Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Multivers

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Erindringer, illusioner og hukommelsestab
    af Karl Aage Rasmussen
    247,95 kr.

    I Djævelens gaffel gør Karl Aage Rasmussen status over et liv i musikkens tjeneste – som komponist, som professor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium og som navnkundig forfatter til bøger om musik. Her er blikket vendt mod det levede liv i musikkens og skriftens tjeneste og på tværs af kontinenter, både geografiske og indre.Mellem barndommens leg og drømmerier og den aldrendes erindringer og hukommelsestab fortæller Rasmussen om et tidligt gennembrud som skabende kunstner, om møder med såvel danske komponistkolleger som internationale stjerner og om at leve et liv som kunstner på godt og ondt.Centralt står splittelsen, hvad end det er valget mellem komponistkaldet og forfattergerningen, mellem social isolation og fællesskab – eller mellem en gammel jysk gårdejendom og det pulserende storbyliv. Men stærkere står hele tiden forfatterens såre menneskelige refleksioner over det, der var. Og over kærligheden til kunsten, til kreativiteten. Til livet.Et fintmærkende selvportræt af en stor personlighed i dansk musikliv.

  • - Musiker under enevælden
    af Jens Hesselager
    342,95 kr.

    HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.

  • - Glimt af fortiden
    af Christian H. Nielsen
    397,95 kr.

    I København før & nu tager Christian H. Nielsen dig med på en fotografisk rejse gennem Københavns udvikling. Med finkornet detaljesans genskaber Christian historiske fotos af hovedstaden helt tilbage fra Danmarks første fotografi på Gråbrødretorv i 1840.Christian H. Nielsen har opsøgt præcis de samme steder som de oprindelige fotografer – travle gader, private hjem og toppen af byens højeste tårne – for at genskabe de gamle fotos fra helt samme vinkel. De betagende før og nu-billeder, som her ledsages af tekster om byens historie samt kuriøse anekdoter, giver et unikt indblik i Københavns forandring på tværs af tre århundreder.

  • - Fra Kartoffelrækkerne til Den gyldne by
    af Lotte Thrane
    322,95 kr.

    Lili Araújo (født Jørgensen) tog som 18-årig på malerskole i Paris, giftede sig med sin lærer, brød med sin familie og flyttede til Brasilien, hvor hun i 1955 blev enke. Derefter tog hun sit liv og sit eftermæle i egen hånd og blev – som ukendt dansk kvinde – hovedperson i et stykke international kunst- og kulturhistorie. I sin mere end 50 år lange enkestand etablerede hun, inspireret af den europæiske salonkultur, et mødested i barokbyen Ouro Preto, hvor kunstnere og regimemodstandere fra hele Latinamerika – navne som Pablo Neruda, Vinicius de Moraes, Tom Jobim, Roberto Burle Marx, Clarice Lispector og den amerikanske lyriker Elizabeth Bishop – samt europæere som Sartre, de Beauvoir, Mario Praz og Leonor Fini samledes, diskuterede, arbejdede og læste op. I Lili Araújos salon blev der leget og eksperimenteret med samtalens form, men også med det kunstneriske udtryk. Med relationer. Med identitet. Med køn – og med seksualitet. Balladen om Dona Lili illustrerer, hvordan kunst, politik og aktivisme, ikke mindst under militærregimet 1964-85, kunne smelte sammen i en by i Brasiliens højland, og hvordan danske Lili Araújos salon derfor tiltrak en bred vifte af mennesker fra forskellige dele af verden og med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Med brug af nyligt fundne kilder afdækker Lotte Thrane Lili Araújos usædvanlige liv, men også hendes forsøg på at redigere sin rolle i begivenhederne og derved forme sit eftermæle. Balladen om Dona Lili er derfor også tænkt som en nøgle, der lidt efter lidt, og ikke helt godvilligt, lukker os ind og giver os adgang til et stykke dansk-brasiliansk kulturhistorie. Den bliver samtidig en beretning om en kvindes forståelse af magtens betydning i historiefortællingen, og om hvordan hun forsøgte at sikre, at hendes eget narrativ blev bevaret. Som transnational kvindehistorie.LOTTE THRANE er forfatter og litteraturforsker, mag.art. og dr.phil. i nordisk litteratur, men med en baggrund som billedkunstner og rejsende kulturjournalist. Det kunst-, kultur- og personalhistoriske har, gerne med et feministisk perspektiv, været en gennemgående linje i hendes forfatterskab. Udover talrige artikler og antologibidrag har hun udgivet otte bøger, heriblandt den prisbelønnede disputats Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008) og senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid (2019), der blev nomineret som Årets Historiske Bog.

