Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er højsommer på Østerlen. Gæsterne vælter ind til det store antikmarked i Degeberga, men dårligt er markedet gået i gang, før en antikvitetshandler findes brutalt myrdet.Den stockholmske politikommissær Peter Vinston holder egentlig ferie, men til irritation for Tove Esping fra Simrishamn Politi bliver de to alligevel sat sammen for at opklare mordet. Mens de efterforsker sagen, gør resten af byen sig klar til sommerens store oplevelse: Et afsnit af den populære tv-udsendelse Antikrunden skal optages på det lokale slot – hjemme hos Peters ekskone.Vinston og Esping opdager snart, at antikverdenen er fuld af besværlige personer, gamle fjendskaber og gåder, der er usædvanligt svære at løse. Spørgsmålet er bare, om der virkelig er nogen, der er parat til at slå ihjel for det helt store fund?ET FUND AT DØ FOR er anden del af Mordene på Østerlen, en serie af puslespilskrimier, der er fyldt med excentriske karakterer og skønne miljøer – og med grum og pludselig død.
En uopklaret sag med rødder tilbage til Anden Verdenskrig lander på politikommissær Teresa Battaglias bord: Et kunstværk frembragt en af de sidste dage under krigen er malet med blodet fra et menneskehjerte. Sporene leder Battaglia og hendes yngre assistent Massimo Marini ind i de øde egne omkring den sagnomspundne Resiadal på grænsen mellem Slovenien og Italien, men her er deres tilstedeværelse uønsket.I det bjergrige og tyndt befolkede område er det let at tabe orienteringen, særligt hvis man som Teresa Battaglia er ramt af Alzheimers og langsomt mister sit overblik og sin uforlignelige skarpsindighed. Hvad der tidligere var hendes stærkeste våben, er nu blevet hendes største svaghed. Og hun kan ikke længere holde det skjult.
Nordnorge i 1980’erne: Efter mange år i USA vender Aapa, der har kvenske rødder, hjem til sin barndomsby i Finnmark. Hun er ansat i olieindustrien og skal hjem og lave en reklamefilm om olieboring i Arktis.Gensynet med Ishavet, dyrene og menneskene i området åbner op for Aapas og byens traumatiske fortid, der blotlægges stykke for stykke. Husker Aapa rigtigt, når hun mindes den voldsomme ulykke på havet og sin nu afdøde mor?Havets hukommelse er en enestående fortælling om Norsk Lapland i 1980’erne, områdets kvenske og samiske mindretal, olieindustriens boringer, der skaber ubalance i det arktiske hav, og de første spæde forsøg på at beskytte naturen.
En roman om kærlighed, den beskyttende til moren, den modsætningsfyldte til mændene, den uselviske til barnet og den euforiske til barnebarnet.Allerede som barn længes Lissen efter at blive set. Af sine forældre, af drengene, af verden. Hun tumler ud i livet, bliver gravid, når hun ikke vil, bliver ikke gravid, når hun vil. Omkring hende ændrer verden sig i høj fart, og Lissen følger med. I andres øjne er hun alt for meget, i sine egne for lidt. Under alt hvad hun foretager sig, strømmer længslen efter det ægte, efter at finde frem.LUGTEN AF LÆNGSEL er tredje, selvstændige del af en trilogi, der begyndte med JORD OG HJERTE og fortsatte med ANTON. Med de tre bøger har Vibeke Marx skrevet et gribende, råt og enestående værk om familieliv, længsler og nedarvede svigt fra 1920’erne til i dag.
Allerede da Ramona sætter sig ind i politibetjentens bil, ved hun, hvad der venter hende. Båden ved søen. Den unge ukendte kvinde, der ligger død i den.Ramona har en særlig evne til at se ind i mennesker, se de ting, som de allerhelst vil holde hemmelige. Og nu beder politiet om Ramonas hjælp. Men for at løse gåden om kvinden i båden må Ramona se dybere end nogensinde før.Under falkens vinger er den første bog i serien om socialrådgiveren Ramona Lindh fra Skellefteå, der besidder en evne, som både er en velsignelse og en forbandelse. Det er en stærk og gribende spændingsroman om de omstændigheder, der gør et menneske til enten offer eller gerningsmand.
