt skal man presses ud, før man får hjælp af systemet? Jeg valgte det ultimative ved alvorligt at prøve at tage mit liv. Ingen hjælp eller forståelse. Søgte hjælp i psykiatrien, fik tilbudt medicin, men afslog. Så lavede jeg en bombetrussel, og så blev jeg pludselig taget alvorligt, erklæret sindssyg og indlagt på retspsykiatrisk afdeling med en behandlingsdom på ubestemt tid. Under min indlæggelse fik jeg en åbenbaring. Jeg er tolken for vores alle sammens børn og skal skabe fred i verden. Denne skildring handler om min tid i det psykiatriske system, og om hvordan de forsøgte at få mig til at blive sindssyg, så de kunne give mig medicin. 8 forskellige afdelinger, 2 hospitaler, 25 værelser forsøgte de med, men lige lidt hjalp det. Jeg fandt den røde tråd og fulgte den til en bedre verden. H. Hoved. Det tænkes godt. H. Hjerte. Det føles godt. M. Mave. Det mærkes godt. H. Hånd. Det håndteres godt. Hoved, hjerte, mave, hånd: Så åbner du din indre ånd. Jorden bærer dit aftryk Uddrag af bogen Det skal ske ved vagtskifte. Der er alt personalet samlet på kontoret. De er nu altid på kontoret, synes jeg. Jeg går i gården for at undersøge, hvordan jeg kan stikke af. Jeg beslutter mig for at stille en stol uden for døren til haven. Hoppe op på den, videre op på døren og gribe fat i gesimsen. Så vil jeg gå på gesimsen over døren, til jeg når nedløbsrøret 4-5 meter over jorden. Herfra skal jeg klatre op ad nedløbsrøret, så jeg kommer op på taget. På den anden side af taget er der endnu et nedløbsrør, som går ned på den anden side af hegnet. Det er planen. Om forfatterenJimmie Krogsgaard Nielsen (f. 1964) er uddannet slagter hos Anker Kød. Han er opvokset i 8210 Aarhus V. Har arbejdet som mejerist, maler, aftjent værnepligt i Marinen/Grønnedal, har boet 8 år i Nuuk, brolægger, rengøring, opvasker, vaskeri, lagerforvalter, 4 år som selvstændig i Nuuk Dørmandsservice. 22 år som Købmand Krogsgaard, 6 år som vagt Bøgescenen, Skanderborg, event-securityvagt. Far til Nick, 30, og Nicklas, 20.

  • af Camilla Stenhaug
    158,95 - 165,95 kr.

    At blive et menneske skildrer, hvad traumatiske begivenheder i barndommen kan betyde for et menneskes liv, og hvor komplekst det kan være for det voksne barn at finde sin egen vej.Med udgangspunkt i pigen Liv vises tre generationers kamp for at gribe det personlige ansvar i voksenlivet. De fleste karakterer i bogen bukker under for deres dæmoner, men Livs rejse mod at blive sig selv viser, at der er håb for et godt liv på trods af psykisk sygdom, alkoholmisbrug og psykisk vold. Romanen kan indgyde håb for læsere, der har haft en hård barndom eller på anden vis er blevet traumatiseret. Fortællingen kan ligeledes give behandlere og fagprofessionelle en indsigt i, hvilke mekanismer om tilknytning, loyalitet og dysfunktion som er vigtige at holde sig for øje, når man arbejder med traumatiserede mennesker. Uddrag af bogen Da de sejler ind ad Oslofjorden, falder noget i hende i hak. Hendes nervesystem stiller ind på den frekvens, der er Norge. Bjergene, farvekontrasterne, det rå udtryk, der langt bedre passer til den fragmenterende uro, der altid er en del af Liv. I Norge kan hun bedre genkende sig selv. Fjordene er dybe nok til at sluge hendes skrig, bjergsøerne kolde nok på bunden til at holde hendes mørke. Om forfatteren Camilla Stenhaug Pedersen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk litteratur og er gift på 15. år. Har to teenagedrenge og bor i Skanderborg. Camilla har i 12 år været leder og udviklingskonsulent i et tværsektorielt felt mellem civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet. Her udvikler hun nye velfærdsløsninger til udsatte, bl.a. ved at trække på sin opvækst i en dysfunktionel familie.

