Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmaterialefra kristendommens afgørende, formative periode. Frem af Mid- delhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige ud- sprang et rigt billedsprog, som bo- gen henter frem fra det vidtstrakte geograske område, der rækker fraEufratoden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet. Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud.Den kan læses som en guide tilde ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vilnde oprindelsen til århundreders kirkekunst.
Den græske videnskabsmand Archimedes (287-212 f.Kr.) er en sværvægter i antik naturvidenskab og har sat sig varige spor i matematik og fysik overalt i verden. Alle har i fysiktimerne hørt om hans vægtstangsregel og om ’vægtfylden af legemer der nedsænkes i væske’. Det er også almindelig kendt, at han var en fabelagtig ingeniør med mange opfindelser – og at han blev dræbt af en romersk soldat under forsvaret af sin fødeby Syrakus på Sicilien.Men Archimedes er meget mere end gode anekdoter. Han spillede en vigtig rolle i historien og har tilmed efterladt sig mange værker med forbløffende og vidtrækkende forskningsresultater inden for matematik og eksperimentel fysik. Denne bog introducerer for første gang på dansk Archimedes både som historisk person og som banebrydende videnskabsmand og ingeniør og giver mange nyoversatte prøver fra hans værker. Bogen bringer desuden en oversættelse af dele af Archimedes’ epokegørende bog Om metoden.Det eneste kendte håndskrift af bogen dukkede op for 140 år siden skjult under en middelalderlig tekst, og først med den nyeste laserteknik kan det atter læses i sin helhed.
Første verdenskrig forbindes først og fremmest med skyttegrave, millionhære og ufatteligt blodige slag på den lange vestfront gennem Belgien og Nordfrankrig. Men krigen kaldes med god ret for en verdenskrig, der foregik og satte sig spor mange andre steder end i Nordvesteuropa. Verdenskrigen begyndte på Balkan og Serbien var det land, der led de største menneskelige tab set i forhold til befolkningsstørrelse. Krigen inddrog hele Balkan, hvor lande som Serbien, Bulgarien og Grækenland alle forsøgte at indfri ambitioner om at blive lokale stormagter. I 1915 trådte Italien ind i krigen mod for at sikre fuldbyrdelsen af den italienske samling med de italiensktalende områder i Østrig-Ungarn. Trods store territoriale udvidelser førte krigen til skuffelse og politisk strid i Italien og opkomsten af fascismen. For den del af middelhavsverdenen, som endnu i 1914 var en del af Osmannerriget, blev krigen afgørende. Der blev kæmpet i Mellemøsten, ved Kaukasus og måske mest berømt omkring indsejlingen til Sortehavet ved Dardanellerne. Krigen førte samtidig til det osmanniske folkedrab på armenierne. I vore dages Irak kæ¦mpede en britisk-indisk hær mod de osmanniske styrker. Og led et knusende nederlag. Hovedresultatet af krigen var det moderne Tyrkiets og Egyptens opståen som selvstændige stater i 1920erne, sammen med en række arabiske lande, hvis grænser og karakter er baggrunden for de aktuelle borgerkrige i Syrien, Irak, Yemen og Libyen. De mange aspekter af verdenskrigen i middelhavsverdenen afdækkes gennem en række artikler af specialister. De behandler krigens årsager, krigens forløb og krigens konsekvenser for bøde vindere og tabere.
Paul John Frandsens bog gør for første gang en række skriftlige kilder til historien om kristendommen og munkevæsenet i det tidlige Ægypten tilgængelige på dansk. Det gælder ikke mindst uddrag af den ægyptiske munk Shenutes (350-450 e.Kr.) omfangsrige forfatterskab, der i dag står som grundlaget for den koptiske nationallitteratur.Fremstillingen afdækker den formative periode i kristendommen, som viser sig ved flere dogmatiske stridigheder om Kristi natur, og her er kirkemødet i 451 et afgørende skæringspunkt, hvor striden gik på om Kristus var gud eller menneske. De to munke Pachom (292-347) og Shenute skabte det ægyptiske munkevæsen. Som ledere af hver sin gruppe af klostre udformede de omfattende regelsæt for klosterlivet og blev på denne måde udgangspunkt for klosterbevægelsen i Vesten. Munkevæsenet havde også en anden side, hvor mennesker i højere grad levede som eneboere. Bogen behandler begge grupper af munkes liv i guds tjeneste, herunder også den økonomiske side af dette liv. Munkevæsenet og den ægyptiske kristendoms historie er vigtige for at forstå kopternes situation i det moderne Ægyptens politiske, historiske og religiøse udvikling. Kopterne selv, og den vestlige verden, mangler indsigt og forståelse for kristendommen i de første århundreder, det råder bogen her bod her. Bogens forfatter er ægyptologen Paul John Frandsen (f. 1943), der er lektor emeritus ved Københavns Universitet.
