Bøger udgivet af Forlaget Wunderbuch

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

Nærvær og eftertanke er en utidssvarende bog. Den handler nemlig om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion.Dorthe Jørgensen kritiserer tænkningens kår, men hun værner også om håbet ved at insistere på det nærvær og den eftertanke, der stadig findes. Bogen er udfærdiget med afsæt i forfatterens erfaringer som underviser og formidler. Hun har igennem 25 år eksperimenteret med undervisningsformer, der ansporer til fælles udforskning af spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Denne spørgen forstummer, når der bliver krævet ’faktura’ frem for ’forskning’.»Når man som underviser har tillid til sine studerende, og resultatet er gunstigt, skyldes det […] næppe kun spontan livsytring. I den situation har man nemlig ikke kun tillid til, at de ønsker at lære, men også tiltro til, at de vil foretage den mimesis, der er forudsætningen for at lære. Man har tiltro til, at de vil gøre, som man selv gør. Tilliden til de studerende er forbundet med en tiltro til, at såfremt man selv fokuserer på sagen, udviser lydhørhed og forholder sig konstruktivt, vil de gøre det samme. Man forlader sig på eksemplets magt.«Bogen henvender sig i analogi med flere af forfatterens tidligere bøger til en bred skare af læsere. Den har et pædagogisk sigte, men tager sideløbende en række dannelsesmæssige og uddannelsespolitiske spørgsmål op, og den tilfører dem nye filosofiske perspektiver.Dorthe Jørgensen (f. 1959) er filosof, idéhistoriker og teolog, debattør, forfatter og medlem af forlagets redaktionskomité. Dr.theol og dr.phil, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Denne fotobog er en lækkerbisken for bogelskere – en billedfortælling om, hvad bøger er og kan.Fotografen Kurt Rodahl Hoppe har taget en serie betagende fotografier med mennesketomme portrætter af bogsteder eller interiører, hvor de mange bogrygge tyst hvisker deres indhold ud. I 55 fotografier indfanges den helt særlige stemning, der kan opleves på steder, hvor bøger på ejendommelig vis har samlet sig selv. Når bøger er mange nok, opstår der en magisk og underfuld poesi, som drager. Fotografen har fået adgang til en perlerække af enestående private bogsamlinger samt stemningsfulde biblioteker og antikvariater."Bogsteder" indledes med tre meget forskellige kærlighedserklæringer til den gode gamle trykte bog, skrevet af henholdsvis akademisk medarbejder på Det Kongelige Bibliotek Sonny Ankjær Sahl, lektor, arkitekt og kurator Anne Elisabeth Toft og af forfatter og debattør Knud Romer.Kurt Rodahl Hoppe (f. 1961) er fotograf. Har illustreret en lang række bøger om arkitektur og kulturhistorie. I 2015 var han med til at udgive den store fotobog om Karen Blixen "Skrivestedet".

I Forsøg med filosofien inviterer Søren Gosvig Olesen læseren til at tænke selv ved at give bud på en forståelse af en række forskellige begreber og tænkere.Det gennemgående budskab er, at det almene ved filosofien bliver tomt, hvis ikke det tilegnes personligt. Bogen består af 28 korte essays, formet som introduktioner til filosofiske discipliner som for eksempel eksistensfilosofi og religionsfilosofi, begreber som argument, historie og system, og tænkere som Agamben, Foucault, Løgstrup, Heidegger, Nietzsche og Kierkegaard. Her er tale om »forsøg«, for så vidt det drejer sig om at gentænke for egen regning.»I 1992 udgav jeg en bog At læse filosofi eller Filosofiske lærestykker, som blandt sine læsere fandt både elskere og hadere, og det var jeg glad for. Jeg mener, hvad sjov er der ved at skrive en bog, der glider ned som en suppe uden smag? Der var ganske vist en kritisk røst, som netop fandt det at indvende mod bogen, at den fremkaldte sådanne reaktioner; jeg skulle have været mindre personlig, mente hun. Men filosofien kan ikke blive upersonlig uden at ophøre med at være filosofi. Dog, selvfølgelig: Hvor personlig skal den være? Man skelner af og til mellem det personlige og det private, men jeg tvivler på holdbarheden af terminologien. Derimod tror jeg, at det personlige har svært ved at finde sin plads: Selv det universelle skal være per­sonligt tilegnet, uden tilegnelse er det universelle tomt. Ganske ligeså med det personlige! Jeg kan ikke lære nogen, hvordan de skal tænke, ved at stille mig op og give opskriften. Men jeg kan selv forsøge og stille mine forsøg til rådighed for andre.«Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, forfatter og oversætter. Han er dr.phil.habil og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Arthur Schopenhauer (1788-1860) er en af de mest indflydelsesrige tænkere i europæisk ånds- og kulturliv, og hans Aforismer om Livsvisdom kan uden betænkning betegnes som et litterært mesterværk.Bogen er oversat af dr.phil. Martin Pasgaard-Westerman, som endvidere har skrevet et fyldigt efterskrift. Bogen tager sit udgangspunkt i det klassiske spørgsmål om muligheden for et godt eller lykkeligt liv (eudaimonia) og giver efter klassisk forbillede (Aristoteles, epikuræisme, stoicisme) en række livs- eller verdensklogskabsregler. Aforismerne består af to dele og et tillæg. Den første del omhandler betingelserne for muligheden for et lykkeligt liv med særlig fokus på ens individuelle karakter (åndelige egenskaber), ydre goder (besiddelse) samt ydre anerkendelse (rang, ry, ære). Anden del opstiller en række almene betingelser og almene forholdsregler i ens forhold til en selv, til andre og til verdens gang. Endelig giver Schopenhauer i et tillæg en beskrivelse af de forskellige aldre eller livsfaser.Aforismer om Livsvisdom indgår som et selvstændigt essay i Schopenhauers store senværk Parerga og Paralipomena [biværker og tiloversblevet]. Parerga og Paralipomena er Schopenhauers andet hovedværk og nok det mest indflydelsesrige. Ved udgivelsen i 1851 blev Schopenhauer med et slag verdensberømt både for sit dybtgående og vidtspændende filosofiske system og for sin uovertrufne litterære stil, der sammen med hans berygtede pessimistiske livssyn er blevet hans særlige kendetegn.Det er en stor glæde at kunne præsentere Aforismer om Livsvisdom som første bind af fire planlagte, der skal blive til den første komplette udgave af Schopenhauers Parerga og Paralipomena på dansk.