  • af Karina Edlund Jensen
    197,95 kr.

    The Good Life sparker for alvor dørene op for Kashmir, og albummet sender trioen ind i en ny liga på den danske rockscene. Det kræver hård selvdisciplin, kreative ofre og et stærkt personligt mod at komme frem til netop de ti numre for Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau. De mange måneders arbejde har dog ikke været forgæves for dem. Albummet bliver overdænget med anmelderroser og statuetter, og det vinder en fast plads i hjertet og på anlægget hos deres voksende fangruppe. Karina Edlund Jensen fortæller om Kashmirs kamp for at skabe et anderledes og følsomt sæt sange, der uden ironi beskriver, hvordan livet føles, når ens indre går itu for første gang.

  • - Stemning og montager i Rued Langgaards musik og tidens kunst
    af Esben Tange
    288,94 kr.

    Rued Langgaards musik spænder vidt. I nogle tilfælde opløses tiden, og musikken rækker ud mod evigheden. I andre tilfælde klippes musikken op som en montage, hvor alt kan ændre sig på et øjeblik. Med udgangspunkt i disse to vidt forskellige æstetiske strategier præsenteres i alt 19 værker af Rued Langgaard. Fra tonedigtet Sfinx, komponeret da Langgaard var 16 år, over det visionære storværk Sfærernes Musik, til den absurde Søndagssonate, skrevet 40 år senere. Gennem mødet med samtidige billedkunstnere og forfattere, som J.F. Willumsen, Arnold Böcklin, Sonia og Robert Delaunay samt Johannes Jørgensen og T.S. Eliot sættes Rued Langgaards musik i perspektiv, og der viser sig sammenhænge på tværs af tid og sted.Esben Tange, født i 1962, er cand.mag. i musik- og medievidenskab. Leder af Rued Langgaard Festival samt koncertvært i DR P2. Skribent, foredragsholder og forfatter til Mod lyset (2014) om vitalisme i Rued Langgaards musik og tidens kunst.

  • - Filosofiske essays
    af Odo Marquard
    322,95 kr.

    ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

  • - Essays om liv
    af Mads Hermansen
    197,95 kr.

    Livet er grundlæggende meningsløst, men kan paradoksalt ikke leves uden mening. Uden mening er der kun tomhed og depression. Denne bog handler om, hvordan dette paradoks kan forvaltes og gennemleves, så der midlertidigt skabes den meningsfuldhed, som er livsnødvendig. Det beskrives både konkret og teoretisk. Og meningen … tilbyder sig som svajepæl for associationer over det liv læseren selv er i. Som de foregående to bøger i serien – Så det … og Omgrænser – trækker forfatteren på egne krystalliserede episoder fra sit personlige liv og fra sin undervisnings- og forskningsvirksomhed. Teksten i denne bog er komponeret over temaerne Forstærkning, Fortælling & Forhandling, som forfatteren betragter som psykologiens søjler. Temaerne og begrebernes indbyrdes dynamik illustrerer de kræfter, vi er underlagt, når vi stræber efter at blive aktører i eget liv, aspirerer efter fordybet (selvforglemmende) virke samt forbundne relationer.

  • - en bog om Knud Viktor
    af Jesper Tang
    227,95 kr.

    KNUD VIKTOR (1924-2013) var en dansk maler og lydkunstner, som efter studier ved Kunstakademiet i København slog sig ned for foden af Luberonbjerget i Provence. Oprindelig for at male i Cézannes og van Goghs lys, men siden i højere grad som skaber af ”lydbilleder” gennem feltoptagelser. Knud Viktor gik helt tæt på den summende provencalske natur med sin mikrofon og indfangede cikadernes sang, kaninungernes snorken, bjergenes rumlen og ormenes næsten lydløse murren i det gamle træværk. Han kaldte sig selv for ”jordborger”, borger ikke alene i menneskenes verden, men også i lysverdenen, dyreverdenen og ”de andre verdener, der er til”. Denne bog er den første på dansk om Knud Viktors verdensfordoblende kunst og filosofi.

