Bøger udgivet af Frydenlund Academic

En øget målretning af velfærdsstaten mod de svageste kan øge antallet af samspilsproblemer, fortæller 10 forskere i bogen her.Vi hører ofte landets politikere råbe op om, at vi skal have et opgør med velfærd til alle. Men når det kommer til konkrete tiltag bliver de tavse. Ifølge forskere fra Aalborg Universitet kan det skyldes, at vi aldrig har fået defineret, hvad den universelle velfærdsstat er og kan. Og at man ikke har tænkt igennem, hvad det betyder for samfundet, hvis vi målretter vores nuværende velfærdsstat.De diskuterer i bogen, hvad universalisme egentlig er, og hvad det er, den kan. En debat, der har manglet i Danmark både politisk og akademisk.Bogen analyserer fordele og ulemper ved en målrettet velfærdsstat. Den viser bl.a., at det kan føre til samspilspro­blemer: Marginalskatterne kan stige, hvis vi regulerer på indkomstskatten, og i ekstreme tilfælde kan det medføre, at folk mister penge ved at arbejde mere.En af de store fordele ved den universelle velfærdsstat er, at den faktisk forebygger problemer med, at det ikke kan betale sig at arbejde, og samtidig undgår man en stigmatisering af de svageste, fortæller forfatterne.Bogen giver en samlet dansk fremstilling af, hvad universalisme vil sige, hvordan en universel velfærdsstat fungerer, hvad befolkningen mener om universalisme, og hvilke forandringer den danske universelle velfærdsstat undergår i disse år. Den er et bidrag til at kvalificere den danske debat om velfærdsstaten og er skrevet i et sprog, der gør den tilgængelig for et bredt publikum.Bogens bidragydere er alle tilknyttet Aalborg Universitet: Christian Albrekt Larsen, Jørgen Goul Andersen, Troels Fage Hedegaard, Morten Frederiksen, Kristian Kongshøj, Per H. Jensen, Lars Torpe, Anette Borchorst, Karen N. Breidahl og Simon Laumann Jørgensen.

En bog om 1-6-årige børn og deres æstetiske erfaringer. Ifølge forfatteren er børns tilgang til og forståelse af verden æstetisk – og den er grundlæggende for al andet, de små lærer såsom sociale omgangsformer, sprogudvikling og isærdeleshed børnenes udvikling af et selv. I bogen viser Alice Kjær, hvordan pædagoger og andre kan indrette læringsmiljøet i daginstitutionen, så det øger børnenes indlæring og understøtter deres fordybelse og undren over verden.Begrebet æstetik bindes traditionelt til kunst og kunstneriske udtryksformer som sang, dans og tegning. Bogen betragter i stedet æstetisk praksis og æstetiske læringsprocesser som noget, der foregår overalt, når 1-6-årige børn i sansningen erfarer og bearbejder hverdagslige forhold. Det handler derfor om at indtænke et æstetiske læringsmiljø i dagtilbuddet, så børnene kan forstå og skabe mening i deres omverden. Bogen fortæller både om teorien bag æstetiske læringsprocesser med 1-6-årige børn og for, hvordan man i en pædagogisk praksis kan iagttage, støtte og tilrettelægge et æstetisk børnemiljø ved at udvide sanseerfaringernes muligheder. Teori og praksis er tæt forbundne bogen igennem, og den relaterer den æstetiske praksis til didaktik og dannelse i de seks reviderede læreplanstemaer i dagtilbud (2017) og ved hjælp af en lang række eksempler fra børns hverdagsliv.Bogen er en grundbog til pædagoguddannelsen og kan bruges på modulet Dagtilbudspædagogik, på fællesforløbet og i de studerendes praktikforløb som inspiration til æstetisk-sanselig praksis med børn. Den er også relevant for praktiserende pædagoger, hvor den kan give inspiration til det daglige arbejde med børn i børnehaver og vuggestuer, og selvfølgelig til efter- og videreuddannelse samt kurser og forløb om æstetik med småbørn. Alice Kjær er cand.pæd. i pædagogik, forfatter, pædagog, foredragsholder og ekstern censor på pædagoguddannelsen. Hun har tidligere udgivet bogen 'Projektarbejde i daginstitutionen – fra fascination til fordybelse' (2010) og skrevet en række fagartikler. Til daglig arbejder hun i børnehuset Tiziana i Aalborg.