Allerede for hundrede år siden var der folk i Tved Sogn, der tænkte: »Alle ved, at livet i en bondeby på det mørke Mols kan være småligt og surt; men ikke alle kender dets storhed og sødme. Den storhed vil jeg fastholde. Den vil jeg vise.« Og så gav de sig til at fotografere og skrive om Tved-lykken. De to største berettere om Tved er Anders Olsen (1881-1948), digter og professionel fotograf, og Martin Evald (1904-1957), forfatter til tredive smukt indbundne bind, sirligt håndskrevne og forsynet med register. Dertil kommer alle de bevarede breve, skrevet af kloge, kærlige, sprudlende kvinder (fra 1870’erne og frem). Tved har altså en ualmindelig rig overlevering, fuld af poesi og lune. Dette materiale blev det overladt Ole Thomsen – født i Tved i 1946 – at formidle videre. Det har han forsøgt at gøre i sine forgængeres ånd.Det lune land. Om liv på Mols består af fortællinger – fortællinger, der passer. Nogle af de mennesker, hvis sind og skæbne skildres, har Ole Thomsen selv kendt, andre levede før hans tid. Noget personligt og selvbiografisk kommer der med i hans beretning, måske som en rød tråd, men ikke som hovedsagen. Hovedsagen er bikuben Tved. Det lune land. Om liv på Mols afsluttes med et register over bogens persongalleri af tvedboer gennem et par hundrede år. I registeret indgår et lille Mols-leksikon. Til sidst »oversættes« de gamle adresser, sådan at man får at vide, at Jens-gartneren boede på den adresse i Thorup, der nu hedder Tothøjvej 12. Det var altså på lige netop den plet, at skrukhønen lå og rugede inde i stuen, i ly og læ bag den gamle klunkesofas stramajpuder.

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) er en hovedskikkelse i europæisk idé- og litteraturhistorie, og hans Faust betragtes med rette som et af verdenslitteraturens mest komplekse og raffinerede værker. "Faust I" er nyoversat af Ejler Nyhavn. Den introduceres af Søren R. Fauth og akkompagneres med en serie detaljer fra tegningen "Faust I" af Christian Lemmerz.Goethes "Faust I" har det hele: Menneskets forgæves forsøg på at overvinde det menneskelige, alt for menneskelige, stigninger og fald, vores stræben efter det højeste og vores fald til det laveste. Historien om at menneskets ånd igen og igen kommer til kort og styrter os i afgrunden, at vi er dømt til at være ulykkelige, at vi er stedt i en tilstand af mangelfuldhed, og at vi ingensinde kan overvinde den og tilfredsstille vores længsler."Faust" er ikke et værk, der skal læses tyst og indadvendt uden stemme; versene skal læses højt, som minimum for det indre øre, i bedste fald synges, for først da opdager man, at selv de mest anarkistiske strofer er gennemmusikalske, at intet her er tilfældigt, at form og indhold hænger sammen som ærtehalm.Til grund for oversættelsen er den anerkendte tyske germanist Albrecht Schönes videnskabeligt kommenterede udgave fra 2005. I Schönes udgave fritlægges og konsolideres værket, så det er mægtigere end nogensinde. Censurudeladelser belyses, og rækkefølgen af scenerne og tvivlsomme ord diskuteres. Det er en mere erotisk og religionskritisk Faust – en ‘autentisk’ Faust – vi nu for første gang får mulighed for at læse i en helt ny dansk oversættelse.Christian Lemmerz (f. 1959), billedkunstner. Han er født i Tyskland, bor og arbejder i Italien og Danmark. Uddannet klassisk billedhugger fra kunstakademiet i Carrara og senere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Forlaget har udgivet hans bogværk "Tauber Vater".Ejler Nyhavn (f. 1960), germanist, oversætter, digter og musiker, og i 2016 udgav forlaget hans meget roste oversættelse af Hölderlins "Tårndigte".Søren R. Fauth (f. 1971), germanist, litteraturforsker, oversætter, digter og forfatter. Lektor og dr.phil. i tysk litteratur ved Aarhus Universitet.

Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. El­ler kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenne­ske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller an­den måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det ‘andet og mere’ forbundet med det dyri­ske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

ANDET OPLAG! Garnhæftet omslagsbog."Filosofien i Frankrig" tilbyder en introduktion til de kendteste strøm­ninger i fransk filosofi, idet hver af dem forbindes med et forfatterskab, som nærlæses. Efter en oversigt over Descartes og traditionen gælder det den særlige plads, filosofien har i fransk kultur i almindelighed og i undervisningssystemet i særdeleshed. Her er udgangspunktet Alain. Dernæst præsenteres Frankrigs bidrag til videnskabsteorien, den særlige måde at kombinere filosofi og viden­skabshistorie på, som forbindes med Bachelard. Så følger en gennem­gang af en af århundredets største, filosofiske modedannelser, ek­sistentialismen, med fokus på Sartre. Og videre en gennemgang af den franske udgave af fænomenologien, med fokus på Merleau-Ponty. Der afrundes med en gennemgang af dekonstruktionen, der har bredt sig til alle humanvidenskabelige felter og kunstneriske områder, men hvis force er et radikalt opgør med hele filosofiens tradition. Det sker på baggrund af Derridas forfatterskab.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Lektor i filosofi ved Københavns Universitet. Han tog kandidateksamen i filosofi på Sorbonne i 1982 samt den internationale doktorgrad, habilitationsgraden, ved Université de Nice i 1998. Har været gæsteforsker ved Universität Freiburg og University of Warwick og gæsteprofessor ved Université de Bourgogne (Dijon) og ved Università di Torino.

