Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Mange konflikter mellem kolleger opstår på grund af inkompatible mål eller forskellige syn på, hvordan en opgave skal løses. Disse typer konflikter kan som regel løses med ærlig dialog. Men andre konflikter med kolleger kan være mere problematiske, fordi de omhandler personlige værdier, virksomhedspolitik og magt samt følelsesmæssige reaktioner. Selvom man kan navigere rundt i disse ting, vil ingen organisation slippe helt for konflikter mellem kolleger. Men hvis ledere er opmærksomme på disse ting, kan de opbygge effektive relationer med deres kolleger, som vil overleve disse uundgåelige konflikter og øge deres evne til at nå organisationens mål.
Konflikter med medarbejderne er en af de sværeste udfordringer, som ledere står overfor. Men ledere, der lærer at håndtere denne udfordring, får succes. Ledere, som udvikler en forståelse for forskelle uden at dømme andre, som er villige til at se tingene fra flere sider, og som åbner op for flere løsningsmuligheder, har gode forudsætninger for at kunne håndtere konflikter. De er bedre klædt på til at forstå følelser, som kan udløse konflikter, klarlægge forventninger til andres præsentationer og give løbende feedback, som støtter og udvikler medarbejderne.
"Ensom Ulv" er første bog i Tommy Thorsteinssons storslåede krimiserie om Anna Blaafalk, efterforskeren der vil gøre alt for at løse sagen. Sagen begynder, da en kvinde findes myrdet.Under en Rihanna koncert findes et skrækindjagende lig, med en krop der næsten er forkullet. Den døde kvinde er kun iført englevinger. Samtidig med at Blaafalk må lede efterforskningen for at finde den brutale morder, ankommer en eftersøgt terrorist til København. Hvilken forbindelse har alle de her voldsomme skæbner med hinanden?"Ensom Ulv" er Tommy Thorsteinssons imponerende debutroman og en rigtig pageturner.
Både nationalt og internationalt står vi ved et vendepunkt. Den neoliberale epoke synes at rinde ud, og to overordnede fortællinger kappes om at sætte den politiske dagsorden. Kommer vi til at mangle arbejdskraft eller robotterne overtager robotterne flere og flere arbejdsfunktioner?Erik Christensens har været engageret i borgerlønsbevægelsen siden 2000, hvor han udgav sin store afhandling Borgerløn – fortællinger om en politisk ide. Den nye og aktuelle bog er mere pragmatisk. Her diskuterer Erik Christensen betingelserne for et gennembrud for forestillingen om en basisindkomst eller borgerløn. Hvis ideen om borgerløn skal sætte dagsordenen politisk, hævder Christensen, må den forbindes med et større projekt og en bredere fortælling, der indebærer en videreudvikling – i stedet for en afvikling – af velfærdsstaten. I et videre perspektiv ser Erik Christensen skabelsen af et bæredygtigt samfund som forbundet med gennemførelsen af borgerløn.Erik Christensens bog udkommer i serien Indsigt og utopi, hvor der sættes fokus på økonomiske, sociale og politiske ideer og korrektiver til den herskende udvikling.
Calvados er langsomt blevet en slags symbol for Rigsvåbnets interne måde at markere veludførte opgaver på. En ny og meget ambitiøs justitsminister vil flytte styrken Rigsvåbnet til hovedstaden og lægge den ind under PET. Det vækker alvorlig bekymring både hos Rigspolitichefen og hos styrken, der holder til på Flådestationen i Frederikshavn. Ellers er der opgaver nok, der skal løses: mystik på Lolland. Hjælp til fransk politi mod militante højreekstremister. I Frankfurt kidnappes maestroen ved Neue Oper, der har besøg af Bella. En tidligere fjende med storhedsvanvid kommer ud af et russisk fængsel og spreder død og ødelæggelse. Calvados forlænger livet og skaber glæde, siger Anna Storm. Og det passer, siger Tom Oxager, for han drikker det selv!
