Bøger udgivet af Forlaget Spring

Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger gennem en række analyser at finde ind til hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det som forener dem er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.

INDHOLDForordAnne Middelboe Christensen6 sider om 250 års anmelderiLilian Munk RösingForbrugervejledning eller kritisk refleksion?Erik SvendsenLitteraturkritik – en truet artMathilde Walther ClarkAnmelderiets 11 fejlskudKristian HimmelstrupAgurketidJohn Chr. JørgensenHabilitetsproblemetJohannes RiisNogle tendenser i dagbladskritikkenPeter NielsenAf en pragmatikers bekendelserPeter Urban-HalleOm litteraturkritikkens tilstand i TysklandMikkel Bruun ZangenbergOm en endnu kommende kritikerskoleTre synspunkter på Promenaden:Martin Glaz SerupLemmingeparametretMai MisfeldtHeldigvis kan du (og jeg) læse benhård og følsom poesi såvel som både impressionistisk og teoretisk kritik af samme på PromenadenKamilla LöfströmNoter vedr. en litterær offentlighedEfterdønninger af en fejde:Ib MichaelNotatLars BukdahlIrriteret parentes om en parentetisk irriterende fejde3 digteGoethe – Andersen – Brown

Vi lever i en kontamineret verden. Søren Reith-Hauberg lancerer i denne bog begrebet kontaminations-æstetik som et forslag til en ny forståelse af vores økologiske situation. Bogen skitserer rammerne for en økologisk re-orientering, der gør os i stand til at få øje på de dybere forbindelsermellem det giftige og det helbredende, det urene og det rene, det forurenede og det harmonisk forbundne.Bogen lægger sig i forlængelse af teoretiske retninger som nymaterialisme, objekt-orienteret ontologi og økokritik. Den giver med sine eksemplariske analyser af den kontaminationsæstetiske samtidskunst vores forestillinger om forbundethed og ansvar for planeten en tiltrængt filosofisk og kunstteoretisk opdatering.Omdrejningspunktet for bogens analyser er et udvalg af kunstværker af japanske Tetsumi Kudo, dansk-islandske Olafur Eliasson og dansk-australske Studio ThinkingHand. Kunst som sætter det kontaminerede i forgrunden og inviterer til at reflektere over, hvordan intet på denne planet eksisterer uberørt – og hvordan vi som mennesker kan genopdage vores rolle og ansvar som medskabere af en fundamentalt kontamineret verden.

I sin dramatik har Svend Åge Madsen været vidt omkring i medier og genrer, fra hørespillets usynlige stemmer til iøjnefaldende scener, fra det intime kammerspil til det grotesk myldrende total-teater og operaen som Gesamtkunstwerk. Hans dramaer er på samme tid underholdende og urovækkende, fyldt med følelser og filosofi. De dristigeforsøg med nye dramatiske former har altid eksistentielbetydning og er båret af en dyb respekt for dramaets essens: den dramatiske handling, der konfronterer os med vanskelige livsvalg og mennesker i krise.Stemmen, scenen og sangen er den første samlede fremstilling af Svend Åge Madsens dramatik. Bogen rummerlæsninger og karakteristikker af alle hans opførte dramatiskeværker, både radiospil og andre former for audiodrama, tv-dramaer, skuespil for scene og operaer – og udfylder en tom plads i dansk litteraturhistorie.Klart formuleret og henvendt til alle lader bogen tæppet gå op og sætter spotlys på Svend Åge Madsens fascinerendedramatiske verden.

Still in Play præsenterer for første gang en samling af tennislegenden og multikunstneren Torben Ulrichs unikke billedkunst og rummer mere end 120 gengivelser af hans rispapirmalerier og tryk. Alt i alt et enestående værk, resultatet af en egenartet billedkunstnerisk praksis, rodfæstet i fysiske erfaringer fra diverse idrætssammenhænge fra 1940’erne og frem og formet af en livslang optagethed af filosofi, poesi, musik og åndelig søgen.Udgangspunktet i bogen er den sene serie “Spaceplay, Skywriting”, som Torben Ulrich sammen med sin hustru Molly Martin arbejdede på i 2021-2022, og som ikke tidligere har været vist. Og herfra arbejder fremstillingen sig kronologisk baglæns til 1971 og det allerførste spæde forsøg med billedkunst skabt ved hjælp af farvemarinerede tennisbolde og andre idrætsrelaterede remedier.Foruden den store samling af billedkunst rummer bogen et helt nyskrevet essay af Torben Ulrich, samt to andre essays: af kunsthistorikeren Jens Tang Kristensen og af Lars Movin, mangeårig ven af Torben Ulrich og bogens redaktør.Torben Ulrich døde desværre den 20. december 2023, få dage efter at han havde sat det sidste punktum i bogen og godkendt hele værket. Men han nåede at se det hele.Torben Ulrichs virke er et på alle måder lystfyldt og vibrerende kunstnerisk oeuvre, der samlet betragtet demonstrer, at hans tanker og processer stadig er i bevægelse. De er still in play.Bogen er i magnum-size og overdådigt illustreret i premium farvetryk.Sprog: dansk/engelsk.

