Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Chris Tvedt har skrevet dette andet bind ’Den binde gud’ om politimanden Edvard Matre sammen med sin kone Elisabeth Gulbrandsen. Den første i serien, ’Af jord er du kommet’, udkom på dansk i 2013.Et usædvanligt brutalt, væbnet røveri i Bergen er endt med et drab.Og noget tyder på, at en ansat på pengeoptællingscentralen har hjulpet med. Sporene peger mod en gruppe ekstremt voldelige højreekstremister, men til kriminalefterforsker Edvard Matres store frustration får han en direkte ordre fra Politiets Efterretnings Tjeneste om at droppe sagen. Krimifolkene vil helst gribe banden straks for at hindre flere røverier eller mord, men PST vil overvåge medlemmerne for at se, hvor langt ind i ekstremistiske terroraktioner de er involveret.Store moralske dilemmaer tordner sig op for Matre, men han er uortodoks og dårlig til at adlyde ordrer … Han beder sin førstemand Tommy om at gå under jorden og infiltrere miljøet …
Om mølleren Menocchio (1532-1599), der kunne læse og skrive, og som kom i inkvisitionens søgelys og blev brændt som kætter. Forfatteren gennemgår sagen i en analyse af samfund, kristendom og bondesamfund
I slutningen af 1960´erne hjemsøgte den brutale kvindemorder Bible John Glasgows gader. Tre kvinder nåede han at myrde, inden han forsvandt sporløst. Han blev aldrig fundet. Tyve år senere rystes Skotland af endnu en række kvindemord, der i uhyggelig grad minder om dem, Bible John begik i sin tid ... Johnny Bible er født.
Rebus og Siobhan ender efter en omorganisering af politistyrken ude i et af Edinburghs finere kvarterer. Alligevel bliver Rebus´ første sag dér noget af et mareridt. Liget af en mand, der brutalt er stukket ihjel, bliver fundet i en af de barskere forstæder. Han er af udenlandsk afstamning, men har ingen identitetspapirer på sig, og ingen af beboerne i området vil kendes ved ham. Fremmedhadet er udbredt, selv inden for korpset, og der er ikke nogen større entusiasme for at løse sagen om den mulige illegale indvandrer, selvom den kan blive benzin på det allerede brændende bål. "Befriende anderledes. Ian Rankin har sin helt egen måde at fortælle sin historie på." Vendsyssel Tidende
Harry Bosch er tilbage i Los Angeles politikorps, hvor han arbejder sammen med sin gamle makker Kiz Rider i LAPDs afdeling for uopklarede sager. En dna-rapport fra et mystisk dødsfald tilbage i 1988 bliver startskuddet til den hærdede detektivs første sag i sin nye afdeling. Dengang fandt man en død sekstenårig pige ved foden af et træ på Oat Mountain, ikke langt fra hendes hjem. Hun var død af et enkelt skud direkte gennem hjertet. Det kunne ikke fastslås, om hun havde begået selvmord, og der var aldrig blevet anholdt nogen mistænkte i sagen.Med nye dna-teknikker, der ikke var tilgængelige i 1988, åbner der sig også helt nye spor i den næsten 20 år gamle sag, og Bosch må erfare, at ligegyldigt hvor efterforskningen fører ham hen, er de gamle sår stadig uhyggeligt åbne. Sagen trækker desuden spor langt ind i korpsets rækker, og Bosch begynder at få mistanke om, at han kun har fået lov til at komme tilbage, fordi man manglede en syndebuk.
Denne bog er en praktisk og anvendelig filosofiintroduktion, der giver svar på spørgsmålene: Hvad er filosofi egentlig? Og hvad kan jeg bruge filosofien til? Bogen er udstyret med en række filosofiske øvelser, der tager udgangspunkt i hverdagslivet. Og på den måde holder bogen fast i den kendsgerning, at filosofien altid må hente sit råstof fra menneskers liv og møde med verden.