Hvad er venskab? Og hvad er sandt?Katja vil gøre alt for Lou. Da de var unge drømte de om at blive skuespillere, de var uadskillelige, næsten som søstre. Eller måske mere end det. Noget dybere. Farligere.Livet fører imidlertid de to kvinder i hver sin retning – Lou bliver feteret filmstjerne, flytter til Sydfrankrig og lever luksuslivet hos Renaud. Katja arbejder på en café i Stockholm.Efter flere års adskillelse inviterer Lou Katja til at tilbringe sommeren i Sydfrankrig, og hurtigt falder de ind i de gamle mønstre. I den store smukke villa er stemningen ladet med noget udefinerbart og dirrende, overfladen opløses langsomt, og det bliver umuligt at skelne løgn fra sandhed.BABETTA er en roman om kærlighed og venskab, misundelse og besættelse.
Loa Bergman vender tilbage til journalistikken efter en lang sygemelding. Han får til opgave at finde nye vinkler i forbindelse med 20-årsdagen for en national katastrofe – et flystyrt inde midt i Stockholm – og han falder over et spor, der ligger tættere på hans egen skæbne, end hvad han først selv vil erkende. Samtidig er Danijela Mirkovic – Loas kollega og tidligere bedste ven – i gang med sin egen efterforskning af den gamle sag, og hun begynder at tro, at noget i den fælles fortælling om flykatastrofen ikke er sandt.DEN DER OVERLEVER er første bog i Bergman & Mirkovic-serien. Det er en nervepirrende krimi om grådighed, moral og de tilfældigheder, der styrer vores skæbne. Og det er en stærk fortælling om venskab og om helingen af nationale traumer, både for den enkelte og for fællesskabet.
En alvorlig regnefejl har sat en stopper for Theis Brodersens karriere som topembedsmand, men nu har livet givet ham en ny chance.Krigen i Ukraine og verdens armlægning med Rusland er blot en fjern rumlen for Theis, lige indtil den dag en gammel ven – den russiske ambassadør i Danmark – møder op og beder ham om en tjeneste.Tjenesten involverer Vladimir Putins datter og tolv danske fremmedkrigere, der er blevet taget til fange i den ukrainske krigszone. Sammen med sin gamle chauffør, eks-soldaten Laurits, stiger Theis ned i en ormegård af afstumpethed og grådighed.Trådene samles i Sydspanien på et nyopført hotel, der aldrig har gæster, men alligevel kan opvise en bugnende omsætning og en afdeling, hvor fattige mennesker sælger ud af det dyrebareste, de ejer.
