Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Hovedland

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en bog om astro-astronomi
    af Rud Kjems
    248,95 kr.

    Sten og stjerner er den første, større danske fremstilling om arkæoastronomi, som er én af arkæologiens mest fascinerende discipliner. Arkæoastronomien beskæftiger sig, som navnet antyder, med tidligere tiders forestillinger og praksis vedrørende himlen – især i forhistorisk tid. Den baserer sig bl.a. på den antagelse, at mange af forhistoriens anlæg, såsom stenrækker og storstensgrave, blev orienteret mod himmellegemers særlige op- og nedgange – f.eks. Solens op- og nedgange ved solhverv. Opmærksomheden er også rettet mod særlige oldtidsgenstande og den billedverden, der er overleveret os i form af helleristninger og indridsede billeder på redskaber m.m. Sten og stjerner indledes med en beskrivelse af arkæoastronomiens historie, principper og arbejdsmetoder. I resten af bogen præsenteres en perlerække af oldtidsanlæg og andre vigtige fund – først og fremmest europæiske, også en række danske, med afstikkere til Ægypten og USA. Læseren vil bl.a. møde Stonehenge i Sydengland, den irske jættestue Newgrange, Himmelskiven fra Nebra i Tyskland, Solvognen fra Danmark og de imponerende storstensanlæg, Anta’erne, på Den Iberiske Halvø. Bogen rummer over 100 illustrationer, heraf mange gundplaner megalitanlæg med mulige astronomiske sigtelinjer indtegnet.

  • - om tiden og sjælens udefinerbare grænser
    af Kristine Gade Hansen
    216,95 kr.

    Kristine Gade Hansen er kunstner og behandler og evnerne som behandler har hun åbenlyst fra kvinder i familien, som hun ind imellem føler sig nærmest som et medium for. HEMMELIGHEDERNES HEMMELIGHEDEr overvejende en selvbiografisk, men også en kulturhistorisk, fortælling. Hun skildrer sin egen rejse gennem livet – til nu – som kvinde, elsker, behandler, mor og kunstner. Et eksempel er, da hun tager sine billeder med på en salgstourné til New York, for at finde en interesseret kunsthandler – og møder en sommerfugl.Samtidig med at forfatteren er dybt original så er hun samtidig traditionalist, hun fortæller bl.a. om, hvorledes hun åndeligt set står på ryggen af slægtens kvinder. ”Min farmor lærte mig at strikke, hente napoleonskager hos bageren, snyde i kortspil, og i det skjulte også healingens kunst.”Kristine Gade Hansen bevæger sig ind og ud af det ubeskrivelige, tid og sjæl, Djursland og Pyrenæerne, lader sig inspirere af katharerne, rejser til Rom, filosoferer over livet, og over hvordan man fastholder troen på det gode.En række af hendes værker bidrager til bogens billedside.

  • - en ilter korrespondance om Kristi begrædelse og kunstens væsen
    af Leo Tandrup & Arne Haugen Sørensen
    207,95 kr.

    Kunsthistorikeren og kunstneren har kendt hinanden i en lang årrække, og den frugtbare uenighed mellem dem fandt sit første markante udtryk i Samtaler fra en bjergtop, der udkom i 2006. I 2004 fik Leo Tandrup som medlem af kunstudvalget ved Frelserkirken i Horsens ideen til en altertavle. Han kontaktede Arne. Om han ville male Kristi begrædelse! Det ville Arne gerne, og det blev starten på to års korrespondance og mindst 16 udkast til værket, der i dag kan ses på Kunstmuseet i Videbæk – Arne Haugen Sørensen Museum.Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, men den viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår, i kunsten og i vores eget liv. Arne Haugen Sørensen er i dag, ifølge Leo Tandrup, den betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over det mindste. Værket hænger i dag på Arne Haugen Sørensen museet i Videbæk. Bogen er pragtfuldt illustreret med eksempler fra kunsthistorien og med Haugen Sørensens egne værker.

  • - dokumentarisk roman
    af Elisabeth Lyneborg
    198,95 kr.

    Karen Jeppe er i dag verdensberømt – uden for Danmark – for sit arbejde for at redde armenierne under det tyrkiske folkedrab på dem. 1902 begav Karen Jeppe, lærerdatter fra Gylling, selv uddannet lærer, sig til Ufa, en stor armenisk by i det osmanniske rige, hvor hun arbejdede med forældreløse børn og enker. I 1908 blev sultanen styrtet og ungtyrkerne kom til magten. Det forventede man sig meget af, ikke mindst blandt armenierne, der mente at undertrykkelsen ville ophøre, nu hvor et sekulært styre tog over. Det modsatte skete. Efter at katastroferne var indtrådt, rejste Karen Jeppe til Folkeforbundet, der havde opgivet at støtte armenierne yderligere. Karen Jeppe holdt der den korteste tale i Folkeforbundets historie. ” Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk.” sagde hun. Folkeforbundet valgte derefter fortsat at støtte Karen Jeppes arbejde, nu i Aleppo, hvor Karen Jeppe College i disse dage er under genåbning.Elisabeth Lyneborgs roman er dokumentarisk, men skrevet med digterisk frihed, således har hun skildret Karen Jeppes kærlighedsforhold til en armenisk mand. Det kan ikke dokumenteres. Dele af bogen har været offentliggjort i romanen Krigsdøtre, der udkom i 2005.Mogens Højmark, leder af Gylling lokalhistoriske arkiv og af Karen Jeppe samlingen har skrevet forord.