Sartre mente, at mennesket er en passion inutile, og det er da muligt, at lidenskab i sidste instans er unyttig og forgæves, men undervejs er den uundværlig og livgivende.Litterære lidenskaber bind I-II sætter sig for at vidne om en tilstand, som Thomas Mann har givet den bedste beskrivelse af: “Hengivelse i forening med erkendelse – lige netop dét er passion”.Det første bind indeholder læsninger af dansk lyrik fra Ingemann og Aarestrup til Signe Gjessing, en sektion om Johannes V. Jensen og en diskussion af vigtige begreber i fortælleanalysen.Det andet bind foranstalter en løbende dialog med international filosofi og litteratur teori, ofte i forbindelse med markante digtere i tysk, engelsk og amerikansk litteratur, bl.a. Hölderlin, Rilke, Celan, Wordsworth og Stevens.

Sartre mente, at mennesket er en passion inutile, og det er da muligt, at lidenskab i sidste instans er unyttig og forgæves, men undervejs er den uundværlig og livgivende.Litterære lidenskaber bind I-II sætter sig for at vidne om en tilstand, som Thomas Mann har givet den bedste beskrivelse af: “Hengivelse i forening med erkendelse – lige netop dét er passion”.Det første bind indeholder læsninger af dansk lyrik fra Ingemann og Aarestrup til Signe Gjessing, en sektion om Johannes V. Jensen og en diskussion af vigtige begreber i fortælleanalysen.Det andet bind foranstalter en løbende dialog med international filosofi og litteratur teori, ofte i forbindelse med markante digtere i tysk, engelsk og amerikansk litteratur, bl.a. Hölderlin, Rilke, Celan, Wordsworth og Stevens.

Vi synger årstiderne ind. Digtere og sangere lægger ord i munden på os, og med ordene kommer vi til bevidsthed om det, vi sanser. Årstiderne på vers viser, hvad det er ordene siger og gør.Vi bruger årstiderne som billeder på sindstilstande; vi kan se foråret som symbol for vores jublende glæde og overskud og efteråret som udtryk for vores græmmelse og melankoli over livets forgængelighed. Årstiderne på vers viser nuancerigdommen, men også ens­artetheden i de mange udtryk og fortolkninger, som man finder i gamle og nye digte, sange og salmer.Selvom årstiderne ikke er hvad de har været, så går og kommer de stadigvæk og udgør en uomgængelig grundrytme i vores liv. Det er ikke kun klimakrisen, der ændrer årets gang, men også vores fortolkninger og erfaringer. Kristne fortolkninger står side om side med en natur­videnskabelig forståelse. Og alt efter om årstiderne opleves på landet eller i storbyen vil deres rolle være meget forskelligartet. Årstiderne på vers beskriver de mangfoldige fortolkninger og sætter dem i historisk og aktuelt perspektiv.

Genre i litteratur og samfund leder læseren ind i en moderne forståelse af genrer. Genrer er overalt i menneskelig kultur. De er med til at bestemme, hvordan vi udtrykker os, hvordan vi forstår hinanden, hvordan vi begriber vores omverden, og hvordan vi danner fællesskaber. Men genrer er drilske. Mens vi lærer at bruge dem, lærer vi nemlig også at overse dem og at acceptere dem som naturlige, skønt de ikke er det. Blandt andet derfor kan genrer og deres virkninger på os selv og på samfundet være vanskelige at kortlægge og endnu vanskeligere at forstå.Denne bog tilbyder en vej igennem forvirringen. Dens første del består af en række genreteoretiske tekster, der ikke tidligere har været oversat til dansk. De følges i anden del af en række analytiske artikler, hvor de teoretiske pointer bringes i spil i forhold til konkrete tekster og genrer. Tilsammen giver de et overblik over og et afgørende bidrag til den nyeste genreforskning og de viser, hvordan en forståelse af genre kan afføde indsigter på andre områder.