For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. For flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch forkortet og bearbejdet en oversættelse til dansk. Som tillæg til denne beretning er bogen udstyret med tre efterskrifter: En beretning fra Tasítsas barnebarn Christina Papadópoulou, en psykiatrisk redegørelse for nogle grundlæggende forhold omkring flygtninges traumer ved psykiateren Anne Lindhardt og et efterskrift ved historikeren Mogens Pelt, der sætter Tasítsas beretning ind i en bredere historisk kontekst. Ud over foto fra Tasítsas liv er bogen også udstyret med righoldige og samtidige historiske foto under billedredaktion af Mogens Pelt og Pernille Carstens.
talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.
Veje og stier er trådt af de første mennesker på kloden. Veje forbinder os over kulturer og grænser. De er civilisa- tionens byggesten, for veje forbinder mennesker, byer og lande, og udveksler information og kultur i videste for- stand. Magasinet her indeholder artikler fra vores civilisations historie med udgangspunkt i arkæologi, historie, religion, teologi, kunsthistorie og kulturhistorie.
Kulturarv er alt, fortidens mennesker har efterladt os: Ideer og for tællinger, musik og tekster - og den materielle kulturarv: Bygninger, brugsgenstande og det, der bliver tilbage af menneskene selv. Bogen handler om, hvordan naturvidenskaben kan skaffe os indsigt i den materielle kulturarv – og hvordan kemiske analyser af ting eller mennesker fra fortiden kan åbne døre til de liv og verdener, der fandtes engang. Forskningen i arkæometri har en indbygget faglig brobygning i sig, fordi dens resultater går ind i flere humanistiske fagområder, fx arkæologi, historie, filologi, kirkehistorie, religionshistorie og kunsthistorie, sammen med retsmedicin og antropologi. De naturvidenskabelige resultater udfordrer og beriger den eksisterende viden om konkrete historier for de konkrete genstande. Bogens hovedforfatter er professor Kaare Lund Rasmussen, der i 30 år har bidraget til forskning i arkæometri, først på Kulstof-14 Laboratoriet på Nationalmuseet og sidenhen i sin egen forskningsgruppe CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) på Syddansk Universitet i Odense. Bogen er opbygget over 12 cases i tilsvarende antal kapitler, der bevæger sig kronologisk op i historien og følges af et vigtigt afsluttende kapitel om de etiske konsekvenser af de naturvidenskabelig metoders resultater: En genstand kan eksempelvis dateres flere hundrede år senere end den umiddelbare historiske opfattelse, og dermed sætte spørgsmål ved proveniens og oprindelse og få konsekvenser for vurdering af genstandens betydning. Prøverne i denne bog er relateret til så forskellige steder som et palads fra det gamle Ægypten, to gravhøje ved Troja, Dødehavsrullerne, en helgenbe- gravelse i Napoli, en dronning fra Odense og en dansk ”kriminalhistorie”.