  • af James Lee Burke
    298,95 kr.

    En western, men ikke en krimi, der skildrer udviklingen i USA fra omkring år 1900 frem til begyndelsen af 1920’erne. Samtidig er det en nærmest mytisk fremstilling af forholdet mellem far og søn. Texas-ranger Hackberry Holland, og hans søn Ishmael er adskilt af krig og omstændigheder. Som kaptajn i den amerikanske hær har Ishmael deltaget i nogle af første verdenskrig grusomste slag. Og vender hjem såret og invalideret. Men bogen indledes i årene omkring århundredskiftet, i det revolutionære Mexico. Den meget farverige roman bevæger sig fra Mexico til San Antonio's bordeller og saloner og er en fortælling om kærlighed og tab, forræderi, hævn og gengældelse. Vi følger den ganske usamtidige Hackberry Holland på hans rejse gennem et mere og mere moderne, korrumperet USA, hvor racisme og klassekamp, monopolisme og en ”ond” våbenindustri gennemsyrer samfundet, i hans bestræbelser på at blive genforenet med sin fremmede søn, Ishmael, oktober. Men undervejs møder vi tre ekstraordinære kvinder: Ruby Dansen, dansk indvandrerkvinde, Ishmaels mor, Beatrice DeMolay, bordelværtinde og Maggie Bassett, en tidligere prostitueret.

  • - En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen
    af Paul Smith
    197,95 kr.

    En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsenRomanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Smiths roman Kampen om Staunings stol.I ca. 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og føler en række tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politikken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke. Udenrigsminister Scavenius havde store indflydelse på bladet. Renthe-Fink er besættelsesmagtens kultiverede repræsentant, og udenrigsminister Scavenius der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler og Stalin og Churchill kommer til orde i romanen, og en gennemgående person er desuden trafikminister Gunnar Larsen, som var F.L. Smiths mand i regeringen. Blandt kulturlivets fremtræden personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk.I tiden op til august 1943 fandt der gradvist en klimaskifte sted. Visionerne om et nyt Europa var efter Stalingrad ikke længere så attraktive. Med kildeliste og litteraturangivelser.

  • - kunstner og eventyrer
    af Steffen Lange
    237,95 kr.

    Med en håndværkeruddannelse som ballast blev Kai Gøtzsche (1886-1963) uddannet på Kunstakademiet i København under Joakim Skovgaard 1906-11. I årene før 1. Verdenskrig rejste Gøtzsche i Italien, Tyskland og Svejts og efter at have fægtet sig frem og tilbage på kunstscenen rejste han til USA. Gøtzsches kunst har rod i traditionen, men i modsætning til ”traditionelle” akademikunstnere har han gennemlevet det moderne – bl.a. som bestilt dekorationsmaler i USA, hvor han dekorerede udviklingens hujende monumenter, bl.a. biografteatre, supermarkeder, kulisser til Hollywood m.m. Et lille års tid levede han og vennen Knud Merrild sammen med den verdensberømte forfatter D.H. Lawrence i New Mexico. I årene 1926-1932 udstillede han de malerier, som fritiden gav ham mulighed for at lave, på udstillinger i New York, Boston og Chicago. I 1931 som eneste danske deltager, i ”fint” selskab med bl.a. Raoul Dufy, Matisse, Chagall fra Sovjetunionen og fra Tyskland Otto Dix, Emil Nolde – og Kandinsky! (eksileret) Der er mange inspirationer i Gøtzsches kunst: jugendstil og Arts and Crafts, f.eks. Men først og sidst står indtrykket af en maler, der kæmpede (og kæmpede) for at fastholde og forny traditionen. Efter USA kom han hjem til Nordsjælland og var en overgang hønseavler, inden dekorative opgaver, bl.a. for Østerskompagniet i Struer gav ham et økonomisk fundament. Han og hans kone, Esther, rejste de senere år meget i Spanien, men var ellers bosat i Hareskov. Han ligger begravet på Hareskov kirkegård.

  • - roman
    af Iben Danielsen
    150,95 kr.

    At litteraturen lever viser sig ved, at den er i stand til at sætte problemer under debat. Det gør Iben Danielsen. Efter Bea er en smuk roman om, hvad der sker med de to tilbageværende – far og datter – da kvinden i deres liv, da Bea bliver slået ihjel ved en banal cykelpåkørsel i København.I forordet skriver Iben Danielsen bl.a. ”faktum er, at hvis det ikke havde været for en christianiacykel med en længde på 2,38 meter og et tungt gearskifte, en vidunderlig blød rævepelshue, et par nedslidte bremseklodser på en Opel Zaphira og et typisk november vejrlig med fedtede veje, ja, så var det måske slet ikke sket.”Døden …. er ikke til at bære, og trangen til at fortrænge er stærk. Efter Bea handler især om, hvad der sker med de efterladte.Iben Danielsen skildrer med kærlig realisme og stor indfølelse, hvorledes de sammen søger at overvinde skæbnen og lægger sig og os det meget svære budskab på sinde, at der er et liv, også Efter Bea.

  • - Historier og gøglerbilleder fra en postfaktuel verden
    af Paul Smith
    158,95 kr.