  • af Christian Munch-Hansen
    197,95 kr.

    I en række essays foretager Christian Munch-Hansen en original og tankevækkende sammentænkning af musik og tro. Han viser, at musik kan bidrage til trosmæssige erfaringer og belyse teologiske og eksistentielle spørgsmål på nye måder. Omdrejningspunktet er billedet af Solen, som oplyser verden og når ud i mørkets afkroge. Undervejs inddrages musik af bl.a. J.S. Bach, Olivier Messiaen, John Coltrane, Steve Reich, Bob Dylan, The Beach Boys, Ryuichi Sakamoto, Keith Jarrett og Maria Schneider.

  • af Philippe Besson
    247,95 kr.

    Paris 1916. Sommeren kommer ind ad åbne altandøre, og alle byens unge mænd er væk. De er sendt til frontlinjen og dør som fluer i skyttegravene. Teenageren Vincent ved udmærket, at det er en ”triumf at være seksten år”, især fordi han ikke, som de lidt ældre drenge, skal sendes til fronten. I stedet driver han omkring i byen, bliver hovedkulds forelsket i Arthur, en smuk, ung soldat på orlov, og møder den 30 år ældre, astmatiske forfatter Marcel P., som til hans store overraskelse gerne vil gå ture og tale om livet i Hotel Ritz’ mægtige saloner. Romanen består for en stor del af de brevkorrespondancer, som Vincent påbegynder med den midaldrende forfatter og med Arthur, der snart igen befinder sig i skyttegravene. I MÆNDENES FRAVÆR er en drømmende sommerfantasi og en længselsfuld brevroman om begær og lurende katastrofer; om at leve i en seng og lade ”kroppenes kommunion finde sted” uden dog helt at kunne glemme ”fællesgravene, knogledyngernes anonymitet, de uidentificerede lig”. PHILIPPE BESSON (f. 1967) er en kendt skikkelse i hjemlandet. Han har udgivet 23 romaner og står bl.a. bag den storsælgende autofiktive roman 'Arrête avec tes mensonges' (2017, da. 2021), som modtog Prix Maison de la Presse. I MÆNDENES FRAVÆR er oversat af Anna Wolf, som for nylig oversatte Marie-Claire Blais’ DET SMUKKE BÆST.

  • af Eva Hvidt
    182,95 kr.

    Som komponist og dirigent banede Ebbe Hamerik en tydelig vej ind i 1900-tallets modernisme, der gjorde stort indtryk på samtiden. Med sine musikdramatiske værker søgte han energisk at forny den krævende genre, bl.a. med operaen Marie Grubbe og et musikdrama over Karen Blixens fortælling Drømmerne. Med sine ”cantus firmus”-symfonier udviklede han en række originale og anvendelige orkesterværker i tiden efter Carl Nielsen. Ebbe Hamerik var en modig og alvorlig kunstner, der turde gå sine egne veje. Han var en særegen personlighed, der satte ekstremt høje krav til sig selv. Som frygtløs idealist meldte han sig som frivillig soldat i Den Finske Vinterkrig 1939/40 i kampen mod Sovjetunionen. Som passioneret sejlsportsmand krydsede han flere gange tværs over Nordsøen til Skotland og tilbage igen, ene mand i sin sejlbåd. En grænsesøgende adfærd, der blev fatal og brat afbrød en virkelig original komponistkarriere.

  • af Anne Carson
    182,95 kr.

    GLASESSAYET er et langdigt om et hjerte, der er gået i tusind stykker, hedevandringer, Emily Bronté, istapper, forbandelser, hængte hundehvalpe, en skør mor, en dement far og en ekskæreste, der spøger. Digtet – eller essayet – hører til blandt Anne Carsons tidlige hovedværker og udkom første gang i samlingen ’Glass, Irony and God’ (1995).