Børns sprogtilegnelse er en forskningsbaseret grundbog i sproglig udvikling hos børn i alderen 0-6 år. Med grundlag i sprogvidenskab, psykologi og pædagogik giver bogen en samlet indføring i børns sprogtilegnelse og præsenterer børns sproglige udvikling som en integreret del af deres kognitive og sociale udvikling.Bogen giver en nuanceret forståelse af processer og faktorer i både typiske og atypiske udviklingsforløb og viser, hvordan indsigterne fra den nyeste danske og internationale forskning kan anvendes i den daglige pædagogiske praksis.Bogen behandler emnerne tilegnelse af sproglyde, ord og grammatik, sprog og begrebsdannelse, sprog i hjernen, pragmatik og social kommunikation, flersproget sprogtilegnelse, stammen, hørenedsættelse, udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, autisme, sprogtestning, sprogmiljø og sprogstimulering.Børns sprogtilegnelse kan anvendes som grundbog på pædagog­uddannelsen og de pædagogiske diplomuddannelser Logopædi (talepædagog), Børns sprog og Dansk som andetsprog og som indføring i sprogtilegnelsesforskningen for studerende på Audiologopædi, Lingvistik, Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, Audiologi, Pædagogik samt Psykologi.Bogen er desuden et nyttigt redskab for pædagoger og andre, der arbejder med børn i dagpleje, vuggestue, børnehave og børnehaveklasse.Forfattere og redaktører er børnesprogsforskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet med ekspertise i dansk sprogtilegnelse.

I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.

Er prekariseringen kommet for at blive? Det ser denne bog på.Prekarisering handler om usikre og midlertidige ansættelsesformer, hvor de arbejdendes rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold nedbrydes. I dag har prekariseringen bidt sig fast og ser ud til at brede sig til hele samfundet. Den gør fremtidsudsigterne ustabile og uforudsigelige for de berørte – og i sidste ende for os alle sammen.Prekarisering – og akademisk arbejde fremlægger den hidtil mest omfattende analyse herhjemme af prekariseringens årsager, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?Ud fra en lang række personlige historier undersøger bogen empirisk, hvordan prekarisering breder sig blandt akademikere, og hvordan man forsøger at leve med det vilkår. Den tegner et billede af usikkerhed og modgang, men også ukuelighed og vilje til forandring.Til slut rejser forfatterne en diskussion af, hvordan prekariseringen kan imødegås. Hvad kræver det af os som samfund og som mennesker at vende udviklingen?Alle fire forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

Et kritisk – men konstruktivt – blik på inklusion og på tværprofessionelt arbejde med inklusion og udsathed i forhold til børn og unge.Antologiens bidragydere analyserer og beskriver de forskellige forestillinger om inklusion og tværfaglighed i daginstitutioner og skole samt den praksis, der eksisterer, når emnet er inklusion, udstødelse af fællesskabet og samarbejde på tværs af fagligheder.Bogen beskæftiger sig både med de dilemmaer, muligheder og udfordringer, der kan opstå i forhold til de børn og unge, der befinder sig på grænsen af fællesskabet, og dem, der gør sig gældende for de professionelle, der skal samarbejde om inklusionsopgaven med afsæt i forskellige fagligheder.Den er redigeret af Bjørn Hamre (DPU) og Vibe Larsen (UCC), som også har bidraget til bogens kapitler. De øvrige bidragydere er Ditte Tofteng, Mette Bladt, Üzeyir Tireli og Tekla Canger (alle UCC), Anne Morin, Lotte Hedegaard-Sørensen, Janne Hedegaard Hansen, Morten Timmermann Korsgaard, Line Lerche Mørck og Helle Rabøl Hansen (alle DPU), Maja Røn Larsen, Crisstina Munck (begge RUC) og Julie Allan (Birmingham University).

En ledertale er ledelseskommunika­tion­ens Rolls-Royce: Den store model for ledere, der forstår, at det er virksomhedens vigtigste kommunikationskanal.En ledertale er nemlig det ultimative redskab til at inspirere, motivere og skabe klarhed om virksomhedens eller organisationens retning.Bogen sætter spotlyset på den gode ledertale – både som retorisk genre og som et konkret redskab for direktøren, bestyrelsesformanden og andre ledere og kommunikatører.Den illustrerer og diskuterer hvorfor og hvordan, ledertalen med fordel kan betragtes som et led i organisationens strategiske kommunikation.Forfatterne viser, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med ledertalen, hvad der kendetegner den gode tale og ikke mindst hvilken rolle, den kan spille for både leder og for organisationen.Bogens bidragsydere er Jonas Gabrielsen, Mette Møller, Ulrik Bülow, Lene Skole, Johan Roos, Kell Jarner Rasmussen, Nadja Pass, Nico Mouton og Jesper Klit.Bogen rummer både teoretiske og praktiske bidrag, og den er den første af sin slags i Danmark – skrevet af danske ledere, retorikere, kommunikationsrådgivere og forskere.