At reise i en luftballon er en underholdende samling af ikke tidligere udgivne såkaldte "bouts rimés" – vers skrevet på rim, som andre har fundet på. "Vers skrevet op opgivne rim", som man kaldte genren i 1700-tallets danske, litterære miljø, har en lang og spændende historie, som opridses i bogens fyldige forord. Her har man muligheden for at opleve en særligt spraglet og festlig side af H.C. Andersen.
Anders Lundkvist skildrer i Dansk kapitalisme 250 års økonomisk historie.Forhistorien begynder i slutningen af 1700-tallet med afviklingen af feudalismen og fortsætter med kapitalismens gennembrud med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Efter en diskussion af, hvorledes en folkelig økonomisk selvforvaltning (andelsbevægelsen) dominerede i årene fra 1880’erne til omkring første verdenskrig og udgjorde et alternativ, analyserer forfatteren, hvordan kapitalismen langsomt udbygges frem mod slutningen af 1950’erne. Derefter fulgte velfærdskapitalismen eller velfærdsstaten, hvor den offentlige sektor og en demokratisk styring af økonomien fremstod som en alternativ økonomisk model. Velfærdskapitalismen forblev imidlertid et intermezzo, fra 1980erne og frem afløst af en kras nyliberalisme og en gennemgribende globalisering. Klart markeret med Reagan og Thatcher. Og af de hjemlige aktørers bemærkelsesværdige accept heraf.En ændring af magtforholdene i samfundene kan, vurderer Lundkvist, ændre forholdene og skabe mulighed for radikale ændringer, hvis og når kapitalismens nuværende stagnation udvikler sig til en permanent krise. I serien Indsigt og utopi.
KRISTIAN er anden del af den trilogi, der skildrer en dansk familie i perioden fra 1930'erne og op mod vor tid. Bogen kan dog sagtens høres som en selvstændig bog.Romanen begynder i 1943. Kristian og Sofie bor i et lille skovhus og er blevet involveret i modstandsarbejdet sammen med en gruppe frihedskæmpere. De får våben fra England og hjælper flygtninge til Sverige, da en stikker griber ind i deres liv. Det får mange dramatiske følger.I første del af trilogen, SOFIE, fulgte man Sofies og Kristians opvækst i et landarbejder- og fiskermiljø ved Isefjorden. I tredie del, MADS, følges familien videre med sønnen Mads som den centrale person.
Da en ung kvinde bliver anholdt og sigtet for meddelagtighed i et stort kunsttyveri, beslutter politikommissær Allan Staun at sætte alt ind på at finde bagmændene. Han sætter Nicolai Laursen på sagen, en energisk og stædig efterforsker, hvis undersøgelser bringer ham helt tilbage til tiden før Den Russiske Revolution. Men anholdelsen bliver også startskuddet til en uforudset kædereaktion. Og da en række uforklarlige hændelser rammer efterforskningen, går det op for Staun og Nicolai, at de er kommet på sporet af noget, der er langt farligere end et kunsttyveri.Hvem er det, der trækker i trådene? Hvad er det, den hemmelighedsfulde kvinde skjuler? Hvem er offer, og hvem er gerningsmand?Meget mod sin vilje bliver Nicolai Laursen pludselig personligt involveret i sagen. Så forsvinder kvinden sporløst. Han og kollegerne befinder sig nu i et nervepirrende kapløb med tiden.Om forfatterenAndreas Emil Christensen er født i 1979 og uddannet jurist. I Uret tikker, som er hans debutroman, inviteres læseren med indenfor i Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet. Under tilblivelsen af bogen blev Andreas Emil Christensen selv ansat som senioranklager i samme afdeling.
En tiltagende flygtningestrøm til landet, kombineret med usikker dansk politik, har fremprovokeret en gruppe ældre højre-facister til at tage sagen i egen hånd. Ved hjælp af udenlandske kontakter og lejemordere udrettes terroraktioner mod politikere og flygtninge. Politiets specialkorps med Asger Hansen som leder vælger at gå sine egne, utraditionelle veje i opklaringsarbejdet, en dramatisk og ikke ufarlig opgave, da terrorgruppen har tråde højt op i systemet.En thriller med klare politiske undertoner.I samme serie er tidligere udkommet "Ulvetider".