Denne bog rummer en faksimilegengivelse af den ekstremt sjældne førsteudgave af Die Kunst und der Raum fra 1969, hvor filosoffen Martin Heidegger arbejdede tæt med kunstneren Eduardo Chillida om at udføre et ganske enestående bogværk.Til bogen skabte Chillida, udover omslaget, syv litografiske collager. Heideggers egenhændige håndskrevne tekst blev ligeledes trykt litografisk. Resultatet er en ualmindelig intens dialog mellem tekst og billede. Denne originaludgave er i dag uhyre sjælden og kostbar. Forlaget Wunderbuch har imidlertid fået rettighederne til at gengive dette klenodie.Kunsten og rummet indledes således med en faksimile af originalens litografiske værker af Chillida og Heideggers håndskrevne tekst. Oversættelsen af Heideggers tekst begynder med en dedikation han skrev til Chillida under deres arbejde. Herefter følger Heideggers tekst «Kunsten og rummet».

Midler uden mål forbereder den italienske filosof Giorgio Agambens beskrivelse af homo sacer-figuren: et af vor tids største filosofiske projekter. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen består af kortere tekster, udgivet i franske og italienske tidsskrifter og aviser, samt et enkelt forord, fra tidsrummet 1990 til 1995, året for udgivelsen af den første Homo sacer. De forskellige lejlighedsskrifter har givet Agamben lejlighed til at overveje, hvad der bliver hovedbegreber i det sene, omfattende projekt – lejr, folk, livs-form, nøgent liv, potentialitet, osv. På den måde er bogen anvendelig for den, der søger definition på dét eller dét begreb hos Agamben. Desuden udgør den en slags emnekatalog for homo sacer-projektet.Den kontroversielle filosof lægger ikke fingrene imellem; den moderne demokratiske stat hudflettes så det slår gnister – kompromisløst provokerende og forfriskende tankevækkende.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.

Forfattere skriver ofte deres ord på udvalgte steder. De fleste skriver mange vilkårlige steder, de færreste arbejder livet igennem på det samme sted. Skrivesteder, kunne man kalde dem. Karen Blixen er én blandt meget få forfattere, der har to geografiske lokaliteter uløseligt knyttet til sit navn: Kenya og Danmark. Begge steder er livgivende kilder til hendes værk. Begge steder har sat sine spor direkte og indirekte i bøgerne, men stort set hele hendes litterære værk blev til i arbejdsværelset på Rungstedlund. Det blev hendes sted – Skrivestedet.Bogens forfatter Marianne Wirenfeldt Asmussen har sammen med fotograf Kurt Rodahl Hoppe opsøgt alle stederne, alle detaljerne i Karen Blixens huse i Kenya og Danmark, og søger således at afdække og aftvinge stederne deres betydning, egenart og skønhed. Af og til er de nye farvebilleder bragt i dialog med gamle sort-hvide fotografier fra dengang, Blixen var der, eller de er enkelte steder ledsaget af citater fra forfatterskabet.Skriftdesigner Trine Rask har specialdesignet skriften Karen til denne udgivelse efter studier af Karen Blixens håndskrift. Den benyttes til bogens store citater fra Blixens forfatterskab.Marianne Wirenfeldt Asmussen (f. 1945) er kunsthistoriker og forfatter, grundlægger og tidl. leder af Karen Blixen Museet på Rungstedlund.Kurt Rodahl Hoppe (f. 1961) er fotograf. Har illustreret en lang række bøger om arkitektur og kulturhistorie. I 2017 udgav han fotobogen Bogsteder.

På Tommerup Keramiske Værksted er der i mere end 30 år blevet skabt helt enestående keramisk kunst. Markante kunstnere som Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Magne Furuholmen, Kjell Nupen, Nils Erik Gjerdevik, Gunhild Rudjord, Tal R, Michael Kvium, Peter Carlsen, Kirsten Justesen, Jens Birkemose, Knud Odde, Erik Nyholm, Maja Lisa Engelhardt, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Poulsen, Per Ahlmann og mange flere har skabt keramisk kunst på værkstedet.Mangfoldigheden omfatter alt lige fra mindre fade og vaser til vægstore relieffer, og som det eneste sted i verden kan man i Tommerup brænde monumentale krukker på tæt ved 6 meters højde. Dette kræver en enestående ekspertise og fornemmelse for ler. Tommerup Keramiske Værksted er grundlagt og ledes den dag i dag af keramikerparret Esben Lyngsaa Madsen og Gunhild Rudjord.I bind I skriver kunsthistoriker Lise Seisbøll Mikkelsen værkstedets historie og sætter de keramiske værker ind i en kunsthistorisk sammenhæng. Bibliograf Gunnar Jakobsen har i bind II udarbejdet en omfattende værkfortegnelse og litteraturoversigt. Her findes også en række kunstneres personlige oplevelser af det at arbejde på det specielle værksted. Bogværket er samlet på 624 sider og viser mere end 490 fotos fra det arbejdende værksted og af de færdige keramiske værker.Lise Seisbøll Mikkelsen (f. 1958), forfatter og kunsthistoriker. Tidligere leder af Keramikmuseet Grimmerhus (CLAY Keramikmuseum Danmark) i Middelfart.Gunnar Jacobsen (f. 1949), bibliograf og forfatter. Har bl.a. skrevet bøger om tegneren Ib Spang Olsen og udgivet Dansk Keramisk Bibliografi.

