Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Lytteratur

Bøger udgivet af Lytteratur

Lytteratur er et af Danmarks førende lydbogsforlag. Forlaget har produceret lydbøger siden 1983 og har således indlæst mere end 8.000 lydbøger igennem tiderne. Lytteratur benytter sig af de bedste indlæsere i Danmark, hvilket er en af grundene til deres store succes. Lytteraturs produktioner bliver solgt i de fleste boghandlere og supermarkeder. Lydbogsforlaget Lytteratur er en del af AV Forlaget, som producerer og sælger lyd og lydbøger. AV Forlaget har mere end 30 års erfaring med lydproduktion af tale, hvilket man fornemmer så snart man benytter sig af deres produkter. Lytteratur har udgivet mange kendte og populære forfattere igennem årene. Blandt andet er flere af H. C. Andersens fortællinger indspillet på både dansk og engelsk. Lydbogsforlaget har udgivet lydbøger inden for en bred vifte af forskellige genrer, hvilke blandt andet tæller romaner, krimier, biografier, fagbøger og coaching, rejseskildringer og meget andet. De huser således populære og prisvindende forfattere som for eksempel Haruki Murakami, der er forfatter til hovedværket ”Trækopfuglens krønike”. Han er kendt for sine mystiske, surrealistiske og filosofiske universer. Derudover udgiver Lydbogsforlaget Lytteratur også andre store navne som Stephen King, Erling Jepsen, Karin Slaughter og Edgar Allan Poe. Lytteratur har fået stor succes med sin produktion af lydbøger, da mange læsere nyder at kunne lytte til en god bog, imens de for eksempel sidder i bilen, i toget eller i badet. Lydbøgerne er perfekte, hvis man elsker at slappe af med en god historie, men ikke altid har mulighed for direkte at sætte sig ned med en bog.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Einar Kárason
    138,95 kr.

    Lykkens land er tredje og sidste bind i Einar Kárasons store serie om spåkvinden Karoline og hendes brogede familie i barakbebyggelsen i Reykjavik. Romanværket, hvor hvert bind kan læses selvstændigt, beskriver på én gang den sidste islandske almue og den amerikanske kulturs indtrængen. Helt centralt står således de islandske heltes fascination af typer som Elvis Presley og Marlon Brando. I modsætning til Djævleøen og Guldøen, der begge foregår på Island, er scenen i Lykkens land henlagt til USA – dog med længselsfulde tilbageblik på sagaøen. Familiens yngste generation, repræsenteret ved halvfætrene Manni og Mundi, er på en sand opdagelsesrejse og forskningsfærd til det forjættede land: de vil både finde deres bedstemor og onkel og den amerikanske rocks rødder. Begge dele lykkes. Einar Kárason kender sit materiale godt, og han fortæller historier, der spinder sig ud og ind mellem tid og sted og bygger sine pointer dristigt og frækt over stræk på mere end 100 sider. Hele tiden med en sand gavtyvs distance til stof og læser. Der er både smæk for skillingen, grotesk humor og distant ironi.Anbefales fra ca. 14. år

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Efterforskningsgruppen på politigården i Frederikshavn har fået ny leder, der viser sig at være endnu mere træls end sin forgænger. Carla Nejsig falder i unåde. Samtidig sker der en sen aften et mystisk mord på det åbne bibliotek i Sæby. Selvom tomme butikker præger bybilledet, er der stor udvikling og aktivitet i forretningslivet. Barbie-Bente og Duftende-Doris konkurrerer med alle midler. To kvinder tager en grusom hævn over en foretagsom restauratør. Den idylliske Sæby mærker en bølge af wellness, racisme, vold, mord, sabotage og narkotika true sin fremtid som attraktiv turistby. Den farverige præst Ellinor Wollesen klager sin nød til Jomfru Maria og stormer rundt i pastoratet for at gøre gode gerninger. Uddrag af bogenEllinor levede i selvvalgt cølibat i den store præstegård. Den store rødstensbygning med kælder var egentlig alt for stor til hende. Den ville være velegnet til bed & breakfast, tænkte hun af og til. Og mange ville gerne bo så centralt i byen som hun. Selvfølgelig var der også ulemper, som f.eks. når den automatiske klokkeringning pludselig gik amok, mens hun stod og stegte frikadeller. Så var hun nødt til at tage affære. I de sene nattetimer kunne hun da også godt tænke sig at have en mand i sengen til at varme sine klerikale attributter. Skulle hun indrette en stor del af præstegården til Bibel-Bed-Breakfast? Om forfatterenTOM OXAGERer billedkunstner og krimiforfatter. Allerede i begyndelsen af halvfjerdserne tabte han sit hjerte til det Sæby, som han har valgt som ramme for sine krimiserier. Tom Oxager er også forfatter til krimiserien med Anna Storm og Rigsvåbnet, som også er udgivet som lydbøger. Besøg hans univers på: www.tom-ox.dk.