Kan man vinde over Gud? Snyde ham? Kan man derigennem få sine mål opfyldt - eller er det dømt til at mislykkes? Det er er store spørgsmål. Men at snyde Gud er nok en overvejelse værd; at man må kunne bruge Gud til at vinde sig nogle fordele.Det er i hvert fald dét, Egholm regner med at kunne; at vinde over Gud. Derved regner han med at få fremgang og succes med sit opfinderi. Derigennem skal Verden tvinges til at se hans storhed og gøre ham rig og berømt.Samtidig tugter Egholm sin hustru og familie med trusler og korporlig vold, når de - efter hans opfattelse - hele tiden kaster synd på ham og "handicapper" ham i hans tvekamp med Gud. Romanens tema er, hvorfor han gør det, slås så forfærdeligt med livet.
Fortælling fra det bedre københavnske miljø i begyndelsen af det 19. århundrede om en ung frue, der fristes til ægteskabsbrud af en charmerende fransk emigrant.Temaet er det kærlighedsløse ægteskab og den skuffede hustrus fascination af hjemmets romantiske franske gæst. Thomasine Gyllembourg trækker på sine egne ægteskabserfaringer, men lader ikke historien ende med virkelighedens skilsmisse, idet det ikke harmonerer med hendes dannelsesideal. Af frygt for at miste sin kone forbedrer ægtemanden sig i stedet, ogThomasine Gyllembourg gentager således sine kønsmæssige krav til både manden og kvinden: kvinden skal anerkendes samt opfylde sin rolle som moder og hustru, og manden skal sørge for de støttende, kærlige rammer.
”Håbets kraft” giver inspiration og metoder til at lade håbet fylde mere i vores hverdag. At fokusere på det, vi ønsker, i stedet for det, vi frygter. Bogen inddrager såvel resultater og viden fra videnskabens verden som fra den spirituelle. Håbets kraft giver indsigt på en uhøjtidelig måde, og du får samtidig en række særdeles enkle og effektive metoder til at få det bedste ud af dine tanker – og af dit liv. Bogen er opdelt i 6 afsnit. Det første afsnit fortæller bl.a. om mine egne erfaringer med forandringer. Del 2 sætter fokus på tanker og følelser – bl.a. om at tanker ikke er toldfri. Del 3 viser hvordan tanker giver dig dit liv. Del 4 sætter fokus på, hvor vi finder lykken, og hvad vi kan gøre for at skabe en bedre balance i hverdagen. Del 5 sætter en vinkel på, hvad det spirituelle kan betyde for vores mindset. Sjette del er øvelsesafsnittet.
En bindegal, afstumpet seriemorder klæder sig ud til ukendelighed, inden han slår til. En stjernepsykopat, der volder Marcus Falck og hans stab af dygtige efterforskere store problemer. Efter en del forviklinger begynder der at tegne sig et billede. Brik efter brik finder sin plads i puslespillet. Snart indledes en storstilet jagt på den brutale morder, der hele tiden finder nye, udspekulerede metoder, hvorpå han slår sine ofre ihjel. Det bliver et sanseløst kapløb med tiden for at forhindre ham i at slå til igen. Det store spørgsmål er, vil det lykkes for Falck og hans team.