Denne bog handler om Frederik Poulsen (1876–1950), der som det vidende og engagerede menneske, han var, bevægede sig ubesværet mellem videnskabens verden og det offentlige liv. I en serie artikler gennemgås hans liv som museumsmand, videnskabsmand, arkæolog, formidler og fortæller. Han blev i 1911 ansat på Glyptoteket for gennem omvisninger at gøre museet mere kendt i offentligheden. Han nåede langt med at kommunikere til et meget bredt publikum. Et endnu bredere publikum nåede han gennem foredragsrækker, populærvidenskabelige bøger og kronikker i dagspressen samt radioforedrag, men Frederik Poulsen havde også en kunstnerisk åre og var blandt andet forfatter til tre romaner og manuskripter til stumfilm. Artiklerne i bogen giver et tidshistorisk billede af en epoke, som dækker de to verdenskrige og den vigtige mellemkrigstid. Som klassisk filolog, arkæolog og direktør for Ny Carlsberg Glyptotek var hans hovedemne den klassiske oldtid, men hans interesser var vidtfavnende inden for historie, religion og samfundsforhold såvel i antikken som i samtiden. I bogen dokumenteres dette gennem de mange breve og udgivelser og med samtidige fotografier. Forfatterne er en kreds af antikforskere og bogen er disponeret efter temaerne: uddannelse, forskning herunder udgravning og hans øvrige virke. Der følges op på hans udgravningsvirksomhed (Birk, Myrup Kristensen, Barfoed & Handberg, Westergaard- Nielsen); hans forskning og museumsarbejde analyseres (Moltesen, Moltesen og Poulsen, Rathje); der er kommentarer til rejsebeskrivelser (Poulsen, Nielsen), til hans vidtrækkende netværk (Haastrup, Papanicoalou Christensen, Zahle, Whitling) og til hans formidlende forfatterskab og kronikker (Wriedt Sørensen, Carlsen, Bülow Clausen). Bogen er redigeret af de klassiske arkæologer, Mette Moltesen og Annette Rathje, som er af den mening, at Frederik Poulsen og hans virke ikke må ikke gå i glemmebogen, og at man kan hente stor viden at hente ved at dykke ned i hans forfatterskab, som denne antologi åbner op for. Han fremstår i dag som en sand intellektuel, der forstod at forene sin forståelse af kulturhistorien med sin egen tids aktuelle problemstillinger.
Petra, den rosenrøde by i Jordans klippeørken, har siden den blev forladt i begyndelsen af 700- tallet, og til den blev genopdaget i 1812, stået som en af den arabiske verdens gådefulde underværker. Genopdagelsen gjorde den ikke mindre spændende, og i dag tiltrækker ruinerne efter nabatæernes civilisation, som blomstrede omkring Kristi fødsel, dagligt tusinde af besøgende. Petra er UNESCO verdensarv og ud over ruinerne af byen og de spektakulære klippegrave, omfatter levnene et område på mange kvadratkilometer. De maleriske sandstensklipper fungerer som en enestående kulisse for grave og ruiner. Ingen bog kan erstatte et besøg i Petra, denne kulturarvsguide giver forklaringen på monumenterne og sætter dem ind i deres historiske sammenhæng. Man møder nabatæerne, et arabisk folk, som skabte sin egen civilisation. Ingolf Thuesen ( f. 1952) mag.art et lic.phil lektor i Nærorientalsk Arkæologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i Nærorientalsk Arkæologi Han har deltaget i adskillige arkæologiske ekspeditioner til Mellemøsten, især Irak, Syrien, Jordan og Qatar. Han leder de arkæologiske undersøgelser af stenalderlandsbyen Shqarat Mesiad, som ligger 20 km nord for Petra og er derfor kommet i Petra-området gennem adskillige år.
Traditionerne om Jesu mor Maria er del af en fælles kulturarv. Jomfru Maria og engleføden er en historie om hendes liv, sådan som den fortælles i en græsk tekst fra omkring 150 e.Kr., der hedder Jakobs Forevangelium. Teksten er ikke med i Bibelen, men det er fra denne fortælling, den traditionelle viden om Maria stammer. Maria er datter af to gamle rige jødiske forældre, der bor midt i Jerusalem i et hus med have. Maria vokser dog op i templet, hvor hendes føde bliver bragt af engle. Som ung pige bliver hun derefter sat til at lave templets forhæng. Hun kommer til at bo hos en tømrer Josef, der er gammel enkemand og far, og hvis opgave det erat tage sig af hende. Men også i denne fortælling bliver Maria gravid.Enhver kender til julekrybber, men forstår måske ikke, hvorfor Josef optræder som en gammel mand og det med en hyrdestav, når han nu er tømrer. Mange undrer sig måske over, hvorfor Jesus har brødre. Det er til den samme tradition, at forestillingen om Jesu fødsel i en hule knytter sig. Det skyldes traditionen fra det græske forlæg, som findes i den bog, du sidder med nu. Jomfru Maria og engleføden er en del af serien Kulturarvsfortælling på Forlaget Orbis.Fortællingen er oversat og gendigtet af Pernille Carstens, og den er tegnet af Sussi Bech.