  • af Manja Fie Molbæk & Kim Nørgaard
    158,95 - 188,95 kr.

    Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.

  • af Kirstine Ørts Thingstrup
    59,95 - 123,95 kr.

    Oskar er 4 år og bor sammen med sin far Kurt, sin mor Lis, den brune labrador Balder og sin elskede tøjkanin Viggo. Vi oplever én dag sammen med Oskar fra tidlig morgen til sengetid, hvor mor siger undskyld og vasker havregrød af Viggos øre. Hvorfor får Viggo havregrød på det ene øre? Hvorfor får Oskar ”mors skrammel” i hovedet? Hvad sker der, da Oskar slår Morten i børnehaven, fordi han siger, Oskars far ikke kan styre en flyvemaskine? Hvordan gik det, da Viggo blev væk, og hele familien ledte efter ham? Bliver Oskar og mor gode venner igen? Mon den langsomme solsort alligevel finder orm til sine unger? En børnebog for børn fra 3-7 år og for børnenes voksne i alle aldre. Tilhørende voksenbog: De vigtige voksne i børnenes liv Og ligeledes en fagbog: Mesterlære i livet – kybernetisk psykologi i praksis.

  • af Kirstine Ørts Thingstrup
    134,95 - 158,95 kr.

    I voksenbogen introduceres vi for en ganske almindelig familie, som langt de fleste forældre kan identificere sig med. Vi bliver præsenteret for en forståelse af voksne menneskers uundgåelige fejlbarlighed, som en naturlig og endda nødvendig betingelse for barnets optimale udvikling. Det illustreres på en opmuntrende måde, hvordan nogle af de vigtigste redskaber, man som forældre kan tilegne sig, er at kunne forstå sig selv, at kunne tilgive sig selv samt at turde vise sine børn, at alle mennesker, også de voksne, mærker alle slags følelser. Samt at man selv efter større følelsesmæssige udsving kan lande på benene igen og sig undskyld. Bogen giver dig en kærlig og stabil hånd i ryggen til støtte i hverdagen i dit uperfekte forældreskab med en følelse af optimisme, som dit barn vil kunne mærke. Fra forordet af Anitta Rohr Søby Madsen, cand.psych.aut. Hører sammen med børnebogen: Da Oskar fik skrammel i hovedet, og Viggo fik havregrød på det ene øre. Til serien findes også en fagbog: Mesterlære i livet – kybernetisk psykologi i praksis. Uddrag af bogen Mor er sød og slet ikke sur. Verden bliver god igen. Den lille dreng falder trygt i søvn. Formentlig synker dagens oplevelser ned i Oskars indre system som god læring og ballast til at kunne tåle modstand og kunne blive hjulpet af gode voksne. Oskar bliver set, hørt og forstået, først af Hanne i børnehaven og senere ved sengetid af sin mor. To vigtige voksne er til stede med omsorg og nærvær. Når man er 4 år, er man virkelig ved at lære, hvordan man kan håndtere følelser. Morgenen startede så godt med erindringer om den fantastiske flyvedrøm. Her var begejstring og lykkefølelse. En magisk oplevelse, som er virkelighedsnær for en lille dreng, der har far som sit store forbillede. Far kan alt, når man er en dreng på 4 år. Om forfatteren Kirstine Ørts Thingstrup er psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet og har egen praksis i Vestjylland med integrativ psykoterapi og par- og familieterapi samt kurser i meditation og bevidsthedstræning. Her desuden uddannet sundhedsplejerske og har arbejdet med børn og familier i 23 år samt supervision i plejefamilier.

  • - kybernetisk psykologi i praksis
    af Kirstine Ørts Thingstrup
    179,95 kr.