Glem forestillingerne om det gode liv og lev det i stedet. Mennesket har altid stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan lever jeg det gode liv? Og hvad er egentlig et godt liv? Hvilken rolle spiller skæbnen, og hvilken betydning har penge? Handler det gode liv om en mental indstilling eller om materiel velstand? Skal man stræbe efter lykke eller fokusere på at undgå ulykke? Enhver generation stiller spørgsmålene på ny. Svarene viser sig igen og igen som en skuffelse, fordi menneskeheden bestandig er på jagt efter det ene svar, princippet, grundreglen. Rolf Dobelli siger kort og godt, at det gode livs hellige gral ikke findes! Verden er gennem de seneste århundreder blevet så kompleks og kompliceret, at vi må opgive forestillingen om at finde et eneste svar på så stort et spørgsmål. Livet leves ikke længere intuitivt. Vi har brug for en hel værktøjskasse af metoder og tankesæt for at begribe tilværelsen. Opskriften på det gode liv er ikke enkel. Alt efter situation og sammenhæng skal man gribe livet forskelligt an. Den nysgerrige kan hente inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og nyeste psykologiske forskning. Pointen i bogen er, at det gode liv kræver adskillige mentale redskaber og teknikker. Først og fremmest skal man øve sig. Det gode liv fås ikke på recept, men hvis man tør udfordre sig selv og se sine begrænsninger og vaner en smule udefra, giver man måske plads til det pludselige nedslag af kortvarig lykke, som livet kan byde på. OM FORFATTEREN Rolf Dobelli, født 1966, er schweizisk forfatter og iværksætter. Han er forfatter til de internationale bestsellere, der er udkommet verden over: ”Kunsten at tænke klart” og ”Kunsten at handle klogt”.
Om ”En by i krig” lydbogMidt under den syriske borgerkrig er Adam Holm rejst ind i regimets hjerte i Damaskus for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte den brutale præsident Assad. Et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere. Siden 2011 har den syriske befolkning været revet midt over i en krig, der år for år kun er blevet mere blodig og kompleks. Mange journalister har undersøgt, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod præsident Bashar al-Assad, mens færre har forsøgt at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren. Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme? Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Adam Holm kender byen indgående fra en række ophold siden 1998. Efter krigens udbrud er han tre gange vendt tilbage for at tale med gamle antikvitetshandlere, unge aktivister, ofre og bødler, regimets generaler og sågar en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og kritisk spurgt ind til deres liv, situation og betragtninger om krigen. Jasminbyen, som Damaskus også kaldes, har i århundreder tiltrukket eventyrere, handelsfolk, forfattere og troende, men er i dag en skygge af sig selv. Med EN BY I KRIG tegner Adam Holm et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere i regimets hjerte. ADAM HOLM (f. 1969) er historiker, ph.d. og journalist, tidligere vært på DR2 Deadline og nu tilknyttet P1, Weekendavisen og Berlingske. Han har tidligere udgivet interviewbogen "Endestation Europa".”En by i krig” er indlæst som lydbog af Martin Johs. Møller i 2018 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio.
Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung? 26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN. Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser, stor lykke, gode råd der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet. Mød fodboldspiller WILLIAM KVIST, journalist ABDEL AZIZ MAHMOUD, skuespiller BODIL JØRGENSEN, chefredaktør ERIK BJERAGER, digter BENNY ANDERSEN, forfatter HASSAN PREISLER, skuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSEN, skuespiller ANNE MARIE HELGER, filosof ARNO VICTOR NIELSEN, politiker MATTIAS TESFAYE, skuespiller AMALIE DOLLERUP, kunstner BJØRN NØRGAARD, forfatter DY PLAMBECK, iværksætter MARTIN THORBORG, chefredaktør MARTIN KRASNIK, komiker MICHAEL SCHØT, sanger NIELS HAUSGAARD, journalist PETRA NAGEL, filosof VINCENT HENDRICK, Santropolog RANE WILLERSLEV, læge HAIFAA AWAD, kagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSEN, biskop ELOF WESTERGAARD, journalist MATILDE KIMER, præst MARIE HØGH, skuespiller og forfatter HELLA JOOF. Flere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.
I første lydbog er det frøken Alvilda der mod traditionen følger sin lyst og flytter til København, hvor hun bliver gift. Hun vender dog tilbage til hjemstavnen efter ægteskabet går i opløsning. Billeder af Sødalsfolkenes liv er så afgjort Marie Bregendahls hovedværk. Det foregår sidst i det 19. århundrede og er i slægt med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og foregår i samme landskab. Der er en egen varme og glans over personerne i Marie Bregendahls hjemstavnsdigtning, og netop her i fortællingen om Sødalsfolkenes liv og færden forstår hun som forfatter på en fin psykologisk måde at kæde det hele sammen, så det bliver vedkommende for os den dag i dag. Om forfatterenMarie Bregendahl var gift og havde en søn med Jeppe Aakjær – de blev dog skilt, hvorefter Marie Bregendahl med tiden kunne leve af sit forfatterskab. Marie fulgte sin store kærlighed Jeppe Aakjær fra Limfjordslandet til København da hun var først i 20’erne.