  • - Et svar på Heideggers 'Brev om humanismen'
    af Peter Sloterdijk
    147,95 kr.

    At domesticeringen af mennesket er det store utænkte, som humanismen fra antikken til nutiden lukkede øjnene for – indsigten heri er tilstrækkelig til at komme ud på dybt vand. Hvad tæmmer endnu mennesket, når humanismen slår fejl som skole for mennesketæmningen? Hvad tæmmer mennesket, når dets hidtidige anstrengelser i retning af at tæmme sig selv dog i hovedsagen kun har ført til dets magtovertagelse over alt værende?En moderne klassiker om den forældede humanisme og fremtidens bioteknologi

  • - Læsninger i Jeppe Aakjærs lyrik
     
    137,95 kr.

    Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug,mens hele Verden brænder om din VuggeSådan skrev Jeppe Aakjær i 1917 under indtryk af Første Verdenskrigs rædsler. Jeppe Aakjær var en modsætningsfyldt person: revolutionær og religiøs, romantisk naturelsker og solid bonde. Gennem læsningen af en række Aakjær-digte tegner Hardy Bach et portræt af Jeppe Aakjærs mangfoldige digterpersonlighed.

  • - Søren Kierkegaards dobbeltkontrakt med det tredje årtusind
    af Poul Behrendt
    342,95 kr.

    DET PSEUDONYME FIRMA er resultatet af 25 års studier i Søren Kierkegaards forfatterskab. Poul Behrendt er ophavsmanden bag begrebet dobbeltkontrakten, dvs. opdagelsen af, at en særlig række autofiktive værker gør krav på at blive læst både som realistisk afspejling af sandheden og som frit opfundet fiktion. I Søren Kierkegaards tilfælde går dobbeltkontrakten langt videre. Kierkegaard skriver en stor del af sit forfatterskab under pseudonym og indskyder dermed en ’forfatter’ mellem personen Søren Kierkegaard og læserne. Ja, i samme år som Georg Carstensen etablerede Tivoli som aktieselskab, opretter Kierkegaard endda et firma, der organiserer disse forskellige pseudonymers forhold til den juridiske person, Søren Kierkegaard. Deraf bogens titel. Hvad dette betyder for læsningen af et af de vigtigste og fortsat fascinerende forfatterskaber i verdenslitteraturen udfoldes i detaljerede analyser bl.a. af det berømte Jordrystelses-fragment, som Behrendt rekonstruerer som netop ikke selvbiografisk, sådan som det ellers traditionelt er blevet læst. I det hele taget gør Behrendt op med bestræbelsen på at søge frem til personen Kierkegaard gennem forfatterskabet for i stedet at lade værkernes komplicerede spil træde frem og se det, som det blev tænkt.

  • - En biografi om Birgitte Reimer
     
    292,95 kr.

    Der gik rystelser gennem branchen, da Birgitte Reimer i 1964 forlod dansk film og teater.Hun var kun 38 og havde arbejdet med alle koryfæerne – fra Dirch Passer til Bodil Udsen – men var træt af at spille duller i netstrømper og ønskede et liv ude af offentlighedens søgelys.Baseret på samtaler med Birgitte Reimer fortæller denne biografi historien om den teatertossede bankdirektørdatter, der i befrielsesdagene 1945 slipper gennem nåleøjet til Det Kongelige Teaters elevskole og i de festlige efterkrigsår katapulteres til revydronning.Hun filmer for Bergman, danser i Cranks og synger lungerne ud i Laser og pjalter. Men det er revyviserne, der gør hende til folkeeje – ikke mindst Så ta’r vi den én gang til for prins Knud. Reimer fortæller om den lette genre, som er så svær, og udfordringerne ved at få et familieliv til at fungere ved siden af. Og om sit liv i Sydfrankrig, hvor hun til sin egen overraskelse – og med paparazzier i hælene – ender bag kødgryderne som i Ballings Vi som går køkkenvejen.

  • - En lommebog for børnelæger og andre interesserede
    af Martin Lehmann Boesen, Charlotte Myrup & Marek Zak
    157,95 kr.