    Efter at de svenske myndigheder grundigt havde forkludret opklaringen af mordet på Olof Palme i 1986, godt hjulpet af Lisbeth Palme, så etablerede man mange år efter et samarbejde med profileksperten James Clarke.I slutningen af 1990’erne udsendtes mordkommissionens hvidbog, hvori alle spor og mistænkte blev gennemgået. Denne hvidbog læste Paul Smith – og opklarede mordgåden.Christer Andersson var morderen! Samme opfattelse havde såvel James Clarke som den svenske profilekspert fra Mordkommissionen Ulf Åsgård.Faktuelle kendsgerninger har imidlertid ikke interesseret pressen, mener Paul Smith. For pressen er sandheden sådan set ligegyldig. Det handler om info-tainment eller med et mere moderne ord om fake-news i et samfund, der er blevet mere og mere post-faktuelt.Det er temaet for Paul Smiths fjerde bog om Palme-mordet.Pressens rolle i det post-faktuelle samfund er blevet at producere historier og gøglebilleder fra en postfaktuel verden.Bogen er let illustreret.

  • - etik, tradition og fortællinger
    af Brita Lønstrup
    224,95 kr.

    Brita Lønstrup, som har et betydeligt pædagogisk forfatterskab bag sig, blev for mange år siden bedt om at skrive en bog, der kunne give de uprøvede demokratier i Baltikum en fornemmelse af, hvad demokrati er, og hvorledes det danske demokrati i grunden hænger eller hang sammen på de indre linjer. Det blev til tre bøger, som blev oversat til estisk, lettisk og litauisk – og russisk.De handlede om traditionsformidling! Det gør hendes nye bog OPDRAGELSE også. Men billedet er et andet, formålet med OPDRAGELSE er at bidrage til at genrejse et forfaldssamfund, hvor forfaldet i vid udstrækning skyldes en kulturel dekonstruktion – Det er både 60’ernes kulturrevolution og de nyliberalistiske samfunds ensidige satsen på nytte, i betydningen penge og kapital, der har sat sig som metastaser overalt i samfundet. I bogen søger Brita Lønstrup at vise noget om tiden tilbage i 1950’erne. Hvor tradition og etik blev formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens filmcentral, folke- og skolebiblioteker og gennem opdragelsen derhjemme. Bogen præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener – antikke og moderne. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter, der bl.a. rummer en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Brita Lønstrup ridser gennem fortællingerne så at sige det danske demokratis ståsteder op på ny. Det er opbyggelige historier, der alle handler om menneskelige grundvilkår. På den måde søger Brita Lønstrup med synlige tråde at vise, hvorledes et demokratisk samfund som det - unikke – danske hænger sammen, og hvad der sker hvis trådene kappes. Bogen er tænkt som inspiration og en håndsrækning alle steder i samfundet, blandt andet i skolen, hvor rådvildheden synes at herske. Bogens efterskrift er skrevet af filosoffen Lars Aagaard.

  • - Carafas øje
    af Luther Blissett
    106,95 kr.

    Q er en historisk roman om religiøs fundamentalisme, pengegriskhed og kættersk eventyrlyst, og romanen danner et storslået netværk i tid og rum: Forsvundne stemmer, opstande og tumulter, forrædderi og galskab og overalt glemte skikkelser i en realistisk ramme. Sammen med den navnløse hovedperson træder læseren ind i en hæsblæsende spionfortælling, i selskab med Thomas Müntzer (det tyske bondeoprørs anfører), Martin Luther, Anton Fugger, Carafa, kardinalen og grundlæggeren af den romerske inkvisition (senere pave). Den navnløse er altid på de tabendes parti, og han er konstant på flugt. Hvad han ikke ved er, at alle hans skridt nøje følges af kardinal Carafas udsending, Q.

  • - reflektioner og replikker
    af Ole Juul
    182,95 kr.

    Der er færre medlemmer af folkekirken i dag, og den udvikling synes at fortsætte: De der deltager i søndagens gudstjeneste repræsenterer også kun en mindre del af sognets beboere. At kirken, at huset ud fra en sådan analyse skulle være uomgængeligt, må derfor af skeptikere siges at være noget af en påstand. Alligevel rummer påstanden en dyb sandhed, det er et faktum at kirke og kristendom stadig spiller en afgørende rolle, når man definerer sig selv som værende dansk.”Det uomgængelige hus”, markerer det synspunkt, at du som individ og som del af et folk ikke kan være det hus foruden.Kultur, litteratur, etik og samvær. Det er ikke til at komme udenom kirken og dens betydning for fællesskabet. Dertil kommer, at vi fortsat har en administrativ inddeling af landet i sogne, hvis tilknytning til kirke og kristendom er indiskutabel.De senere år, hvor presset på det danske samfund er vokset eksplosivt, er det blevet tydeligere for mange, at vi lever i en kristen kultur. Det kan man være imod, ikke desto mindre er kirken og kristendommen en del af den luft og den kultur, vi indånder. Det er denne uomgængelighed, der er bogens grundtema.

  • - roman
    af Ludmilla Ulitskaya
    237,95 kr.