Achmed på 12 er flygtet fra Syrien til Danmark. Flygtet fra krig, bomber og et liv i frygt. Han er startet i en modtagerklasse på en dansk folkeskole. Det er svært. Ofte vender Achmeds tanker tilbage til familiens flugt op igennem Europa - og pludselig står angsten, trætheden og uvisheden igen lyslevende for ham. Igennem flashbacks genoplever læseren sammen med Achmed hans oplevelser og følelser på rejsen mod Danmark - og en ny start for familien. Historien er baseret på en syrisk families virkelig oplevelser tilsat forfatterens egne tanker og forestillinger om, hvordan det må være at være på flugt og komme til et nyt land som flygtning. Lydbogen er målrettet aldersgruppen 11-14 år.
En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.
Hun hang på væggen er tredje og sidste lydbog i Tom Oxagers Sæby-krimiserieDe fleste turister, der besøger Sæby, stifter aldrig bekendtskab med Musehullerne. Det er heller ikke noget turiststed, men enhver sæbynit kender det. Det ligger lidt gemt af vejen og besidder den mystik, der knytter sig til steder, hvor alt kan ske. Alligevel ligger Musehullerne lige præcis der, hvor den skønneste vandretur langs åen gennem Sæbygaard skov tager sin begyndelse. Mange turister kommer for at opleve havnen og stranden. Men en tur gennem skoven er noget helt specielt, som får turisterne til at vende tilbage år efter år. Den meget foretagsomme præst, Ellinor Wollesen, er helt oppe på mærkerne. Hun vil skabe en Bibel Bed & Breakfast og sætter alt ind på, at det skal blive en succes. Samtidig sker der ting og sager i restaurationsbranchen. FRANKS dynamiske chef, Kaptajn Haddock, redder skindet på næsen, fordi han har ansat en fortræffelig hjælper. Uddrag af bogenEllinor Wollesen henvendte sig omtrent på samme tid til Jomfru Maria i samme ærinde. ”Nu er der inden for kort tid sket to mord i vores dejlige by, hellige moder. Jeg frygter for, at det kommer til at gå slemt ud over søgningen til vores Bibel Bed & Breakfast! ”Hun sagde ”vores” for at forpligte sin velynder. Maria måtte da også regnes for nærmest at være indfødt sæbynit efter at have hængt på kirkevæggen gennem så mange år. Skuffelse og indignation fik Ellinors stemme til at dirre, mens den ekkoede svagt i kirkerummet. ”Det skal du såmænd ikke bekymre dig om, mit barn. Et par mord er nok den bedste reklame, du kan få.””Tror du virkelig?” udbrød Ellinor chokeret. ”Bare vent og se. Gæster vil komme strømmende til din smukke præstegård. Der er ikke noget som et par raske mord, der kan få sat gang i interessen. Og omsætningen,” tilføjede hun eftertænksomt. Hun hang på væggen er tredje og sidste bind i Tom Oxagers Sæby-krimiserie, der koncentrerer sig om det, der sker året rundt i den lille dejlige turistby. Han har sideløbende udgivet seks bøger om Rigsvåbnet og Anna Storm, der også tager udgangspunkt i Sæby, men har en anden, lidt mere dynamisk personkreds. Ved siden af forfatterskabet er Tom Oxager billedkunstner. Har du lyst, kan du besøge hans univers på www.tom-ox.dk.