    Formålet med denne bog er at give en kortfattet oversigt over klassifikation og behandling af pædiatriske reumatologiske sygdomme. Den indeholder udredningsforslag, et indblik i diagnostiske kriteriersamt simple monitoreringsredskaber. Herudover indeholder bogen en liste over de hyppigst anvendte lægemidler. Bogen er tænkt som et redskab i det daglige kliniske arbejde og vil forhåbentlig tjene som kilde til inspiration i forbindelse med udredning af patienter med bindevævslidelser.

  •  
    347,95 kr.

    The Social Contract between the Generations is the visible and invisible contract that binds generations together in caring for children, educating children and young adults, and providing for elderly parents. Yet the balance between the generations in Denmark – and the rest of the world – is undergoing dynamic changes, putting the social contract up for debate and renegotiation. There is a need for a new understanding –particularly between the young generation and the old – in anticipation of pension, labor market, healthcare and economic reforms. Bjarne Hastrup pinpoints the wide spectrum of options to consider when creating a new social contract, that will benefit future generations. He reviews the history and the future foundations of the social contract and proposes strategic tools for the debate.

  • - Nonne, digter, feminist
    af Annette Rosenlund
    247,95 kr.

    Juana Inés de la Cruz fødes som uægte barn på landet i Mexico i 1651, da Mexico stadig er en koloni under spansk herredømme. Allerede som 3-årig lærer hun at læse, og hun udviser tidligt tegn på en helt usædvanlig begavelse. Hun læser bøger i bedstefarens bibliotek, bliver hof- og selskabsdame og tages under vingerne af vicedronningen, der deler hendes passion for litteratur, kunst og videnskab. Som 20-årig vælger hun klostret, fordi hun ikke vil giftes, og fordi det er det eneste sted, hun har mulighed for at fortsætte sine studier og sin forfattervirksomhed. Da hun i 1689 får udgivet sine samlede værker, er hun allerede anerkendt og fejret i sit hjemland og korresponderer med andre lærde og kunstnere fra hele verden. Men Sor Juanas liv præges også af en kamp mod samtidens indsnævrede syn på kvindekønnet og for kvinders ret til at studere og ytre sig. Hun var mange hundrede år forud for sin tid, og bogen her er den første dansksprogede introduktion til hendes liv og værk.

  • - en antologi om musikkritik
    af Claus Røllum-Larsen & Thomas Michelsen
    247,95 kr.

    ANMELDELSER HAR VÆRET en del af den offentlige samtale om kunsten, siden oplysningstiden fejede hen over Europa og omdannede enevælde til demokrati.I dag er dagblade og ugeaviser, som siden 1700-tallet har tilbudt anmeldelser som udgangspunkt for en offentlig diskussion af kunsten, under hastig forandring. Trykte aviser forvandles til netmedier, og mængden af anmeldelser er dalende. Det gælder også på kompositionsmusikkensområde – er det godt eller skidt?De 16 tekster, der udgør denne antologi, belyser og diskuterer musikkritikkens opkomst, udvikling og formål med fokus på klassisk og ny kompositionsmusik i Danmark.Foruden debatskabende tekster af musikpersonligheder som Nikolaj Szeps-Znaider og Karl Aage Rasmussen og portrætter af berygtede musikkritikere som Hansgeorg Lenz rummer antologien skønlitterære bidrag af bl.a. UrsulaAndkjær Olsen. Med tekster af anmeldere og forskere giver den eksempler på, hvordan musikkritik har været udøvet, bør udøves – og kunne udøves i fremtiden.

  • af Svend Hvidtfelt Nielsen
    667,95 kr.

    DANSK MUSIKTEORI OG DENS OPHAV er en fortælling om dur-mol-harmonikkens teorier i Europa og USA fra ca. 1700 til 2000 og de versioner, de fik i Danmark anno 1800-2020, herunder ikke mindst de mange varianter inden for dansk funktionsteori og disses samspil med svensk og norsk teori.

  • - Krop, sex og vold fra tidlig tonefilm til 'torture porn'
    af Søren Søberg Poulsen
    197,95 kr.