    Ljudmila Ulitskaja er nok Ruslands kendteste nulevende forfatter, og hendes værker er oversat til alverdens sprog, også dansk. Doktor Kukótskij og undfangelsens gåde betragtes som hendes hovedværk. Romanen kan ses som en parallel til Doktor Zivago, blot mere indgående og nuanceret.Romanen tager sin begyndelse i de tumultariske 1930’ere. Den strækker sig over op-og nedgangstider for Sovjetstaten og Kukótskij-familien efter den Store Fædrelandskrig, og slutter i 1980’erne, kort tid inden Sovjetunionens kollaps. Hovedpersonerne er Pavel Kukótskij og hans datter Tanja. Pavel trodser den udfordring det unægteligt er at være søn af en oberst på den ”forkerte” side under borgerkrigen, og formår at blive både læge og endda anerkendt gynækolog i den unge Sovjetstat. Det skaber dog helt nye problemer for ham, at han kort efter anden verdenskrig advokerer for den frie abort – et synspunkt der er ildeset både på grund af det russiske folks underliggende ortodokse kulturbaggrund og af staten, der har brug for at genbefolke et åreladet, krigshærget land. Og ikke nok med det, det skaber konflikter i hans ægteskab – konflikter der bliver historiens omdrejningspunkt.Tanja går i faderens fodspor, men at overvære følelseskolde og kyniske dyreforsøg får hende til at vende karrieren ryggen, og hun lever i stedet sit liv som ”kosmopolit” og jazzet boheme. Undervejs får hun et barn med en af Goldbergtvillingerne - uvist hvilken. Barnebarnet bliver et tiltrængt livsmål for den pensionerede Pavel.

  • af Flemming & Jørgen Bau
    138,95 kr.

    Bogen er en fantastisk og naturhistorisk fortælling. Et muntert eventyr om to sommerfuglelarver, der kravler af sted for at finde ud af, hvor de kommer hen. Samtidig er det mere overordnet en informativ fortælling om vore smådyr, deres liv og væremåde og de planter, der er en del af deres miljøer. Illustrationerne af Fleming Bau etablerer et modsætningsfyldt spil mellem de naturalistiske gengivelser af dyr og planter og de spøgefuldt opfattede dyr. De mange detaljer holdt i klare farver appellerer til børn, der vil elske at gå på opdagelse i billederne. Der er i historien om larverne Snøvl og Fiddifup arbejdet med lune og underfundighed - en leg med sproget, som børn vil opfatte og værdsætte. Larvernes vandring fra det gamle træ ud i verden bringer dem også naturligvis også i kontakt med uhyggelige og næsten surrealistiske miljøer, f.eks. en smid-væk eller losseplads. Snøvl og Fiddifup er afprøvet og beregnet som oplæsningsbog for børn fra 4 år og opefter, også i daginstitutioner og i skolernes yngste klasser, Flemming Bau er en højt anerkendt bogillustrator og formidler af oldtid og historie, var i over 25 år ansvarlig for Moesgaard museets udstillingsillustrationsmateriale. Han har i ind- og udland været ansvarlig for udstillingsdesign og har optrådt som billedkunstner i forbindelse med vævede værker til danske kirker og skoler. Jørgen Bau har været leder af Den kgl. Afstøbningssamling for Statens Museum for kunst.

  • - steder og fortællinger
    af Doris Ottesen
    248,95 kr.

    Doris Ottesen er livsoplyser! Og hjemlængsel er en trefløjet udgivelse bestående af livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger, hvilket svarer til Doris Ottesens interessefelter. Hjemlængsel er en trefløjet bog med livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger. De litterære essays handler om bl.a. Kerstin Ekman, Grundtvig, H.C. Andersen, Tage Skou-Hansen Herbjørg Wassmo m.fl. Gennem sin fortællepraksis sætter Doris Ottesen ord på en nutidig følelse. Hun kalder den ’hjemlængsel’. Hvilket lidt forkortet kan beskrives som en længsel efter det sted, hvor livet giver mening. Der er en stor hjemlængsel i de moderne samfund! Det kan let skyldes, at den folkeligt-kristne tradition er trængt. Af forestillinger om oplysning og individualisme, og af hjemløshed og fremmedgørelse, som er modernitetens triste følgesvende. Efter at have været præst i en årrække har Ottesen de sidste ca. 25 år virket som folkeoplyser med det formål at formidle eksistentielle, kristne og nationale problemer. ”Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har haft hjemlængsel. Men jeg tror også, at hjemlængselen hos mange nutidsmennesker er blevet ikke blot større, men også et større problem for dem, end den har været for tidligere generationer...

  • - Debat om EU
    af Morten Messerschmidt & Jannich Kofoed
    183,95 kr.

    Den sunde fornuft har det svært med EU.Der er en dyb folkelig mistillid overfor unionen, der samtidig præges af institutionel ustabilitet. Euro’en har været en katastrofe, og mistroen præger nu forholdet mellem de nord- og sydeuropæiske lande. Alligevel fremturer EU med mere af det samme: centralisme og ensretning af økonomien. Man forlanger råderet over stadig større pengemængder og tror, at det vil øge begejstringen for EU, hvis man opkræver billioner og dernæst skænker dem til de taknemlige EU-borgere, der med hatten i hånden søger om at få nogle af deres egne penge igen til klatrestativer, rensningsanlæg, el-cykler, motorveje, yogakurser, cykelskure, hip-hop-festivaler, golfbaner, lufthavne og tusindvis af projekter – hvoraf mange på den mest vulgære måde skal opdrage borgerne til EU-politisk korrekthed. Denne bog er blevet til i den politiske kamp imod Bruxelles’ magtfuldkommenhed.Bogens læsere kender alle Morten Messerschmidt, færre kender hans medarbejder Jannich Kofoed, men uanset hvordan læserne forholder sig til Morten Messerschmidt – politisk – så er det svært at komme udenom konklusionen, at Messerschmidt og Kofoed synes at repræsentere den sunde fornuft i forhold til EU i disse år. Bogen er muntert illustreret af Claus Riis samt af en EU-tegner der har illustreret, hvorledes hr. og fru MEPs travl hverdag hænger sammen. Tilsyneladende fra afdelingen for EU's børnepropaganda!