At være lærer i dag handler om relationer – med kollegaer, ledelse, pædagoger, forældre og elever. Der er mange niveauer, og relationerne har i dag meget stor betydning for den enkelte lærers oplevelse af at være rustet til at møde udfordringerne i undervisningsopgaven.For at disse relationer kan udfoldes og udvikles, kræver det, at alle lærere og ledere på skolen er bevidste om og arbejder med de rammer, det kan ske indenfor. Professionel kapital i folkeskolen sætter krop og sjæl på begrebet professionel kapital og beskriver, hvordan skolen kan:styrke beslutningstageres evne til at skabe sammenhæng mellem formelle beslutninger og daglig praksissikre, at fag- og opgavefordelingen understøtter skolens værdier og principperbestræbe sig på en åben og retfærdig proces, som den enkelte lærer kan se sig selv ifå et større fagligt udbytte af teammøderunderstøtte, at beslutninger bliver truffet og omsat til handlinger. Det handler om teamarbejdet og om, hvordan man hvert år kan få fordelt undervisningen, planlagt det pædagogiske arbejde og alle de andre arbejdsopgaver på en måde, der både fungerer og opleves rimelig af alle.Professionel kapital i folkeskolen henvender sig til skoleledere, lærere og pædagoger på efteruddannelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og andre aktører i den for området.Karen Albertsen, Eva Thoft og Hans Jørgen Limborg er ansat ved forskningsinstitutionen TeamArbejdsliv. Anita Mac og Agnete Meldgaard Hansen er forskere ved Roskilde Universitet.

Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, ja ligestilling er ligefrem medtaget i den danske kanon. Der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling.Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer? Hvordan forklares eksisterende uligheder mellem kønnene, og hvilke ligestillingspolitiske instrumenter kan accepteres – om nogen overhovedet – på vej mod reel ligestilling mellem kønnene?Bogen giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske.Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.

Det er et politisk ønske, at flere ældre skal blive på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen. Men hvordan kan det lade sig gøre?Seniorarbejdsliv præsenterer den nyeste, forskningsbaserede viden om faktorer på individ- og virksomhedsniveau, der påvirker mønstrene for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Bogen søger blandt andet at besvare følgende spørgsmål: Hvorledes er strømmene mellem beskæftigelse, tilbagetrækning, arbejdsløshed og genbeskæftigelse? Hvilke faktorer bidrager til at skubbe seniorer ud af arbejdsmarkedet før tid, og hvilke faktorer kan få seniorerne til at forblive erhvervsaktive? Hvilken betydning spiller efteruddannelse for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?Er seniorpolitikker noget entydigt godt, eller kan disse politikker rumme konfliktpotentialer?Anvendes alder som et kriterium ved afskedigelser? Hvilke fordomme har arbejdsgiverne over for ældre, og i hvilket omfang oplever seniorerne, at de diskrimineres?Forfatterne er tilknyttet forskningsinstitutioner som Teamarbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Aalborg Universitet. Forfatterne er: Karen Albertsen, Lars L. Andersen, Ulrik Gensby, Per H. Jensen, Annette Meng, Peter Nielsen, Flemming Pedersen, Jeevitha Yogachandrian Qvist, Emil Sundstrup og Wouter de Tavernier.

Social bæredygtighed som supplement – eller modsætning – til økonomi og vækst bliver vigtigere og vigtigere. Hvis vi ikke tager social bæredygtighed alvorligt, er der risiko for, at vi overser en social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering af vores liv og fremtid. Social bæredygtighed fremstår som et muligt svar på disse udfordringer og risici.I bogen her analyserer en række forskere begrebet social bæredygtighed tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi.Det giver stor spændvidde og bidrager til at illustrere social bæredygtigheds begrebslige mangfoldighed, såvel som dets relevans i forhold til en række forskellige praksisfelter. Kvalificeringen af begrebet sker således ved at relatere det til disse felter og praksisser.Bogens afsæt er et ønske om at udforske og bedre forstå idéen om social bæredygtighed og ikke mindst kritisk at diskutere begrebet og dets muligheder og begrænsninger.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