Forkyndelse sker ikke blot ved tekstlæsning, prædiken og salmesang. Også kirkerummets indhold, dets arkitektur og udsmykning er forkyndelse.Bogen Opstandelseslyset indeholder 41 monotypier af kunstneren Maja Lisa Engelhardt og 15 prædikener af tidl. sognepræst Kaj Mogensen. Deres tema er i henholdsvis billeder og ord forkyndelsen af: »Kristus er opstanden«. Monotypierne er således ikke fortolkninger af prædikerne, ligesom de ej heller er illustrationer til dem. Monotypierne er i sig selv forkyndelse i billeder.I forbindelse med bogens udgivelse i sommeren 2016 blev der arrangeret en udstilling, hvor Maja Lisa Engelhardts 41 original-monotypier udstilledes på Heltborg Museum i Thy.Kaj Mogensen (f. 1942) er forfatter og tidl. sognepræst ved Lodbjerg Kirke i Vestjylland. Dr.theol. i 2018 på en afhandling om H.C. Andersens teologi.Maja Lisa Engelhardt (f. 1956) er billedkunstner. Har udsmykket et stort antal kirker; blandt andet Lodbjerg Kirke og bronzeporten til Viborg Domkirke.

NY PRIS: 150 kroner (før 180,-)Den idealistiske Edmund har tilbragt Første Verdenskrig i Schweiz, hvor han tilhørte Romain Rollands gruppe af ‘menneskehedsvenner’. Efter krigen beslutter han sig for at flytte til Paris, i sikker forvisning om, at han her vil finde ligesindede. Men allerede hans første møde med den parisiske ungdom belærer ham om noget andet. I Paris er hans idealer om menneskehedsforbrødring for længst gået af mode og blevet afløst af den mest hårdkogte nihilisme. Edmund falder totalt igennem med sine gumpetunge idealer og overvejer allerede at stikke halen mellem benene og tage tilbage til Schweiz, da han pludselig indhentes af fortiden i skikkelse af den russiske danserinde Lola …Med kærligheden som fremkaldervæske tegner Ned med Europa (1928) et satirisk billede af 1920’ernes kunstneriske og intellektuelle strømninger, der alle synes lige langt fra virkeligheden. Det er på én gang en allegori over mellemkrigstidens europabilleder, en svanesang over den kunstneriske avantgarde og forfatterens opgør med sig selv som ung mand.Yvan Goll (1891-1950) stammede fra en jødisk familie Alsace-Lorraine og skrev på både tysk og fransk. Efter Første Verdenskrig bosatte han sig i Paris, hvor han blev en central skikkelse i bl.a. surrealismen.Adam Paulsen har oversat og skrevet efterskrift.

ANDET OPLAG ER UDKOMMET / GARNHÆFTET OMSLAGSBOG MED FLAPPERSappho levede omkring 600 f.Kr. på den græske ø Lesbos og betragtes som en af verdenslitteraturens største lyriske digtere. Digtene er oversat af Rasmus Sevelsted, som også har skrevet en fyldig efterskrift. Bogen er rigt illustreret af Peter Brandes."Roser fra Piería" giver for første gang en lydhør dansk oversættelse af samtlige Sapphos digte og fragmenter. Heri åbner sig en verden af savn, længsel og begær, en verden hvor roser blomstrer, duggen flyder, månen og stjernerne lyser, og hvor glimtet i den elskedes øjne kan få én til at skælve og hendes latter få ilden til at løbe under huden. Men Sappho synger også om anden, mere fremmed verden: om Adonis’ død, Penthilidernes hus, om kanel, parfume og vævede hårbånd fra Sardis, og om bede til Hera og at ofre en hvid ged.Sapphos digte lader således det personlige komme til udtryk inden for en traditionel græsk poetisk kultur. Hendes fragmenter synes altid at befinde sig i denne spænding mellem det personlige og det fælles, det universelle og det specifikke. Det har derfor været oversætterens ønske at give en samlet og ligefrem gengivelse af hele den verden, Sappho beskriver, og at gøre denne verden så tilgængelig som muligt. Det gøres ved at oversætte til et dansk, der som Sapphos græske er præcist og personligt, men også ved at fastholde det fremmede ved hendes sange. Bogens fyldige efterskrift indsætter digtene i deres kulturelle og litterære kontekst på baggrund af den allernyeste forskning inden for området.Rasmus Sevelsted (f. 1984), oversætter og forsker, ph.d. i klassisk græsk og latin fra Københavns Universitet og i perioden 2017-2021forsker ved University of Cambridge. Fra sommeren 2021 ansat som postdoc ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har været medlem af redaktionskomitéen for "Platons Samlede Værker" og er forfatter til adskillige internationale videnskabelige artikler om forholdet mellem antik græsk poesi, kunst og filosofi.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Han har illustreret en lang række bøger, bl.a. Homer, Sofokles, Aischylos, Ovid og Vergil. I 2013 modtog han Friederich-Hölderlin-Preis og i 1994 Eckersberg Medaillen.