”Læs denne stodder, for helvede, og lær!” Med de ord modtog forfatteren Gabriel García Márquez en lille bogpakke af sin ven og kollega Álvaro Mutis. Bogpakken indeholdt et af de mindste, men mest betydningsfulde forfatterskaber i latinamerikansk litteratur: romanen Pedro Páramo og novellesamlingen Sletten brænder – skrevet af mexicaneren Juan Rulfo.Til Rulfos forfatterskab føjede sig en løbende produktion af fotografier, som ifølge Susan Sontag gjorde ham til ”den bedste fotograf, jeg kender fra Latinamerika.” Og til fotografierne føjede sig diverse former for virksomhed inden for den mexicanske filmindustri.Med denne bog om Juan Rulfo gives der introduktioner til forfatterskabet, et signalement af det fotografiske værk og en oversigt over filmarbejdet, kombineret med perspektiveringer til læsninger af det aktuelle Mexico såvel som læsninger i andre verdenshjørner. Tør vi sige: Læs om denne stodder, for helvede, og lær!Illustreret med fotos af Juan Rulfo

Vi bærer historien i os hele livet, ikke bare vores individuelle historie og erindring, vores familie- og slægtshistorie, men også den størrehistorie, vores liv er en del af. Erindringen er en vigtig del af vores liv og identitet. Den handler ikke bare om fortiden, men også om nutiden og fremtiden. Samfundet i dag er gennemsyret af film og andre medier, herunder også af erindringsbilleder og historiske fortællinger. De historiske fortællinger og erindringsbilleder, vi oplever og fascineres af, er i høj grad med til at påvirke os individuelt. De etablerer også en forbindelse til en større, kollektiv historie. Denne bog analyserer de centrale historiske genrer inden for både fiktive og dokumentariske filmfortællinger. Den påviser, hvordan film formår at gøre historien levende, og dermed være et væsentligt alternativ og supplement til historievidenskaben. Den filmiske historiefortælling skaber ikke bare en oplevelse af en historisk virkelighed. Den igangsætter også refleksioner over fortid og nutid. Bogens analyser fokuserer både på film, der bruger instruktørens egne barndoms- og familieerindringer som materiale for erindrings- og tidsbilleder, på film, der graver dybt i den historiske hverdagshistorie, og på film som skildrer kendte historiske personer. Den beskæftiger sig også med historiske film, hvor 2. verdenskrig er i centrum, og dermed med fortolkningskampen om store, centrale, historiske begivenheder.

En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer. Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester. Skrald er skrevet af:Anne Elisabeth SejtenCharlotte EngbergLouise Yung NielsenAnne-Sophie Bogetoft MortensenErik Svendsenog redigeret afAnne Elisabeth Sejten

Frihed og kriseVi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer. Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgs­målet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring. INDHOLDForordErik SvendsenFrihed – det bedste guld?Torsten Bøgh ThomsenVi har brug for arkadien, når virkeligheden er Rom.Pastoralens relevans i klimakrisetider.Duncan Wieses TityrusJohanne Gormsen SchmidtPå indersiden af frihedskampen.Om Rasmus Nikolajsens Måske sjælenAnita MaškováFra underkastet antagonist til grænseopløsende helt.Om graviditetsfigurens forvandlinger i feministisk tænkning – og moderkroppen som politisk domæne og kunstnerisk materiale hos Kirsten JustesenCamilla SchwartzHow to make a quilt.Tilvalg og fravalg af moderskab i samtidslitteraturenPeter Stein LarsenRadikal frihed og oprør i Klaus HøecksSorte sonetter og Lone Aburas’ Den sorte bogChristian Steentofte Andersen”Fra 1. maj til mig først”.Københavns gentrificering og sociale kriser i Lone Aburas’ FøtexsøenJacob BøggildDen mærkværdige institution kaldet litteratur. Tanker om den kunstneriske frihed,der tages i et digt af Madame NielsenLilian Munk RösingIntertekstuel krisehåndtering.Om Harald Voetmanns Amduat. En iltmaskine og H.C. Andersens Quarantaine-DagbogErik Skyum-NielsenForankring og drøm om forandring.Tre romaner af Merete Pryds Helle