Køn og feminisme er igen blevet centrale temaer i samfundsdebatten, og der opstår kønspolitiske ak­tioner og organiseringer på mange platforme og med mange forskellige dagsordener. I denne bog præsenterer en række forskere tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed (CKMM) på Roskilde Universitet deres nyeste forskning.Forfatterne til Køn, magt og mangfoldighed udlægger en række perspektiver på forholdet mellem køn og klasse, på ældreomsorg, social dumping, homoseksualitet blandt nydanskere, ungt faderskab, offermentalitet og møder med feministiske tanker fra det globale syd – alt sammen resultater af samarbejde inden for det samme forskningsfelt.I sin helhed viser antologien, at kønsforskningen anno 2019 rummer en bred vifte af perspektiver på det samfund, vi lever i, og at det netop er dens berettigelse, at den kan rumme alle disse perspektiver. Også uden at miste sit fokus.Forfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman.

’Hvis man kan, så skal man!’ Sådan lyder argumentet ofte, når politikere argumenterer for at skrue ned for ydelsesstørrelsen eller op for de krav, der stilles til udsatte borgere.Gruppen af udsatte, der vurderes godt at kunne, ekspanderer løbende. Udsatte borgere ses nemlig ikke længere som skæbner, der er ramt af vanskeligheder, men med et optimistisk blik som mennesker, der rummer ressourcer og potentialer, som kan bruges på arbejdsmarkedet.Systemet har, så at sige, taget ja-hatten på. Et nyt og langt mere positivt sprog har over de seneste årtier gradvist indtaget socialpolitikken og fortrængt tidligere tiders sprog. Færre end tidligere får tilkendt førtidspension, og i dag beskrives selv de mest udsatte mennesker i kontanthjælpssystemet som ’aktivitetsparate’.Konsekvensen er, at flere og flere udsatte betragtes som uværdigt trængende: Som mennesker, der godt kan, men alligevel ikke gør, og som det derfor er legitimt at møde med kontante midler. Dernæst retter det politiske system krav imod udsatte borgere – krav, som de oplever, at de er ude af stand til at honorere.Bogen dokumenterer denne udvikling og viser, hvordan skiftet frem imod et mere og mere positivt syn på den udsatte borger gradvist har vundet frem over de seneste årtier. Den udpeger nogle af de konsekvenser, udviklingen har haft.Mathias Herup Nielsen (født 1984) er kandidat i forvaltning fra Roskilde Universitet og ph.d. i Statskundskab fra Aalborg Universitet. Han arbejder som forsker og underviser i samfundsvidenskab på Aalborg Universitet.

Små børns hverdagsliv fortæller, hvordan dagplejere og vuggestuepædagoger kan styrke børnenes fællesskaber, understøtte deres medindflydelse, fremme deres læring og forbedre samarbejdet med forældrene. Alt sam­men afstemt i forhold til de konkrete betingelser, den pædagogiske praksis udfolder sig under i dag.Børns samvær med hinanden og voksenkontakt har betydning for det enkelte barns udvik­ling. Men kontakten mellem barn og voksen skal ikke nødvendigvis opgøres i minutter og sekunder. Det har langt større betydning, hvordan de voksne lykkes med at afkode og støtte de initiativer, som børnene kommer med – initiativer, der ofte retter sig ind i de sociale samspil med de øvrige børn og voksne.En pædagog fortæller i bogen: »[...] at give sig tid til at sidde på bænken og snakke om flyvemaskiner med Bertram, selvom han siger de samme sætninger igen og igen, indtil vi ligesom kommer videre. [...] At finde alle de dér små ting, som er betydningsfulde for det enkelte barn, tænker jeg, er det, der gør, at de føler sig værdsat til at komme trygt videre«.Med ud­gangs­punkt i den nyeste forskning samt interviews og observationer fra vuggestue og dag­pleje vi­ser de tre forfattere, hvordan betingelserne i pædagogisk praksis udgøres af både det enkelte barn, den samlede gruppe af børn, forældrene, personalet og dagtilbuddets rammer samt ikke mindst de mere overordnede samfundsmæssige betingelser i form af politiske forventninger og krav.Bogen er skrevet til ledere, pædagoger, medhjælpere, dagplejemødre og pædagogstuderende samt til beslutningstagerne på området, der ønsker at forstå de processer, der danner grundlag for småbørns udvikling og læring.Anja Hvidtfeldt Stanek er ph.d. og lektor ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet. Maja Røn Larsen er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Solmai Sofia Mikladal er cand.mag. Hun har været ekstern lektor i psykologi ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Uligheden i sundhed er stigende i Danmark trods et mangeårigt politisk fokus på at bekæmpe den. Bogen bidrager med viden om de komplekse processer, hvori ulighed i sundhed opstår og reproduceres.Bogens kapitler handler bl.a. om:Mænd og sundhedKlasse, sundhed og subjektOvervægtMental sundhed, klasse og livshistorieAktiv aldringKræftPårørendeFælles for bidragene er, at de anskuer ulighed i sundhed som et spørgsmål om social retfærdighed, menneskeværd og demokrati. Bogens fokus er på folkesundheden samt sundhed og sundhedsfremme som en sociokulturel praksis. Forfatterne bygger på den epidemiologiske forskning, men går skridtet videre og ser på baggrunden for uligheden på både et samfundsmæssigt, institutionelt og mikroniveau.Dermed sættes ulighedsproblematikken ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, og forfatterne giver deres bud på, hvordan vi kan forstå ulighed i sundhed som del af et socialt liv, der finder sted både i hverdagslivet og i de institutionnelle rammer.Bidragyderne er Sine Lehn-Christiansen, Anne Liveng, Be­ti­na Dybbroe, Mari Holen, Nicole Thualagant, Iben Charlotte Aamann, Birgitta Nordenhof, Camilla Bernild, Kevin Mogensen og Lisa Harryson.