Birken og kirken er en samtalebog med digteren Simon Grotrian og præsten Bo Bergholt Grymer.Udgangspunkt for samtalerne er læsninger af Poul Celan og Per Højholt, 1. Johannesbrev og Lukasevangeliet, H.C. Andersen og Ernst Jünger, Emmanuel Lévinas, Thomas Kingo og William Shakespeare, Simon Grotrian, Friedrich Hölderlin og N.F.S. Grundtvig, Matt Busby og Martin Luther, og berører især temaer som eksistens, natur og tro.De mange samtaler, der alle har fundet sted hjemme hos Simon Grotrian i Lemming, er først og fremmest båret af en gensidig begejstring over at mødes. Over at sidde over for et andet menneske, som også vil den samtale, der tager sig tid, og som ikke har noget fast endemål. Den samtale der ikke begrænser sig til udveksling af informationer, og som ikke skal udmøntes i bestemte konklusioner eller handlinger, men som derimod rummer sin egen meningsfylde.Bo Bergholt Grymer (f. 1978), uddannet i teologi og religionsvidenskab, ph.d. i teologi. Tidligere sognepræst i Serup, Lemming og Funder sogne. Underviser på University College Lillebælt.Simon Grotrian (f. 1961), forfatter og salmedigter. Har siden sin debut i 1987 udgivet mere end fyrre digt- og salmesamlinger. Modtager af en lang række litteraturpriser og af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Verdens første science fiction-roman er skrevet af Johannes Kepler som et vovet forsvar for det heliocentriske verdensbillede. Romanen tager sin begyndelse på Hven med et møde med Tycho Brahe, der lærer hovedpersonen dansk og astronomi. Romanen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.I 1593 tog den tyske videnskabsmand Johannes Kepler de første notater til en teori om en månefærd, som han kom til at arbejde på resten af livet, men aldrig blev færdig med. Tekstens egentlige formål er at argumentere for det heliocentriske verdensbillede, der i samtiden stadig var kontroversielt, og tilbagevise den gængse indvending mod Kopernikus: Jorden kan umuligt dreje rundt om Solen, for det mærker vi ikke noget til. Kepler svarer, at eventuelle månebeboere opfatter deres planet som ubevægelig på samme måde, som vi opfatter Jorden, men det betyder ikke, at den også er ubevægelig.Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.«Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Yvan Goll udgav "Sodoma og Berlin" i 1929, og det er en mageløs roman, der tåler sammenligning med de største fra perioden. Bogen er oversat af Anders Ellebæk Madsen og Adam Paulsen. Som det var tilfældet med de to forgængere "Eurobacillen" og "Ned med Europa" har Adam Paulsen også denne gang skrevet efterskrift.Berlin, november 1918. Den store krig er slut, Tyskland ligger i ruiner. En ung mand, der lige akkurat har overlevet massemyrderiet, drager til hovedstaden, han vil være med til at forme fremtidens Tyskland. Det lykkes over al forventning – Odemar Müller, som han hedder, viser sig nemlig at have en guddommelig evne til at få placeret sig selv i begivenhedernes centrum. Hvad han vil dér, er til gengæld ikke let at blive klog på. Ved han det heller ikke selv, eller er han bare opportunist? Lige så hurtigt han lader sig begejstre for en sag, lige så hurtigt forlader han den igen. Han er et fluepapir for tidens modestrømninger og tendenser, det ene øjeblik taler han revolutionens sag, det næste øjeblik er han en kynisk spekulant. Han er principløs af princip, en mand uden egenskaber.Odemar Müller er hovedpersonen i den fransk-tyske forfatter Yvan Golls groteske sædeskildring og tidsbillede fra 20’ernes Berlin, hvor verden går under og genopstår dagligt. Med satirisk brod og i et hæsblæsende tempo tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i de første år efter krigen. Det er på én gang en allegori over Tyskland og tysk identitet efter verdensbranden og et præcist billede af det produktive kaos og vanvid, der herskede i Berlin i begyndelsen af 20’erne, hvor selvoptimering, psykoanalyse, vilde livsstilseksperimenter, lastefuldhed, hedonisme og excesser af enhver art blomstrede, alt imens inflationen nåede eventyrlige højder."Sodom et Berlin" udkom på fransk i 1929 som den tredje og sidste af de kortromaner, Goll skrev i anden halvdel af 20’erne på skiftevis tysk og fransk. Ligesom forgængerne – "Eurobacillen" (1927) og "Ned med Europa" (1928), som begge blev skrevet på tysk – er det en roman om den europæiske værdikrise, skrevet i den umiskendelige lyriske prosa, som er Golls vandmærke, på én gang ustyrligt morsom, grotesk, dyster og uheldsvanger, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.

To par klare øjne hedder bogen. Det ene par klare øjne tilhørte Mette Olsen (1889-1972),tænker, brevskriver, bonde og ugift. Det andet par tilhørte Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved fra 1919 til 1959, bonde, gift,Mette Olsens fortrolige ven. Tre pakker breve – heriblandt over hundrede tindrende epistler fra Mette Olsen til en anden ven end Eriksen –bringer os tæt ind på livet af disse to personligheder. De var beggehumorister, menneskekendere og mesterskribenter. Livsnære var de begge;men som personer var de langt fra ens: Mette var robust, Eriksenustyrlig. Han blev en sagnfigur i sit provsti og kendt ud over helelandet. Skulle der sættes fut i en radiodebat, vidste man, at Eriksen,Tved, var den rette at invitere med. De mange interviews, han gav, og de talrige skarpe, underfundige artikler, han skrev gennem årene, ernaturligvis inddraget her i bogen.Alt dette materiale – de ca. 300 breve plus alle avisartiklerne – erførst blevet tilgængeligt for Ole Thomsen, efter at han havde skrevet Det lune land. Om liv på Mols (2011). Det lune land beskriver i glimt livet, som det blev levet i en bikube af en landsby i landbodemokratiets og andelstidens Danmark fra ca. 1860 til ca. 1960.Hvorimod To par klare øjne på et helt andet kildegrundlagbeskriver to personer og deres liv med hinanden og andre. Endobbeltbiografi altså. Og de to biograferede er, som det sig hør og bør, indsat i deres miljø, det myldrende, myrende Tved Sogn. Tved Sogn varen fest – en fest, der krævede medleven. Hvad viser den os da, dennehistorie om Mette Olsen og Provsten i Tved? Den viser os Mette Olsensukuelige kamp for at holde liv i en oldgammel, utæt gård, alt imens hundog fandt tid til at leve et læsende, leende liv. Fra Provsten hører vi i bogen den bekendelse til nærhed, bæredygtighed, frihed og egenart, somhan igen og igen formulerede med indsats af al sin ængstede intelligens. Mette Olsen blev Ole Thomsens mentor; de var i nær kontakt, fra han var seks og indtil Mettes død tyve år senere.Ole Thomsen (f. 1946) er molbo, født og opvokset i landsbyen Tved, og så er han klassisk filolog, dvs. at han forsker i oldtidens græske ogromerske kultur og dens betydning for os. Ansat ved Aarhus Universitetfra 1971 til udgangen af 2008