  • af Jens Jørgen Hansen
    138,95 kr.

    I den navnløse, midtvestjyske by - der for nogen kan minde om Herning, for andre om Varde - hutler Madsen sig igennem tilværelsen. Han bor året rundt i sit kolonihavehus og passer et halvtidsjob som natportier. Resten af tiden går med fuldt ud at genvinde den mentale balance. Krigstraumer i forbindelse med en udstationering for forsvaret hjemsøger stadig hans sind, på trods af at oplevelserne ligger år tilbage. En sen nat forsøger en lokal forretningsmand at hyre ham til at undersøge en utroskabssag. Madsen har sine tvivl, men lader sig overtale. Opgaven er trods alt simpel og vil kunne kaste en solid dynge jyske dollars af sig, og hvad kan vel gå galt? Uddrag af bogen ”Hej. Er det dig, som er Madsen?” lød det fra den lille. ”Ja. Hvem spørger?” spurgte jeg overrasket og vendte mig mod dem. Jeg havde aldrig set de to fyre før. ”Ivan,” grinede den lille med en mundfuld rådne tænder, mens han trippede af sted med hurtige trin for at kunne følge kæmpen ved siden af. ”Hvem?” spurgte jeg desorienteret, da de nåede hen til mig. Jeg kendte umiddelbart ikke nogen, som hed Ivan. ”Mig,” svarede kæmpen og sendte sin knytnæve ind i hjertekulen på mig med fuld kraft. Slaget fik mig til at vakle to skridt tilbage. Mine lunger skreg på al den luft, som de ikke kunne hive ned, og jeg gik ned på knæ Om forfatteren Jens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde, er uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet og underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet en lang række pseudohistoriske bøger, herunder serien om den romerske legionær Marcus. Læs mere på: www.legionaeren.dk eller følg ham på Facebook på siden ”Legionæren”.

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Tom Oxagers serie ”En Sæby-krimi” tager udgangspunkt i Frederikshavn, hvor kriminalkommissær Carla Nejsig er leder for en lille gruppe dygtige efterforskere. Den lille efterforskningsgruppe bliver sat på en vanskelig opgave, da en upopulær forretningsmand i Sæby bliver myrdet under mystiske omstændigheder.Efterforskningsgruppens arbejde hjælpes ikke ligefrem af det aparte persongalleri, som bliver viklet ind i deres opklaringsarbejde. Nogle forsøger at hjælpe med at løse mysteriet, og andre besværer indsatsen. Og så er der alle de nysgerrige, der bare ikke kan lade være med at blande sig, når der sker noget i lokalområdet.

  • af James Lee Burke
    138,95 kr.

    Sammen med sin ustyrlige ven Clete Purcel er Dave Robicheaux på ferie et sted i udkanten af Rocky Mountains, da en fangetransport på vej til Montana forulykker. Den undvegne voldtægtsforbryder er set forsvinde fra ulykkesstedet, men det sete afhænger af øjnene, og er det måske i virkeligheden en dæmon? Og da "dæmonen" opsøger både Robicheaux og datteren Alafair bliver det en sag for den ferierende Dave Robicheaux. I Verdens lys optræder ondskaben i mange amerikanske forklædninger. Oligarker i olie og deres ynkværdige arvinger optræder side om side med håndlangerne, de mere traditionelle kriminelle artsfæller. Selvom Verdens lys er den 20. krimi i James Lee Burkes serie om Robicheaux, så kan man roligt starte her uden at have hørt de andre lydbøger i serien.

  • af James Lee Burke
    138,95 kr.