Giver sociale interventioner mening? Og for hvem? Der interveneres på livet løs rundt om i Danmark. Staten laver interventioner over for borger­ne i både deres privat- og arbejdsliv, og borgerne intervenerer over for staten, når de laver politiske aktioner som demonstrationer og happenings. Men giver det mening?I Meningsfuldt? ser en række forskere med kritiske briller på sociale interventioner, som de udfolder sig i dagens Danmark. I otte kapitler går forskerne i dybden med forskellige typer af sociale interventioner. Det handler bl.a. om:Interventioner ifm. krisestyring og kriseløsning.Når staten og politikerne intervenerer: ved at genindføre kontanthjælpsloftet og lignende sanktioner; ved at satse på den enkeltes aktivitetsparathed og at alle skal i beskæftigelse; ved økonomisk effektivisering i form af New Public ManagementDe aktivistiske traditioner, når borgerne intervenerer over for staten og den førte politik.Bogen viser, at top-downstyring og instrumentalisering af indsatser kan øge risikoen for, at interventioner opleves meningsløse. Det handler i høj grad om, hvem der definerer de kriterier, der skal gøre interventionen meningsfuld, og disse kan veksle meget alt efter, hvem man spørger.Selvom f.eks. staten begrunder sine interventioner mod borgerne som et udtryk for, at demokratiet og de demokratiske organer virker efter bedste hensigt, er resultatet ofte, at borgerne føler, at deres (friheds)rettigheder indskrænkes. I værste fald ender interventionen med en oplevelse af meningsløshed hos flere parter.Bogen er skrevet af Jo Krøjer, Peter Hagedorn-Rasmussen, Søren Salling Weber, Martin Bachdal Willaa, Jonas Theis Petersen, Anita Mac, Peter Busch-Jensen, Liv Graversen og Silas Harrebye. Alle forfatterne har tilknytning til forskningsmiljøet ’Social Intervention’ på Roskilde Universitet.

Professionelle blikke på den anden er tænkt som en ’irritationsbog’, der på baggrund af både historiske og nutidige tekster udfordrer den faglige forståelse gennem brug af narrative forskningstilgange. Forfattergruppen har fokus på, hvordan nye tolkninger af gamle temaer sætter sig igennem i den nutidige praksis, og på, hvordan kulturelle, sociale og politiske forhold påvirker den professionelle opgave og de fortællinger, der produceres. Anliggendet er ikke mindst at inddrage de direkte berørtes fortællinger for med dem at få en udvidet forståelse for kompleksiteten.Både de professionelles og de direkte berørtes narra­tiver skaber en virkelighed, der befinder sig i et spændingsfelt mellem den viden og de krav til ageren, der udvikles socialt, fagligt og politisk. Opsummerende illustrerer bogen, ved hjælp af narrative tilgange, stærke kræfter i sproget og i kulturen, som trækker linjer fra det historiske op i nutiden.Hvilke handlinger legitimeres på et givet tidspunkt fagligt, professionelt og politisk? Hvilke ’krav’ rettes til det barn, den unge og voksne, der opleves som anderledes? Kan de berørtes egne fortællinger være med at skabe et nyt og mere individualiseret blik på ’den anden’? Og kan vi med det skabe rum for nye handlemuligheder?

