Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Stefanie Dahle tegner de sødeste, romantiske universer med feer, hekse og prinsesser. Rosa Rosenhjerte bor på et rosenrødt slot, skriver søde breve og har de dejligste bløde krammedyrvenner samt en pony. Da hendes ven Sissi også ønsker sig én må hun i tænkeboksen ...Søde bøger med et yndigt univers, der vil glæde enhver prinsesse.
Flotte grafiske illustrationer i klare, kontrastfyldte farver, hvor ikke alene farven, men også motivet forandrer sig, når man vender den gennemsigtige folie. Her er en masse at snakke om ... Og så kan man ovenikøbet lære farverne at kende. Læs også bøgerne 'Antal', 'Former' og 'Modsatte'. Flotte, farverige og godt gennemtænkte bøger om elementære ting, som også vil være spændende og udfordrende for lidt større børn!
Olivias mor er stadig syg. Heldigvis er hun rask nok til at komme og se Olivia spille, men hun har det ikke så godt, og Olivia har svært ved at tænke på andet. Men da hun ser Göteborg FC's træner på tilskuerpladserne, ved hun, at hun er nødt til at vise, hvad hun kan.Endnu en titel i den populære serie, som er baseret på de mest populære svenske landsholdsspilleres barndom og ungdom. Tidligere titler i serien omhandler forskellige svenske landsholdsspilleres oplevelser som ungdomsspillere. Det er medrivende, dynamiske fortællinger om børn, som vil sporten, men også lægger vægt på kammeratskab og 'holdånd'.
KOM SÅ, BEHRANG! er inspireret af den svenske fodboldstjerne Behrang Safaris liv. En dag, Behrang og hans venner spiller fodbold nede i gården, kommer Amir. Signe, som er rigtig god til præcisionsskud siger, at Amir må være med på én betingelse: at han er målskive. Amir siger ja, men er lige ved at græde. Det virker helt forkert. Hvad skal Behrang gøre?Endnu en titel i den populære serie, som er baseret på de mest populære svenske landsholdsspilleres barndom og ungdom. Tidligere titler i serien omhandler forskellige svenske landsholdsspilleres oplevelser som ungdomsspillere. Det er medrivende, dynamiske fortællinger om børn, som vil sporten, men også lægger vægt på kammeratskab og 'holdånd'.
Andet selvstændige bind om pigen Hedvig, som har bestemt sig for at være målmand. Ikke bare hvilken som helst målmand, men den allerbedste. Hedvig har fået verdens bedste nyhed; hendes hold skal spille cup! Hedvig træner alt, hvad hun kan. Fremfor alt øver hun sig på at bokse bolden væk, og være på tæerne, så hun altid er klar til at springe og afværge skuddene. Men en dag brækker Hedvig armen! Hvad skal hun nu gøre?Endnu en titel i den populære serie, som er baseret på de mest populære svenske landsholdsspilleres barndom og ungdom. Tidligere titler i serien omhandler forskellige svenske landsholdsspilleres oplevelser som ungdomsspillere. Det er medrivende, dynamiske fortællinger om børn, som vil sporten, men også lægger vægt på kammeratskab og 'holdånd'.
Therese elsker fodbold. Hun er teknisk dygtig, hurtig og glad for sin klub og kammeraterne. Men nu skal hun flytte til en ny by og en ny skole, men frem for alt et nyt fodboldhold! Hvordan vil det gå?Endnu en titel i den populære serie, som er baseret på de mest populære svenske landsholdsspilleres barndom og ungdom. Tidligere titler i serien omhandler forskellige svenske landsholdsspilleres oplevelser som ungdomsspillere. Det er medrivende, dynamiske fortællinger om børn, som vil sporten, men også lægger vægt på kammeratskab og 'holdånd'.
Underholdende humoristisk og sød fortælling om en overivrig far og hans pre-teen søn, William, der leder efter den rette sport, som ifølge faren Bue, "... ethvert frisk, ungt menneske bør gå til". William afprøver - med mere eller mindre god vilje - sportsgrene som bordtennis, vægtløftning, tennis, judo, svømning og håndbold og på den måde bliver de forskellige discipliner beskrevet med et glimt i øjet.Williams forhold til faren, Bue, lider en smule under dennes syn på idræt, men er til gengæld hyggeligt og nært omkring det ugentlige far-ritual, med fælles madlavning. Bogen er skrevet som en form for ugentlig "dagbog", hvor Williams oplevelser indenfor sporten opleves i erindringsglimt under netop disse hyggelige køkken-scener.Den humoristiske tone understreges af Jon Skræntskovs herlige illustrationer af et barn i nød.Bogens forfatter Peter Pilegaard (f. 1972) er skuespiller, journalist og forfatter, og har som journalist dækket international tennis for Politiken. Han debuterede i 2018 som forfatter med sportsbiografien GRUS- Michael Mortensen, som i 2019 blev kåret til Årets Sportsbog af Danske Sportsjournalister.