Om ”Fri os fra det onde” - lydbog Ondskaben kan ikke ignoreres, den må forsages! I sin nye bog tager Sørine Gotfredsen derfor fat, hvor det gør ondt, når hun undersøger det ondes væsen og hvordan vi sættes fri. Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun Martin Luther. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra film, litteratur samt fra sit eget liv sætter SØRINE GOTFREDSEN Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvad der i dag kan fri os fra det onde. ”Fri os fra det onde” er indlæst som lydbog af i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio
I denne dokumentariske roman tegnes et realistisk billede af livet i Dansk-Vestindien, som det udfoldede sig i tiden før slaveriets afskaffelse. Om ”Den vestindiske arv” - lydbog Den vestindiske arv er en beretning om et stykke danmarkshistorie på fjerne tropeøer i Det Caribiske Hav. Det er samtidigt en skildring af livet på øerne, som det blev levet af frie og ufrie mennesker i en tid, hvor ordet ”menneskerettigheder” var ganske nyt i sproget. Romanen begynder i slutningen af 1820’erne, hvor det danske kolonirige endnu var fuldt intakt. Romanens hovedpersoner er Anna og Thomas Skov, der i 1829 flytter fra Flensborg til St. Jan for at overtage plantagen, Cinnamon Bay Plantation, som Thomas har arvet efter en afdød onkel. Anna og Thomas er moderne mennesker, begge er grebet af tidens tanker om frihed, inspireret af den franske og især den amerikanske revolution. Overtagelsen af arven gør dem til slaveejere og bringer dem dermed i indre konflikt med deres holdninger til frihed og deres opfattelse af, ”at alle mennesker er skabt lige”. De vælger imidlertid at tage imod arven, og håber, at de kan forbedre slavernes vilkår på deres egen plantage. I Vestindien møder deres forsøg på at forbedre slavernes tilværelse stor modstand. Men Thomas og Anna fortsætter deres forsøg på reformer, og takket være Thomas’ held og forretningstalent har de en økonomi, der tillader, at de kan slås for deres synspunkter. I øvrigt støttet af øernes generalguvernør, Peter von Scholten.
3. lydbog om Tara af Isa Lemvigh Clausen ”Om Tara og mesmeritternes dans” Tara er vokset og dermed også hendes ansvar. Alle omkring hende har tillid til, at hun klarer skærene i vanskelige tider – om hun vil det eller ej.Hun bliver kastet ud i et eventyr, der rummer både farlige udfordringer, bidende kulde, overmenneskelige kræfter, djævelsk ondskab og ikke mindst fabelagtige væsner. Tag med Tara på en forrygende tur, hvor også kærligheden viser sit ansigt – mere end hun nogen sinde havde turde håbe på.Tara og mesmeritternes dans er en eventyrlig rejse med lige dele uhyggelig spænding og tro, håb og kærlighed. Uddrag af bogen Tara trådte nysgerrigt et par skridt længere ind i det smalle stræde. Fra øjenkrogen så hun pludselig en arm række ud mod hende, men før hun nåede at reagere, blev hun holdt fast, samtidig med at en hånd lagde sig over hendes mund. Hun ville skrige, men kunne ikke – det eneste, hun kunne, var at sparke bagud og prøve at ramme sin overfaldsmand. Han havde godt fat om livet på hende og hev hende med sig længere ind i gyden. Hvorfor pokker forsvarede Ulv hende ikke, nåede hun at tænke, mens hun slog med armene og sparkede med benene. – Shh! sagde en stemme og trak hende næsten helt ned i bunden af gyden…. Om forfatteren Isa Lemvigh Clausen (f. 1963) er uddannet folkeskolelærer i dansk og historie. Tara og mesmeritternes dans er den tredje bog i serien om pigen Tara. Den første bog hedder Tara og magtens segl og nummer to Tara og Stormøerne. ”Tara og mesmeritternes dans” er indlæst som lydbog af Vibeke Søllested i 2018 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio
Om ”Skolekæresten” - lydbog Så fik jeg øje på Tom. Han fyldte lige pludselig hele mit hoved, og der var ikke plads til andre tanker. Det var, som om han fortryllede mig, og det kildede helt ned i tæerne. Det var ikke helt rart. Faktisk hader jeg at blive kildet! Jeg anede ikke, hvilket ben jeg skulle stå på...og om han så på dem. ”Skolekæresten” er indlæst som lydbog af Dianna Vangsaa
Om ”Kæmpe store Egon” - lydbog KÆMPE STORE EGON er et moderne eventyr, der fortæller om vores verden og vores tid. Det vil sætte fantasien i sving hos både børn og voksne. Det er en historie, som børn og voksne kan læse sammen og snakke sammen om, og måske kan de gennem eventyret lære hinanden bedre at kende. Palle Petersen er født i 1943 på Nørrebro i København. Han har skrevet en lang række bøger for og om børn og unge, deriblandt en serie prisbelønnede historiebøger og skildringer fra u-lande, han har rejst i. Det er især de svage, de oversete og de udnyttede, han har søgt at finde frem til i sine bøger, og ofte tager han udgangspunkt i det arbejdermiljø, han selv stammer fra.