K.E. Løgstrups behandling af Heideggers filosofi er den første bog i ´Løgstrup Biblioteket´. Denne udgivelsesrække bringer ud over originale værker af Løgstrup med nye efterskrifter en række kommentarbind, monografier og antologier skrevet af Skandinaviens førende Løgstrup-forskere.
'På sporet af god skriveundervisning' formidler ny forskning og ny viden om skriveundervisning: om skrivningens formål, skrivestrategier, faggenrer og respons. Antologien giver konkrete indspil til skriveundervisning i mange forskellige fag og på forskellige alderstrin fra 0. til 9. klasse. 'På sporet af god skriveundervisning' henvender sig bredt til alle undervisere i skolen og vil være en vigtig kilde til viden for både lærer- og pædagogstuderende og praktiserende lærere og børnehaveklasseledere. Antologien har sit udspring i erfaringer fra et norsk forskningsprojekt 2006–2010 om 'Skrivning som grundlæggende færdighed og udfordring'.
Den unge Philippa Balfour er sporløst forsvundet i Edinburgh, og der er meget lidt for kriminalkommissær John Rebus at gå efter - bortset fra en stærk fornemmelse af, at sagen ikke er et af de sædvanlige ungdommelige forsvindingsnumre. To spor har han dog: En udskåret trædukke i en lille kiste, der er blevet fundet ved et vandfald på Balfour-familiens ejendom, og en kryptisk e-mail på Philippas pc fra en person, som kalder sig Quizmaster. Rebus koncentrerer sig om kisten, der i uhyggelig grad minder om seksten lignende kister, der i 1836 blev fundet på en bakkeskråning i Edinburgh, mens han lader kriminalassistent Siobhan Clarke om rejsen ind i cyberspace med den såkaldte Quizmaster. Clarke er måske god til at manøvrere rundt på Internettet, men hun har ikke den fornødne erfaring til at opdage faldgruberne i et spil, hvor fatale beslutninger skal træffes i et splitsekund. Og mens Rebus begraver sig i et to hundrede år gammelt mysterium, har kriminalassistent Clarke mere end nok at gøre med at redde skindet for dem begge – både professionelt og personligt … Ian Rankin er den mest solgte forfatter i Storbritannien (ti procent af alle solgte skønlitterære bøger er skrevet af Rankin). Hans bøger ligger konstant på de engelske og skotske bestsellerlister, og han er kommet i Guinness Rekordbog med hele to rekorder: Som den forfatter, der har haft flest titler på bestsellerlisten i England på én og samme tid, og som den forfatter, der har haft én titel placeret på listen i længst tid. Bøgerne er filmatiseret med John Hannah i rollen som kommissær Rebus. "Hvordan gradbøjer man fremragende? Eller hvordan undgår anmelderen at gentage sig selv? At repetere, at Ian Rankin skriver tidens mest interessante, inciterende og raffinerede krimier, som på sofistikeret og skotsk vis poder den nøgterne engelske politiroman med den hårdkogte amerikanske privatdetektivblues, alt med en socialkritisk vinkel på forbrydelsens elementer. 'I indviet jord' er bare fremragende, igen, igen." Bo Tao Michaëlis, Politiken Tolvte bog i serien om John Rebus.