    BLOTLAGT er et film- og kulturhistorisk essay, som undersøger 100 års filmiske tematiseringer af krop og moral i spændingsfeltet imellem avantgarde, mainstream og exploitation. Bogen giver originale læsninger af udvalgte film med løbende udblik til forsknings- og kulturhistorien samt et historisk overblik over den vestlige genrefilms portrætteringer af vold, sex og kropslig grænseoverskridelse. Over hundrede titler berøres fra den tidlige tonefilm til nutidens produktioner, og bogen rummer udfoldede analyser af filmene Freaks (1931), Two Hundred Maniacs! (1964), The Last House on the Left (1972) og Hostel (2005).Grafiske fremstillinger af sex, vold, deformitet og normbrud har altid været forbundet med kontrovers og opstand. I BLOTLAGT lægger forfatteren forargelsen til side og spørger den grænseoverskridende genrefilm, hvad den egentlig vil os med sine afrevne lemmer og anmassende nærbilleder af kroppens kulturelt fortrængte hemmeligheder. I filmenes visioner af desperation, liderlighed, sadisme, kød og blod findes nemlig en fiktion, hvor eviggyldige spørgsmål om etik, samfund, køn, krop, ånd og medmenneskelighed bringes til påtrængende og usentimental genforhandling med den samtid, som filmene er en del af.

  • - Bidrag til den nye naturtænkning
    af Tidsskriftet Paradoks
    292,95 kr.

    Jorden skrider under os – både i figurativ og bogstavelig forstand. Naturens mange kriser tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi behersker og udnytter vores naturlige miljøer, andre dyrearter og andre menneskers livsformer, rettigheder og arbejdskraft. Under strømmen af naturkatastrofer vokser samtidig en afgrund af sorg, pessimisme og lammelse i både tænkning og handling. Vi har akut brug for nye og mindre besidderiske greb om vores natur, nye måder at se og behandle den på. Her kan den humanistiske og politiske tænkning være med til at skabe en intellektuel orientering og tænke tidens betingelser i nye konstellationer og mønstre, som ligger hinsides det, vi kender. Jordskred og dens 15 kapitler, skrevet fra vidt forskellige perspektiver og kritiske positioner, er et kollektivt led i tidens bevægelse mod at udfordre og gentænke menneskers forhold til naturen. Jordskred er redigeret af Paradoks – tidsskrift for filosofi og teori

  • af Christine Canals-Frau
    187,95 kr.

    Poul Schierbeck (1888-1949) er en af de vigtigste danske komponister fra første halvdel af 1900-tallet. Han havde en omfattende karriere og blev især kendt for sin brillante orkestermusik, operaen Fête Galante og for sine sange – ikke mindst ”I Danmark er jeg født”. Schierbeck blev i sin samtid opfattet som en arvtager til Carl Nielsen, fordi han mestrede både de enkle melodier og de store komplekse formater. Han overgik dog både Carl Nielsen og de fleste andre danske komponister med sin overlegne teknik, og af samme grund blev han en meget betydningsfuld lærer for de efterfølgende generationer. Hans elegante og poetiske kompositioner har desværre længe været overset, men de senere år er de blevet udgivet i nye nodeudgaver, og med denne bog er Poul Schierbecks liv og musik langt om længe også blevet grundt præsenteret.

  • - Studier i filosofisk æstetik
    af Michael Rasmussen
    322,95 kr.

    DENNE BOG handler om, hvordan man har tænkt skønheden ud fra den præmis, at mennesket er et sanseligt og fornuftigt væsen. Den omfatter filosofiske, idéhistoriske og kunsthistoriske studier. Skønhedens erfaring vil sige, at skønheden er virkelig og sætter sig igennem i menneskets følelsesliv. Bogen vil afdække skønhedens fænomenologi. Som filosofisk æstetik undersøger bogen den tese, at skønheden er et særtilfælde af sansning, aisthēsis, et begreb, der må stå i centrum, og hvorfra de væsentligste begreber må udspringe. For at forklare, hvordan sansningen, nuet og skønheden er knyttet sammen, inddrages nogle af filosofiens største navne. Analyser af litteratur, billedkunst og film indgår forat kaste lys over æstetiske idéer som det skønne, det hæslige, smag, landskab og kunstværk. Til sammen sigter studierne efter at indkredse, hvordan skønhedensbegreb er blevet udformet i den vestlige tradition.

  • af Stina Ekblad
    292,95 kr.