Fotografen Eckhard Ahmed Krausen har i 20 år systematisk dokumenteret moskeer i Europa gennem sit fotografi. Fotosamlingen er stor og varieret, og viser mangfoldigheden i islamisk arkitektur, som den udfolder sig i Europa. Billederne viser, at der fra land til land, er store forskelle på de islamiske bygninger. Dokumentationen omfatter både historiske samt nutidige bygninger. Krausens fotografier sættes i kontekst med otte formidlende bidrag om moskeer og islams rolle i Europa, både historisk og aktuelt. De er skrevet af: Jørgen Bæk Simonsen, Jesper Petersen, Agata S. Nalborczyk, Þórir Jónsson Hraundald, Brian Arly Jacobsen, Niels Valdemar Vinding, Christian Welzbacherog Esnaf Begić – alle førende specialister på området. Emnet for bogen er afgørende i en tid, hvor vores forståelse og viden om Europas kultur og oprindelse er mere nødvendig end nogensinde for at forstå de udfordringer vi har. Måske er det en overraskelse for nogen, at islam har rødder i Europa og går over tusind år tilbage.
I Et forår i florentinsk kunst af kunsthistorikeren Mogens Nykjær præsenteres læseren for en kunstnergruppe, i Macchiaioli, der virkede i den sidste halvdel af 1800-tallet. Deres værker betragtes i dag som det væsentligste italienske bidrag til 1800-tallets europæiske kunst. Før den tid bestod den italienske halvø af en række mindre nationer, men i løbet af 1800-tallet blev en helt ny nation født. Det var en gammel drøm om at skabe en samlet nation fra Alperne til Sicilien, som lykkedes formelt i 1870. Det Italien vi kender i dag var en realitet og man kalder denne proces il Risorgimento. Italiensk kunst i 1800-tallet er dybt præget af dette nye fædrelands tilblivelse og mange unge kunstnere deltog i de italienske uafhængighedskrige, og nogle satte livet til. Blandt disse kunstnere var i Macchiaioli. En gruppe på en lille snes personer samledes midt i 1850’erne i Caffè Michelangiolo i Firenze. De var optaget af il Risorgimentos ideer samt af at skabe en ny kunst, en ars nova, i en ny nation. En politisk revolution og en kunstnerisk. Gammel akademisk lærdom blev kastet bort, og i renæssancens by Firenze blev der skabt en ny renæssance, en genfødsel af italiensk kunst. Disse kunstnere og deres banebrydende kunst har længe stået i skygge af de franske impressionister, og uden for Italien er kendskabet til de endnu ringe. I Macchiaioli bebuder det tyvende århundredes modernisme, ligesom deres franske kolleger gør. Men de gør det på deres helt egen måde. Inspiration henter de i høj grad i den tidlige florentinske renæssance, hos Giotto, Ghirlandaio og Piero della Francesca. Denne bog bidrager til at udbrede kendskabet og kærligheden til disse florentinske kunstnere og er en righoldig billedsamling med over 150 værker med forbindende og forklarende tekster. Mogens Nykjær er lektor emeritus fra Aarhus Universitet. Ud over en lang række artikler i udenlandske videnskabelige tidsskrifter har han skrevet flere anmelderroste bøger om italiensk kunst. Det gælder Peterskirken. Historie og betydning, I pavernes Rom. Bybilleder, kunst og historie, Venezia. Byhistorie og kunst, Det Sixtinske Kapel. En verdenshistorie i Rom og Mit Firenze. Byhistorie og billedkunst.
Tyrkiet trækker overskrifter. Det gør det internationalt. Det gør det i Danmark, og det har det gjort i snart to årtier. Landets præsident og ubestridte leder af regeringspartiet AKP, Recep Tayyip Erdoğan, har været en central figur for denne opmærksomhed. Hans måde at føre politik på har givet anledning til diskussion om landets retning både i forhold til styreform og dets alliance med NATO samt relationerne til EU. Landets invasion af det nordlige Syrien og krigen mod de syriske-kurdiske grupper YPG og PYD påkaldte sig stor opmærksomhed og fordømmelse. Siden er Tyrkiets rolle i krigen i det splittede Libyen og konflikten i Aserbajdsjan kommet til, mens spændingerne i det østlige Middelhav vokser på daglig basis og har sat Tyrkiet på konfrontationskurs med Grækenland og Frankrig. Og bag det hele lurer der en frygt for, om flygtningeaftalen fra 2016 med Tyrkiet kan holde. Målet med Tyrkiet hvorfra, hvorhen? er at sætte disse forhold i perspektiv og skabe kontekst. Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner?Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie sidenRepublikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan giver vi læseren en mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.