    I Creole Belle møder vi vores helt og James Lee Burkes gennemgående figur gennem mere end 20 år, Dave Robicheaux, i nye omgivelser som rekonvalescent på et hospital på St. Charles Avenue i New Orleans. Her kæmper han med en fjende, som er mere lumsk og lusket end den, der placerede en kugle i Robicheaux´ ryg for en måned siden under et skyderi ved Techefloden. Morfinen lokker ham tilbage mod den misbrugermentalitet, som engang truede med at ødelægge hans liv. Hans seneste gæst er en ung kvinde er i øvrigt gådefuld, hun dukker lydløst op dukker op ved hans sengekant og efterlader ham en iPod, der blandt andet indeholder den gamle country ´n´ blues-sang My Creole Belle. Hvad Dave ikke ved, er, at kvinden, som hedder Tee Jolie Melton er forsvundet nogle uger forinden, og ingen vil tro på, at hun er dukket op igen for at mildne livet for en gammel mand med et skudsår. Da Robicheaux så opdager, at hendes søster er blevet fundet død, indefrosset i en isblok, som flyder rundt i Mexicanske Golf, bliver han overbevist om, at det er vigtigere end nogensinde før at få manet fortidens ondskab i jorden. Dette er den 19. lydbog i krimi-serie om Dave Robicheaux, men man behøver ikke at have hørt de foregående lydbøger i serien.

  • af Samar Yazbek
    138,95 kr.

    Om ”Du må ikke dø” - lydbog I en kælder et sted i Damaskus sidder den stumme pige Rima og skriver historier. Nogle uger inden har hun set sin mor blive skudt ved et checkpoint, og nu forsøger hun at få hold på, hvad der siden er sket. Rima har hidtil levet et roligt og beskyttet liv mellem hjemmet og den skole, hvor moderen gjorde rent. Her kunne hun gemme sig på biblioteket og fordybe sig i bøger. Da moderen pludselig dør, kastes Rima ud i borgerkrigens virkelighed. Hendes bror har tilsluttet sig oprørshæren, og sammen må de skjule sig i de områder af byen, regeringshæren ikke længere kontrollerer. Kampen for overlevelse ender i den lukkede kælder, hvor Rima er tvunget til at vente, mens hun skriver sig ind på livet. I sommeren 2013 lod præsident Assad bomber med giftgas regne ned over sin egen befolkning. Med romanen "Du må ikke dø" fortæller den syriske forfatter Samar Yazbek om disse måneder, hvor krigens brutalitet kulminerede. Midt i gruen skaber romanens tavse fortæller sin egen surreelle og naive eventyrverden, der bærer hende oppe. SAMAR YAZBEK (f. 1970) er syrisk forfatter og aktivist. Hun regnes som en af de vigtigste yngre arabiske forfattere og har modtaget en række internationale priser for sine romaner og reportagebøger, hvoraf "Over grænsen" udkom på dansk 2016. "Du må ikke dø" er hendes første roman på dansk ”Du må ikke dø” er indlæst af i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

  • af Natasha Illum Berg
    138,95 kr.

    Den spanske tyrefægter Diego møder og forelsker sig hovedkulds i den unge malerinde Mascha. Efter en tre måneders kærlighedsaffære forlader Masha ham. Hun rejser sig ganske enkelt fra sengen en dag og går sin vej. Diego beslutter sig i et øjeblik af såret stolthed for at tage til Afrika og udføre en blandt tyrefægtere mytologisk dåd, nemlig at kæmpe mod en afrikansk bøffel, et af verdens farligste dyr. I Afrika møder Diego den gamle misantropiske jæger Henry, der trods sin skepsis indvilger i at hjælpe ham. Efter at Diego er rejst, skriver Masha en række breve til ham for at forsøge at forstå sit eget forhold til kærligheden - og måske for at vinde Diego tilbage - uvidende om, at Diego aldrig får brevene. Imens forbereder Diego på den tanzaniske savanne den endelige kamp mod bøflen. Abens hjerte er et intenst drama om tre mennesker, som får afgørende betydning for hinandens skæbne.

  • af Jens Smærup Sørensen
    89,95 - 138,95 kr.

    Romanforfatter og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad Jens Smærup Sørensen reflekterer med skarp pen og åbent sind over det enkelte menneskes plads i livet, historien og de store fællesskaber. REFLEKSIONER består af et par og fyrre korte essays om sproget og verden, ytringsfriheden, løgnen og den omsiggribende uvirkelighed. Om rigdom og forbrug, om krig og kapitalisme, om moderniteten og robotterne. Om frihed og fællesskaber og individualisme, om folket og eliten. Om angst og tillid og skam, ondskab, barmhjertighed og tro. Om land og by, naturen og årstiderne. Om litteraturen og tidsånden. JENS SMÆRUP SØRENSEN, født 1946, har i årtiere været af landets mest toneangivendedanske forfattere. Har bl.a. modtaget De gyldne laurbær for romanen "Mærkedage". Er desuden klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

  • af Natasha Illum Berg
    138,95 kr.