  • - Dansk Ungdoms fællesråd
    af Mette Lindgren Helde
    188,95 kr.

    I kølvandet på Muhammed-krisen skabte Dansk Ungdoms Fællesråd projektet Dialogambassadørerne, hvor unge fra Jordan, Egypten og Danmark, siden 2009, har brugt kræfter på at blive bedre til at skabe dialog. Projektets formål: at fremme forståelsen mellem unge i Danmark og Mellemøsten. Det er resultaterne fra 72 ”dialogambassadørers” arbejde der foreligger i bogen. Som udgives i samarbejde med Center for konfliktløsning og Dansk Ungdoms Fællesråd. Stereotyper og fordomme, ligestilling og samfundssystemer, religion, kønsforskelle og hverdagsliv er nogle af de tunge emner, som har været på dagsordenen. Målet for hver eneste workshop har været at deltagerne skulle sætte sig ud over de sædvanlige måder at diskutere og debattere på. I stedet blev dialogens muligheder afprøvet. Eller anderledes formuleret: bogen Dialoghåndbogen sætter læseren i stand til – i stedet for at fokusere på debattens indhold – at være opmærksom på formen, som præger dialogen eller manglen på dialog. Bogen vil kunne bruges overalt i det danske samfund: i skoler, foreninger, af socialrådgivere, virksomhedsledere, indenfor politiet etc. Dialoghåndbogen lader sig med fordel anvende sammen med Else Hammerich og Kirsten Frydensbergs, Konflikt og kontakt.

  • - stress af med åndedrætsøvelser og meditation
    af Bo Heimann & Louise Fjendbo Jørgensen
    168,95 kr.

    Stress af med åndedrætsteknikker og meditation.Vores livsform er i det postindustrielle samfund blevet så hæsblæsende, at stress er blevet en folkesygdom. I Nærvær i nu´et fokuserer forfatterne på, hvordan det er muligt at afvæbne stressen, så den ikke tager overhånd og bliver en sygdom. Hovedtesen er, at stress forårsages af tanker, som løber af med os. Yogaen kan give os nogle værktøjer til af skabe balance i krop og sind og dermed få kontrol over tankerne. Det drejer sig først og fremmest om øvelser i åndedrætsteknik og meditation. Sæt den medfølgende cd i cd-afspilleren, og du bliver professionelt guidet igennem øvelser, som giver dig mulighed for at stresse fuldkommen af.Bo Heimann, journalist, coach og forfatter, er selvstændig konsulent for er­hvervslivet og arbejder med bl.a. coaching, personligt lederskab, konfliktløsning, meditation og kommunikation. Har haft gentagne inspirations- og læringsrejser til Indien. Louise Fjendbo Jørgensen, cand.mag., PR og diplomuddannet yogalærer fra Aase Kristensens Kreativ Yoga, er underviser i eget firma i yoga, meditation og stresshåndtering. Under rejser i Indien har hun videreuddannet sig indenfor yoga og meditation.

  • - fortællinger fra udkanten
    af Claus Engstrøm
    168,95 kr.

    27 underfundige fortællinger fra en lille landsby.I udkanten af Danmark lever stadigvæk resterne af en gammel fortælletradition i de små samfund. Selvfølgelig har x-faktorerne og andre udslag af en komisk urban-kultur for længst fået foden indenfor, alligevel er der tegn på overlevelse. Folk dør eller flytter, men fortællingerne lever videre blandt de, der bliver tilbage.Claus Engstrøm valgte den lille by Vrist vest for Lemvig som eksempel på et samfund, som er ved at gå til grunde som landsby. Kun få flyttede til, bl.a. forfatteren, og det er længe siden at fraflytningen fra landsbyen har reduceret den til sommerferieby. Men her fortælles historierne stadig, når folk kommer sammen over en sild og en snaps, og der bliver grinet. Og det er netop meningen med det hele: Den forsonende latter eller i det mindste det forsonende smil.Claus Engstrøm hørte næsten alle fortællingerne, og skrev ned. Kun et par stykker af fortællingerne er selvopfundne. Han fortæller ikke det hele, sådan gør man nemlig ikke ude vestpå. Den der lytter, fortæller med. Og sådan oplever læseren det også. Læseren bliver med-forfatter.Bogen byder på små muntre og humoristiske fortællinger om, hvordan postbuddet klippede damer på sin rute i gamle dage, om hvordan man holder fester i Vestjylland, om ham der snuppede rutebilen, mens chaufføren var ude efter post og kørte en tur i Klosterhede Plantage med passagererne. Han nåede at udgive digtsamlinger, ungdomsbøger og undervisningsbøger til gymnasiet.Fortællingerne i Tre engle og en tung krabat har fået titel efter et maleri af Bente Møller Jensen fra Vrist. Det er det der vises på bogens omslag.