    Mesterlære i livet er den tredje bog i en ny og utraditionel form, hvor hver bog undersøger det samme tema fra henholdsvis barnets, de voksnes og her fagpersonens perspektiv. Hovedpersonerne i alle tre bøger er Oskar på 4 år, forældrene Lis og Kurt og pædagog Hanne. I en tid, hvor mange forældre og professionelle slås med kravet om at være så perfekt som muligt, ja, der har disse bøger en for mig meget vigtig mission. De peger på udviklingen af åbenhed, nysgerrighed, medmenneskelighed, medfølelse og selvomsorg som helt centrale ”udviklingsværktøjer”. Og det gælder både for børnene, deres forældre og de professionelle. Og modsat ønsket om klarhed og evidens peger bøgerne på virkelighedens faktiske kompleksitet, at der altid er mange niveauer og perspektiver på spil, både i os selv og i vores forhold til andre. – Børnepsykolog Morten PrahlKybernetisk psykologi er læren om sindets kreative kompleksitet. Det er læren om, hvad der sker i og mellem mennesker. Og det er indgangen til at forstå hvordan vi kan få glæde af det potentiale, vi alle rummer i det ubevidste. Til serien hører børnebogen: Da Oskar fik skrammel i hovedet og Viggo fik havregrød på det ene øre og voksenbogen: De vigtige voksne i børnenes liv.Uddrag af bogenMesterlære i livet handler især om betydningen af samspil mellem mennesker og om de mange usynlige faktorer, der er på færde i relationen. I denne forbindelse med særlig interesse for, hvad der sker i samspillet i familien, hvor børnene er afhængige af kontakten til forældrene og andre vigtige voksne i nærmiljøet. Undervejs påpeges, at når forældrene ikke skal prøve på at være perfekte, behøver børnene heller ikke være perfekte. Ved at flytte opmærksomheden væk fra vurdering og bedømmelse kan der åbnes til større åbenhed, nysgerrighed, medfølelse og rummelighed.Om forfatterenKirstine Ørts Thingstrup er psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet og har egen praksis i Vestjylland med integrativ psykoterapi og par- og familieterapi samt kurser i meditation og bevidsthedstræning. Her desuden uddannet sundhedsplejerske og har arbejdet med børn og familier i 23 år samt supervision i plejefamilier.

  • - Den sande historie
    af Lady Colin Campbell
    225,95 kr.

    Denne bog fortæller historien om, hvordan prins Harry mistede folkets gunst som følge af sit ægteskab med den smukke og dynamiske Hollywood-skuespillerinde og Suits-stjerne Meghan Markle. Lady Colin Campbell går bag kulisserne og taler med venner, familiemedlemmer, hoffolk og kolleger på begge sider af Atlanterhavet for at blotlægge den mest overraskende kongelige historie siden kong Edward 8.’s abdikation. Hun blotlægger de mange dilemmaer og udfordringer, der lurer under overfladen, og afslører, hvorfor parret valgte at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongefamilien. Hun analyserer, hvilke konsekvenser kærligheden har haft for det unge og ambitiøse hertugpar, ligesom hun ser nærmere på, hvilken rolle drømmen om rigdom og berømmelse har spillet. I den forbindelse kommer hun også ind på den betydning, californisk kultur har haft for parrets adfærd. Meghan og Harry - Den sande historie afslører, hvordan hertugen og hertuginden af Sussex forsøgte at forandre det kongelige system, men fejlede. De prøvede at justere det, så det stemte overens med deres egne behov og ambitioner, og da det gik galt, besluttede de at skabe et helt nyt system – og liv – som var skræddersyet til dem alene.Uddrag af bogenDa Harry bragte emnet om ægteskab op hos sine bedsteforældre, påpegede prins Philip, som allerede var med på, hvorfor Meghan Markle ville finde det umuligt at passe ind i rollen som kongelig hertuginde uden en forudgående personlighedstransplantation, at ”vi har affærer med skuespillerinder; vi gifter os ikke med dem.” Dette var ikke snobberi fra hans side. De egenskaber, der gør en skuespiller succesfuld, er de absolut modsatte af dem, det kræver at være en god kongelig hertuginde, og der var for ham ingen tvivl om, at det ville være uretfærdigt over for både Meghan og monarkiet at forvente, at hun skulle udfylde en livstid med kongelige pligter med en fuldt udviklet personlighed, som var i strid med kravene til den kongelige rolle.Om forfatterenLady Colin Campbell (f. 1949) har skrevet en lang række bøger om det engelske kongehus, bl.a. den internationale bestseller om prinsesse Diana, Diana in Private.

  • af Louise Colding
    148,95 - 195,95 kr.