Et festskrift i anledning af Søren Gosvig Olesens 60-års fødselsdag.Spørgsmålet om, hvad filosofi er, er selv et filosofisk spørgsmål. Denne bog indkredser dette spørgsmål gennem ni forskellige essays om alt fra forholdet mellem filosofi og videnskab og det særlige ved den filosofiske tænkning til filosofiens rolle i det digitale samfund.Festskriftet indeholder følgende bidrag: Pia Lauritzen (partner, Indblik Inc.) Et spørgsmål om at tænke, Kasper Lysemose (ekstern lektor, Syddansk Universitet) At tænke er og bliver noget andet end at vide, Per Jepsen (adjunkt, Aarhus Universitet) Strøgtanker om filosofi og visdom, Thomas Schwarz Wentzer (lektor, Aarhus Universitet) Gosvig und das Problem der Geschichte, Jørn Bjerre (lektor, Aarhus Universitet) Filosofi og sociologi, Dorthe Jørgensen (professor, Aarhus Universitet) Filosofi ved en skillevej, Sune Liisberg (ekstern lektor, Aarhus Universitet) Apparaturets replik, Esben Schjørring (journalist, cand.mag.) Gamle mestre i nye tider og Erik Skyum-Nielsen (lektor, Københavns Universitet) Ekstradigtspoetikken.

Et menneske er skabt af nogle særlige øjeblikke, nogle få, formative sekunders poetiske resonans. I romanen Europas floder præsenteres vi for ni personer i tilbageblik, der danner et billede af de mennesker, som vi møder fremme i det nu, hvor historien finder sted. De er alle på vej til den samme begravelse, men de kender ikke hinanden. De ruller gennem Danmark som små og store floder på vej mod et hav. Romanen er første del af en trilogi, som fortsættes med Djævlens protegé og slutter med Død mands manifest, og som samlet skildrer identitetens og kulturens tilstand i et Europa under forvandling.

Pragtudgave i et stateligt format med sølvtopsnit og læsebånd. Bogen er rigt illustreret med découpager af Dronning Margrethe II og med en grundig efterskrift af professor, dr.phil. Johnny Kondrup.Om découpagerne skriver Dronningen i bogens forord: »Ligesom H.C. Andersen er Karen Blixen en af Danmarks helt store forfattere, som jeg tidligt lærte at sætte pris på. Blixen er en meget dygtig fortæller, men også meget dygtig til at skabe billeder i læserens hoved. Det gælder ikke mindst novellen Ehrengard, der har fascineret mig gennem mange år, og som nu er omsat til både en spillefilm og til den aktuelle pragtbog, der begge – til min slet skjulte stolthed – bruger mine découpager som inspiration og illustration til fortællingens forskellige universer.«Ehrengard er en af de fortællinger, Karen Blixen efterlod ved sin død. Den forelå i et færdigt manuskript på engelsk og blev oversat til dansk af Blixens sekretær. Denne udgave af Ehrengard er trykt med den originale retskrivning. Fortællingen er, hvad forfatteren selv kaldte »en Spøg«, men den har et alvorligt perspektiv. Blixen følte sig provokeret af Søren Kierkegaards «Forførerens Dagbog» og besluttede at skrive et modsvar.I Enten-Eller hævder Johannes Forføreren, at han vil kunne besejre enhver kvinde, selv den, der vil hævne sit køn ved at lade ham smage ulykkelig kærlighed. Den udfordring tog Karen Blixen op i historien om den drevne forfører Johann Wolfgang Cazotte, der prøver at få den unge, landlige uskyldighed Ehrengard til at rødme af skam.Men Ehrengard har bogstavelig talt ikke skam i livet – hendes bevidsthed er ikke spaltet, så hun skammer sig ikke over noget, heller ikke forplantningens kendsgerninger. Desuden er hun stærk og handlekraftig, så Cazottes forføreriske planer lider skridt for skridt en ynkelig skæbne – og Ehrengard står tilbage som kvindekønnets hævner. I det store perspektiv er Ehrengard et opgør med den mandlige (og kristelige) optik, der vil adskille natur og ånd, krop og hoved.