Det er dejligt vejr og vennerne pakker til en tur i det fri. Heldigvis er der god plads i kængurus pung. Historien har en sød lille pointe om, at der også er dejligt hjemme.En billedfortælling bygget op som den gamle børneleg 'Skibet er ladet med ...', hvor barnet skal huske og gentage de ting, som vennerne putter i pungen, i en bestemt rækkefølge.
I stedet for at mase sig ind og frem i bussen, kan man på en sød måde bede andre om, at træde til side og gøre plads - for der er næsten altid plads til en til.Alting går lettere hvis man lærer at bede om lov, sige tak og undskyld - ja i det hele taget er høflig og rar at være sammen med.
Lille Pingvin lærer, at man kan få det meste, hvis man bare beder pænt om det. Det forstår han godt, endda så godt at han kan drille sin mor.Alting går lettere hvis man lærer at bede om lov, sige tak og undskyld - ja i det hele taget er høflig og rar at være sammen med.
Lille Bjørn vil give sin mor en gave, men har brug for en masse ting før han kan nå i mål. Heldigvis husker han at takke. Mor bliver glad for gaven og roser Lille Bjørn, som takker og får et "selv tak!" som svar.Alting går lettere hvis man lærer at bede om lov, sige tak og undskyld - ja i det hele taget er høflig og rar at være sammen med.
Lille Mus skal skynde sig hjem til spisetid, men har så travlt at han kommer til at ødelægge, skubbe til og forstyrre andre på vejen. Han beklager hver gang, men måske er det ikke hensigtsmæssigt at have SÅ travlt.Alting går lettere hvis man lærer at bede om lov, sige tak og undskyld - ja i det hele taget er høflig og rar at være sammen med.
Anden Andrea venter brev med en særlig opskrift på pandekager, men da posten kommer, kan de ikke finde nøglen til postkassen. Benny kommer i tanke om, at han hørte egernet Ella, som har travlt med at samle vinterforråd, pusle i nat. Måske har hun ved en fejl begravet nøglen sammen med en nød? Andrea, Benny og Ella må ud i skoven for at lede efter nøglen, og der venter både eventyr og store naturoplevelser.Lær om de forskellige træer, buske, bregner, mosser, svampe og dyr, som Benny Bæver og hans venner ser på vejen.Bag i bogen er der forslag til hobbyprojekter med ting fra skoven og selvfølgelig bedstemor Ands særlige opskrift med pandekager og syltetøj af friske bær, som man kan plukke i skoven.
Dronningen anlagde kolonien ved at grave et lille redekammer i skovbunden, hvor hun lagde sine første æg. Hendes yngel var grundlaget for den store tue, som nu består af et helt system af underjordiske gange under en imponerende tue af grannåle, kviste, bark, jordklumper og andet løst materiale, som de røde skovmyrer har samlet. Tuen er virkelig vokset. Den er omkring en meter høj, og der bor måske omkring 50.000 myrer i den. Det er spændende at lære om hvordan de mange myrer organiserer sig: Nogle henter mad, andre sørger for ynglen, mens andre igen holder vagt. Hvem, der gør hvad, er bestemt af duftstoffer, som også hjælper myrerne med at finde vej. En spændende introduktion til dyrelivet omkring os, der gør det sjovere for hele familien at færdes i naturen.
På skift finder de forskellige venner solbrillerne, som får dem til at se rigtig cool ud, og måske gør dem i stand til at gøre noget, som er rigtig cool ... eller ikke? For er det i virkeligheden solbriller og attitude, som er den egentlige coolness-faktor?Sjov og tankevækkende historie om sande værdier og rigtige prioriteter.