INDHOLDSophie Wennerscheid Fra kippers til skvalderkålsbøf.Madkultur i forandring og ny stedsbevidsthed iMalte Tellerups Markløs og Hedeselskabet Erik Svendsen ’graviditetsånden en tidsel af røgt, et vanvid’.Refleksioner over Olga Ravns Mit arbejde ogTine Høegs SultMichael Kallesøe Schmidt og Svend Skriver Det kolde øjes poetik. Om Kim Leines Valdemarsdag Camilla Schwartz The world ends with Miss Marple and Fanny Fiske. Spinsterdetektiven som temporal drag Jacob Bøggild Always crashing in the same car. Om paratekst, intertekstualitet, fiktionalitet, uhygge og auratab i Madame Nielsens The Monster Claus Elholm Andersen Asta la vista Gimmicken og Tine Høegs Tour de Chambre Lotte Thyrring Andersen Fugle, virkelighed og digtninghos Wallace Stevens og Jørgen Gustava Brandt Martin Rohr Gregersen Alt skal med.Om Klaus Høecks poetiske bæreposer Jan Rosiek Aage Henriksen Bo Hakon Jørgensen Om Aage Henriksen. “Metoden, der ikke måtte være en metode” Jørgen Haugan Aage Henriksens banebrydende læsning af Henrik Ibsen

I dette nummer af Spring kan du læse om Malte Tellerups Markløs og Hedeselskabet, Olga Ravns Mit arbejde, Tine Høegs Sult og Tour de Chambre, Kim Leines Valdemarsdag, om spinsterdetektiverne Miss Marple og Fanny Fiske, Madame Nielsens The Monster, og om fugle hos Wallace Stevens og Jørgen Gustava Brandt, samt om Klaus Høecks poetiske bæreposer – og endelig et lille tema om litteraturprofessor Aage Henriksen.Skrevet af Sophie Wennerscheid • Erik Svendsen • Michael KallesøeSchmidt & Svend Skriver • Camilla Schwartz • Jacob Bøggild• Claus Elholm Andersen • Lotte Thyrring Andersen • Martin Rohr Gregersen • Jan Rosiek • Bo Hakon Jørgensen • Jørgen Haugan

Frihed og kriseVi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer. Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgs­målet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring.Med bidrag af Torsten Bøgh Thomsen • Johanne Gormsen Schmidt • Erik Svendsen • Anita Mašková • Camilla Schwartz • Peter SteinLarsen • Christian Steentofte Andersen • Jacob Bøggild • LilianMunk Rösing • Erik Skyum-Nielsen

Lysningen er en inderlig og bevægende dagbog: et forsøg på at genvinde en tro på livet gennem skriftens helende kraft. Gennem tanker om hverdagslivet i og omkring København, nu og da afbrudt af mindre rejser, med inddragelse af en række forfattere, søger fortælleren at komme frem til en forståelse af, hvad det vil sige at leve i denne tid.”Ensomme steder er fælles steder. Steder der venter på os og lever i os. Derude hvor ensomheden ophæver ensomheden. Derude hvor jeg ikke længere skal lade som om. Hvor verden svarer tilbage og det bliver muligt at høre noget, fordi jeg faktisk ikke er alene og aldrig har været det. Steder der viser os at vi faktisk engang har været forbundne med noget andet end os selv.”

Meditationer over jorden og dens indbyggereVi jordboere er en meditativ invitation til at meditere. Det er en række filosofiske betragtninger og skrift-lige vignetter, der i en lyrisk form inviterer til langsom læsning og til at tænke over bogens grundlæggende spørgsmål; hvordan skal vi jordboere kunne blive ved med at gøre det, som denne betegnelse henviser til, altså bebo jorden? Forfatter og filosof Jonas Holst kommer med meget få svar, men indbyder i stedet læseren til at sætte sig ved siden af ham og undre sig. Sagt på en anden måde er Vi jordboere et litterært forsøg på at imødegå nogle af menneskehedens største problemer – klimaet, ufred og egoisme – med nogle af de mindste men ikke mindre værdifulde værktøjer i kassen, nemlig de små tanker og de eftertænksomme betragtninger. Hvem er vi jordboere? Ved vi hvad det vil sige at bebo jorden? Hvis vi ikke ved det, hvem gør så?