Denne bog plæderer for at give plads til barnet, borgeren, brugeren og patienten i behandling og pædagogik og inden for sundhed og det sociale område. Et menneske er nemlig meget mere end sin funktionsnedsættelse, sin diagnose eller sine mangler.Professionelle blikke på den anden er et opgør med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’. Som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv.De 12 forfattere udfordrer de uniforme og stan­dar­diserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. De ser bl.a. på:Kan de berørtes egen fortælling være med til at skabe et nyt blik på ’den anden’?Kan denne fortælling give en øget forståelse for os selv og ’den anden’?Kan vi dermed skabe nye handlemuligheder?Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag, på et menneske og på en pro­blemstilling.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, især i den offentlige sektor. Dermed nedbryder den også de vante faggrænser. Uanset om man er ergo- eller fysio­terapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske (eller stu­derende inden for disse retninger), kan man i bogen finde nye perspektiver på sit pro­fessionelle arbejde med ’den anden’.Bidragyderne er: Bolette Frydendahl Larsen, Bjørn Hamre, Stine Grønbæk Jensen, Jesper Vaczy Kragh, Birgit Kirkebæk, John Bertelsen, Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils, Chalotte Glintborg, Lærke Krogh, Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.

Vi mennesker skaber musik allevegne og i alle livsfaser. Musik markerer vores identitet, smag og tilhørsforhold. Musik er en stor del af vores tilværelse, og musik kan være et givende terapeutisk redskab. Musik, krop og følelser fortæller, hvordan musikterapi kan bidrage til at tage hånd om samfundsopgaver inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering.Musikterapi bygger på musikkens evne til at skabe mellemmenneskelige møder og meningsfulde øjeblikke. Gennem en neuroaffektiv vinkel viser forfatterne, hvordan musik og musikterapi kan gøre en forskel for mennesker. Og hvordan musikterapi giver veje til at imødekomme det menneskelige behov for udviklende fællesskab, kontakt og samklang.Kapitlerne spænder vidt: fra børn og unge med udfordringer som autisme og hjerneskade til voksne med kroniske smerter, alvorlige psykiske lidelser eller demens. Forfatterne viser, hvordan musikterapi kan styrke den enkeltes empowerment, sociale kompetencer og livskvalitet. Den neuroaffektive teori følges op af uddybende og illustrative cases. Bogen giver ny viden og inspiration til fagpersoner som musikterapeuter, psykologer, pædagoger og psykoterapeuter og pårørende samt alle, der interesserer sig for musik og terapi. Bidragyderne er: Bolette Daniels Beck, Charlotte Lindvang, Colwyn Trevarthen, Susan Hart, Erik Christensen, Ulla Holck, Helle Mumm, Karen Marie Thoby, Stine Lindahl Jacobsen, Ulla Johanna Setterberg, Annette Møller Larsen, Karina Struve, Hanne Mette Ochsner Ridder, Ilan Sanfi, Sanne Storm, Niels Hannibal, Julie Exner og Lars Ole Bonde.

Under de fleste moderne byer og forstæder findes et underjordisk net af rør og ledninger, der forsyner byerne med el, vand og kloakering – som usynlige og samtidig uomgængelige forudsætninger for borgernes hverdagsliv. Det er noget, vi alle tager for givet, og som vi først for alvor bemærker manglen på, når systemerne ikke virker. Sådan har det imidlertid ikke altid været.I denne bog om den københavnske hovedstadsmetropols forsyningshistorie forsøger forfatterne at belyse udviklingen i og kaste nyt lys over borgernes og kommunernes forsyningsmæssige ønsker og behov i by-, egns- og regionsplanlægningen fra 1850 til 2020.Bogens kapitler fokuserer på forskellige områder og forskellige kommuner. De viser, hvordan kommunernes forskellige forudsætninger har påvirket alt fra anlæg og organisationer til lokal håndtering af affald, varme, elektricitet, kloaker, vand m.v.Urbane kredsløb – nedslag i hovedstadsmetropolens forsyningshistorie 1850-2020 er den tredje antologi i rækken af bøger om hovedstadsmetropolens historie – udgivet af foreningen Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver (HOKA). Den henvender sig til alle med interesse i hovedstadsregionens historie, planlæggere samt forskere og studerende inden for by-, planlægnings- og velfærdshistorie.

