Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Shortlistet til Riverton-prisen for årets bedste krimi ”Ambitiøs og vellykket krimi” – Dagbladet Aker Brygge i Oslo en sen fredag aften. Der er tomt om mæglerbordet i Optima Finans. På et kontor lyser skærmen foran Håvard Gabrielsen, en talknuser som arbejder med fusioner, opkøb og børsnoteringer. Han venter utålmodigt på en afgørende email. Søndag morgen bliver han fundet af rengøringspersonalet, dræbt, henrettet. Efterforsker i økonomisk kriminalitet Milo Cavalli står over for sit første drab, da penge og mord krydser hinanden i Håvard Gabrielsen-sagen. For Milo er sagen endda personlig – Håvard var nemlig ikke kun et offer, han var også Milos gamle studiekammerat.Milos jagt på sandheden blandt pengestærke mænd og lyssky transaktioner bliver skæbnesvanger, for mægtige kræfter ønsker ikke sagen opklaret … til livsfare for Milo og hans familie.Er den organiserede kriminalitet nået ind i hjertet af det norske aktiemarked? Eller handler sagen om, at Håvard var kommet for tæt på en af Norges største våbenproducenter, før han blev dræbt?Blød som metal er første krimi i Asle Skredderbergets anmelderroste Oslo-trilogi.***** Hvis du kun skal læse én krimi … skal du vælge Blød som metal. Sandefjords BladJo Nesbø kan godt begynde at se sig over skulderen. Østlandets blad
Karen Blixen blev født på første klasse – men alligevel brød hun alle grænser for, hvad der var forventet af en pige som hende. Her fortælles historien om Tannes barndomsår – om tabet af faren, og om hvordan hans drømme og tro på sin datter inspirerede hende til at blive den eventyrer og fortællerske, som hele verden kender i dag.TANNE – en lille fortællerske er fortalt og illustreret af Pauline Drasbæk. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning og Line Jensens TOVE – en lille digter.
Når man mindst venter et mirakel, kommer det.Ved bjerget Kujira-yama ligger en stor have med blomstrende træer, i midten står en gammeldags telefonboks med en afkoblet telefon. Hertil valfarter folk fra hele Japan for at fortælle vinden om livets sorger. Og det er en sand historie …En voldsom orkan rejser sig i bjergområdet, og en ung kvinde, Yui, løber til den vidunderlige have for at beskytte den og dens symbolske telefonboks – med livet som indsats. Yui selv er et mærket menneske, hun mistede en hel landsby, sin mor og sin lille datter til tsunamien den 11. marts 2011. Efter det er hun aldrig blevet sig selv igen, men haven har været et holdepunkt for Yui. Det er her, hun i tiden efter tsunamien er søgt hen for at være tæt på sine døde. Haven vil hun ikke også miste.Men orkanens ødelæggende vind vækker noget i hende, og da hun betror sig fuldt ud til den store naturkraft, forløses de dødes stemmer. Og Yuis tilværelse kan atter begynde – og med livet også kærligheden.International bestseller af Laura Imai, japansk-italiensk forfatter. Eksistentiel roman om at acceptere livets vilkår. Romanens bagtæppe er tsunamien i Japan i 2011.Hvordan sætter et helt folk ord på tabet af tusindvis af menneskeliv, og hvordan kommer den enkelte overlevende tilbage til tilværelsen?