    Høvdingedatteren og skjoldmøen, den dygtige og smukke Nanna Eskildsdatter, har elsket borgens ledende kriger, siden hun kun var en lille pige. Desværre har han ikke været meget hjemme de sidste mange år, men det forhindrer ikke Nanna i at længes efter ham. Men hun længes også efter at stifte sin egen familie, som begge hendes brødre også har gjort det, og derfor beder hun sine brødre om at søge efter egnede bejlere. Efter mange år til havs vender Einar hjem til Fjordborg og opdager, at tiden har ændret både hans og andres liv. Hans to venner, høvdingene Roar og Sigurd, har mere travlt med at være hjemme hos deres kvinder og børn, og Einar bliver selv i tvivl om sin fremtidige rolle i borgen. Han har mistet sin ro og sit ellers meget stærke bånd til guderne. Hans ro bliver ikke bedre af, at han lader sig distrahere af den forandring, der er sket med den gamle høvdings lille datter, som nu er blevet en stærk og ubeskrivelig smuk kvinde. I serien er tidligere udkommet: Med fjenden i hjertet og Høvdingens sidste kvinde.Uddrag af bogen – Einar, kaldte hun. Han drejede hovedet og så på hende med sine store, brune øjne, der stadig lo af kampen med Red. Hun sad på stengærdet, og hendes hår var flettet, så hendes fine ansigt trådte tydeligt frem. Hun smilede stille og et øjeblik blev han helt paf. Men så udnyttede Red situationen og stak sit træsværd ind i maven på ham. – Død? spurgte knægten tilfreds. Einar lo og nikkede. – Ja, der er vist ingen tvivl om, at du fik mig der. Det kan lære dig, at du ikke må lade dig distrahere af noget, når du er i kamp, sagde han til Red og rodede ham i håret. – Især ikke smukke valkyrier, der pludselig dukker op ud af det blå, mumlede han for sig selv. Om forfatteren Louise Colding er gift og har fire børn, er uddannet pædagog, men er nu valgt til det lokale byråd. Hun mener, at verden har for få bøger om kærlighed. Hun har studeret vikingetiden i flere år og er overbevist om, at kærlighed har været en vigtig livsfaktor til alle tider.

  • af Rikke Thorup
    148,95 - 199,50 kr.

    I en lille by nord for Aarhus lever den unge Lea Maagård under kummerlige forhold med forældre, der ernærer sig ved at sælge deres datter til sexlystne mænd. Et bardomshjem, hvor kærlighed og tryghed er det sidste, man får at føle. Hver dag og nat er en lang kamp for den unge piges overlevelse, til hun en dag får nok. Hun forsvinder sporløst, men forældrene melder hende aldrig savnet. Mange år senere i samme område begynder en række brutale mord og blodige overfald, som varsler en uventet drejning for det lille idylliske samfund, og sandhederne står i kø for at komme frem. Dette bliver en hæsblæsende sag for drabsafdelingen i Aarhus. Med efterforskningsleder Andreas Larsen i spidsen bliver det starten på en vanvittig jagt i opklaringen af flere gamle henlagte mysterier, der pludselig vælter op til overfladen.Alle frygtindgydende motiver peger alle i retning af den tidligere forsvundne pige? Men er hun tilbage? Uddrag af bogen ”Bliv liggende roligt og slap helt af og gør, som jeg siger, så skal jeg være sød ved dig.” Den velkendte lyd af et bæltespænde, der løsnedes, og bukser, der blev trukket ned hørtes. Hun mærkede et par grove hænder omkring sine underben, der i et fast greb hev hende ned og vendte hende resolut omkring, så hun lå på maven. Langsomt spredte han hendes kolde, tynde ben. Ængsteligt lukkede hun øjnene og bed tænderne hårdt sammen. Afventende. Som et lyn kom smerten, den kraftige bølge af svien trak gennem hendes underliv, i det øjeblik han trængte ind i hende. Sammentrækningen fra hendes endetarm udløste en massiv kvalme, og hun hørte nu sin egen krampagtig hiven efter vejret af smerte.Om forfatteren Rikke Thorup (f. 1974) er oprindelig uddannet grafisk designer. Hævnens lyst er hendes debut. Hun er autodidakt med en stor passion for det skrevne element og en ihærdig krimilæser, hvilket har givet hende lysten til selv at forfølge forfatterdrømmen og den ædle skrivekunst i den vanvittige forunderlige verden, som krimifortællinger jo fødes ind i.