Flere myter om Hendrix´ liv får et nærmere eftersyn i denne biografi, der er blevet fremhævet som en af de bedste bøger om rock- legenden. Den er gennemresearchet og velskrevet som en god roman.»En glimrende biografi om den måske bedste og mest innovative guitarist, verden har set.«- GAFFA
5. bind i serien om Wallander Det er den varmeste sommer i mands minde, svenskerne følger med i VM i fodbold, og kriminalkommissær Kurt Wallander vil gerne på ferie. Men så sætter tre begivenheder politiet i Ystad på den anden ende. På en rapsmark overhælder en ung kvinde sig med benzin, og sekunder senere eksploderer ilden for øjnene af kriminalkommissær Kurt Wallander. Et andet sted maler en ung sig, som var han indianer på krigsstien. Siden stikker han en nysleben økse i bæltet og tjekker, om de to knive sidder i skederne, tager motorcykelhjelmen på hovedet og forsvinder barfodet ud i mørket. Næste dag findes en pensioneret justitsminister myrdet og omhyggeligt skalperet, og Wallander har hænderne fulde. "Der er som sædvanlig kvalitet, topspænding, underholdning og masser af dramatiske højdepunkter i denne gode, menneskelige, svenske krimi." BT
De problemer, som professionelle praktikere står overfor, er kun sjældent entydige og klare. De er som oftest komplekse uden et endegyldigt facit. Dygtig professionel ageren afhænger mindre af faktuel viden eller rigide beslutningsmodeller end af evnen til at reflektere, før der skrides til handling, når etablerede teorier ikke slår til. Alligevel underviser de fleste professionsuddannelser kun de studerende i standardiserede videnskabsteorier, og hvordan man løser regelrette problemer, og derved går fremtidige professionelle praktikere glip af evnen til at tackle de vanskelige problemer, som de vil blive konfronteret med i den virkelige verden.
Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet
Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.
Med Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, foreligger der for første gang i Danmark en introduktion til Wolfgang Klafkis teori i sammenhæng med en række eksempler på teoriens anvendelsesmuligheder i læreruddannelsen og folkeskolen. Bogen belyser det ofte uovervejede forhold mellem almen didaktik og fagdidaktik. Ærindet er at demonstrere, hvad der med udgangspunkt i en række fag kan ske i mødet mellem den almene og den faglige didaktik.Samtidig har bogen et uddannelsespolitisk sigte, idet den forsøger at finde - og eksemplificere - en tredje vej i den standende og ofte stærkt polariserede debat, hvor modsætningerne imellem en børne- og en indholdscentreret fløj undertiden synes uforenelige. Forfatternes budskab er, at en tidssvarende didaktik må insistere på den dynamiske vekselvirkning mellem elevernes udvikling og det kundskabsmæssige indhold.
I et kondemneringsmodent hus i en Edinburgh-forstad bliver en junkie fundet død med en lille pose heroin på sig. Overdosis - et dødsfald, som normalt knapt nok når at blive til en sag. Tilfældigvis bliver det den nyligt forfremmede vicekriminalkommissær John Rebus, der kommer til at stå for undersøgelsen af gerningsstedet. Og noget er galt. Hvorfor ligger liget i den mærkeligt korsfæstelsesagtige stilling med et par stearinlys ved sin side? Og hvad betyder den sataniske graffiti med den femtakkede stjerne omgivet af to koncentriske cirkler? Rebus har masser af tid, da han af sin chef bliver sat i spidsen for en antinarko-kampagne, sponsoreret af nogle af byens spidser. Et job, han hader og gør alt for at komme udenom. Derfor kaster han hele sin energi ind i opklaringen af junkiens dødsfald, og lidt efter lidt hvirvler snavset op. Rebus kommer til i bogstavelig forstand at stå i lort til op over albuerne, og stanken spreder sig fra byens finere kvarere. Andet bind i serien om John Rebus.
Vi skal turde opdragelsen og vise vejen Bogens forfattere taler for, at vi skal turde at opdrage – ikke kun i det nære og private, men også i bredere, samfundsmæssig forstand: voksende sociale og økonomiske skel, alarmerende miljøproblemer og tilspidsede kulturkonflikter gør det helt nødvendigt at trodse forlegenheden ved opdragelsesbegrebet og tale om, hvordan vi opdrager børn og unge. Bogen diskuterer relationerne mellem forældre og børn, lærere og elever i et samfundsetisk perspektiv og viser, hvordan vi kan tydeliggøre rollerne og gå aktivt ind i opdragelsen og dannelsen af vores børn.