    Anoushka forsøger at holde fast på sig selv og kærligheden, efter at den mand, hun elsker, er blevet myrdet lige uden for hendes hjem. Anoushka lever som storvildtjæger og forfatter i Tanzania. Alene på sin høj med udsigt over ni bjerge ser hun tilbage. På barndommen i Sverige, på livet i Afrika og på den korte tid sammen med sit livs kærlighed.En sanselig og poetisk fortælling om tilværelsens brutalitet, det store afrikanske kontinent og mødet med kærligheden og døden.”Natasha Illum Berg behersker sproget og dets uendelige muligheder med både hjerne og hjerte. Hun kan skrive, så læseren uafbrudt har lyst til at fortsætte ind i netop dette univers - ind i Anoushkas medrivende historie fra Tanzania.” – Litteratursiden.dk.

  • - I lære som storvildtjæger i Afrika
    af Natasha Illum Berg
    138,95 kr.

    Som 24-årig blev Natasha Illum Berg elev hos en storvildtjæger i Tanzania, et usædvanligt karrierevalg for en ung, dansk kvinde.”Floder af rød jord” er hendes beretning om denne tid som elev i en ekstremt mandsdomineret verden. En fortælling om kampen mod og med naturen, og om omverdenens dom over en kvinde, der trænger sig ind på mændenes domæne.Men ikke mindst en historie om at stirre en angribende bøffel lige i øjnene, at møde angsten og ensomheden i en forladt camp midt i Afrika, at jage en menneskeædende leopard og vågne op i en stjerneklar nat på savannen og frydes over naturens skønhed.

  • af James Lee Burke
    138,95 kr.

    Kriminalbetjent Dave Robicheaux er atter tilbage i New Iberia, Louisiana. Syv unge kvinder i nabobyen Jefferson Davis Parish er blevet brutalt myrdet. Robicheaux og hans freelance makker og gode ven, Clete Purcel, bliver konfronteret med Herman Stanga, en berygtet alfons og pusher. Da Stanga bliver fundet død – kort tid efter at have fået tæsk af Purcel i overværelse af utallige vidner – tager sagen en uheldig drejning, og Cletes karriere og liv hænger i en tynd tråd. En regnbue af glaser af amerikanske anmeldere blevet betegnet som den mest storslåede roman i Robicheaux-serien. Selv om det er den 18. bog i serien, kan du nemt begynde herJames Lee Burke (f. 1936) er en verdensberømt, amerikansk krimiforfatter. Han er vinder af to Edgar Awards og er tildelt titlen Grand Master af MWA.

  • af Frank Jensen
    138,95 kr.

    Om ”Syrienkrigeren” En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag. Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om. CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE. Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan. Uddrag af bogenAbu Walid emmede af en destruktiv dynamik, der helt naturligt havde ført ham frem til en ledende position i Islamisk Stat. Mens sikkerhedsfolkene gennemsparkede deres offer, sås der ikke i deres ansigter antydningen af, hvad de egentlig tænkte om det her. De grimasser, som Hassan kunne se, var mere et udtryk for anstrengelsen ved at sparke den bagbundne mand, der stønnede højlydt, hver gang han blev ramt. Efter endnu et kort nik fra Abu Walid standsede mishandlingen, og hætten blev fjernet fra fangen. I det ophovnede og blodige ansigt stirrede et par desperate øjne bedende på Abu Walid og de andre ledere, men fangen mødte ingen form for medfølelse eller sympati. Hassan stivnede, da han i det forslåede ansigt genkendte Fuad. Fuad, som han var rejst sammen med til Syrien fra Danmark. Om forfatterenFrank Jensen (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970´erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET´s efterforskning af Blekingegadebanden. Siden beklædte han lederstillinger som chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdets Drabssektion. I samarbejde med bl.a. FBI introducerede han criminal profiling i Danmark, og han var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien. Frank Jensen blev pensioneret i 2012 og arbejder nu som kommentator på TV 2 i efterretningssager. Han har tidligere udgivet krimien Organisationen (1984) og spændingsromanen Som et blik fra helvede (2013). ”Syrienkrigeren” er indlæst af Martin Johs. Møller i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

  • - en familiekrønike
    af Randi Faxøe Riisom
    138,95 kr.