Politiassistent Lina Kruse rykker ud til et nødopkald. En kvinde er blevet overfaldet i sin lejlighed. Situationen eskalerer, Lina affyrer et skud, og på et splitsekund er alting forandret.Skuddet sender en chokbølge af vrede gennem Stockholm-forstaden Bagarmossen, og der opstår voldsomme protester mod politivold. Men kan Lina drages til ansvar?Jack Karlberg er faldet godt til i efterforskningsafdelingen, men rockerbanden fra hans fortid presser ham hårdt. I sidste ende kan Jacks dobbeltspil koste ham alt.EKKO AF ET SKUD er en højaktuel spændingsroman om sårbarhed i et hærdet samfund. Det er anden bog i Linje 17-serien om politifolkene Lina Kruse og Jack Karlberg. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Tolvte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Der er hverken mistænkte eller motiv til skuddrabet på en ung kvinde i et af Oxfords knap så pæne boligkvarterer. Men den snørklede efterforskning leder tættere og tættere på universitetets tilsyneladende fredelige og velpolerede Lonsdale College, hvor rektor er på vej på pension.Efterforskningen af drabet på kvinden leder Morse og Lewis ad ufremkommelige stier og et utal af vildveje før det går op for dem, at kvinden muligvis er skudt ved en fejltagelse …
Tiende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Hun blev omtalt som ”the Swedish Maiden”, den unge smukke turist, der forsvandt en varm sommerdag i det nordlige Oxford. Tolv måneder senere er sagen stadig uopklaret og nu henlagt.På sin første feriedag et år efter den svenske piges gådefulde forsvinden læser kommissær Morse sin avis og støder på et digt med en indbygget gåde om pigens forsvinden. Krydsogtværs-entusiasten Morse går straks i gang med at dissekere digtet, og nye ledetråde sender ham til Wytham Woods nær Oxford. Opklaringen af en af de mest spektakulære sager, som Morse og Lewis har arbejdet med, er i gangVEJEN GENNEM SKOVENE har fået Det Danske Kriminalakademis Rosenkrantz-pris og CWAs Gold Dagger Award som bedste britiske krimi.
Ellevte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.En pensioneret lektor er dræbt af knivstik, men politiet har hverken mordvåben, motiver eller mistænkte. Morse og Lewis overtager efterforskningen efter de indledende tekniske undersøgelser, og i al hemmelighed glæder Morse sig over, at han er sluppet for alle de blodige detaljer.Men da endnu en person findes myrdet, står Morse og Lewis pludselig med alt for mange mistænkte med vandtætte alibier. Morse er så fortvivlet, at han overvejer at gå på pension, men så får han et brev med en kærlighedserklæring.
Syvende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Nytårsfesten på Haworth Hotel i Oxford er en succes, men gæsten på værelse 3 i hotellets anneks når aldrig at vågne op i det nye år. Han findes død i sin seng stadig iført det kostume, der gav ham førstepræmien til hotellets nytårsfest. De øvrige gæster, inklusiv hans ledsager, er forsvundet.En vrissen og tømmermandsramt kommissær Morse bliver tilkaldt nytårsdag for at efterforske denne mystiske sag, hvor alle involverede har noget at skjule.
Trettende og sidste bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Der er gået et år siden sygeplejersken Yvonne Harrison blev fundet myrdet i sit hjem i Oxfordshire, og politiet har henlagt sagen. Men da nye oplysninger dukker op, er det en sag for Morse, for det er præcis efterforskninger som denne, han er allerbedst til.Men Morse går sine egne veje, ikke en gang Lewis involveres i, hvad han foretager sig. Og da Lewis selv begynder at se nærmere på sagen, opdager han til sin forfærdelse, at Morse kendte den myrdede kvinde temmelig godt.
Ottende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Mens kommissær Morse forsøger at komme sig over et mavesår, bladrer han i kedsomhed i en bog om det berømte mord på Joanna Franks 100 år forinden. Morse bliver hurtigt overbevist om, at de to mænd, der blev hængt for mordet, var uskyldige.Sammen med kriminalassistent Lewis sætter han sig for at bevise sin påstand, og en stort anlagt puslespilskrimi, hvor forbrydelsen blev begået i dronning Victorias England, er i gang.JOANNAS GRAV er valgt af krimiekspert Bo Tao Michaëlis som en af verdens 25 bedste kriminalromaner.
Niende bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.En velhavende ældre amerikansk turist dør af et hjerteanfald på Oxfords luksuriøse Randolph Hotel. Det ligner et naturligt dødsfald, men et uvurderligt, keltisk smykke, som hendes afdøde mand har testamenteret til et museum i Oxford, er forsvundet fra hendes værelse.Kommissær Morse bruger en hel del tid på at gruble over sagen over en drink i hotellets bar. Og da der dukker et lig op i floden, er Morse overbevist om, at det hele hænger sammen, og at sagen trækker tråde langt tilbage i tiden.