Læsninger på tværs er skrevet med afsæt i skribenternes stærke og forskelligartede interesser for dansk litteratur. De har sam­men ønsket at lave en bog, hvor litterære tekster fra før og nu sættes i dialog med hinanden – både på måder der respekte­rer traditionel kronologi og i mere utraditio­nelle sammensætninger. På den måde kan bogen fungere som sekundærlitteratur, når man som studerende skal skrive litteratur­historiske opgaver, eller som idekatalog for undervisere der forbereder sig på at møde moderne læsere. Skribenterne befinder sig i alle akademisk aktive aldre og kommer fra alle landets universiteter, og Læsninger på tværs er tænkt som et forhåbentlig inspire­rende supplement til de gængse danske litteraturhistorier.INDHOLDIndledning: Om kritik og kærlighed Af Jon Helt Haarder, Camilla Schwartz og Lars Handesten FØRSTE DEL: Tekster og kontekster Introduktion til litteraturhistorisk teori og metode Af Lars Handesten og Simona Zetterberg-Nielsen Periodebegreberne i dansk litteraturhistorieHvad kan de bruges til? Af Lasse Horne Kjældgaard Fodrejser(Om-)veje i det historiske felt Af Ulrik Lehrmann ANDEL DEL: ReceptionshistorierPå sporet af den tabte tid Vølvens spådom og litteraturhistorie som tidsmigrationAf Torben Jelsbak ReceptionshistorierTre værker og en forfatter igennem tidenAf Lars Handesten Det moderne sammenbrud Constance Ring læst og påskrevet fra 1800’erne til i dag Af Anne Birgitte Richard En litteraturhistorisk studie af paratekstOm forordene til 1700-tallets første danske romaner og nye autofiktive værker Af Simona Zetterberg-Nielsen Intimitetshunger og retræteforsøg Robert Walser i dansk samtidslitteratur som virkningshistorisk case Af Johanne Gormsen Schmidt Sonetter og kærlighed på tværs Af Louise Mønster TREDJE DEL: Motiver på tværsGuldalderens arvesølv Romantikreferencer i samtidens danske natur- og økolitteraturAf Torsten Bøgh Thomsen Drømmen om et sted Paradisforestillinger i moderne litteratur Af Karin Esmann Knudsen Naturen kalder Skoven som romantisk og moderne tilflugtssted Af Malene Breunig Du danske ghetto Betonblokkenes danske litteraturhistorie Af Jon Helt Haarder De indre farvande Et sindbillede i dansk lyrik Af Jørgen Aabenhus Hysteri på tværs Fra myndighedslængsel til voksenfobi, fra Skram til Lind, Nordenhof og Rasmussen Af Camilla Schwartz Litteraturen og følelsernes historie Apati hos Leonora Christina, Herman Bang og Theis Ørntoft Af Jens Lohfert Jørgensen Tabte paradiser og indre helveder Om angst som en tematisk linje i dansk litteraturhistorie Af Jacob Bøggild Poetiske kram på tværs af århundreder Et show med digte af Michael Strunge, Schack von Staffeldt, Erik Knudsen, 
Klaus Høeck, Edith Södergran og David Bowie Af Anne-Marie Mai