De kreative industrier repræsenterer forbrugermønstre og produktionsprocesser, som i høj grad skader den verden, vi bebor. I takt med at antallet af og størrelsen på centrale samfundsmæssige udfordringer stiger, således gør de politiske og uddannelsesmæssige retningslinjer, der forlanger gennemgribende forandringer. Inden længe rammer nye lovgivninger de kreative industrier og deres modus operandi i forhold til, hvordan de driver forretning. Sustainability in Creative Industries forklarer og beviser indsatsen og udfordringerne ved at bringe bæredygtighed ind i undervisning og forskning i de kreative industrier; mode, møbler, medier, film og animation. Hvert kapitel har 'fortællinger fra felten' fra undervisere og forskere fra VIA University College, Design & Business Design and the Research and Development Centre for Creative Industries and Professions. Til sammen giver kapitlerne et samlet billede af perspektiver, der danner bogens rygrad. Håbet med bogen er, at den kan bruges som et inspirationsværktøj af dem, der arbejder med og er interesserede i udfordringerne og mulighederne ved bæredygtighed i de kreative industrier og andre uddannelsesinstitutioner, der relaterer til området.Bogen er på engelsk.

Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser?Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.

Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hoved­stadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen.

Globale aktører som Verdensbanken og OECD, der i årtier har talt for neoliberaliseringer, taler nu imod dem. Vi står over for et værdiskifte i den måde, vi ønsker at opbygge vores samfund på, siger samfunds- og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen i bogen her.I bogen argumenterer han for, at der er brug for tænke samfundet helt anderledes – lad os få fokus på 'vi' og fællesskabet frem for 'jeg' og individet.Han mener bl.a., at vi skal bygge videre på de gode erfaringer fra corona-pandemien, hvor fællesskabet blev sat i centrum. ’Vi’ blev sat i stedet for ’jeg’. Det viste, at det er muligt at styre samfundet med fokus på den kollektive visdom, kreativitet og faglighed frem for økonomiske incitamenter, kontrol og konkurrence.KOLLEKTIV RATIONALITET påviser, hvordan vi nu endelig kan se sprækker i de neoliberale regimer. Så det er nu, der kan handles anderledes. I stedet for politiske debatter om topskattelettelser, bør vi omstrukturere samfundet fra New Public Management og neoliberaliseringer til et samfund, der sætter mennesker, relationer, fællesskaber og offentlige goder i centrum.KOLLEKTIV RATIONALITET indeholder en kritisk og konstruktiv præsentation af væsentlige teorier og styringsforestillinger inden for økonomi, arbejdsmarked, politik og forvaltning og præsenterer alternative måder at styre og regulere på. En sådan oversigt er ikke set før på dansk.Henning Jørgensen er fhv. professor i politologi med særlig henblik på offentlig forvaltning, AAU, fhv. direktør for det europæiske forskningsinstitut ETUI i Bruxelles og fhv. direktør for CARMA, AAU, nu Forskningsansvarlig – UCN. Han har en omfattende samfundsvidenskabelig produktion bag sig, er en hyppig brugt ekspert og foredragsholder og endvidere kunsthistoriker og kunstskribent.

MULIGHEDERNES DIDAKTIK er skrevet til undervisere, der har en interesse i at tage elever/studerende med på en opdagelsesrejse i muligheder. Muligheder for noget. Med nogen. Mod noget. En rejse, hvor man som underviser kan pege på forestillede destinationer, fylde elevens/den studerendes rygsæk med værktøjer og metoder, men også må give slip og lade dem selv tage springet for at forfølge deres muligheder.Bogen adresserer udfordringer og potentialer, der er indlejret i arbejdet med muligheder i læringskontekst. Emnet udfoldes både gennem teori og med praksiseksempler. Med baggrund i forskellige uddannelser og professioner giver bogens forfattere bud på mulighedernes didaktik i relation til:Dannelse og dannelsesidealerLæringsprocesser og -indholdUnderviserrollerMULIGHEDERNES DIDAKTIK handler om læringsrum uden fastlagte grænser, og den faciliterer meningsskabelse i uforudsigelige læringsprocesser, hvor kontrol og autonomi må være til forhandling.Tag med på rejsen! Tag springet! Og læs bogen!