    Anden Verdenskrig raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias' kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu? Kampens pris er en fortsættelse af Deroute - en familiekrønike. Om forfatterenRandi Faxøe Riisom er født i 1938 i København, bor i Odense og er uddannet engelsk-tysk korrespondent og folkeskolelærer. Som pensionist startede hun på danskstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun i 2012 blev uddannet i dansk og latinamerikansk litteratur i genren fantasy.

  • af Poul Erik Larsson
    138,95 kr.

    Et ungt par køber et gammelt hus, som ligger i udkanten af Lave Skov – bygget helt tilbage i 1779, af en mand, som blev dømt til døden for et mord, han ikke havde begået. Det siges, at den gamle bygherre går igen, og da det unge par flytter ind, finder de hurtigt ud af, at noget er rivende galt. På samme tid forsvinder en syttenårig pige sporløst og inden længe, har politikommissær Marcus Falck og hans kompetente stab af efterforskere hænderne fulde i jagten på en bestialsk og hensynsløs morder, der finder sine ofre på udvalgte bodegaer og natklubber i Nordsjælland. Natten gemmer lyset er 8. lydbog i serien med Marcus Falck og efterforskningsteamet fra Nordsjællands politi.

  • af Pernille Kim Vørs
    138,95 kr.

    Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid. "Englens død" er sidste bind i Dominic-trilogien. Tidligere udkom "Spillet om sirenen" 2014 og "Magtens pris" 2015.

  • - Stalins arv til et splittet Europa
    af Samuel Rachlin
    138,95 - 148,95 kr.

    Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede. For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere. Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. DEN KOLDE KRIG er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, er igen kommet i brug i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa. SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning.“

  • af Poul Erik Larsson
    138,95 kr.

    Bronzeringen er den 7. selvstændige lydbog i serien med Marcus Falck Marcus Falck og hans team af dygtige efterforskere i afdelingen for personfarlig kriminalitet står over for to gådefulde mordsager. Tre nærmest skeletterede lig af to kvinder og en lille pige bliver ved en tilfældighed fundet nedgravet i Bronzeringen, en boplads fra yngre bronzealder, som ligger midt i det ellers så idylliske Dageløkke. Under den intense og stærkt medieovervågede efterforskning bliver en mand kørt ned og dræbt i Nivå. Umiddelbart betragtes hændelsen som en sag om flugtbilisme, men en nærmere undersøgelse peger alligevel i en anden og mere dramatisk retning. Marcus Falck har fået ny chef i form af den unge politiinspektør Brandur Sigurdsson. Det går ikke helt gnidningsfrit for sig, og Falck køres ud på et sidespor, men fortsætter sin egen private efterforskning bag Islændingens ryg. Under efterforskningen i sagen om de nedgravede lig i Bronzeringen støder vicepolitikommissær Claus Danielsen på en femme fatale i Helsinge i form af den underskønne, rødhårede fysioterapeut Silvana Kristensen. Et møde, der skal vise sig at ende fatalt for ham. Uddrag af bogenDiana knuger hårdt om skaftet på den store, skarpslebne kokkekniv. Hun ved, at Mikael er bomstærk. At hun ikke har skyggen af chance mod ham, hvis det skulle komme til en eller anden form for nærkamp. Men hun er fast besluttet på at sælge sig selv og lille Annabella så dyrt som muligt. Sveden tapløber af hende. Blusen er gennemblødt, og angsten er igen begyndt at tage over. Om forfatterenPoul Erik Larsson bor i Nordsjælland sammen med sin hustru og deres hvide schæfer. Han færdes dagligt i den omkringliggende natur, hvorfra han henter inspiration til sine kriminalromaner. Når han ikke skriver, læser han al slags litteratur. ”Bronzeringen” er indlæst af Thomas Gulstad i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studioFortidens dæmonerRetfærdighedens prisAlter ego Skyggemanden Kaos Tik-tak, tiden gårBronzeringenNatten gemmer lyset - forventes som lydbog ultimo 2017

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Midt i den dejligste ferietid i den eftertragtede ferieby Sæby går tiden i stå for den smukke Anna Storm da hendes mand Asger bliver skudt af en snigskytte som måske har skaffet sig overblik fra den hvide kirkes klokketårn. Før kunne hun bruge timer på at tilberede spændende provencalske retter efter sin elskede bedstemor Emmanuelle Deforges’ opskrifter og servere dem for Asger, og de øvrige krigere i Rigsvåbnet, Men nu lever hun pludselig af kun af færdigretter og andet junkfood. Anna Storm bliver konstitueret chef for Rigsvåbnet og en intensiveret træning for de 10 medarbejdere bliver sat i gang og i kampen mod ondskaben tages utraditionelle metoder i brug.