Albert og hans mor har altid travlt. Der er så meget, de skal nå: skole, arbejde, indkøb, fodbold ... De jager rundt for at nå det hele. Men da det er 'krammedyrsdag' i skolen, og Albert i hastværket glemmer sin bamse, Bruno, får han nok og begynder at græde. Han orker simpelthen ikke altid at skulle skynde sig! KOM NU! SKYND DIG! handler om, at ingen bør have så travlt, at de glemmer at have det sjovt og hygge sig. Det er dejligt at gå til fodbold, men det kan også være rart at have fri en gang imellem. LIX 14'Klassekammerater' af Helena Bross og Christel Rönns, er velegnet til højtlæsning og selvlæsning fra 0. til 3. klasse. Bøgerne belyser forskellige sider af børne- og skoleliv med fokus på følelser og venskab.
Følg en lille plastikands utrolige rejse på tværs af kloden. Få nogle fascinerende fakta om vand og vind, og lær noget om hvad forurening med plastik og andet affald af hav og kyster betyder for fisk og andet dyreliv. Historien viser, at selv de enorme verdenshave kan være sårbare, og er en opfordring til alle om at gøre en forskel for det miljøproblem plastik udgør for vores planet. En utrolig, men sand, historie om en container med plastikænder, som i et uvejr røg over bord fra et fragtskib på vej fra Kina til USA.
En forfærdelig stormfuld nat, går et skib ned med mus og mand.En af de overlevende driver i land på en øde ø.Det er den dreng, som fortæller historien her.Da drengen kommer til sig selv, opdager han, at han - bortset fra Hom - er helt alene ...
Fjerde bog i serien af flotte myldrebøger til lidt større børn. Her bevæger Peggy Nille sig ud i rummet, og de 20 væsner, man skal finde, er en blanding af klassiske fantasier om rumvæsner og mange andre skøre påhit. Efter en kort præsentation af disse, karakterer eller objekter skal læseren finde dem igen på 10 tekstløse opslag, hvor de gemmer sig i mylderet, og det er slet ikke let!
På hvert opslag ser man en dyreart, på bondegården, der myldrer af liv. Her er høns, ænder, køer, heste, æsler, gæs og geder mv. i forskellige større antal, som man kan forsøge at finde i vrimlen, pege på, snakke om og tælle.
Valdemar leger indianer. Han sover i en tipi, steger mad over 'bål' og sniger sig omkring på prærien. Da han en dag får ondt i en rokketand, vil han ikke til tandlægen, for den slags klarer en indianer selv. Men hvad er nu det? Valdemars alias høvding Rokketands hest ser ud til at have tandpine, og det går ikke. Heldigvis har høvding Rokketand en god ven, som kan følge ham og hans hest til tandlægen. Og nu, hvor han er der med hesten, kan tandlægen måske også lige tjekke høvdingens rokketand?En sød historie om Bedstefar alias Sherif Blankskalle, der følger høvding Rokketand og hesten Tordenkile til tandlægen.
På hvert opslag præsenteres et fantasifuldt landskab med et mylder af løvværk, hvor nogle dinoer gemmer sig. Læseren bliver bedt om at finde og tælle f.eks. 3 triceratopser. Hvis 2 stegosaurusser kommer til, hvor mange dinosaurer er der så? Nye arter og forskellige antal plusses i hvert af de flotte, farverige landskaber. Regnestykkerne er forholdsvis simple, men man kan jo selv finde på flere ... måske regne baglæns og trække fra. Løsninger på regnestykkerne findes bag i bogen, som også indledes med en tekst, der fortæller lidt om, hvornår de forskellige dinoer levede, og forklarer, at ikke alle repræsenterede arter kunne have mødt hinanden i virkeligheden.Undertitlen "Kan man regne med dinosaurer" lægger op til tal-sjov, men hentyder også til, at man ofte får præsenteret de forhistoriske kæmper, som levede de mere eller mindre samtidigt. Faktisk var der et spænd på mange mio. år mellem nogle af disse mest populære dinoer, som er med i bogen. Forordet kommer også ind på, at det, man forestiller sig om dinosaurernes farver, er rent gætværk og ofte lige så fantasifuldt som Peggy Nilles farverige bud på deres udseende.
Egernet Pinje og skaden Skræp er venner. Da Pinje en dag har glemt, hvor dan har begravet sit forråd af nødder, kommer Skræp straks til undsætning og hjælper med at hakke, skrabe og grave rundt omkring. Flere af skovens dyr kommer til, og snart er den helt store eftersøgning i gang. Dyrene finder ingen nødder, men derimod en masse skrammel og skrot, som 'skovsvin' har efterladt, og som dyrene stikker sig på. De indsamler forskellige ting, som Pinje finder ud af at samle til en mekanisk nøddeknækker. Der mangler blot lidt halm i bunden, men da Skræp tilbyder at hente en tot i Pinjes rede er overraskelsen stor, for her ligger alle nødderne ...En sød fortælling om glemsomhed, hjælpsomhed og taknemmelighed, som også handler om, at vi skal passe på naturen omkring os - især for dyrenes skyld.