Som en virkelighedens version af romanfiguren Lisbeth Salander tager Nanna kampen op imod et socialt system, som hun mener er gennemsyret af grådighed, vilkårlighed og inkompetence."Vi mødes på Amager. På en parkeringsplads, der er under ombygning. Jeg har en seddel i lommen. Kan ikke huske, om det er en 50’er eller 200 kroneseddel, men det er alt, jeg har. Den giver jeg hende, da vi mødes. Jeg har forberedt mig og taget smertestillende piller. Aftalen er, at så længe jeg er i stand til at rejse mig op, skal hun blive ved med at slå eller sparke mig. Den unge kvinde lægger ikke fingrene imellem. Jeg får virkelig bank for mine penge."Gennembankningen på parkeringspladsen er sidste stop i Nanna Hansens desperate forsøg på at råbe systemet op. Hun har været i det, siden hun som barn blev anbragt i en plejefamilie, der i stedet for kærlighed og støtte udsætter hende for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigter kommunen sin tilsynspligt og overbebyrdede sagsbehandlere vender det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel.Da Nanna omsider bryder sammen og fortæller om overgrebene i plejefamilien, mødes hun af mistro og ligegyldighed fra de pædagoger, der er sat til at tage sig af hende. De siger hun har en livlig fantasi. At hun forsøger at gøre sig interessant. At hun må lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygter at møde den mand, der voldtog hende – igen og igen.Først da hendes søster tager bladet fra munden går politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun flyttes til en ny institution, der umiddelbart virker lovende, men som snart viser sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.Jeg er Nanna er Nannas fortælling om en opvækst i et institutionssystem, hvor hun oplever svigt på svigt fra personale, der hverken lytter til eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, det er sat i verden for at hjælpe. Og som ender med at spytte hende ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed.
Technological requirements are spilling over into the healthcare sector changing the physician's role and relationship to the patient. However it is possible to re-establish the good old small-town doctors on new terms.In this book, we make the case that we need to use technological advancements in the right way. Investigation, diagnosis and treatment can be handled by all the groundbreaking technologies from the digital age. while maintaining the doctor's human experience and professional intuition. Patients must be able to monitor themself to a greater extent and take co-responsibility with the help of doctors, that is, doctors who can not only be consulted at medical centers, but also digitally. In other words, we must free up the doctor's time to what is important, namely: patients, research and treatment - especially in the case of virus outbreaks and chaos creating pandemics.Michael Hejmadi Pedersen (b. 1977).Father of three girls. Trained specialist in family medicine. His clinic is located in Ferritslev, Fyn, Denmark. Member of the practitioners doctors' (PLO) board of representatives and a number of regional and national committees discussing implementation of technology in health care. Co-founder of People’s Robots that introduce new technology in general practice. External lecturer at The Maersk Mc-Kinney Moller Institute, University of Southern Denmark.Andreas Pihl (b. 1988).Doctor with broad clinical experience, primarily in family medicine, currently working in a general practitioner clinic in Copenhagen, Denmark. Medical affairs lead at Roche Diagnostics Denmark. Researcher in digital health and vice president for Center for Digital Health Research, University of Southern Denmark. Lecturer, non-fiction author and eager debater as well as co-founder of a large and renowned Facebook-group (Spørg en læge om coronavirus) of volunteering doctors giving advice and information to citizens on covid-pandemic.
Alle kommer af noget på godt og ondt. Maj var som lillesøster ekspert i at gå under radaren i familien. Hun gjorde sjældent noget væsen af sig. Sådan er hun stadig, men hun var og er også sådan en underlig én, der ikke falder naturligt ind i sine omgivelser.Da hun kaldes hjem for at tage afsked med sin døende far, dukker stærke minder op fra en jysk og forknyt opvækst i fiskerfamilien i Esbjerg. Farens forestående død sætter gang i de tektoniske plader under familien, og en hakkeorden mellem de fire søskende og et gammelt, fatalt svigt skubber langsomt dem alle ud til kanten.Fugl og fisk er en fortælling om at flygte fra virkeligheden, men også om at forsone sig med, hvem man er - som del af en familie. Linda Skaaret, født 1974, mag.art i Litteraturvidenskab, har arbejdet i en årrække som gymnasielærer i Norge. Hun er opvokset i Esbjerg blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen.