  • - roman
    af Gert Nygårdshaug
    78,95 kr.

    Norsk bestseller.Vi er i den sydamerikanske amazonas regnskov. Romanens hovedperson er Mino Aquiles Portoguesa. I bogens begyndelse, er han en dreng på omkring seks år som lever med sin familie i en lille fattig landsby. Hans familie klarer sig økonomisk gennem livet ved at sælge sjældne og smukke sommerfugle, som Miro og hans far har været ude og fange i regnskoven, og som de derefter præparerer til salg. Det lille lokalsamfund, de bor i, forstyrres af de store olieselskaber der ønsker at udnytte regnskoven. Så en dag indtræffer katastrofen. Militæret, der er i lommen på olieinteressenterne, kommer en dag og udsletter landsbyen, alle beboerne bliver myrdet, undtagen Mino der flygter ind i junglen, hvor han bliver fundet af magikeren Isidoro, der tager ham med på sin færd. I et par år lever Mino sammen med Isidoro; de rejser fra by til by og optræder med deres populære show. Mino bliver ældre og som studerende finder han forbundsfæller, og sammen danner de Mariposa-bevægelsen (opkaldt efter en sommerfugl, dog en fiktiv art opfundet af forfatteren), som har til formål at rette verdens opmærksomhed mod de grusomheder, internationale selskaber begår mod miljøet, og de begynder systematisk at myrde lederne for de selskaber, der begår forbrydelser mod miljø og mennesker i den fattige del af verden.Med romanen kombinerer Gert Nygårdshaug mesterligt sine fortællerevner og fantasi med et spændingsdrama taget ud af en globaliseret latinamerikansk virkelighed. Bogen behandler temaer som miljøhensyn og imperialisme, og ikke mindst, hvordan man vælger at prioritere sine værdier. Til trods for at Mengele Zoobeskriver verden set fra en terrorists synsvinkel er det svært for læseren ikke at fatte sympati med Mino og hans mission. Bogen er ved at blive filmatiseret.Gert Nygårdshaug, født 1946, bor i Lier, Norge. Debuterede som 20-årig med en digtsamling, siden har han udgivet omkring 25 bøger i mange forskellige genrer; lyrik, romaner, børnebøger, noveller, krimi og eventyr. Gert Nygårdshaug har et fascinerende, originalt og udfordrende forfatterskab bag sig. Han er en forfatter som viser vilje og evne til gå egne veje for at løse op for stivnede virkelighedsopfattelser. Hans specielle blanding af fantasi, videnskab og mystik og poesi præger hans romaner. På dansk er tidliger udkommet Provst Gotvins geometri. I 2007 blevMengele Zoo, af norske læsere, kåret som alle tiders bedste norske bog.

  • - Kaj Munk og den stærke mand
    af Bjarne Nielsen Brovst
    198,95 kr.

    I: Kaj Munk og den stærke mand.Digterpræsten i Vedersø blev myrdet den 4. januar 1944. Med sin død for Danmark, for tro og frihed, blev han en lysende skikkelse i besættelsestidens vanskelige år.Det er imidlertid i 1930’erne, at Kaj Munk har sine mest produktive år. Det er i disse år han er på alles læber, provokerende i sit forhold til de stærke mænd, Mussolini og Hitler. Han formår bedre end nogen at bringe sindene i kog. Ingen anden kulturpersonlighed i 1930’ernes Danmark afspejler så præcist som Munk årtiets tidsånd og konfrontationer. På basis af mere end 4000 avisudklip - og med Lise Munk som kommentator - har Bjarne Nielsen Brovst skabt et stort værk om den folkekære digter. En bredt anlagt beretning, som følger Kaj og Lise Munk gennem Europas skæbneår, og som uden omsvøb gør rede for de holdninger og holdningsskift, der prægede denne periode i digterens liv.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er oprindelig uddannet boghandler. Han har i en lille menneskealder været højskoleforstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Han er en landets absolut populæreste foredraagsholdere med ca. 100 foredddrag om året. Hans forfatterskab omfatter henved 100 titler i alle genrer: digte, romaner og biografier om bl.a. H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Martin A. Hansen og ikke mindst Kaj Munk.

  • af Carsten Boldt
    148,95 kr.

    Guide til danske kunstmuseer – med et par afstikkere syd for grænsen. Carsten Boldt er kompetent og har både en usædvanlig allround viden og en kærlighed til kunsten, som man skal lede længe blandt professionelle kunst-forståere for at finde … Bogens forfatter synes på hjemmebane, hvad enten vi er på de små upåagtede museer, f.eks. i Nymindegab eller på Statens Museum for kunst. Nøgtern, let humoristisk og ukrukket i skildringerne af den rige kunst, danske museer rummer. Fra Ancher og Krøyer i nord, Søndergaard og Carl-Henning Petersen i vest, Nolde og Franciska Clausen i syd, Høst i øst og alt det meget andet med guldalder og HuskMitNavn indimellem. I alt ca 70 kunstmuseer! Hvem skulle have troet det? DANSKE KUNSTMUSEER vil være et hjælpsomt værktøj. Således at enhver, der bare er en smule kunstnysgerrig, ca. 1 million danskere vel, nemt kan orientere sig i den danske museumsverden. Og tilrettelægge den næste tur … og den næste …

  • af Niels Roland
    84,95 kr.