Georg Trakl (1887-1914) er en af de vigtigste tysksprogede lyrikere. Eftertiden har især været fascineret af den uforvekselige Trakl-tone og det gådefulde indhold. Efter at have læst nogle af digtene skrev Ludwig Wittgenstein, at han 'ikke forstod dem, men at tonen gjorde ham lykkelig'. Dette er den mest omfangsrige oversættelse af Trakl til dansk. Samlet 115 digte og 93 breve oversat af Ejler Nyhavn fra den nyeste historisk-kritiske udgave. Efterskrift af Adam Paulsen. Tegning af Christian Lemmerz.Georg Trakls forfatterskabet består ikke af mere end to digtsamlinger og et antal posthumt udgivne digte, hvoraf størstedelen er skrevet mellem 1912 og hans død i 1914. Det var, hvad Trakl selv anså for gyldigt. Hvad der derudover findes af materiale, fordeler sig på et stort antal varianter til disse digte, nogle udgivne såvel som uudgivne tekster fra før 1912 – herunder en færdig digtsamling fra 1909, han selv betragtede som umoden, og som først blev udgivet i 1939 – samt et mindre antal fragmenter af forskellig karakter. Dertil kommer korrespondancen, hvoraf en del ikke er på meget mere end et par linjer og ingen overstiger nogle få håndskrevne sider. Hovedparten af Trakls digte kredser om ganske få motiver og gør brug af et begrænset repertoire. Det er det samme ensemble af farver og figurer, elementer og landskaber, mytologiske referencer og symboler, der gennemstrømmer hele værket.Hvad der især har fascineret eftertiden, er kombinationen af den uforvekslelige Trakl-tone og det gådefulde indhold. At de to aspekter af værket hænger uløseligt sammen, var man allerede opmærksom på i Trakls samtid. Ludwig Wittgenstein, stiftede bekendtskab med Trakls digte og skrev efterfølgende, at han ‘ikke forstod dem, men at tonen gjorde ham lykkelig’, også Rainer Maria Rilkes reaktion på "Sebastian i drømmen" peger i samme retning. Han har, hedder det i et brev, læst meget i Trakls sidste digtsamling og er først og fremmest "grebet, forbløffet, anende og rådvild". Rilke forestiller sig, at selv en, der har kendt ham godt, må føle det, som om han erfarer disse "udsyn og indblik" med ansigtet presset mod ruden, udelukket fra helt at forstå, fordi Trakls oplevelser "forløber som i spejlbilleder og fylder hele hans rum", der derfor ikke kan betrædes, "som rummet i et spejl". Det er ikke nogen dårlig beskrivelse af, hvordan Trakl kan virke på læseren. Man drages af digtenes tone, versenes sælsomme skønhed og melankoli, og man aner klangbunden, sammenhængen og dybden i dem.

En ukendt frihed er bogen til den frankofile og til de mange læsere, der holder af Jens Christian Grøndahls atmosfæreskabende sprog, af Jan Sivertsens kraftfulde farver og af smukt boghåndværk – alt sammen underspillet og bjergtagende på samme tid. En ukendt frihed er nok det tætteste, vi kommer en poetik fra Grøndahls hånd.I tre tekster udforsker Jens Christian Grøndahl den inspiration, han gennem årene har fundet i fransk litteratur, kunst, film og musik. Genrerne er forskellige og spænder fra essay over novelle til en blanding af fortælling og prosadigt. Undervejs reflekterer forfatteren over forholdet mellem blikket og verden, manden og kvinden, kunsten og håbet. Fra Claude Monets åkander over Marcel Proust og avantgardeinstruktøren Alain Resnais til Henri Matisses portræt af en pige ved havet og Olivier Messiaens hjerteskærende kvartet skrevet i en tysk krigsfangelejr.Bogen er illustreret med 21 akvareller af Jan Sivertsen, der i en menneskealder har boet og arbejdet i Paris, dybt præget af det franske maleris ånd og farve.

"Samtaler med Leuka" er en hyldest til mytens samtidighed. Den italienske forfatter Cesare Pavese betragtede mytologi og myter som en uomgængelig del af også det moderne menneskes forståelse og eksistens, og hans "Samtaler med Leuka" fra 1947 er en smuk og eksperimenterende gendigtning af gamle græske myter. Conni-Kay Jørgensen har oversat og skrevet bogens efterord, og Maja Lisa Engelhardt har illustreret bogens korte fortællinger med 27 monotypier.Om bogens tilblivelse forklarede Pavese: "Havde det været muligt, ville vi hjertens gerne have undværet al den mytologi. Men vi er overbeviste om, at myten er et sprog, et udtryksmiddel – det vil sige noget ikke vilkårligt, men derimod et reservoir af symboler, der ligesom alle andre sprog indebærer en særlig betydningssubstans, som intet andet ville kunne gengive. Når vi gentager et egennavn, en gebærde, et mytisk under, udtrykker vi på en halv linje, med få stavelser, en syntetisk og omfattende kendsgerning, en virkelighedskerne, som levendegør og nærer en hel organisme af lidenskab, af menneskelig væren, et helt begrebskompleks. Og så meget desto bedre, hvis vi helt fra barnsben, fra skoletiden, har været fortrolige med dette navn, denne gebærde. Foruroligelsen er sandere og skarpere, når den sætter et gammelkendt stof i bevægelse. Her nøjes vi med at benytte os af hellenske myter på grund af deres tilgivelige popularitet, deres umiddelbare og traditionelle antagelighed. Vi afskyr alt hvad der er uordentligt, forskelligartet, tilfældigt, og forsøger – også stofligt – at begrænse os, at skabe en ramme, at insistere på en afgrænset tilstand. Vi er overbeviste om, at en stor åbenbaring kun kan komme fra en stædig insisteren på én vanskelighed. Vi har intet tilfælles med de rejsende, eksperimentatorerne, eventyrerne. Vi ved, at den sikreste – og hurtigste – måde at forbløffes på er hele tiden at stirre uanfægtet på den samme genstand."Paveses ærinde er på ingen måde bagstræberisk, derimod er budskabet, at det moderne menneskes tilbagevenden til de mentale og geografiske oprindelser ikke er en søgen efter et tabt paradis, det er ikke en afvisning af moderne kultur og civilisation til fordel for en primitiv verden. Han afviser ikke kulturen og er udmærket klar over, at det er umuligt at generobre den én gang tabte uskyld. Men man kan i det mindste forsøge at se med jomfruelige øjne, fordomsfrit, og man kan søge tilbage til den primitive mentalitet, der tillader en at genleve oprindelige, autentiske erfaringer. Myten er et symbolreservoir, en skatkiste der fyldes i barndommen og giver resten af livets dets rigdom.I dag er "Samtaler med Leuka" – ved siden af "Månen og bavnerne" – Cesare Paveses bedst kendte og mest læste værk, og teksten er genstand for endog meget stor interesse og fortolkes på alle mulige måder; hermeneutisk, fænomenologisk, eksistentialistisk, rent filologisk eller i lyset af den ene eller den anden antropolog, psykolog eller filosof.Bogen er oversat til talrige sprog og foreligger her for første gang på dansk i Conni-Kay Jørgensens oversættelse.Cesare Pavese (1908-1950), forfatter, litteraturkritiker og oversætter. Han debuterede som lyriker, men udgav senere mange romaner. Som redaktør og konsulent ved forlaget Einaudi stod Pavese for introduktionen af ny amerikansk litteratur i Italien.I 2020 skabte Maja Lisa Engelhardt tre unikke monotypier til hver enkelt af Paveses gendigtninger i Samtaler med Leuka. Af de 81 er der udvalgt og i bogen gengivet en monotypi til hver af de 27 fortællinger.Maja Lisa Engelhardt (f. 1956), billedkunstner. Har illustreret en lang række bøger: bl.a. Bibelen, Saxo, Søren Kierkegaard, B.S. Ingemann, Pär Lagerkvist og Prins Henrik og har tillige udsmykket et stort antal kirker.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Har oversat bl.a. Galileo Galilei, Johannes Kepler og Giovan Francesco Straparola.