Historien om Telipinu stammer fra oldtidens Anatolien, dét der idag er Tyrkiet. I senbronzealderen omkring 1300 f.Kr. hed det rige hittitterriget efter det folk, der boede der. Myten er fundet i hovedstadens bibliotek. Hovedpersonen er en ung gud, der hedder Telipinu. Han er meget vred og gal. Så rasende, at han ikke længere vil sidde i sit store tempel. Han har fået nok af menneskene, der ikke bringer ham de ofre han kunne ønske sig, og heller ikke gør det rigtigt. For at hævne sig løber han bort, væk fra byen og langt ud på steppen, for at gemme sig i naturen. Han lægger sig til at sove og ingen af de mange guder kan finde ham. Da Telipinu forsvinder, går verden i stå og ingenting gror og ingenting lever. Der er kaos. Hvordan Telipinu bliver fundet og af hvem handler myten om. Måske har fortællingen om den forsvundne vrede gud været læst op til en efterårsfest, som blev fejret for at sikre landet frugtbarhed og regn. For når guden var borte herskede der tørke og hungersnød i landet. Myten er en af de helt centrale i Anatoliens historie fra den før-islamiske periode, og er her blevetoversat og gendigtet til dansk for første gang fra hittitisk, som er et ur-indoeuropæisk sprog. Historien er gendigtet fra originalteksten, sådan at børn og voksne kan deles om at lære denne ukendte myte fra Anatolien at kende, enten ved at læse selv eller få læst op. Fortællingen har både en indledning, der sætter teksten i et historisk perspektiv, og den tager i sidste del fat på de bærende temaer, der dukker op. Bogen er illustreret, som de to andre bind af Sussi Bech, som er en af Danmarks bedste illustratorer kendt fra mange forskellige sammenhænge.Telipinu og vreden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.
Afrika begynder i Napoli, siger man længere nordpå i Italien, og selv om det ikke er ment som en kompliment, kan man også som turist se mere end et gran af sandhed i den pointe. Havets nærhed, solen, menneskemylderet, de ramponerede paladser og gadehandlerne peger mere i retning af Marseilles,Tanger og Algier end de gængse europæiske destinationer. Napoli er Italiens tredje største by kun overgået i indbygger antal af Rom og Milano og fuld af trestjernede seværdigheder, der ikke er meget kendt i Danmark. Men det er også en by, der i største delen af sit næsten 3000-årige liv er blevet stedmoderligt behandlet. Napoli har også fået sin rigelige del af naturkatastrofer og an- den modgang. Mest berømt er Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr., der ødelagde de nærliggende byer Pompeji og Herculanum. Denne bog handler mest om kirkerne og klostrene i Napoli, om tro og overtro, helgener og mirakler. Som altid i Europas gamle byer er kirkerne oplagte som afsæt, hvis man gerne vil vide noget om topografi og historie, og hvis man er nysgerrige er kunstens klassisketemaer og de store personligheder, der i ældre tid var beslutningstagere, meningsdannere og smagsdommere. Der er nok at undres over. Og nok at overraskes af.
”De fængsledes koner begav sig til fængslet, hvor de indtrængende bønfaldt vagterne om at lade dem komme ind, så de kunne omfavne deres mænd og tale med dem. Da de var kommet ind, bad de deres mænd om hurtigt at skifte tøj og iføre sig deres koners tøj. De skulle lade deres eget blive tilbage til kvinderne og forlade fængslet med tilslørede ansigter. Som sagt så gjort. Kvinderne blev tilbage, for- beredt på at udholde det værste, og vagterne blev narret og lod mændene passere i den tro, at de var kvinder.”Sådan skriver den græske forfatter Plutark (ca. 46–127 e.Kr.) i sit værk: Om kvinders mod. Her giver han en lang række eksempler på, at den antikke verdens kvinder var fuldt ud så fysisk modige som mænd, og tilmed i mange tilfælde udviste en klogskab og en snarrådighed, der var mændenes langt overlegen.De opnåede derfor ofte at få stor indflydelse på vigtige begivenheder, til trods for at beslutninger af væsentlig samfundsmæssig betydning – i alle tilfælde tilsyneladende – altid blev taget af mænd. Disse tekster er indlejret i en førmoderne verden, hvor religiøse livsfortolkninger og æresbegreber er dominerende, men samtidigt er de i et spændingsfeltet mellem en umiddelbar identifikation med de beskrevne kvinder på den ene side og en fjernhed i forhold til den antikke verden for 2000 år siden på den anden side. I en tid med MeToo-bevægelse og identitetspolitikkens dominerende position vil vi kunne spejle os i disse tekster og opnå en øget forståelse af os selv og vore kulturelle forudsætninger.Værket har ikke tidligere været oversat til dansk.