Sjette bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Det hæderkronede Lonsdale College ved Oxford University er epicenter for en mystisk forsvinden, et skamferet, uidentificeret lig, et gådefuldt mord og et par skumle flyttemænd.Kommissær Morse bliver voldsomt udfordret af sagerne samtidig med, at miljøet bringer minderne fra hans egen pinefulde universitetstid frem i lyset.Morse og Lewis skal navigere i en labyrint af spor og vildspor, hemmeligheder og sladder blandt excentriske undervisere.
Fjerde bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis. Morse kunne have været på vej på ferie i Grækenland, men da han ved et tilfælde falder i snak med en rengøringskone i St Frideswide kirke, hvor præsten blev dræbt året før, vækkes hans nysgerrighed så voldsomt, at han vælger at blive hjemme. Politiet har nemlig skrinlagt efterforskningen, og intet kan sætte gang i Morses instinkter som uopklarede drabssager.Et tilfældigt møde ved kirkegården overbeviser Morse om, at der er mere at grave dybere efter i det lille sogn.
Femte bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Kommissær Morse møder Anne Scott til en fest. De flirter over et glas rødvin, og han ser hende ikke igen. En dag er han tilfældigvis i Oxford-bydelen Jericho, hvor Anne bor, og han beslutter sig for at aflægge hende et spontant besøg. Hoveddøren er ulåst, men det lader ikke til, at hun er hjemme.Morse tager hjem, men vender tilbage senere samme dag – nu ikke længere i håb om et romantisk rendezvous, men som efterforsker af et uforklarligt selvmord.
I 2001 omkommer tre år gamle Dina i en trafikulykke. Nogen tid senere dør Dinas mor under mystiske omstændigheder, og faren Jonas bliver dømt for at have dræbt hende.Femten år senere er kriminalbetjent Henrik Holme helt overbevist om, at Jonas er blevet uskyldigt dømt. Sammen med sin mentor Hanne Wilhelmsen opdager han, at sagen kan have forbindelse med en excentrisk bloggers selvmord samt med kidnapningen af barnebarnet til en nyslået lotto-millionær. I STØV OG ASKE er tiende bog i Hanne Wilhelmsen-serien.
Brede Ziegler, indehaver af Oslos hotteste spisested, findes myrdet på Politihusets bagtrappe. Han er blevet forgiftet og har fået stukket en kostbar japansk køkkenkniv i hjertet. En rodet efterforskning afdækker et offer, som ingen i virkeligheden vidste hvem var, men som tilsyneladende havde fjender nok til at blive myrdet adskillige gange. Politiet famler i blinde, indtil Hanne Wilhelmsen vender tilbage fra sit eksil i et italiensk kloster. Afvist og venneløs må hun rede trådene ud i den kludrede efterforskning og sit lige så kludrede liv.UDEN EKKO er sjette bog i Hanne Wilhelmsen-serien.
Et tog bliver afsporet i det norske fjeldlandskab. Passagererne må kæmpe sig vej gennem snemasserne til det eneste beboede sted i miles omkreds – et fjeldhotel, som ligger præcis 1222 meter over havet. Snart efter sætter årtiets værste snestorm ind og isolerer hotellet totalt fra omverdenen. Og så sker det første mord…Fra sin kørestol observerer Hanne Wilhelmsen sine medpassagerer, mens de forsøger at håndtere indbyrdes stridigheder samt muligheden for en seriemorder i deres midte.1222 er ottende bog i Hanne Wilhelmsen-serien.