  • - Causerier fra det ultimative cruise. 119 dage i kølvandet på de store rejsende med besøg i 48 havne på 5 kontinenter og sejlads igennem 3 oceaner
    af Niels Tolstrup
    199,50 kr.

    Vores cruise Jorden rundt foregår på skibet MSC Magnifica. Vi møder og taler med smuglere, soldater og politi med maskinpistoler, skønne børn på skønne små øer, for hvem vi er meget fremmede, vilde hunde og vilde grise møder os på gader og strande, og så bliver der også lige tid til et slagsmål mellem to tyske pensionister på en turbus. Vi kommer igennem orkaner, besøger et utal af kulturer, som viser verdens ulighed og også forskellighed. Oplever skøn natur på land og på vandet. Når man møder så mange forskelligheder, bliver livet og verden pludselig ikke helt så hvid og sort, som man ofte kan forledes til at tro. Men det største var nok oplevelsen af de næsten ugentlige skift mellem kulturer og klima. Det påvirkede os på en måde, vi slet ikke havde forudset. Følg med os Jorden rundt.Uddrag af bogenHvad var der i de andre både? Efter vi var kommet i land, skulle vi lige tjekke det. Omkring skibet er der et sikkerhedshegn men her tages det ikke ret seriøst, så Lan og jeg kunne nemt gå udenom. På vej over til bådene kom der to unge mænd, som hilste og jeg faldt i snak med dem, efter de havde spurgt, om vi var fra USA – nej, Danish!. De var brødre fra Iran, og de var lige kommet i land med får fra Iran. Vi var kommet ind i en kæmpe smuglerlejr, og vi var de eneste, der ikke var lokale eller fra Iran, og Lan tog billeder … men alle smilede, og en viste et kæmpe bundt pengesedler frem.Om forfatterenNiels Tolstrup har i hele sit liv arbejdet inden for shipping og har altid ønsket at sejle Jorden rundt og på egen krop opleve de mange spændende og eksotiske steder, som mange har fortalt og skrevet om. I 2019 fik han muligheden og greb den.

  • - Med det ubevidste på arbejde mellem to
    af Jane Bykær
    188,95 - 228,95 kr.

    Denne bog handler om at opdage den anden. Den tager udgangspunkt i det nære forhold mellem to. Forholdet selv er en forviklet affære. I forholdet bliver man en anden, i og med man bliver den andens anden. Forviklingerne foregår i det ubevidste. Idet vi danner forhold til hinanden, indlejres der således samtidigt kim til de fleste af de problemer, vi støder os på i forholdet til den anden. Vore muligheder for at opdage den anden og tale om det, der fra bagsiden af forholdet kommer i spil imellem to, går via samtalen. Men samtalen selv er også et forviklet sted, og dens forviklinger må opdages, før de kan bruges til skabe veje i samtalen, så de to kan mødes der. Samtalens forviklede grundvilkår udredes i bogen. Vi lever i en tid med det, forfatteren kalder løse tidsforbindelser. Og den løshed i tiden har en betydning for vore muligheder for at gribe os selv i mødet med verden og den anden. Dette forhold til tiden går som en anden åre gennem bogen. Bogen er en opdagelsesrejse ind i vore grundlæggende eksistensvilkår. Vi må, fordi vi er talende væsner, skabe adgang til verden ved at forvikle os ind i det ubevidste. Bogen kan således også læses som en introduktion til psykoanalysen af i dag, og den giver sit bud på, hvad denne kan bidrage med til tiden. Uddrag af bogen Spørgsmålet, som altid ligger implicit i et forhold, er: ”Hvad vil du mig?” Det er på en kryptisk måde det spørgsmål, der vil komme til at gøre sig gældende i forhold. Hvad vil du mig, og hvad vil jeg dig, danner en kringlet forvikling. I forholdet er den ene netop på det spørgsmål afhængig af den anden, des mere des mindre dette kryptiske forhold er opdaget. Det, de vil med hinanden, kommer til at flette sig ind mellem dem og kan danne filtrede knuder, som vi skal se andre eksempler på. Da det, den ene vil med den anden, aldrig kan falde sammen med det, den anden ønsker, opstår problemerne. Det når ikke sammen af sig selv. Om forfatteren Jane Bykær er cand.mag i idéhistorie, psykoanalytiker og ergo- og psykoterapeut MPF. Hun har i årrække arbejdet på psykoterapeutisk afsnit på OUH, siden som koordinator og leder i et familiehus og desuden arbejdet med sorg og krise. Jane arbejder nu som privatpraktiserende psykoanalytiker og modtager både individuelt, par og familier – børn, unge og voksne.