Denne bog handler om en betydelig – og mangetydig – digter; man skal ikke føle sig sikker, når man udtaler sig om Pia Juuls forfatterskab, og derfor er det også i god overensstemmelse med forfatterskabet, at bogen kaster lys på det fra så mange vinkler. Hele 26 bidrag indeholder den, som tilsammen danner et passende kalejdoskop. Ved sin død i 2020 efterlod Pia Juul sig et stort og suverænt forfatterskab ganske uden lige, der blev afbrudt midt i processen. Med denne bog har vi ønsket ikke blot at mindes hendes person, men desuden og ikke mindst ved hjælp af mange gode kræfter at krydse igennem forfatterskabet – på langs og på tværs – for at inspirere nutidige og fremtidige læsere til at gå om bord i bøgerne og læse eller genlæse dem med nye øjne – eller simpelt hen læse dem for første, men ikke sidste gang. INDHOLDIndledningaf Marianne Barlyng og Asger SchnackSangaf Peter LaugesenJeg skulle dø, men jeg skulle leveom Pia Juuls stemmeaf Lilian Munk RösingVerden af i gårom levende og lukket og i brand måskeaf Marianne Stidsen”Det er bare at strække / benet ud med foden / forrest”om Forgjortaf Louise MønsterTilfældets strukturom Skadenaf Susanne KempJuulerup Færgeby after darkom En død mands nys: 4 topmøderaf Lars BukdahlPia Juuls mystiske dramatikaf Anne Middelboe ChristensenHvorfor betyder ordene ingenting når følelsen gørom sagde jeg, siger jegaf Marie Silkebergdije yo, digo yoEn lille historie rundt om en oversættelseaf Thomas BobergMænd trætter mig. Men det er den eneste slags mennesker jeg kan lideom køn i Pia Juuls forfatterskabaf Camillia Schwartz og Jon Helt HaarderFordi vi ikke har osom Mit forfærdelige ansigt og Dengang med hundenaf Hans Ulrik RosengaardUdkast til adresse i fuldt flor(under opsejling)af Marianne LarsenVed Jammerbugten jamrer manPia Juuls børne- og ungdomslitteraturaf Anna Karlskov SkyggebjergMidt i det helelidt om Pia Juuls poetikaf Morten SøndergaardSprængfarlige traumer og sprængte genrerom Helt i skovenaf Peter Stein LarsenMordet på Hallandaf Merete Pryds HelleMediet og mindetom Radioteateret, vi sender: KOBLENZaf Dan RinggaardKameraets pupilFotografen Lærke Posselts essay om sit møde med forfatteren Pia Juul og om Pia Juuls møde med fotografen Marianne Engbergaf Lærke PosseltAf sted, til stedeaf Naja Marie AidtAlle mine hængslerPia Juuls danske traditionsdialogaf Erik Skyum-NielsenOversætterens anmærkningFem noter om forholdet mellem oversættelse og skrift hos Pia Juulaf Solveig DaugaardIntet er ufortaltaf Niels FrankSpringende punkterom Avuncular – onkelagtige teksteraf Anne-Marie MaiNår citatets kunst bliver til romankunstom Let gang og lidt tilaf Lilian Munk Rösing”Drømmen er død”om vrede, sorg og længsel i Forbiaf Julie Sten-KnudsenStammende fra stjernerneom asterisken i Pia Juuls forfatterskabaf Elisabeth Friis

NDHOLDNicklas Freisleben Lund, Mathies Græsborg Aarhus, Johanne Gormsen Schmidt, Anne-Marie Mai, Camilla Schwartz, Lars Handesten & Jon Helt HarderPandemiens museOm den danske coronadigtning, 2020-2021Erik SvendsenKender du typen? – nu også som litteraturOm Kristian Bang Foss’ roman Frank vender hjemKaren Fjordside PontoppidanHvad er (god) litteratur?Om den komplekse økokritiske æstetik i Theis Ørntofts roman SolarErik Skyum-Nielsen & Anne-Marie MaiEn levende traditionYngre forfatteres livtag med den danske sangskat i den nye udgave af Højskolesangbogen Troels Hughes HansenUdviskede grænserEn økokritisk læsning af Solvej Balles ”§ 1”Camilla SchwartzGiftig maskulinitet, sprængt reparation og klasserejseOm Carl Frode Tillers Begyndelser og Glenn Bechs FarskibetJohn Chr. JørgensenRif versus TomAsger SchnackHELLE HELLEAage JørgensenFinn Stein Larsen – indvielser, mønstre, modellerJon Helt HaarderJeghusetEn slags anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens Store Kongensgade 23Sune AukenGenremærkater og genrebrug i Søren Ulrik Thomsens forfatterskabErik Skyum-NielsenEt markant forandret forfatterskabJubilæumsrefleksioner over Søren Ulrik Thomsens praksis og poetikSvend SkriverHårnålens betydningHermeneutiske refleksioner overSøren Ulrik Thomsens En hårnål klemt inde bag paneletLotte ThraneLidenskab og videnskabOm Lorenz Frølichs kamp med farverne

Et portræt af Pia Tafdrups forfatterskabPia Tafdrup hører til blandt Danmarks allerstørste digtere. Gennem mere end 40 år har hun været en af dansk poesis mest hædrede og markante stemmer, sideløbende med at hun har udfoldet sig som essayist, romanforfatter og dramatiker. Denne bog er det første forsøg på at favne og forstå forfatterskabet i hele dets bredde og dybde, mens det endnu er i rivende udvikling. Fra debuten i 1981 til det nylige fembindsværk om menneskets sanser, afsluttet i 2022, tager bogens 17 bidragydere læseren med på en kronologisk rejse gennem Tafdrups mangfoldighed af ’poetiske partiturer’. MED BIDRAG AFNeal Ashley Conrad ThingEva PohlJacob BøggildAnne Middelboe ChristensenAnker GemzøeTine BachMarianne BarlyngHans Ulrik RosengaardRasmus Schultz LorensenMichael Kallesøe SchmidtEmilie DybdalJohanne Gormsen SchmidtErik Skyum-NielsenAnne-Marie MaiIda Theilgaard og Tobias SkiverenErik SvendsenPeter Stein Larsen