Faldesyge er en norsk krimi fra et kraftfuldt vestland med stærke kvinder og et moderne østland med magtfulde mænd.Det er en strålende klar junidag i den vestnorske by, Voss. Åbningsceremonien til den årlige Ekstremsportsuge er i fuld gang, og humøret erhøjt. Men begejstringen får en brat ende, da noget rødt, hvidt og sort nærmer sig i frit fald fra oven. Og så ligger hun der – en kvindelig faldskærmsudspringer i norsk nationaldragt med sit blonde hår bredt ud over grønsværen. Falskærmen foldede sig aldrig ud.Den døde kvinde er en af fire veninder, der skulle springe Ekstremsportsugen ind sammen. Men er det en ren ulykke? Er der manipuleret med Veslemøys faldskærm?Kort efter bliver ulykken til en drabssag, som river op i det lille samfund, hvor alle kender alle. Agnes dækker sagen, hvor fortidens hemmeligheder og løgne viser sig stærke nok til at skære faldskærmsliner over og lade en kvinde styrtdykke mod døden fra 12.000 fod og rive andre med sig i faldet.Randi Fuglehaug, født 21. august 1980 i Voss, er en kendt norsk journalist.
Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København.Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud.Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grønlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevetoffer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen.GRØNLÆNDEREN er fjerde bind i Marianne Monteaus krimiserie om politiassistent Lucy Kiehl. En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.
Når man lever et liv på internettet, som jeg gør, kan andre få det indtryk, at alt er mere perfekt, end det i virkeligheden er. Men jeg har dårlige dage ligesom alle andre, og jeg kan føle mig usikker ligesom alle andre. Det er min mission at vise dig, at man slet ikke behøver at være så perfekt – og det siger jeg nu, så du ikke føler dig alene. – Julia Sofia Dette er Julia Sofias opgør med den perfekte verden, som så mange unge kvinder føler, at de skal passe ind i. Den kendte youtuber deler sine mest sårbare øjeblikke og sine hudløst ærlige tanker om sig selv, sit liv og sin krop, for at andre piger ikke skal føle, at de er forkerte. Hun fortæller om at være bange for at blotte sine strækmærker på stranden, om at sammenligne sig selv med andre, om hvordan man bruger sociale medier uden at få det dårligt med sig selv, om at turde dele sine tanker med andre og om at forsøge at stræbe efter det perfekte – men ende med at elske det uperfekte i sig selv og andre. Her er Julia Sofias kærlige og ærlige historie om at være UPERFEKT PERFEKT. JULIA SOFIA er 22 år og har samlet mere end 500.000 følgere på sine sociale medier.
Henrik Lund er en hovedkraft bag Naturli’ – du ved, plantefarsen i køledisken, havremælken ved siden af Arla og saltkaramelisen, der er cremet lige fra frys. I Earth Business fortæller Henrik, hvordan virksomheden med ham ved rattet, er drejet ind på fremtidens grønne hovedvej, og hvordan han evigt kæmper for noget, der er langt større end blot at mætte munde på bæredygtig vis. Det handler om miljø, klimabevidsthed og ansvar for den fælles klode. Hos Naturli’ går business og visioner op i en højere enhed på grund af benhårdt arbejde, evig nysgerrighed og lysten til, at alt nyt skal ske.
At skrive er forbundet med ikke at skrive i en evig vekselvirkning mellem tro og tvivl, evner og magtesløshed. Det ved en forfatter. Men pludselig former den sig, den formfuldendte, insisterende, levende roman eller fortælling. Per Petterson, Sofi Oksanen, Kjell Westö, Naja Marie Aidt, Helle Helle, Jón Kalman Stefánsson, Lina Wolff og Auður Ava Ólafsdóttir byder indenfor i deres respektive skriverum: i de fysiske og de psykologiske – der hvor godt og ondt mødes. Jeppe Bangsgaard interviewer stilfærdigt og akkompagneres af Asger Mortensens suggestive fotoværker.