Kriminalkommissær John Rebus er en handlingens mand. Det passer ham derfor dårligt, at han bliver tvunget ind i en kommission, der skal varetage sikkerheden omkring opførelsen af Skotlands nye parlament i Edinburgh. Der er penge at tjene på Skotlands genvundne uafhængighed ... mange penge, og jo mere der er på spil, jo tungere er skyerne, der samler sig i horisonten. Og samtidig er der kræfter i Rebus i eget bagland, der ihærdigt arbejder for at få kørt ham ud på et sidespor ... Opklaringsarbejdet viser sig at blive en balance på en knivsæg, og Rebus må endnu en gang sætte liv og karriere på spil i kampen for retfærdighed. "Rankins univers er samfundsengageret og klassisk for krimigenren, men alligevel gennemsyret af den uprætentiøse skotske mentalitet. Ian Rankin skriver langt og grundigt og har med I ly af mørke begået endnu en gedigen krimi. Han er som altid mesterlig." Christa Leve Poulsen, Børsen Ellevte bog i serien om John Rebus.
”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag
Down-To-Earth Key er lærerens inspirationsbog til Down-To-Earth Grammar and Exercises. Et effektivt redskab til den detaljeinteresserede eller fortravlede lærer. Dækker samtlige opgaver og øvelser i grammatikbogens 48 kapitler.Kan også bruges som kontrolværktøj af B-niveau selvstuderende, der på egen hånd dygtiggør sig i engelsk grammatik ved hjælp af Down-To-Earth Grammar and Exercises.
Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.
Bogen handler om en storladen kultur, men også om den samfundsmæssige magt, der væver sig gennem sind og krop.
Hensigten med denne bog er at bidrage til didaktisk teoriudvikling og formidling af erfaringer, der kan inspirere til udvikling af uddannelses- og undervisningspraksis inden for og på tværs af professionsuddannelserne.Målgruppen er således professionsuddannelsernes lærere i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne. Temaerne og forfatterne til bogens artikler er udvalgt i håbet om, at de har noget at byde på som inspiration til lærernes kvalificering af deres didaktiske tænkning og af deres tilrettelæggelse af undervisning og vejledning.Bogens artikler forventes at kunne bidrage til lærernes forståelser af det felt, de arbejder i, til kritiske analyser af deres egen virksomhed i uddannelse og undervisning og til udvikling af deres didaktiske handlekompetencer.
»Det er en stor glæde at kunne præsentere denne bog. Den er en værdifuld vejviser i den spirituelle udviklingsproces, formidlet af en mester, der har en gennemtrængende indsigt i de vildfarelser, vi vesterlændinge kan løbe ind i, når vi involverer os i en tradition, der har udviklet sig uden for vores egen kulturkreds.«- Fra bogens forord
Vi mennesker er hver eneste dag virksomme inden for forskellige områder, hvad enten vi arbejder eller dyrker forskellige fritidsaktiviteter. Dette betyder bl.a., at vi handler, at vi gør noget. Handlinger er en del af den proces, vi kalder for virksomhed. En dag kan beskrives som én kontinuerlig proces af forskellige virksomheder, der afløser hinanden. På grundlag af de erfaringer, vi gør os gennem vores daglige virksomheder, skabes der nye selvbilleder. Gamle selvbilleder bliver bekræftet, mens andre udfordres – alt afhængig af, hvilke virksomheder vi involverer os i, hvilke mennesker vi møder og samarbejder med eller kommer i konflikt med. Men udviklingen af selvbilledet er også afhængig af, hvordan vi håndterer konflikterne, i hvor høj grad vi opnår vores mål og formår at tilfredsstille vores behov. Nogle virksomheder er rutinevirksomheder, andre kræver bevidst opmærksomhed og indebærer større udfordringer. Vi udvikler os og kvalificeres som handlende subjekter i en foranderlig omverden, der konfronterer os med stadig nye krav. Og vi er gennem vores virksomheder både delagtige i videreudviklingen og i den fortsatte produktion af disse kravstrukturer. 'Introduktion til den kulturhistoriske virksomhedsteori' henvender sig først og fremmest til pædagoger, psykologer og andre, der direkte eller indirekte arbejder med eller som gennem deres uddannelse kommer til at arbejde med børn og unge og deres familier.