Forgjorthedstilstanden handler om en betydelig – og mangetydig – digter; man skal ikke føle sig sikker, når man udtaler sig om Pia Juuls forfatterskab, og derfor er det også i god overensstemmelse med forfatterskabet, at bogen kaster lys på det fra så mange vinkler. Ved sin død i 2020 efterlod Pia Juul sig et stort og suverænt forfatterskab ganske uden lige, der blev afbrudt midt i processen.Med hele 26 bidrag skrevet af forfatterkolleger og akademikere, kommer bogen hele forfatterskabet rundt og danner tilsammen et passende kalejdoskop. Med denne bog har vi ønsket ikke blot at mindes hendes person, men desuden og ikke mindst ved hjælp af mange gode kræfter at krydse igennem forfatterskabet – på langs og på tværs – for at inspirere nutidige og fremtidige læsere til at gå om bord i bøgerne og læse eller genlæse dem med nye øjne – eller simpelt hen læse dem for første, men ikke sidste gang.

Otto er skrædder og rejser i 1912 fra Ebeltoft til Amerika for i lighed med hundredetusinder af andre at søge lykken.

Louise er andengenerationsamerikaner med danske rødder. Hun er kiropraktor og fraskilt.

Otto og Louise møder hinanden i Salt Lake City, og snart er de gift og på vej ind i en fælles tilværelse. De slår sig ned i San Francisco, byen, der summer af virkelyst og ekspansion, men tilværelsen er usikker – i baggrunden raser Første Verdenskrig, den spanske syge dukker op, og man kommer let i kløerne på mennesker, der vil udnytte immigrantens skrøbelighed.

Otto og Louise er en roman om to menneskers forsøg på at skabe sig et livsgrundlag i en tid præget af store drømme og stor uvished. Fortiden i det gamle land slipper ikke så let sit tag i Otto, og Louise kæmper med sit eget indre mørke.

Vil det lykkes for de to at finde sig selv og kærlig­heden til hinanden?

Klimakrisen er et af de globalt set mest påtrængende eksistentielle såvel som politiske problemer verden står overfor lige nu. Men er ’the tipping point’ nået, så der er tale om et point of no return? Hvordan navigere i det uundgåelige, så skaderne bliver minimeret så meget som muligt? Eller med et paradoks: Hvordan gøre det umulige, så det mulige kan ske? Det rejser en række spørgsmål af etisk, politisk og ideologisk karakter, som også finder vej til dele af litteraturen. Der er nemlig i de senere år vokset et bredt og nuanceret felt af litteratur frem, lyrik såvel som prosa, som på forskellige måder og i forskellige grader reflekterer klimakrisen, tematisk såvel som æstetisk. Klimakrisen kan i disse værker anskues som en på samme tid poetisk og politisk strategi.Inden for litteraturkritikken får det konsekvenser i forhold til, hvordan man læser litteratur, og den såkaldte økokritik er allerede noget, der har delt vandene og som udspalter sig i forskellige retninger. Med denne bog forsøger vi at nærme os nogle af disse problemstillinger og deres implikationer. Genstandsfeltet er primært en række samtidsværker; men tematikken sonderes tillige i tidligere tiders litteratur.Solen er ligeglad stiller skarpt på klimalitteratur specifikt, og spørger samtidig til kunstens potentielle rolle i forhold til den tid vi lever i, idet forholdet mellem kunst, litteratur og politik debatteres på et mere principieltniveau.

I dette nummer af Spring kan du læse om Corona-digtning, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Højskolesangbogen, Solvej Balle, Rifbjerg versus Tom Kristensen, Carl Frode Tiller & Glenn Bech, Helle Helle, Finn Stein Larsen, minitema om Søren Ulrik Thomsen og Lorentz Frølich.