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Efter flere måneder i koma på et privathospital i Schweiz finder Asger Bjørn langsomt tilbage til livet, og han kan komme hjem til rekreation og genoptræning på ”Farmen”. Rigspolitichefen, der for længst har erklæret ham for død efter at være ramt af en snigskyttes riffel, har store problemer med at få forklaret presse og offentlighed, at Rigsvåbnets legendariske leder lever i bedste velgående. I en lige så lang periode har Anna Storm levet af junkfood, men nu er der atter gang i alle blus på det store komfur, og de herligste provencalske dufte breder sig i huset. Et mægtigt uvejr tvinger en flok tyveknægte og veteraner på et højst ufrivilligt besøg i Mønsted Kalkgruber. I Sverige huserer banditten Sixten. Han og hans mange hjælpere stjæler med arme og ben. De er svære at få ram på.

  • af Jeppe Aakjær
    138,95 kr.

    Om ”Mod jul” af Jeppe Aakjær Jeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet. ”Mod jul” er indlæst af Kjeld Høegh

  • af Ole Frøstrup
    138,95 kr.

    Erik, Mira og Katja lander i Amazon-junglen, hvor de opdager, at nogle generaler og overklassefolk har oprettet et verdensherredømme. De forsøger at finde og tilintetgøre de biologiske data-hjerner, som er nødvendige for magthavernes tyranni Rumpigen Mira og drengen Erik drager på farefyldte eventyr både på jorden og på en fremmed planet. I bd. 2 kommer der desuden lidt kærlighed ind i billedet. Der er tale om meget actionpræget science fiction, der kan læses for spændingens skyld fra ca. 11 år.

  • - Stjernefolket
    af Ole Frøstrup
    138,95 kr.

    På grund af de særlige love på Coral, landsforvises Mira til den sorte planet. Erik følger med, og sammen med Ulvepigen tager de kampen op mod vulkanfolket og den magtfulde, frygtindgydende Blomsterheks. Den sorte planet er tredje lydbog i Ole Frøstrups science fiction serie Stjernefolket. Kan høres fra ca. 11 år, men har også mange voksne lyttere.

  • af Ole Frøstrup
    138,95 kr.

    Hør 2. lydbog i science fiction-serien Stjernefolket. Der er igen fart over feltet når Erik og Mira drager ud på farefyldte eventyr i rummet. I kampen mod det onde lykkes det for Erik og Mira at finde den onde fyrste. Men da de ikke kan få kontakt med ham, uskadeliggør Mira ham, og de to børn vender atter tilbage til Stjernefolket. Måske er der også lidt romantik i luften.Stjernefolket er en actionpræget sci fi- serie med spænding for både drenge og piger fra ca. 11 år.

  • af Dan Brown
    138,95 kr.

    Da Harvard-professoren og symbolforsker Robert Langdon, også bedre kendt fra filmen med Tom Hanks i hovedrollen, tilkaldes for at se nærmere på et mystisk symbol brændt på brystkassen af en myrdet fysiker finder han beviser på det utænkelige: et gammelt broderskab, kendt som Illuminati, er dukket op til jordens overflade igen, og de ønsker hævn over deres værste fjende - den katolske kirke. Langdon hvirvles ind i en intens og farefuld jagt på en nådesløs morder - en jagt som fører ham gennem Vatikanet og Rom, hvor han kommer på sporet af en række ældgamle, hemmelighedsfulde tegn, der fører ham til broderskabets inderste kerne. som vil bruge alle midler – selv spektakulære mord – for at nå deres dæmoniske mål.

  • af Arne Melchior
    138,95 kr.