Første bind i serien om et venskab, som opstår i skovbørnehaven mellem et pindsvin og en ræv. I denne første titel i serien hører man om, at Mikkel skal overnatte hjemme hos Prik og dennes familie for første gang. Det er rigtig hyggeligt, men alting er lidt anderledes end hjemme hos Mikkel i rævehulen, og da de når sengetid, er det svært for Mikkel at falde i søvn.Om venskaber på godt og ondt. Om at skulle gøre sig nye erfaringer, lære andre måder, gå på kompromis og tilgive - alt det som rigtige venskaber handler om.
Andet bind om venskabet mellem pindsvinet Prik og ræven Mikkel. Her hører man om, at Mikkel og Prik finder en stor svamp i skoven, men er uenige, om den skal spises straks eller gemmes. Det bliver den mest sulte, nemlig Mikkel, som kommer til at afgøre det, og dermed skuffer han Prik, som havde regnet med de skulle dele ...Om venskaber på godt og ondt. Om at skulle gøre sig nye erfaringer, lære andre måder, gå på kompromis og tilgive - alt det som rigtige venskaber handler om.
Ny titel i serien om det usædvanlige par Krokodille og Giraf, som elsker hinanden, bor sammen og har fået to dejlige unger Krille og Raffi. En dag ser Giraf et rødt bånd som stikker ind under døren i deres hus. Den lille familie beslutter sig for at finde ud af hvor den fører hen, og følger den ud over landskabet, gennem byen og ad mange omveje tilbage til huset igen, hvor det viser sig, at den er en del af en overraskelse ...Om at kærlighed kan overvinde alle forskelligheder, og at man sagtens kan være kærester med en giraf, selvom man er en lille krokodille.
Pjevs ligger lunt og godt i barnevognen, og Lillemis står parat med sin lille kurv over armen. Alt er pakket og klart, så de kan tage ind til byen. De skal køre med skinnebus. Lillemis glæder sig og kan næsten ikke vente på at komme afsted, så da Missemor husker killingen på at tisse af, hævder Lillemis, at det ér sket. Da de senere står midt inde i byen, lyder det pludselig: "Jeg skal tisse - NU!"Den fabelagtige tegner Quentin Gréban tager det klassiske emne om at 'tisse af', inden man skal i byen, under kærlig behandling og husker os på, at NU betyder lige NU!
En historie om en dreng, som ikke vil rydde op. Det vil sige - lige indtil han hører om det monster, som kommer om natten og i ly af mørke tager for sig af alt, hvad der ligger på gulvet.
Rikke er i færd med at tegne, mens Bedstefar blunder i stolen ved siden af. Hun tegner Boris, som tålmodigt står model. Den får et ben for meget, og det går jo ikke for så falder den over sine egne ben. Rikke retter op på miseren ved at tilføje vinger, så Boris i stedet kan flyve. Hun tegner også nogle fugle så han kan få selskab, men fugle klatter over det hele og så må hun tegne en tiger, som kan jage dem bort ...En fantasifuld historie hvor billeder og virkelighed væves sammen og hvor Rikke viser, at bag den hæmningsløse opførsel gemmer sig et kærligt hjerte.
Steffen elsker fodbold. Det gør hans træner, Nikolaj, som selv har spillet som professionel, også. Han har taget nogle kurser for at få en trænerlicens, og nu arbejder han som træner. Siden Steffens hold fik Nikolaj, er de blevet bedre og bedre. Steffen kan se, at det betyder meget, hvem træneren er, og tænker, at sådan et job gad han godt have engang.I serien 'Læs og jobs' præsenteres job og arbejdsplads af et barn, der kender én i faget og får lov at komme med på arbejde. Dermed forklares jobbet i grove træk i billede og tekst, hyppigt i form af dialog. Serien henvender sig til større børn, som vil vide lidt om forskellige erhverv, men kan også bruges af yngre børn med interesse for emnet. Det er karakteristisk for serien, at man kommer vidt omkring. 'Jeg kender en skraldemand' handler f.eks. også om miljø og affaldssortering, mens 'Jeg kender en sangerinde' tilsvarende fortæller om andre jobs på teatret som scenograf, regissør, instruktør mv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.