    Giv eksperterne baghjul. Få optimeret din selskabskonversation.På den lette måde!Kloge Hoveder startede i Weekendavisens tillæg Ideer i 2005, og har siden starten været tegnet og skrevet af Niels Roland.Hver uge præsenterer Kloge hoveder på brugervenlig vis Weekendavisens læsere for videnskabens seneste landvindinger. Nu får alle videbegærlige sjæle mulighed for at følge samme genvej til indsigt i en række videnskabelige emner, som det ellers tager akademikere og andre eksperter måneder – ja, år – at nå til bunds i.I en blanding af videnskabelige facts og skæve indfaldsvinkler – ofte med sidespring til aktuelle emner - bruger Kloge Hoveder stribeformen på en ny og overraskende måde, der bringer læseren rundt i mange af videnssamfundets forskningsnicher.Ifølge Niels Roland er udfordringen hver uge at få udstukket emner, som ikke altid er lige lette at gå til – og så alligevel få noget rammende ud af det: »Som regel ved jeg ikke selv noget som helst om emnet,« indrømmer han, »så det handler om at gøre det indviklede begribeligt for både læserne og mig selv.«Niels Roland (født 1958) debuterede i 1986 med satiretegneserien Atelieret og har siden tegnet og skrevet en lang række album, bl.a. serien Danmark besat i samarbejde med Morten Hesseldahl og Henrik Rehr, dagstriben Dana Blues i Jyllands-Posten og føljetonenen om efterkrigstidens hverdagshelt Gunnar, som i 14 år var at læse i SiD/3F-Fagbladet. I de senere år har han tegnet og skrevet børne- og billedbøger, senest bl.a. den roste Ballade i Monsterekspressen med manuskript af Peter Gotthardt. Desuden tegner han til undervisningsbøger og skriver manuskripter til Disney-serier.

  • - Om økologi og økonomi, omstilling og bæredygtig udvikling
    af Herman E. Daly
    198,95 kr.

    Nødvendighedens økonomi er skrevet af den grønne økonomis førstemand, Herman Daly, der i sin nye bog foretager de opgør med liberalistisk vækstøkonomi, som er en ubetinget nødvendighed.Herman Daly fremstår i dag over hele kloden som den højeste autoritet, når det drejer sig om en kritik vækstøkonomi og en præcisering af, hvad en ´økologisk omstilling til en bæredygtig udvikling´ kræver. Med det resultat, at han inviteres til at holde forelæsninger ikke blot på universiteter verden over, men også for forsamlinger af beslutningstagere, i Rusland, i Mexico, m.v. Målet for Dalys økonomiske forfatterskab er, at kunne lede beslutningstagerne verden over til at slå ind på en økonomisk politik, som kan lede os mod en bæredygtig økonomi - med dybere biofysiske og etiske rødder. Under den generelle titel om bæredygtig og økologisk økonomi bringes mange specifikke emner i relation med hinanden. Disse omfatter bl.a.: begrænsninger i vækst; uøkonomisk vækst; definitioner af bæredygtighed; OPEC og Kyoto; globalisering vs. internationalisering; immigration; klimaforandringer; og de filosofiske forudsætninger for det politiske område, herunder de politikker, Daly foreslår i forbindelse med ovenstående emner. Denne bog indeholder 25 udvalgte artikler, taler, parlamentariske anbefalinger, anmeldelser og kritikker fra de sidste ti år. Bogen er et must for enhver, der har interesse i og beskæftiger sig med vores fælles fremtid, økonomisk, miljømæssigt, klimatisk etc.Herman Daly (født 1938) er professor ved Maryland Universitet. Han har været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling, og han er medstifter af og redaktør for bladet Ecological Economics.

  • af Lisbeth Lange
    158,95 kr.

    Glas - Teknik og udtryk.Lisbeth Lange driver sammen med sin mand Lange Kunsthåndværk i ålborg, et kombinert værksted, galleri og forretning. Stedet blev oprindeligt startet som en pottemagervirksomhed af Lisbeth Langes svigerfamilie. Siden har stedet udviklet sig til et virkeligt familieforetagende.Lisbeth Lange arbejder til daglig med glas, bl.a. floatglas og Bulleseye-glas. Der var de første mange år mange eksperimenter og fejltagelser, der nærmest stod i kø for at blive ført ud i livet. Siden har Lisbeth Lange brugt meget tid på at videregive sine erfaringer. Hun har undervist og er tilknyttet et håndarbejdsseminarium, foruden at hun giver sine færdigheder videre til kursister, professionelle kunsthåndværker og andre, der arbejder såvel kreativt som pædagogisk med glas.Glas - Teknik og udtryk gennemgår de vigtigste teknikker, værktøjerne og demonstrerer hvorledes man laver relieffer, spejle, fade og forme, hvordan man bemaler og dekorerer f.eks. Bullseye-glas, hvordan man sandblæser, brænder og hvorledes man, når noget alligevel går galt, er i stand til at finde fejl og årsager, så man trods alt kan komme videre.Netop dette at kunne komme videre er et vigtigt perspektiv ved udgivelsen af bogen om glas. Alt for mange kører nemlig fast, viser det sig.Lisbeth Langes bog spænder fra de rene gør-det-selv-anvisninger og råd til mere sarte og kunstneriske overvejelser. Glas som materiale og udtryksform - teknikker og former.Glas - Teknik og udtryk er blevet til i samarbejde med designeren og kunstkritikeren Lisbeth Tolstrup. Bogen rummer naturligvis ordforklaringer, register, litteratur og henvisninger.