    I ”Gave og opgave”fortæller Arne Melchior om sine erindringer og erfaringer fra et langt og aktivt liv i politik. Han fortæller om, hvordan han ved en fejltagelse blev valgt som medlem af Folketinget i 1973, men hurtigt indså, at han havde lyst til og evner for det politiske arbejde i folkestyret. Arne Melchior fortæller åbenhjertigt om sin opvækst og familie, om karrieren og en menneskealder i politik, om sit forhold til religion og Israel, om danskerne og de fremmede - om at gå af og blive gået! Inden Arne Melchior trådte ind i politik havde han en erhvervskarriere som blandt andet salgsdirektør i tekstilbranchen.”Gave og opgave” er indlæst af som lydbog Aksel Hundslev

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    I Ålbækbugten en mørk decembernat skydes handlingen bogstavelig talt i gang og kort efter sker et mord i en lille fiskerby inde på kysten. Anna Storm og Rigsvåbnet er igen udfordret. Et mystisk privatfly nødlander i Råbjerg Mile og en af passagerne bliver jagtet af nogle mænd med skarpladte våben. Rigsvåbnet må ansætte en ny mand som snart får sin ilddåb. Om forfatteren: Tom Oxager er billedkunstner og krimiforfatter med bopæl i Sæby. Hans by er blevet et skattet opholdssted, hvor fantasien blomstrer. Bøgerne med Anna Storm og Rigsvåbnet har deres udgangspunkt i byen ved havet, men færdes rask væk over det meste af Europa.I samme serie: 1. Rigsvåbnet2. Guld for enhver pris3. Over alle grænser4. For mange missiler5. Under pres6. Skudsår7. Med arme og ben

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Kriminalkommissær Anna Storm er bekymret for det pres, der ligger på hendes mand Asger Bjørn, som er Rigsvåbnets ansigt udadtil. En meget aggressiv gruppe, The Fixers, syd for grænsen har en psykopatisk leder, der opfatter Asger som sin fjende nr. 1, da Rigsvåbnet er skyld i adskillige af hans nederlag. Han ønsker Asger væk og han skyr ingen midler.

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe. Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande. Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer. Tom Oxager er billedkunstner og bor i Sæby ved Kattegat. Hans lærreder viser samme interesse for provencalske landskaber som for områderne langs Vendsyssels kyst. Når malegrejet hviler, morer han sig med at skrive krimier. Dette er den tredje lydbog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. Gamle venner og fjender fra de tidligere bøger optræder i handlingen.

  • af Luther Blissett
    138,95 kr.

    Vi er i 1500-tallet. Reformationens og religionskrigenes tidsalder. Europa læner sig op af flere afgrunde. Krige indenfor den kristne verden og krige mod tyrkerne der er på vej op i Europa. Romanen fortælles i nutid af en ung teologistuderende, som forbliver navnløs romanen igennem. I forvirringens tid vælger han at slå sig sammen med kætterne og de elendige. ”Den navnløse” er fortrolig med det tyske bondeoprørs anfører, Thomas Müntzer, og vi følger dem sammen under bondeoprøret i Thüringen i 1517. Herfra går det over stok og sten gennem hele Europa. Den navnløse er altid på de tabendes parti, fordi han aldrig vil acceptere de kompromisser, der indgås af Luther og andre ledende protestanter. Efter bondeoprørernes endelige nederlag flygter han. Væk fra de tyske hedestrækninger og til det fede Flandern og de blomstrende hollandske handelsbyer - senere helt til Venedig, porten til Orienten og en af nøglerne til magten. Den navnløse har imidlertid en skygge. Spionen Q som er kardinal Carafas udsending, hans øje. Gennem breve og underretninger orienterer han kardinalen, grundlæggeren af Den Romerske Inkvisition om alt, hvad der rør sig indenfor reformations- og kætterbevægelserne.Undervejs udkæmper den navnløse med de alt for mange navne og hans fjende, kætterjægeren Q, en drabelig kamp, men indsatsens enorme omfang forbliver skjult til det sidste. Q - Carafas øje er en fin roman, som pirrer ens intellekt og rykker ved de vante forestillinger. Den er fremragende i sin beskrivelse af den religiøse fundamentalisme og desillusionerende i sin politiske kynisme. Q - Carafas øje er ikke en traditionel historisk roman og vil afskrække og skuffe lyttere af mere 'underholdende' historiske romaner. Derfor henvender den sig primært til lyttere, der ønsker en intellektuel bog med efterfølgende refleksion over religion og politik.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.