Læsninger på tværs er skrevet med afsæt i skribenternes stærke og forskelligartede interesser for dansk litteratur. De har sammen ønsket at lave en bog, hvor litterære tekster fra før og nu sættes i dialog med hinanden – både på måder der respekterer traditionel kronologi og i mere utraditionelle sammensætninger. På den måde kan bogen fungere som sekundærlitteratur, når man som studerende skal skrive litteraturhistoriske opgaver, eller som idekatalog for undervisere der forbereder sig på at møde moderne læsere. Skribenterne befinder sig i alle akademisk aktive aldre og kommer fra alle landets universiteter, og Læsninger på tværs er tænkt som et forhåbentlig inspirerende supplement til de gængse danske litteraturhistorier.Bidrag af: Lars Handesten, Jon Helt Haarder, Camilla Schwartz, Simona Zetterberg-Nielsen, Lasse Horne Kjældgaard, Ulrik Lehrmann, Torben Jelsbak, Anne Birgitte Richard, Johanne Gormsen Schmidt, Louise Mønster, Torsten Bøgh Thomsen, Karin Esmann Knudsen, Malene Breunig, Jørgen Aabenhus, Jens Lohfert Jørgensen, Jacob Bøggild og Anne-Marie Mai

Ledestjerner indeholder ti kapitler om en række af de vigtigste danske digtere fra de sidste hundrede år. Det drejer sig dels om digtere, der har været for­billeder for generationer af digtere, som Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Henrik Nordbrandt, dels om poeter der i en kort periode som stjerneskud har oplyst den litterære offentlighed, som Emil Bønnelycke, Bo Green Jensen og Yahya Hassan.Inden for hver af de ti forfatterskaber nærlæses et antal tekster, som leder til og bringes i forbindelse med diskussioner af større litteraturhistoriske strøm­ninger som romantik, symbolisme, modernisme, langdigtstraditionen, konkretisme og interaktions­lyrik eller æstetiske, filosofiske, psykologiske eller sociologiske teorier om migration, økologi, køn, kunstnerisk kvalitet, det groteske og det hæslige.Endelig belyser de ti forfatterskaber de store eksi­stentielle spørgsmål om kærlighed, angst, længsel, seksualitet, natur, religion og videnskab på en måde, som kun lyrikken med sit unikke, ambivalente og nuancerede sprog er i stand til.INDHOLD1. Emil BønnelyckePoetisk kvalitet som historisk eller almengyldigt fænomen2. Thorkild BjørnvigSakralt provisorium, storbykritik og økologi 3. Klaus RifbjergPsykologisk kulegravning og social kritik 4. Vagn SteenDet konkretistiske eksperimentarium 5. Jørgen LethMellem romantisk inspiration og postmodernistisk konstruktion 6. Pia TafdrupKrop, køn og poetisk metafysik 7. Bo Green JensenEnhedsoplevelse og idiosynkrasi 8. Henrik NordbrandtMellem symbolisme og grotesk satire 9. Klaus HøeckTeknikbegejstring, holistisk kristendom, økokritik og eklektisk poetik10. Yahya Hassan:Interaktions- og migrationslyrik, det mundtlige langdigt og de sociale og mediale kontekster

I Take me to neverland stiller forfatteren lidt drillende den kulturelle diagnose ”voksenfobi”. Det er noget mange af os, hende selv inklusive, lider af: En blanding af længsel efter det der er flydende, modvilje mod normative regler og konformitet og samtidig en søgen efter den mening og stabilitet, vi mener det såkaldte voksenliv så alligevel må kunne tilbyde.Camilla Schwartz fremlæser denne voksenfobiske problemstilling i samtidslitteraturen ved hjælp af nedslag i motiver som køn, kærlighed, klasse og feminisme – i dialog med andre kulturelle eksempler som film, mode og tv. Diagnosen voksenfobi stilles ikke for at sygeliggøre de unge forfattere m.fl. eller for den sags skyld for at få os alle sammen til at blive meget mere voksne og fornuftige– fordi alting var meget bedre i gamle dage. Tværtimod opfordrer bogen til at vi lytter til de unge litterære stemmer der skriver om at være bange for det voksne liv, eller som både sårbart, kækt og modigt insisterer på at forblive i barndommen og ungdommen – eller som længes tilbage mod det tabte.Voksenfobien og dens implikationer skal mest af alt forstås som opråb der kan læses som væsentlige kulturelle tegn på vores kultur. Tegn der måske kan lede til en revision af det frygtindgydende noget vi kalder ”voksendom”.