    I Her bruser strømmen forbi skriver Stina Ekblad for første gang om sin livsvej, fra barndommen i det finlandssvenske Österbotten over elevtiden på Odense Teater til den internationale teater- og filmkarriere hun er kendt for i dag, på svensk, dansk og tysk. Det handler om den rasende mor og den stilfærdige far, om barndommens drømme og hvad der kræves for at de skal blive virkelighed. Det handler om at forlade sin hjemegn og finde sin vej i livet, om mødet med Danmark, om roller og mennesker, og om billeder der stiger op fra digtenes fremkaldelsesbad.

  • - gøgler, maler, ven
    af Bent Holm
    347,95 kr.

    Dario Fo var et kunstnerisk fænomen. Skuespiller, dramatiker, instruktør, scenograf, billedkunstner, aktivist... en rabiat satiriker, der sammen med sin partner i livet og på scenen, Franca Rame, tog nogle kampe, de betalte en høj politisk og personlig pris for. Men Fo opnåede også en pris. I 1997 modtog han Nobelprisen i litteratur. Fos groteske komik vandt en særlig genklang i Danmark. Som oversætter, tolk og forsker fulgte Bent Holm hans arbejde gennem et halvt århundrede, hvor der også udviklede sig en personlig relation imellem dem. Bogen skildrer Fos brogede liv og værk fra opvæksten blandt fiskere og fabulanter over hans tid som kontroversiel kritiker af et forbenet regime, altid i anarkistisk opposition, og sluttelig frem til hans fokus på kunst, kultur og historie. Alt sammen indsat i et landskab af Italiens nyere politiske historie, hvor grænserne mellem utopisme, ekstremisme og terrorisme skred fatalt – og tilsat forfatterens egne oplevelser med fænomenet Fo

  • af Michael Møller & Niels Chr. Nielsen
    227,95 kr.

    I eventyr får helten succes ved risikovillighed, selvtillid og målfokus. Disse tre egenskaber er højt skattede i bøger om vejen til succes. Skiftende regeringer har bebrejdet danskerne at være for lidt risikovillige, selvtillidsfulde og målfokuserede. I eventyr vinder helten prinsessen og det halve kongerige – og det hele, når kongen dør. Altså den ultimative succes. Et overset problem er, at de nævnte egenskaber førte et stort antal uheldige friere til en tidlig død. Måske var de klogeste i eventyrene de aldrig omtalte ”ikke-friere”, der satsede på en gårdmandsdatter fremfor den næsten stensikre død ved prinsessefrieri. Bogen kaster et ironisk blik på dyrkelsen af de store ”succesjægere” og advarer mod at være ”bagland” for sådanne personer, ligesom den kaster et kritisk blik på offentlig erhvervspolitik med overdreven vægt på iværksættere. Bogen diskuterer blandt andet følgende spørgsmål i forbindelse med succes: - Er selvtillid en god egenskab? - Er risikovillighed en god egenskab? - Er der for få iværksættere i Danmark – eller for mange? - Arbejder danskere for lidt eller for meget? - Er dansk økonomisk politik for testoteron-præget?

  • - B.S. Ingemanns dannelsesrejse 1818-1819
    af Kirsten Jensen Holm
    197,95 kr.

    I 1818-19 drog salmedigteren B.S. Ingemann ud på sin store dannelsesrejse. Den gik gennem Tyskland, Frankrig og Schweiz til Italien. Han skrev digte og breve på hele rejsen, og hans rejsefælle, provst Frederik Schmidt, førte en observantdagbog, der giver et levende indtryk af de to rejsende.På turen møder Ingemann den sublime natur omkring alperne, turistindustriens begyndelse, han fejrer katolsk jul i Rom og møder Thorvaldsen i hans studie. Han er taget ud for at finde sig selv og sin stemme, og resultatet bliver værket 'Reiselyren', somhan skriver undervejs.KIRSTEN JENSEN HOLM sammenholder rejsen og 'Reiselyren' samt Ingemanns senere kunstneriske udvikling, og finder forbindelser mellem dette skelsættende år i Ingemanns liv og hans senere mesterværker, herunder 'Morgen- og Aftensangene'.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.