NY PRIS: 150 kroner (før pris 190,-)Den italienske forfatter Giovan Francesco Straparola er det litterære folkeeventyrs fader. Han nedskrev i 1500-tallet mundtligt cirkulerende eventyr og fortællinger i sine "Fornøjelige nætter", der ikke alene blev en gigantisk bestseller i samtiden, men også et springbræt for adskillige senere eventyrdigtere som for eksempel brødrene Grimm og H.C. Andersen. Conni-Kay Jørgensen har udvalgt og oversat 17 af Straparolas eventyr og historier samt skrevet bogens introduktion. Erik A. Frandsen har illustreret.Med Straparola får vi de første skriftlige varianter af flere af verdens i dag berømteste eventyr om eksempelvis den mere kloge, der narrer den mindre kloge, den onde stedmor, den heltemodige kat og det klodsede tossehoved, der får prinsessen til sidst. Det er imidlertid ikke alle fortællingerne, der er lige egnede til læsning for børn og barnlige sjæle.Straparola lægger ikke fingrene imellem, men vælger konsekvent en kras fremstilling. Grimm-brøderne kalder hans fortællinger 'ikke blot uanstændige, men også skamløst utugtige'. Også den katolske kirke betragter dem som anstødelige og tøver da heller ikke med at forbyde værket. Det mindsker imidlertid hverken dets udbredelse eller popularitet. Med de her foreliggende første danske udvalg på 17 eventyr og historier oversat direkte fra den italienske tekst kan også danske læsere have fornøjelse af værket.Til "Fornøjelige nætter" har Erik A. Frandsen tegnet 17 kæmpe tuschtegninger, der i originalen måler op til 160 cm i bredden og 200 cm i højden. I motivvalget er kunstneren bl.a. inspireret af J.Th Lundbye, Hans Baldung Grien, Peter Hansen, Boulanger, Caravaggio, W. Gutmann, F. Gebhard, H. Stierhof, A. Keine, E.J. Margold, Runge & Scotland, Manet, H. Fuseli, Cezanne, P.H., Corot, Delacroix, Willumsen.Erik A. Frandsen (f. 1957), selvlært kunstner. Bor og arbejder i Danmark og Italien. Medstifter af Værkstedet Værst. Repræsenteret på en række danske kunstmuseer. I 2016 modtog han Thorvaldsen Medaillen og i 1996 Eckersberg Medaillen.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Har oversat bl.a. Galileo Galilei, Johannes Kepler og Cesare Pavese.

Den første præsentation af det tidligste danske kunstfotografi,pictorialismen: en flertydig, stemningsfuld, intim symbolistiskbilledverden skabt i perioden 1890 til 1920.Bogen er resultat af flere års forskning i en overset periode afdansk fotografihistorie. Pictorialismen betegnes som fotografiets ’anden fødsel’ i kraft af fotografernes seriøse, kunstnerisk bevidstebeskæftigelse med mediet. Det var en generation af kunstnerisk ambitiøse fotografer med høje idealer og passion for fotografi. I etinternationalt miljø arrangerede de udstillinger i ind- og udland, og ide fotografiske amatørklubber skolede de sig selv og opsøgte den nyesteviden om mediets teknologi og æstetik."Pictorialisterne. En fotografisk kunst uden for akademierne"afdækker et overset kapitel i den danske fotografihistorie og fremlægger pictorialisternes seriøse og bevidste arbejde med fotografiet, derestanker om dets egenart og kunstneriske potentiale – med deres egne ord.I bogen gengives 45 repræsentative eksempler på pictorialisternesfotografier, og den afsluttes med et essay af grafiker og fotograf EliPonsaing om fotografi som grafik og kunst.Tove Thage (f. 1950), mag.art og cand.mag, fotografihistoriker ogforfatter til bøger og essays om dansk foto- og kunsthistorie baseret på kildestudier i danske samlinger og arkiver.