Anja og Ali har ikke ret meget til fælles, ud over at de bor i det samme højhus. Anja drømmer om at opleve noget spændende, mens Ali skyder monstre i sit computerspil. Det er altså helt tilfældigt, at det lige er de to, der vinder en rejse i kaptajn Voms luftballon, som snart fører dem til Eventyrland, hvor de møder væsner, som de ellers kun kender fra film, tegneserier og eventyr. De to børn hjælper hinanden ud af de vildeste farer med hekse, ulve og frøer, der bliver til prinser, som ellers kun hører hjemme i de gode gamle eventyr. Efterhånden opdager de, at de har mere til fælles, end de først lige troede. Palle Petersen er født i 1943 på Nørrebro i København. Han har skrevet en lang række bøger for og om børn og unge, deriblandt en serie prisbelønnede historiebøger og skildringer fra u-lande, han har rejst i. Det er især de svage, de oversete og de udnyttede, han har søgt at finde frem til i sine bøger, og ofte tager han udgangspunkt i det arbejdermiljø, han selv stammer fra.
Dramatisk og letlæst historie fra Stenalderen – for 6000 år siden. AVN er en dreng, der lever ii Bondefolkets Stamme. Han leger med de andre børn på bopladsen. Pigen Gry beundrer ham. En nat bliver de overfaldet af Skovfolket. Det er nogle farlige jægere, som vil dræbe dem. Avn har kun en økse af sten. Han må slås for livet... !
Tre skorstene foregår på landet i et mindre lokalsamfund. Der er smukke indfølende skildringer af guldbrudeparret, af nogle åndssvage på vej til arbejde på det beskyttede værksted; der er slagterens kone, der handler ind i Bilka, og der er den mærkelige Børge, der får diplom som damefrisør. En sær nutid, støvet og med en moderne patina - af saga.I alle Vibeke Marx' fortællinger indgår personerne i en sammenhæng med hinanden og med steder, hvor de har deres rødder. Mennesker forbliver, hvad de er, traditioner bevares, folkeligheden synes at være både det nederste og det inderste lag.
Det er medio 2017 den almindelige opfattelse, at finanskrisen er et overstået kapitel, krisen er overvundet. Det mener Kim Paulsen ikke. Hans bog Ud af krisen handler om detBogen rummer let tilgængelige analyser af årsagerne til finanskrisen og en vurdering af, hvilke konsekvenser, den fik for almindelige mennesker i USA, Europa og ikke mindst i Danmark. Ifølge Kim Paulsen ”lider” økonomien i øjeblikket af en ”underefterspørgsel”, der er et resultat af den voldsomt voksende ulighed. Ifølge Kim Paulsen er der derfor ét afgørende svar på krisens udfordring. Dette svar hedder OMFORDELING. Kim Paulsens forslag om en omfattende omfordeling fra rige kreditorer til forgældede debitorer er normalt ikke en krise-løsning, der diskuteres seriøst i danske medier, men ifølge Paulsen er en vidtrækkende omfordeling den afgørende universalnøgle til at låse den fastlåste økonomiske situation op med. Kim Paulsen er nationaløkonom og har mere end 30 års erfaring fra ministerier, banker og internationale virksomheder. Han er specialist i kreditricisi og opfatter sig selv som en whistleblower på vegne af kriseramte danskere. Kim Paulsens bog udkommer i serien Indsigt og utopi, hvor forlaget i en række udgivelser sætter fokus på økonomiske, sociale og politiske ideer og korrektiver til den herskende udvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.