During six seasons (1992-1998) an intensive survey of the Mount Nebo was accomplished region under the auspices of the Franciscan Archaeological Institute at Mount Nebo and the Danish Palestine Foundation. It was followed by a brief reconnaissance in 2008. The survey was carried out in the eld by a small group of archaeologists, directed by Peder Mortensen. The group was occasionally joined by Michele Piccirillo and by Carmelo Pappalardo from the Franciscan Archaeological Institute.Centered around Mount Nebo, the survey covered an area of approximately 35 square kilometres varying in elevation from -100 to +800 metres above sea level. Within the surveyed region 748 sites and monuments – in time ranging from the Lower Palaeolithic to the Late Otto- man periods – were located.This volume presents nds from the Early Bronze Age documented during the survey. Beside three settlements including the enigmatic Conder’s Circle a high number of megalithic structures were identi ed: 189 dolmens, 32 menhirs, and 35 lines of stone.
Hvad er der med kulturarven, som er så afgørende? Og hvem er det der bestemmer, hvad der er vigtigt at bevare for eftertiden? Magasinet Konflikt & Kultur rejser disse spørgsmål, som en forskergruppe fra Italien, Rumænien, Polen og Danmark har formuleret i et forsøg på at forstå, hvorfor kulturarv trues, og for at finde mulige tiltag, som kan minimere trusselsbilledet. Den er tænkt til refleksion over kulturarvens vigtighed og over, hvordan vi sammen passer på den.
Den klassisk arabiske litteratur spænder i tid fra 5.–6. århundrede til den første halvdel af det 20. århundrede. Klassisk arabisk litteratur giver et indblik i de skiftende epokers interessefelter og oversættelsespraksis, og er en indgang til studiet af dansk arabistik og islamologi. Det er en kunst at oversætte mellem to så vidt forskellige sprog. Men oversættelsen er en god måde at komme til forståelse af en kultur. I denne antologi nder man også mange nyoversættelser af forfatteren selv, og i det hele taget er den en skatkiste af smukke tekster. Bogen er illustreret med materiale fra Davids samling, bl.a. med imponerende håndskrifter i eventyrlig kalligrafi.Stig T. Rasmussen er mag.art. i semitisk lologi med arabisk og har arbejdet med oversættelser mellem arabisk og dansk i mange år. Det resulterende i den første arabisk-danske ordbog (1984) og oversættelser af H.C. Andersen til arabisk (2003–2006). 1989–1996 var han afdelingsleder for Orientalsk Afdeling ved Det Kgl. Bibliotek, og1996–2012 for den dér nyoprettede Orientalsk og Judaistisk Afdeling.
Peder Mortensens fotodokumentar Eyes on a Street in Cairo er en fotobog med omkring 80 s/h foto med forord, indledning om gaden Shari’ al-Mu’izz li Din Allah og billedtekster. Bogen formidler en egenartet dokumentation af én og samme gade under 10 dages konstante ophold i 1991. Bogen dokumenterer kulturmøder, som det også er tilfældet i vores udgivelse, i samme serie, Eyes on Syria. Under Peder Mortensens rejser og ophold i Mellemøsten, første gang som medlem af professor P. V. Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain i 1956, har han altid søgt at dokumentere egne iagttagelser i tekst, tegning og fotografier, hvoraf mange er publiceret i forskellige sammenhænge. Under opholdet i 1991 studerede Peder Mortensen dagliglivet og de talrige moskeer, koranskoler og historiske bygninger, som præger den gamle hovedgade imellem byportene Bab al-Futuh og Bab Zuwaylah og området omkring Al-Husayn moskeen, et område der indgår i nobelpristageren Naquib Mafouz’ romaner. Undertiden stod han på samme sted fra tidlig morgen til sen aften med fotostativet og sit kamera for at registrere hvordan gadens liv og lyset på bygningernes ornamentale facader ændredes som tiden gik. Det blev til mere end 400 fotooptagelser og to lommebøger fyldt med tekster, som dokumenterer arkitekturen og livet i og omkring Kairo’s gamle hovedgade.
Antologi om byer og bydannelse i Middelhavsområdet fra de tidligste bydannelser ca. 6000 f.kr. til 1700-tallet e.Kr. I alt 14 artikler hvor forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske, kunsthistoriske, teologiske og samfundsmæssige forhold.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.