  • af Finn Hviid Bredahl
    228,95 - 288,95 kr.

    Der er altid en pris er anden del af fortællingen om de fem familier, hvis skæbner knyttes uløseligt sammen af tilfældigheder, rigtige og forkerte beslutninger, grådighed, had, hævn og begær. Men også af trofasthed, omsorg, kærlighed og venskab. Familierne Laczkovich, Villadsen, Christensen, Bredahl og Stroheim knyttes mere og mere sammen i et edderkoppelignende spind, efterhånden som 1800-tallet slutter, og 1900-tallet begynder. Bogen er fyldt med virkelige og fiktive personligheder. Uddrag af bogen Årets første efterårsstorm piskede ind over Sønderstrand og sendte skumsprøjt ind over klitterne og langt ind i byens gader. Strandfoged Jens Villadsen var kravlet op på ladet af sin vogn og kneb øjnene sammen for bedre at kunne se, hvad der foregik ude på havet, og det han så, huede ham ikke. Den tremastede dybtliggende skonnert havde vinden ind agter og stævnede direkte ind mod kysten og et uundgåeligt forlis. Med mindre skibets kaptajn eller styrmand fik lagt kursen om mod nord inden for de næste ti minutter, ville det bore sig ind i og sidde uhjælpeligt fast på tredje revle. Det var helt ufatteligt, at dem på broen ikke havde set lyset fra det grå fyrtårn. Man må hellere se at få slået alarm, for det her ser ikke godt ud, tænkte Jens og skulle til at kravle over på bukken, da han fik øje på en mørk skikkelse, der kom gående langs vandkanten nordfra. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) debuterede i foråret 2020 med første del af slægtsromantrilogien Højt synger Nattens Dronning, som Nordjyske Stiftstidendes anmelder gav 5 ud af 6 stjerner. Finn Hviid Bredahl har rødder i den nordjyske teaterbranche, hvor han i mange år var en fast del af Aalborg teaters skuespillerensemble. I 1988 forlod han teaterverden og arbejde i ti år, dels som tekstforfatter, dels som radio- og tv-producer på et af Aalborgs største reklamebureauer. Senere som informationschef i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I 2003 vendte han for alvor tilbage til teaterverden, da han fik ideen til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterleder, skuespiller og dramatiker i samarbejde med teatrets kunstneriske leder, Susanne Sangill. I 2014 måtte han forlade teatret på grund af et tiltagende synshandicap. Herefter gav han sig i kast med at skrive sin omfattende slægtsroman.

  • af Christian Friis Bach
    218,95 kr.

    The international human rights have created monumental changes in the world. They express, more beautifully than anything else, the vision that all citizens deserve a life in dignity, freedom, and security. This vision should be the foundation for both foreign policy, development policy, international cooperation and for day-to-day leadership and management. Then I would like a dishwasher, please is an academic review and a practitioner’s guide to a human rights-based strategy with stories from places and people from all over the world. It demonstrates how the international human rights can be used not only as goals, but also as an approach based on the human rights principles: Accountability, transparency, participation, and equality. The book argues that a human rights-based strategy can and should be used at all levels and everywhere in both governments, private companies and in civil society organisations.Excerpt from the book:When we were about to sit down, I pulled out her chair as good manners in our part of the world demands. It visibly made her very confused. She looked slightly embarrassed but then pulled herself together and said loudly: “It is my chair”. When I explained that it was a common Western custom that men hold the chair for ladies at dinner parties, she and the rest of the Afghans laughed loudly. “Here in Afghanistan, men still take the chair from the women,” they said. There are many cultural differences. But she, impressively, stood up for her rights even in front of a Danish minister. It was her chair. About the author Christian Friis Bach is director of warfair.org, author, and lecturer. He has been Danish Minister for Development Cooperation; UN Under-Secretary-General (UNECE); Secretary-General for the Danish Refugee Council; International Director in DanChurchAid; Chairman of MS/Action Aid; and Associate Professor at the University of Copenhagen (KVL).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.