Dorset, England, 1642Jayne Swift er ikke som kvinder er flest. Hun tager aktivt del i kampene under Den Engelske Borgerkrig, ikke som oprører, men som læge. Hun er vokset op i en familie af royalister, men da krigen bryder ud, forholder Jayne sig ikke til ofrenes politiske ståsted – hun yder sin lægelige bistand, hvor der er behov for den.Under tumultariske omstændigheder møder Jayne den gådefulde William Harrier. Hun ved intet om ham og hans baggrund, men hun er lodret uenig med ham politisk. Alligevel kommer han til at bistå Jayne ved flere lejligheder, og sammen bliver de vidner til krigens brutalitet, men hvem er William Harrier egentlig?Mursejleren og rørhøgen er en fejende flot og eventyrlig fortælling om tab, vilje, opofrelse og kærlighed under Den Engelske Borgerkrig. Og om en usædvanlig og modig kvindes kamp for at gøre en forskel på trods af den modstand, hun møder.
Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981. Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt.
Eva overlever et drabsforsøg hjemme i sin egen stue. På gulvet ved siden af hende ligger en død mand, hun ikke kender, og i entreen sidder en skrækslagen otteårig pige. Peter er en stille og knuget mand. Han hæver et stort beløb i kontanter og forsvinder sporløst. Halvandet år senere er der endelig livstegn fra ham, der leder til en kædereaktion af hændelser, som får grusomme konsekvenser for hans nærmeste – og ikke mindst for ham selv.Lille-Chris vokser op i et mørkt og dysfunktionelt hjem, der er præget af en drukneulykke, som fandt sted lige efter hans fødsel. Han udvikler et usædvanligt forhold til liv og død og til andre mennesker. Men han lærer sig selv at opføre sig som alle andre, så han i fred og ro kan gøre det, han bedst kan lide: at slå ihjel.GALGENS BOG er en på samme tid rørende og kuldegysende thriller om arv og miljø.
Da stjerneejendomsmægleren Jessie Anderson findes myrdet i forbindelse med en fremvisning af et hus på Østerlen, bliver den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston involveret i efterforskningen, selv om han egentlig bare er på besøg i området. Til hjælp får han den lokale politibetjent Tove Esping, uerfaren, men ambitiøs og opvakt. Bag havernes hække i det idylliske skånske landskab lurer en morder. Spørgsmålet er bare hvem.DØDEN GÅR TIL FREMVISNING er første del af Mordene på Østerlen, Anders de la Motte og Måns Nilssons serie af puslespilskrimier, der er fyldt med excentriske karakterer og skønne miljøer – og med grum og pludselig død.
Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
Første bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassis-tent Lewis. Torsdag eftermiddag er Sylvia Kayes død en dramatisk historie i Oxford Mail. Dagen efter står kommissær Morse frem og fortæller, at politiet leder efter en særdeles farlig mand, der har begået både voldtægt og mord.Men da sporene efter gerningsmanden forsvinder i efterårets tusmørke, må Morse følge sine instinkter, hvis han skal finde frem til sandheden om Sylvia Kayes uhyggelige skæbne.
Anden bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis.Det er to år siden, at teenagepigen Valerie Taylor forsvandt sporløst på vej til skole. Ingen ledetråde førte til noget brugbart i efterforskningen.Personeftersøgninger keder Morse – og Valerie Taylors forsvinden var ikke hans bord. Han er overbevist om, at hun er død, for er der én ting, der er sværere end at skjule et lig, så er det at holde sig i live i så lang tid, uden nogen opdager det.Men nu er der dukket overraskende nyt op, og Morse bliver pålagt at genåbne sagen.
Tredje bog i Colin Dexters klassiske og elskede krimiserie om Oxfords skarpttænkende, tvære kommissær Morse og trofaste kriminalassistent Lewis. Den nyligt ansatte medarbejder ved Institut for Udlandseksamener ved Oxford University var døv, vokset op på landet i Yorkshire langt fra de akademiske kredse og højt begavet. Nu er han død.Mordet på Nicholas Quinn i hans hjem i det nordlige Oxford, bliver begyndelsen på en labyrintisk sag for kommissær Morse, der er overbevist om, at morderen skal findes i det lukkede og stridslystne parallelsamfund, som de berømte Colleges i Oxford udgør.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.