Den anmelderroste rockskribent Mick Wall, der tidligere har skrevet bestseller-biografier om blandt andre Metallica, Iron Maiden og Led Zeppelin, udgav biografien 'Lou Reed – The Life' den 9. december 2013, kun få måneder efter Lou Reeds død. Mick Wall har beundret Lou Reed og The Velvet Underground hele sit liv, og Will Hodgkinson, der er førende rockanamelder på 'The Times', siger om biografien: ”Mick Wall skriver lige på og hårdt og helt usentimentalt i en stil, der passer til den mand, han skriver om, og han går bestemt ikke uden om Lou Reeds mere ubehagelige sider.”Lou Reed, der døde den 27. oktober 2013, er blevet kaldt mange ting, lige fra the Godfather of Punk til the High Priest of Glam. Mick Wall mener, at han fortsatte, hvor rocken holdt op – og han skal derfor ikke måles med Beatles og Stones, men med William S. Burroughs, Hubert Selby Jr. og Andy Warhol.
Det trækker op til bandekrig mellem den skrupelløse opkomling, Tommy Telford, og byens ukronede gangsterkonge, Big Ger Cafferty. I krigens kølvand følger drab, narko og indsmugling af bosniske piger som sexslaver. Kriminalkommissær John Rebus bliver personligt involveret i flere af sagerne.Samtidig arbejder han på en sag om en pensioneret professor fra universitetet i Edinburgh, der måske i virkeligheden er en eftersøgt krigsforbryder og hovedansvarlig for en grufuld SS-massakre i en fransk landsby i 1944.Da Rebus’ egen datters liv bringes i fare, indgår han en pagt med djævelen, og hans eneste motiv bliver hævn."Fremragende moderne krimi, der bekræfter John Rebus' position som en af de mest fascinerende hovedpersoner i den moderne kriminallitteratur. Rankin fortjener mange læsere."Niels Lillelund, Jyllandsposten"Toppen af britisk krimi-litteratur. De hængtes have bør finde en stor dansk læserskare!"Holger Ruppert, B.T."En effektiv og anbefalelelsesværdig nattesøvnsdræber."Bo Tao Michaëlis, Politiken"Ian Rankin er i en klasse for sig selv. Rebus-bøgerne er anderledes, spændende og ikke til at lægge fra sig."Mie Petersen, Kristeligt Dagblad"Ian Rankin er et af de allerbedste nyere navne i britisk kriminallitteratur."Hans Larsen, Ekstra BladetNiende bog i serien om John Rebus.
Rudolf Steiner udgav FRIHEDENS FILOSOFI første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.
Af børn kan man høre sandheder og få uforglemmelige kommentarer til alt også kalkmalerier. Børn er umiddelbare, de er gode til at se og iagttage, og de er ikke bundet af de voksnes viden og erfaringsverden.Når man som i denne bog fjerner kontekst og ironi fra vores århundredgamle, vidunderlige kalkmalerier og derefter lader børn opleve dem, får man i stribevis af originale, overraskende og øjenåbnende kommentarerTak til alle de børn, der sammen med os har set på de udvalgte kalkmalerier og givet deres umiddelbare og overraskende kommentarer. Kommentarerne blev viderebragt til illustratoren Peter Maltha, som har associeret videre ud fra børnenes tankegang.Til sidst har Birgit Pedersen og Finn Lykke Schmidt bearbejdet kommentarerne og sat dem og illustrationerne ind i en bibelhistorisk sammenhæng.Hermed er malerierne, børnenes kommentarer og illustrationerne stillet til rådighed for videre oplevelse, fortolkning og dialog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.