En skilsmisseroman, der bringer tårerne og latteren frem fra forfatteren bag danske bestsellerbiografier.Gry er blevet skilt. Sammen med sine to børn skal hun starte et nyt liv i et dødsbo med gulnet savsmuldstapet og en mærkelig lugt.Man kan lære meget af sine kriser. Det gør Gry også. Hun lærer, at man kan sluge en gigantisk klump i halsen, så længe børnene ser på. Hun lærer også, at alderen ikke har lært hende meget. Hun er i hvert fald ikke blevet bedre til det med kærligheden. Eller til at styre en brandert. Hun lærer, at en tavs telefon er værre end et rigtigt afslag. Og at man kan være så flink, at man ender med at blive et røvhul.Dog lærer hun nok aldrig, hvad hun skal svare, når den syvårige datter siger: ”Mor, inden du går. Vil du så ikke blive lidt længere?”Karin Heurlin er journalist og står bag flere bestsellerbiografier, bl.a. om Ole Henriksen. Inden du går er hendes første roman.
Den første bog om de seneste års helt store trend. Lær at bruge havet året rundt, og hør hvilke fordele det har for både helbred og humør. Solen skinner bag de gråhvide skyer en vintermorgen i Danmark. Ude i det blåsorte hav har tågen lagt sig som et bredt hvidt tæppe. Der er frost i luften, og det bider i kinderne. En gruppe mænd og kvinder går ned af en badebro og smider badekåberne. De er nøgne nu. For enden af broen vender de sig uden tøven og går beslutsomt trin for trin ned ad stigen. `Plup´ lyder det. De svømmer rundt for en kort tid og går op på badebroen igen. De smiler og griner højlydt sammen – wauw en energi! Vinterbadning er sundt for både krop og sjæl. Pd.D. og forsker Susanna Søberg guider dig ned af stigen, ud i vandet med helt konkrete råd til at blive vinterbader – også selvom du synes, det er koldt. Derudover fortæller hun, hvilke fordele vinterbadning har for kredsløb, fedtdepoter, forbrænding, energi og velvære. For i en travl og teknificeret hverdag er det lykken at være i kontakt med naturen året rundt.
Anja Bay er kvinden bag konceptet Smertefri fødsel, der benyttes af tusindvis af fødende kvinder landet over. Anja har udgivet bestselleren Smertefri fødsel – Anja Bay metoden (2013). Nu udvider hun konceptet med Smertefri amning, der også udbydes som kurser.Smertefri amning handler om at forberede dig på at amme, så du ved, hvad du skal gøre, når babyen kommer. Forvent at det tager seks uger for få et godt tag på amningen, måske lidt kortere tid. Det er præcis de første seks uger, vi går ombord i, skridt for skridt, så du bliver godt klædt på til livet efter fødslen. Amning må ikke være smertefuldt, den kan være helt smertefri, når den er godt etableret.Betragter man amningen i sig selv, er der viden og gode teknikker til at komme smerten til livs. Den psykologiske omvæltning, vi oplever indefra ved at blive mor, forholder det sig anderledes med. Den kan ikke læres, før barnet kommer, men skal mærkes og gennemleves, før man kan forstå den.Amning og den psykologiske overgang til at blive mor er tæt forbundne. Det ene påvirker det andet, og ofte kan vi ikke skille det ad. Derfor er bogen både en konkret guide til at lære at give dit barn bryst, men også en indsigt i moderskabets mange sider, og hvordan det fysiske og det psykologiske hænger sammen.
Satans yngel er anden krimi i serien om politiassistent Lucy Kiehl og en barsk fortælling om skyld og skam, om fortielser og løgne, og om det altødelæggende i at vokse op i skyggen af fortidens ondskab. Politiassistent Lucy Kiehl fra Aarhus tager turen til København for at assistere sine tidligere kolleger med tre forsvindingssager, som hurtigt viser sig langt alvorligere end først antaget. Inden længe konstaterer man med Lucys hjælp, at de tre hospitalsansatte næppe er forsvundet af egen fri vilje, men snarere bortført og muligvis myrdet. Politiet sætter nu alle kræfter ind på en opklaring, men da der begynder at dukke afpresningsbreve op, indser Lucy og hendes kolleger, at de arbejder på lånt tid, hvis de skal have den mindste chance for at redde de bortførte. Hvis det da ikke allerede er for sent … Bind 3 i serien om Lucy Kiehl udkommer til februar 2020 på Grønningen 1.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.