Unges deltagelse er i stigende grad sat på dagsordenen i kommunalpolitik, i det pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale arbejde og i udviklingen af samfundet mere generelt. Indenfor forskningen har en mangfoldighed af studier de senere år givet anledning til ny viden om unges deltagelse og nye perspektiver på deres adgang til indflydelse.Denne antologi samler ti danske og internationale bidrag, der belyser unges deltagelsesmuligheder og forsøger at besvare nogle af de presserende spørgsmål, vi som samfund står med: Har unge fået bedre betingelser for at få indflydelse på deres eget liv og på de kontekster, de indgår i? Kan de deltage på måder, som imødekommer deres engagements- og udtryksformer? Og hvordan bidrager unges deltagelse til at bevare, men også forny de europæiske demokratier?De 10 bidrag analyserer fra forskellige vinkler og i vidt forskellige kontekster, hvordan vi kan forstå unges deltagelse og stiller samtidig skarpt på de betingelser og samfundsmæssige diskurser, der omgiver unge i samtidens Europa.Bogen synliggør hvilke udfordringer og barrierer, unge støder på, når de engagerer sig, men viser også, hvordan særlige tilgange og metoder kan skabe nye deltagelsesmuligheder og tilbyde alternative modeller til forandring og indflydelse.

De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv – eksempelvis ved at undgå, at problemer i børns liv udvikler sig alvorligt. Samtidig er der aktuelt både politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi som samfund bedst kan hjælpe børn i vanskeligheder.På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem en periode på et år, og den stiller spørgsmål som: Hvad er egentligt et godt børneliv, og hvordan kan vi forstå sociale problemer i børns liv?Børnene har det til fælles, at sundhedsplejersker eller socialråd­givere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne er der af børnenes kommuner iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie.Bogen undersøger, hvilke situationer der opleves som problematiske i småbørns hverdagsliv, hvordan der interveneres, og om indsatserne virker. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv.Pernille Juhl er cand.pæd.pæd.psyk., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Hun forsker i børnefællesskaber og -perspektiver, familie­liv, social intervention i hverdagslivet, sociale konflikter m.m.

Det moderne arbejdsliv er i konstant forandring, og derfor handler en stor del af arbejdslivsforskningen også om denne forandrings dynamikker. I denne antologi er vægten lagt på, hvad disse forandringer betyder for arbejdende mennesker: Hvordan påvirkes arbejdslivets indhold, former og kvalitet? Hvordan skabes, ledes og modvirkes disse forandringer? Bogens temaer handler om forandring af arbejdet set i et historisk perspektiv og arbejdet i forhold til spørgsmål om mening, faglighed, teknologi og krop samt kompetenceudvikling og læring. Samtidig præsenterer den et udblik til aktuelle udviklinger i arbejdslivet baseret på ny forskning.Forfatterne diskuterer temaer som udbredelsen af koncepter i arbejdet, de vanskelige overgange fra uddannelse til arbejdsliv, tendenserne til subjektivering af arbejdet og nye belastningsformer og til en øget prekarisering af arbejdet. Der præsenteres også et konkret reformforsøg om fleksibilisering af arbejdet i form af en 4-dages arbejdsuge og endelig berøres mere generelt spørgsmålet om demokrati og arbejde i dag.Arbejdslivet i kritisk perspektiv – problemstillinger og tendenser henvender sig bredt til mennesker med faglig, professionel eller blot almen interesse for udviklingen i arbejdslivet, men især til forskere, undervisere og studerende ved højere læreanstalter, universiteter, professionshøjskoler m.v.Alle forfatterne er tilknyttet Forskningsgruppen Arbejdsliv ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

Klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening og ikke mindst de afledte sociale og sundhedsmæssige konsekvenser heraf sætter fokus på vigtigheden af at arbejde med en bære­dygtig udvikling. På tværs af danske pædagogiske institu­tio­ner og uddannelser arbejdes der i stigende grad på at gøre bære­dygtighed til et centralt omdrejningspunkt.Bæredygtighedens pædagogik kvalificerer dette arbejde. På baggrund af eksisterende national og international forsk­ning i koblingerne mellem uddannelse, pædagogik og bære­­dygtig­hed fremhæver forfatterne med et kritisk og engageret blik de pædagogiske dilemmaer og muligheder, som bære­dygtighedsudfordringerne stiller til uddannelserne og den pæ­dago­gisk praksis.Bogens fire hoveddele handler om:Bæredygtighed som udfordring i uddannelse og politikBæredygtighed og uddannelse som tema i forskning og erkendelseCentrale begreber og tematikker i uddannelse og pædagogik for bæredygtighedPædagogik og uddannelse for bæredygtighed i praksisBogen henvender sig til undervisere og studerende på videre­gående uddannelser inden for det pædagogiske område. Det er dog også en ambition med bogen, at den skal kunne bruges mere bredt af praktikere, som arbejder med pædagogik og bæredygtighed, og indgå i efter- og videreuddannelsesforløb for en lang række professioner samt på højskoleniveau.