  • af Anemette Olesen
    248,95 kr.

    Krydderurter har altid haft en central placering i husholdningen og i folkemedicinen. Og i køkkenet. Det gælder såvel i Europa som i de gamle kulturlande i Mellemøsten. I dag har krydderurterne erobret en central plads i vores madkultur, ligesom der er en stigende interesse for at bruge dem til helse-formål. Og til kosmetik. I England har der været en lang tradition for at dyrke krydderurterne, og det er den tradition, som Anemette Olesen har været den fornemste eksponent for herhjemme med flere bøger. I Krydderurter – i have og køkken deler hun gavmildt ud af sin viden. Bogen er gennemillustreret og bl.a. forsynet med Anemette Olesens egne fotos.

  • af Marianne Jørgensen
    67,95 - 198,95 kr.

    Bondefanget er en roman om de store konsekvenser som utroskab adstedkommer, med et brudte ægteskaber som følge.Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab, som har givet dem tre døtre, der er i teenagealderen, da vi møder dem. Anne-Mette er så at sige ´manden på gården´ – slægtsgården – og står for dens svineproduktion, et arbejde der kræver hendes fulde opmærksomhed. Måske har hun ikke været nok opmærksom på sin mand, der føler sig forsømt og derfor finder en anden.Anne-Mette bryder sammen og får svært ved at passe gården, døtrene og sig selv. Romanen udspiller sig i månederne efter bruddet, hvor man følger hendes mange overvejelser om gården og hendes fremtid, tanker hun deler med sin barndomsveninde, der viser sig som en rigtig ven. Hele romanens handling udspiller sig over ca. fire måneder og bliver belyst med skiftende synsvinkler, så man får historien belyst fra Anne-Mette, Nanna (veninden), Troels (manden), Gro (den ældste datter) og Hanne (mandens nye kæreste).Romanen er skrevet med stor indlevelse for de forskellige personers følelser, men samtidig er den holdt i et moderne og nutidigt sprog med stor variation, f.eks. når man følger datteren, er der taget højde for den måde unge i dag kommunikerer på på messenger.Marianne Jørgensen, født. 1966, gift med en landmand og mor til tre teenagere. Forfatteren er foredragsholder og klummeskribent på Landbrugsavisen, altid med landbruget som første, oplagte vinkel og med stor interesse for det liv, der leves på landet. Marianne Jørgensen vandt i 2004 Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence med novellen Tvivl. Siden har Hovedland udgivet to novellesamlinger Landsby (2006) og Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008).

  • - Sangen om den gyldne lotus - en lærebog
    af Tommy Iversen
    174,95 kr.

    Tommy Iversen har i en menneskealder praktiseret som akupunktør. Sex og sundhed er en naturlig del af hans arbejdsområde, og ligesom han selv har ”stået i lære” har han også videregivet sin viden til sin søn. I ca. 15 år har Tommy Iversen arbejdet på at videregive sin viden om de seksuelle teknikker, der er en del af en kinesisk taoistisk viden, som Hovedland i øvrigt har præsenteret i Danmark med Mantak Chias bøger.Det bemærkelsesværdige ved Tommy Iversens bog, der er illustreret både med tegninger og med fotos, er imidlertid, at det er første gang, at den kinesiske seksuallære, “Sangen om den gyldne lotus” fremstilles af dansk mand.Et par af de centrale aspekter er: Mandens sædafgangskontrol, en gennemgang af forskellige stillinger samt det meget kontroversielle, hvordan mænd gennem nogle velbeskrevne øvelser kan opnå en større ”jadestav”.

  • af Jeppe Aakjær
    148,95 kr.

    Rugens sange, som udkom første gang i 1906, rummer en række af vore kendteste sange og er for mange indbegrebet af jysk - og dansk - natur og folkeliv. Det tyvende århundredes digtsamling - målt efter udbredelse og virkning.Aakjær fastholder for eftertiden et billede af Danmark, som det var før verdenskrigene. Samtidig peger digtene som billeder af dansk natur og folkeliv fremad som løftet om et evigt liv. Denne udgave rummer en række af vore mest kendte sange, såsom »Jens Vejmand«, »Skuld gammel venskab rejn forgo« og »Når rugen skal ind«.Jens VejmandJeg er født på Jyllands sletterNår rugen skal indNu er dagen fuld af sangSkuld gammel venskab rejn forgoJeg bærer med smil min byrde Digtene, som er forsynet med forord, foreligger nu i et nyt udvalg ved Johs. Nørregaard Frandsen, Henning Linderoth og Steen Piper.

  • - Ungdomstræningens ABC
    af Birger Peitersen
    103,95 kr.

    Tekniktræning i fodboldklubberne har længe været forsømt. Fodboldteknik sætter fokus på en tekniktræning der gør det både sjovt og lærerigt for unge spillere at gå til fodbold. Bogen indeholder over 100 træningsøvelser og spil med mange illustrationer. Brian Laudrup bidrager i et specielt udvidet afsnit ledsaget af en fotoserie om "Driblinger og finter" med sine ideer og tips til de mest anvendte finter. Han fortæller også selv om sin fodboldopvækst i "Laudrup-hemmelighederne".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.